»18. Udførelse af præstedømmets ordinancer og velsignelser«, Uddrag fra Kirkens Håndbog, 2023.
»18. Udførelse af præstedømmets ordinancer og velsignelser«, Kirkens Håndbog
18.
Udførelse af præstedømmets ordinancer og velsignelser
18.0
Indledning
Ordinancer og velsignelser er hellige handlinger, der udføres med præstedømmets myndighed og i Jesu Kristi navn. Præstedømmets ordinancer og velsignelser giver adgang til Guds kraft (se L&P 84:20).
Ordinancer og velsignelser skal udføres med tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og i henhold til Helligåndens vejledning. Ledere sikrer sig, at de bliver udført med den rette godkendelse (hvor det er nødvendigt), med den nødvendige præstedømmemyndighed, på den rette måde og af værdige deltagere (se 18.3).
18.1
Frelsens og ophøjelsens ordinancer
Præstedømmet inkluderer myndighed til at forvalte de evangeliske ordinancer, der er nødvendige for frelse og ophøjelse. Personer indgår hellige pagter med Gud, når de modtager disse ordinancer. Frelsens og ophøjelsens ordinancer er nævnt herunder:
-
Dåb
-
Bekræftelse og Helligåndsgaven
-
Overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til et embede (for mænd)
-
Tempelbegavelse
-
Tempelbesegling
Hvis et barn, som er født i pagten, dør, før det bliver 8 år, er det ikke nødvendigt at udføre nogen ordinancer. Hvis barnet ikke blev født i pagten, er den eneste ordinance, han eller hun behøver, at blive beseglet til sine forældre. På grund af Frelserens forsoning, bliver alle børn, der dør, før de bliver 8 år, »frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10; se også Moro 8:8-12).
18.3
Deltagelse i en ordinance eller velsignelse
De, der udfører eller deltager i en ordinance eller velsignelse, skal have den nødvendige præstedømmemyndighed og være værdige. Generelt er standarden for værdighed den, der forbindes med at have en tempelanbefaling. Biskopper og stavspræsidenter kan imidlertid, som vejledt af Ånden og i henhold til instruktionerne i dette kapitel, tillade fædre og ægtefæller, som har det nødvendige præstedømmeembede, at udføre eller deltage i nogle ordinancer og velsignelser, selv om de ikke er fuldt ud tempelværdige. En præstedømmebærer, som har uafklarede, alvorlige synder, bør ikke deltage.
Udførelse eller modtagelse af visse ordinancer og velsignelser kræver godkendelse fra en præsiderende leder, som har de fornødne præstedømmenøgler (se 3.4.1). Godkendelse kan gives af en rådgiver, som han bemyndiger efter behov. Se følgende skemaer. Henvisninger til stavspræsidenter henviser også til missionspræsidenter. Henvisninger til biskopper henviser også til grenspræsidenter.
Hvilke ledere har nøgler til at godkende udførelse eller modtagelse af frelsens og ophøjelsens ordinancer?
|
Ordinance |
De, som har nøgler |
|---|---|
Ordinance Dåb | De, som har nøgler Biskop (8-årige børn og indskrevne medlemmer, som er 9 år eller ældre, hvis dåb blev udsat på grund af mentale handicap) Missionspræsident (for nyomvendte) |
Ordinance Bekræftelse og Helligåndsgaven | De, som har nøgler Biskop (8-årige børn og indskrevne medlemmer, som er 9 år eller ældre, hvis dåb blev udsat på grund af mentale handicap) Missionspræsident (for nyomvendte) |
Ordinance Overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til et embede (for mænd) | De, som har nøgler Stavspræsident |
Ordinance Tempelbegavelse | De, som har nøgler Biskop og stavspræsident |
Ordinance Tempelbesegling | De, som har nøgler Biskop og stavspræsident |
Hvilke ledere har nøgler til at godkende udførelse eller modtagelse af andre ordinancer og velsignelser?
|
Ordinance eller velsignelse |
De, som har nøgler |
|---|---|
Ordinance eller velsignelse Navngivning og velsignelse af børn | De, som har nøgler Biskoppen |
Ordinance eller velsignelse Nadveren | De, som har nøgler Biskoppen |
Ordinance eller velsignelse Overdragelse af Det Aronske Præstedømme og ordination til et embede (for unge mænd og mænd) | De, som har nøgler Biskoppen |
Ordinance eller velsignelse Indsættelse af medlemmer til at tjene i kaldelser | De, som har nøgler Se 30.8. |
Ordinance eller velsignelse Indvielse af olie | De, som har nøgler Godkendelse ikke nødvendig |
Ordinance eller velsignelse Salvelse af syge | De, som har nøgler Godkendelse ikke nødvendig |
Ordinance eller velsignelse Velsignelse til trøst og rådgivning, herunder en fars velsignelse | De, som har nøgler Godkendelse ikke nødvendig |
Ordinance eller velsignelse Indvielse af hjem | De, som har nøgler Godkendelse ikke nødvendig |
Ordinance eller velsignelse Indvielse af grave | De, som har nøgler Præstedømmelederen, som præsiderer ved mødet |
Ordinance eller velsignelse Patriarkalske velsignelser | De, som har nøgler Biskoppen |
18.4
Ordinancer for mindreårige børn
Et mindreårigt barn kan kun modtage ordinancer og velsignelser, når forældrene eller værgerne giver tilladelse. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig handlingen.
18.6
Navngivning og velsignelse af børn
Børn navngives og velsignes normalt ved et faste- og vidnesbyrdsmøde i den menighed, hvor deres forældre bor.
18.6.1
Hvem giver velsignelsen
Ordinancen navngivning og velsignelse af et barn udføres af bærere af Det Melkisedekske Præstedømme i overensstemmelse med Lære og Pagter 20:70.
En person eller familie, som ønsker, at et barn modtager et navn og en velsignelse, koordinerer ordinancen med biskoppen. Han har præstedømmenøglerne til navngivning og velsignelse af børn i menigheden.
En biskop kan give tilladelse til, at en far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan navngive og velsigne sit barn, selv om faderen ikke er helt tempelværdig (se 18.3). Biskopper opfordrer fædre til at forberede sig på at velsigne deres egne børn.
18.6.2
Instruktioner
Under biskoprådets ledelse samles bærere af Det Melkisedekske Præstedømme i en kreds for at navngive og velsigne et barn. De placerer deres hånd under spædbarnet, eller de lægger deres hånd let på et ældre barns hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:
-
Tiltale vor himmelske Fader som i en bøn.
-
Nævne, at velsignelsen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Give barnet et navn.
-
Tale til barnet.
-
Give barnet en velsignelse, som de vejledes dertil af Ånden.
-
Afslutte i Jesu Kristi navn.
18.6.3
Optegnelse for barnet og velsignelsesattest
Før et barn velsignes, benytter en sekretær Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR) til at forberede Formularen Optegnelse for barnet. Efter velsignelsen opretter han medlemsoptegnelsen i det system og forbereder en Velsignelsesattest. Denne attest underskrives af biskoppen og gives til barnets forældre eller værger.
Navnet på medlemsoptegnelsen og attesten skal svare til fødselsattesten, folkeregisternavnet eller det gældende juridiske navn.
18.7
Dåb
Dåb ved nedsænkning i vand af én, der har myndighed, er nødvendigt for, at en person kan blive medlem af Kirken og modtage Helligånden. Alle, som søger ophøjelse, må følge Frelserens eksempel ved at modtage disse ordinancer.
18.7.1
Godkendelse til at en person kan blive døbt og bekræftet
18.7.1.1
Børn, der er indskrevne medlemmer
Biskoppen har præstedømmenøglerne til dåb af 8-årige indskrevne medlemmer i en menighed. Disse børn bør blive døbt og bekræftet på eller så snart efter deres 8-års fødselsdag, som det er rimeligt (se L&P 68:27). Det er børn, som allerede har en medlemsoptegnelse i Kirken (se 33.6.2). Når børnene fylder 8 år, sikrer biskoppen sig, at de får enhver mulighed for at tage imod evangeliet og blive døbt og bekræftet.
Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer indskrevne børn til dåb og bekræftelse. Instruktionerne står i 31.2.3.1.
Se information om udfyldelse af dåbs- og bekræftelsesoptegnelse i 18.8.3.
18.7.1.2
Nyomvendte
Missionspræsidenten har præstedømmenøglerne til at døbe og bekræfte nyomvendte i en mission. Derfor interviewer fuldtidsmissionærer nyomvendte til dåb og bekræftelse.
18.7.2
Dåbsmøder
Et dåbsmøde bør være enkelt, kort og åndeligt opløftende. Det kan omfatte følgende:
-
Præludium
-
En kort velkomst fra den bror, som leder mødet
-
En åbningssalme og en -bøn
-
En eller to korte taler om evangeliske emner, som fx dåb og Helligåndsgaven
-
Et musikindslag
-
Dåben
-
Et ærbødigt tidsrum, mens de, der deltog i dåbshandlingen, skifter til tørt tøj (salmer eller primarysange kan spilles eller synges i dette tidsrum)
-
Bekræftelse af 8-årige indskrevne medlemmer, bekræftelse af nyomvendte, hvis biskoppen afgør det (se 18.8)
-
Vidnesbyrd fra nyomvendte, hvis det ønskes
-
En afslutningssalme og -bøn
-
Postludium
Når et indskrevent barn forbereder sig på at blive døbt, rådfører et medlem af biskoprådet og primarypræsidentskabet sig med familien for at aftale og planlægge et dåbsmøde. Et medlem af biskoprådet leder dette møde. Hvis mere end et barn skal døbes i samme måned, kan de dele et dåbsmøde.
I stave med mange indskrevne børn kan børn fra flere menigheder dele det samme dåbsmøde. Et medlem af stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem leder mødet.
Dåb af et familiemedlem bør ikke udskydes, for at faderen kan modtage præstedømmet og selv udføre dåben.
Under biskoprådets tilsyn planlægger og leder missionslederen (hvis der er kaldet en) eller et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab med ansvar for missionering i menigheden dåbsmødet for nyomvendte. De koordinerer med fuldtidsmissionærerne.
18.7.3
Hvem udfører ordinancen
Dåbsordinancen udføres af en præst eller bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Personen, der udfører en dåb, skal være godkendt af biskoppen (eller af missionspræsidenten, hvis det er en fuldtidsmissionær, der udfører dåben).
En biskop kan give tilladelse til, at en far, som er præst eller bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, kan døbe sit barn, selv om faderen ikke er helt tempelværdig (se 18.3). Biskopper opmuntrer fædre til at forberede sig til at døbe deres egne børn.
18.7.4
Hvor bør ordinancen udføres
Dåb bør udføres i et dåbsbassin, hvis et er tilgængeligt. Hvis der ikke er et dåbsbassin, kan et sikkert sted med vand anvendes.
Af sikkerhedsmæssige årsager skal en ansvarlig voksen være til stede, mens dåbsbassinet fyldes op, og blive der, indtil det er tømt og sikret igen. Bassinet bør tømmes umiddelbart efter hvert dåbsmøde. Dørene til dåbsbassinet bør være låst, når det ikke er i brug.
18.7.5
Tøj
En person, der udfører en dåb, og en person, der bliver døbt, er klædt i hvidt tøj, som ikke er gennemsigtigt, når det bliver vådt. En person, der har modtaget sin begavelse, har sin tempelklædning på under sit tøj, mens han udfører dåben. Lokale enheder erhverver dåbstøj med budgetmidler og kræver ikke betaling for anvendelse af det.
18.7.6
Vidner
To vidner, der er godkendt af den præsiderende leder, observerer hver dåb for at sikre, at den udføres korrekt. Døbte medlemmer af Kirken, herunder børn og unge, kan tjene som vidner.
En dåb skal gentages, hvis ordene ikke udtales præcist som angivet i Lære og Pagter 20:73. Bønnen skal også gentages, hvis en del af personens krop, hår eller tøj ikke kom helt ned under vandet.
18.7.7
Instruktioner
For at udføre dåbsordinancen skal en præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme:
-
Stå i vandet sammen med den person, der skal døbes.
-
Holde om personens højre håndled med sin venstre hånd (af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager). Personen, der bliver døbt, holder om præstedømmebærerens venstre håndled med sin venstre hånd.
-
Løfte sin højre arm til en ret vinkel.
-
Udtale personens fulde navn og sige: »Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen« (L&P 20:73).
-
Lade den person, der døbes holde sig for næsen med sin højre hånd (af praktiske årsager); hvorpå præstedømmebæreren placerer sin højre hånd højt på personens ryg og nedsænker personen og alt tøj fuldstændigt.
-
Hjælpe personen med at komme op af vandet.
18.8
Bekræftelse og Helligåndsgaven
Efter en person er blevet døbt, bekræftes vedkommende som medlem af Kirken og modtager Helligånden ved håndspålæggelse (se L&P 20:41; ApG 19:1-6). Personen bliver medlem af Kirken, når begge disse ordinancer er udført og registreret korrekt (se Joh 3:5; L&P 33:11; 3 Ne 27:20).
Biskoppen fører tilsyn med udførelsen af bekræftelser. Otteårige børn bliver typisk bekræftet den dag, hvor de bliver døbt. Nyomvendte bliver typisk bekræftet ved ethvert nadvermøde i den menighed, hvor de bor, og helst søndagen efter deres dåb.
Et medlem af biskoprådet følger retningslinjerne i 29.2.1.1, når nye medlemmer præsenteres.
18.8.1
Hvem udfører ordinancen
Kun en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, der er tempelværdig, må virke som talerør ved en bekræftelse. En biskop kan dog tillade, at en far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan stå i kredsen ved bekræftelse af sit barn, selv om faderen ikke er helt tempelværdig (se 18.3).
Mindst et medlem af biskoprådet deltager i denne ordinance. Når mandlige missionærer har undervist en nyomvendt, indbyder biskoppen dem til at deltage.
18.8.2
Instruktioner
En eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan under biskoprådets ledelse deltage i en bekræftelse. De lægger deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:
-
Kalde personen ved vedkommendes fulde navn.
-
Nævne, at ordinancen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Bekræfte personen som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
-
Udtale »modtag Helligånden« (ikke »modtag Helligåndsgaven«).
-
Udtale velsignende ord som vejledt af Ånden.
-
Afslutte i Jesu Kristi navn.
18.8.3
Dåbs- og bekræftelsesoptegnelse og Attest for dåb og bekræftelse
Før et barn, der er et indskrevet medlem, bliver interviewet til dåb, benytter en sekretær LCR til at forberede en Dåbs- og bekræftelsesformular. Biskoppen eller en udpeget rådgiver foretager interviewet og underskriver formularen. Efter dåben og bekræftelsen benytter en sekretær denne formular til at opdatere barnets medlemsoptegnelse i LCR.
Når en fuldtidsmissionær interviewer en nyomvendt til dåb, udfylder han Dåbs- og bekræftelsesoptegnelsen ved brug af appen Area Book Planner (ABP). Efter dåben og bekræftelsen registrerer missionærerne oplysningerne i ABP og indsender dem elektronisk til menighedssekretæren. Menighedssekretæren gennemgår oplysningerne i LCR og opretter medlemsoptegnelsen.
Efter medlemsoptegnelsen er oprettet, forbereder en sekretær en dåbs- og bekræftelsesattest. Denne attest skal underskrives af biskoppen og gives til personen.
Navnet på medlemsoptegnelsen og attesten skal svare til fødselsattesten, folkeregisternavnet eller det gældende juridiske navn.
18.9
Nadveren
Kirkens medlemmer mødes på sabbatsdagen for at tilbede Gud og tage del i nadveren (se L&P 20:75; 59:9; Moro 6:5-6). Under denne ordinance spiser de af brødet og drikker af vandet til erindring om, at Frelseren ofrede sit kød og blod, og for at forny deres hellige pagter (se Matt 26:26-28; JSO, Mark 14:20-25; Luk 22:15-20; 3 Ne 18; Moro 6:6).
18.9.1
Godkendelse til at administrere nadveren
Biskoppen har præstedømmenøglerne til at administrere nadveren i menigheden. Alle, som deltager i forberedelsen, velsignelsen eller omdelingen af nadveren skal være godkendt af ham eller en, han har udpeget.
18.9.2
Hvem udfører ordinancen
-
Lærere, præster og bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan forberede nadveren.
-
Præster og bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan velsigne nadveren.
-
Diakoner, lærere, præster og bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan omdele nadveren.
18.9.3
Retningslinjer for nadveren
På grund af nadverens hellige karakter bør præstedømmeledere forberede sig omhyggeligt, så det sker ordentligt og ærbødigt.
De, der administrerer nadveren, bør gøre det på værdig måde, idet de forstår, at de repræsenterer Herren.
Omdelingen af nadveren bør foregå naturligt og ikke overdrevent formelt.
Selvom nadveren er for medlemmer af Kirken, bør man ikke gøre noget for at forhindre andre i at modtage den.
18.9.4
Instruktioner
-
De, der forbereder, velsigner eller omdeler nadveren skal først vaske deres hænder med sæbe eller et andet rengøringsmiddel.
-
Lærere, præster eller bærere af Det Melkisedekske Præstedømme sikrer, at brødbakker med ubrudt brød, vandbakker med rent vand og rene duge er på plads før mødet.
-
Mens menigheden synger nadversalmen, rejser de, der skal velsigne nadveren, sig ærbødigt op, fjerner den dug, der dækker brødbakkerne, og bryder brødet i passende små stykker.
-
Efter salmen knæler den person, der velsigner brødet, og udtaler nadverbønnen for brødet (se L&P 20:77).
-
Biskoppen sikrer sig, at nadverbønnerne bliver udtalt klart, nøjagtigt og med værdighed. Hvis nogle begår en fejl med ordlyden og selv retter det, behøves ingen yderligere rettelse. Hvis personen ikke selv retter sin fejl, beder biskoppen ham venligt om at gentage bønnen.
-
Efter bønnen omdeler præstedømmebærere ærbødigt brødet til medlemmerne. Den præsiderende leder får først, hvorefter der ikke er nogen bestemt rækkefølge. Når en bakke bliver rakt til medlemmer, kan de give den videre til en anden.
-
Medlemmer tager med deres højre hånd, hvor det er muligt.
-
Når brødet er blevet omdelt til alle medlemmer, bringer de, der omdeler nadveren, bakkerne tilbage til nadverbordet. De, der velsigner nadveren, lægger dugen over brødbakkerne og afdækker vandbakkerne.
-
Personen, der velsigner vandet, knæler og udtaler nadverbønnen for vandet (se L&P 20:79). Han bruger ordet vand i stedet for vin.
-
Efter bønnen omdeler præstedømmebærere ærbødigt vandet til medlemmerne. Den præsiderende leder får først, hvorefter der ikke er nogen bestemt rækkefølge.
-
Når vandet er blevet omdelt til alle medlemmer, bringer de, der omdeler nadveren, bakkerne tilbage til nadverbordet. De, der velsigner nadveren, lægger en dug hen over bakkerne, og de, der har velsignet og omdelt nadveren, sætter sig ærbødigt på deres plads.
-
Efter mødet rydder de, der har forberedt nadveren, op, folder dugene og fjerner alt ubrugt brød.
18.10
Overdragelse af præstedømmet og ordination til et embede
Der er to opdelinger af præstedømmet: Det Aronske og Det Melkisedekske (se 3.3; L&P 107:1, 6). Når præstedømmet bliver overdraget til en person, bliver han også ordineret til et embede i det præstedømme. Når en mand har fået overdraget et af disse præstedømmer, behøver han blot at blive ordineret til andre embeder i det præstedømme.
18.10.1
Det Melkisedekske Præstedømme
Stavspræsidenten har præstedømmenøglerne til overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til embederne ældste og højpræst. Men biskoppen kommer normalt med anbefalinger til disse ordinationer.
18.10.1.1
Ældster
Værdige brødre kan modtage Det Melkisedekske Præstedømme og ordineres til ældste, når de er 18 år gamle eller ældre. Ud fra de individuelle omstændigheder afgør biskoppen, om en ung mand bør anbefales til at blive ordineret til ældste kort tid efter sin 18-års fødselsdag eller blive længere i præsternes kvorum.
Biskoppen konsulterer først den unge mand og hans forældre eller værger, inden han træffer denne afgørelse. Værdige mænd bør ordineres til ældste, inden de fylder 19 år, eller før de tager hjemmefra for at tage videregående uddannelser, på fuldtidsmission, tjene i militæret eller påbegynde fuldtidsansættelse.
Nydøbte mænd på 18 år og ældre ordineres til ældste, når de har:
-
Modtaget Det Aronske Præstedømme og tjent som præst.
-
Udviklet en tilstrækkelig forståelse af evangeliet.
-
Vist deres værdighed.
Det kræves ikke, at man har været medlem af Kirken en bestemt periode.
18.10.1.2
Højpræster
Mænd ordineres til højpræst, når de kaldes til stavspræsidentskabet, højrådet eller biskoprådet.
18.10.1.3
Interview og opretholdelse
Biskoppen interviewer med stavspræsidentskabets godkendelse den bror, som angivet på formularen Det Melkisedekske Præstedømme – Optegnelse for ordination. Derefter interviewer et medlem af stavspræsidentskabet ham også. Med missionspræsidentens godkendelse kan distriktspræsidenten interviewe en bror, der skal ordineres til ældste (se 6.3).
18.10.2
Det Aronske Præstedømme
Biskoppen har præstedømmenøglerne til overdragelse af Det Aronske Præstedømme og ordination til embederne som diakon, lærer og præst. Værdige brødre bliver typisk ordineret til disse embeder på følgende tidspunkt, men ikke før:
-
Diakoner i begyndelsen af det år, hvor de fylder 12
-
Lærere i begyndelsen af det år, hvor de fylder 14
-
Præster i begyndelsen af det år, hvor de fylder 16
Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer dem, der skal ordineres til diakon eller lærer, for at afgøre, om de er åndeligt forberedte. Biskoppen interviewer brødre, der skal ordineres til præst.
Før biskoppen interviewer en ung mand til præstedømmeordination, skaffer han mundtlig tilladelse fra forældrene eller værgerne. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig handlingen
18.10.3
Præsentation af et medlem, der skal opretholdes, før han bliver ordineret
Når en bror er blevet interviewet og fundet værdig til at blive ordineret til et præstedømmeembede, præsenteres han til opretholdelse (se L&P 20:65, 67). Brødre, der skal ordineres til ældste eller højpræst, præsenteres af et medlem af stavspræsidentskabet ved stavskonferencens hovedmøde (se instruktioner til distriktspræsidenter i 6.3 ). Brødre, der skal ordineres til diakoner, lærere eller præster præsenteres af et medlem af biskoprådet ved nadvermødet.
Den person, der leder opretholdelsen, beder broderen om at rejse sig. Han bekendtgør forslaget om at overdrage Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme (hvis det er nødvendigt) og om at ordinere broderen til præstedømmeembedet. Han beder derefter medlemmerne om at støtte forslaget. For eksempel kan han for at præsentere en bror, der skal ordineres til ældste, bruge ord som disse:
»Vi foreslår, at [navn] modtager Det Melkisedekske Præstedømme og ordineres til ældste. De, der kan godkende det, bedes vise det med en oprakt hånd. [Hold en kort pause.] Hvis der er nogen imod, kan de også vise det. [Hold en kort pause.]«
Hvis et værdigt medlem modsætter sig ordinationen, mødes den præsiderende leder eller en anden udpeget præstedømmeleder med vedkommende under fire øjne efter mødet. Lederen søger at forstå, hvorfor medlemmet er imod. Han finder frem til, om medlemmet kender til adfærd, der kunne gøre, at personen ikke er kvalificeret til at blive ordineret til præstedømmeembedet.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at ordinere en bror til ældste eller højpræst, før han kan præsenteres ved stavskonferencen. Når det sker, præsenteres han ved menighedens nadvermøde til opretholdelse. Han præsenteres derpå ved den næste stavskonference for at stadfæste ordinationen (tilpasning af opretholdelsesprocessen, som beskrevet ovenfor).
18.10.4
Hvem udfører ordinancen
Stavspræsidenten eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme under hans ledelse kan ordinere en mand til embedet som ældste. Med missionspræsidentens godkendelse kan distriktspræsidenten eller en anden under hans ledelse udføre ordinationen (se 6.3). Kun bærere af Det Melkisedekske Præstedømme må stå i kredsen.
Stavspræsidenten eller en højpræst under hans ledelse kan ordinere en mand til embedet som højpræst. Kun højpræster må stå i kredsen.
En person, som ordinerer en mand til et embede i Det Melkisedekske Præstedømme bør være tempelværdig. Stavspræsidenten eller en, han udpeger, skal være til stede.
En præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme kan ordinere en bror til embedet som diakon, lærer eller præst. Han skal være bemyndiget af biskoppen. Biskoppen eller en, han udpeger, skal være til stede.
For at deltage i en ordination i Det Aronske Præstedømme skal en person være præst eller bære Det Melkisedekske Præstedømme.
En biskop kan tillade en far, som er præst eller bærer Det Melkisedekske Præstedømme, at ordinere sin søn til embedet som diakon, lærer eller præst, selv om faderen ikke er fuldt ud tempelværdig (se 18.3). Biskopper opmuntrer fædre til at forberede sig til at ordinere deres egne sønner.
18.10.5
Instruktioner
For at overdrage præstedømmet og ordinere en person til et præstedømmeembede lægger en eller flere bemyndigede præstedømmebærere deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:
-
Kalde personen ved vedkommendes fulde navn.
-
Nævne den myndighed, han personligt har til at udføre ordinancen (enten Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme).
-
Overdrage Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme, medmindre det allerede er overdraget.
-
Ordinere personen til et embede i Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme og overdrage alle de rettigheder, magter og myndigheder, der hører til dette embede.
-
Udtale velsignende ord som vejledt af Ånden.
-
Afslutte i Jesu Kristi navn.
For at ordinere en person til et præstedømmeembede, efter han allerede har fået det passende præstedømme overdraget, springer den person, der udfører ordinationen, trin 3 over.
18.10.6
Ordinationsoptegnelse og -attest
Før en bror bliver interviewet til at blive ordineret til et embede i Det Aronske Præstedømme, bruger en sekretær LCR til at forberede en Ordinationsoptegnelse i Det Aronske Præstedømme. Biskoppen eller en udpeget rådgiver foretager interviewet og underskriver formularen, hvis alle betingelser om værdighed er opfyldt.
Efter ordinationen færdiggør biskoppen eller en udpeget rådgiver formularen og giver den til en sekretær. Han registrerer ordinationen i LCR og forbereder en ordinationsattest.
En persons gældende juridiske navn bør benyttes på ordinationsoptegnelsen og -attesten.
18.11
Indsættelse af medlemmer til at tjene i kaldelser
Medlemmer, der kaldes og opretholdes i de fleste kirkekaldelser, bør indsættes for at tjene i den stilling (se Joh 15:16; L&P 42:11; se også 3.4.3.1 i denne håndbog). Under indsættelsen modtager personen (1) myndighed til at handle i kaldelsen og (2) en velsignelse som vejledt af Ånden.
Stavspræsidenter, biskopper og kvorumspræsidenter modtager nøgler til at præsidere, når de bliver indsat (se 3.4.1.1). Ordet nøgler bør imidlertid ikke benyttes ved indsættelse af medlemmer til at tjene i andre kaldelser, herunder rådgivere i præsidentskaber.
18.11.1
Hvem udfører indsættelsen
En indsættelse udføres af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Han skal modtage godkendelse fra den leder, som har de relevante præstedømmenøgler. De, der er bemyndiget til at udføre en indsættelse, står angivet i 30.8. En ældste bør ikke virke som talerør eller stå i kredsen, når en mand bliver indsat i en kaldelse, der kræver, at manden er højpræst.
Under ledelse af den præsiderende leder kan en eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deltage i en indsættelse. Præsidenter bliver indsat før deres rådgivere.
En præsiderende leder kan tillade, at en ægtefælle eller far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, står i kredsen ved indsættelsen af sin hustru eller børn, selv om han ikke er helt tempelværdig (se 18.3).
18.11.2
Instruktioner
En eller flere bemyndigede bærere af Det Melkisedekske Præstedømme lægger deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:
-
Kalde personen ved vedkommendes fulde navn.
-
Nævne, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Indsætte personen i kaldelsen i staven, menigheden, kvorummet eller klassen.
-
Overdrage nøgler, hvis personen skal modtage dem.
-
Udtale velsignende ord som vejledt af Ånden.
-
Afslutte i Jesu Kristi navn.
18.12
Indvielse af olie
Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme skal indvie olivenolie, før den benyttes til at salve syge eller hjemsøgte (se Jak 5:14). Andre olier må ikke benyttes.
Medlemmer bør ikke indtage indviet olie eller smøre den på ramte dele af legemet.
18.12.1
Hvem udfører ordinancen
En eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan indvie olie. De behøver ikke søge godkendelse fra en præstedømmeleder.
18.12.2
Instruktioner
En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme indvier olien ved at:
-
Holde en åben beholder med olivenolie.
-
Tiltale vor himmelske Fader som i en bøn.
-
Nævne, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Indvie olien (ikke beholderen) og hellige den til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.
-
Afslutte i Jesu Kristi navn.
18.13
Salvelse af syge
Salvelse af syge »ved håndspålæggelse« består af to dele: Salvelse med olie og besegling af salvelsen med en velsignelse. Hvis der ikke er indviet olie til rådighed, kan der gives en velsignelse med Det Melkisedekske Præstedømmets myndighed uden en salvelse.
18.13.1
Hvem giver velsignelsen
Kun værdige bærere af Det Melkisedekske Præstedømme må salve de syge eller hjemsøgte. De behøver ikke søge godkendelse fra en præstedømmeleder. Om muligt salver en far, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, syge i sin familie.
Normalt salver to eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme de syge. Dog kan én udføre både salvelsen og beseglingen.
18.13.2
Instruktioner
Salvelse med olie udføres af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Han:
-
Drypper en dråbe indviet olie på personens hoved.
-
Lægger sine hænder let på personens hoved og kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.
-
Nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Nævner, at han salver med olie, der er indviet til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.
-
Afslutter i Jesu Kristi navn.
For at besegle en salvelse lægger en eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deres hænder let på personens hoved. Den, der besegler salvelsen:
-
Kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.
-
Nævner, at han besegler salvelsen med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Udtaler velsignende ord som vejledt af Ånden.
-
Afslutter i Jesu Kristi navn.
18.14
Velsignelser til trøst og vejledning, herunder en fars velsignelser
18.14.1
Hvem giver velsignelsen
Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan give trøstende og vejledende velsignelser til familiemedlemmer og til andre, der anmoder om det.
En far, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan give en fars velsignelse til sine børn. Forældre opmuntrer deres børn til at bede om en fars velsignelse, når de har behov for det. En fars velsignelse kan nedskrives til personligt brug.
En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme behøver ikke at søge godkendelse fra en præstedømmeleder for at give en trøstende og vejledende velsignelse eller en fars velsignelse.
18.14.2
Instruktioner
For at give en trøstende og vejledende velsignelse eller en fars velsignelse lægger en eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:
-
Kalde personen ved hans eller hendes fulde navn.
-
Nævne, at velsignelsen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Udtale ord, der velsigner, trøster og vejleder som vejledt af Ånden.
-
Afslutte i Jesu Kristi navn.
18.15
Indvielse af hjem
Kirkemedlemmer kan få deres hjem indviet med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
18.15.2
Instruktioner
For at indvie et hjem gør en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme følgende:
-
Taler til vor himmelske Fader som i en bøn.
-
Nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Indvier hjemmet som et helligt sted, hvor Helligånden kan dvæle, og siger andre ord som vejledt af Ånden.
-
Afslutter i Jesu Kristi navn.
18.16
Indvielse af grave
18.16.1
Hvem indvier graven
En person, der indvier en grav, bør bære Det Melkisedekske Præstedømme og være bemyndiget af den præstedømmeleder, som leder mødet.
18.16.2
Instruktioner
For at indvie en grav gør en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme følgende:
-
Tiltaler vor himmelske Fader som i en bøn.
-
Nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.
-
Indvier og helliger gravstedet til at være et hvilested for den afdødes legeme.
-
Beder om, at stedet må være helliget og beskyttet indtil opstandelsen (når det er passende).
-
Beder Herren om at trøste familien og udtrykker tanker som vejledt af Ånden.
-
Afslutter i Jesu Kristi navn.
Hvis et kirkemedlems legeme bliver kremeret, anvender den præsiderende leder sin dømmekraft til at afgøre, om man skal indvie steder, hvor asken opbevares.
18.17
Patriarkalske velsignelser
Ethvert værdigt og døbt medlem har ret til at modtage en patriarkalsk velsignelse, som giver inspireret vejledning fra vor himmelske Fader (se 1 Mos 48:14-16; 49; 2 Ne 4:3-11).
Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer medlemmer, der ønsker at modtage en patriarkalsk velsignelse. Hvis medlemmet er værdigt, udfylder intervieweren en Anbefaling til patriarkalsk velsignelse. Han indsender den gennem Systemet for patriarkalske velsignelser på ChurchofJesusChrist.org.
Personen, der udsteder en Anbefaling til patriarkalsk velsignelse, sikrer sig, at medlemmet har en tilstrækkelig modenhed til at forstå velsignelsens betydning og hellige natur.
18.17.1
Modtagelse af en patriarkalsk velsignelse
Når medlemmet har fået en anbefaling, kontakter vedkommende patriarken for at træffe en aftale om at få en patriarkalsk velsignelse. På dagen for aftalen bør medlemmet tage til patriarken med en bøn i hjertet og klædt i deres søndagstøj.
Hver patriarkalsk velsignelse er hellig, fortrolig og personlig. Derfor gives den under fire øjne, bortset fra et begrænset antal familiemedlemmer, der kan være til stede.
En person, som modtager en patriarkalsk velsignelse, bør værdsætte dens ord, grunde over dem og leve op til at være værdig til at modtage de lovede velsignelser i dette liv og i evigheden.
Kirkens medlemmer bør ikke sammenligne velsignelser og bør ikke fortælle om den til andre end den nærmeste familie. Patriarkalske velsignelser bør ikke læses op ved Kirkens møder eller i andre offentlige forsamlinger.