Håndbøger og kaldelser
25. Tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden og staven


»25. Tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden og staven«, Uddrag fra Kirkens Håndbog, 2023.

»25. Tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden og staven«, Uddrag fra Kirkens Håndbog.

Billede
tempel

25.

Tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden og staven

25.0

Indledning

Tempeltjeneste og slægtshistorie er måden, hvorpå familier bliver forenet og beseglet i evigheden (se Matt 16:19). Dette arbejde omfatter:

  • At indgå pagter, når vi modtager vores egne tempelordinancer (se Es 55:3; L&P 84:19-23).

  • At finde vores afdøde forfædre og udføre ordinancer for dem i templet, så de kan indgå pagter med Gud (se Mal 3:23-24; 1 Kor 15:29; L&P 128:15-18).

  • At tage regelmæssigt til Herrens hus, hvor det er muligt, for at tilbede Gud og udføre ordinancer for vores forfædre (se Luk 24:52-53; L&P 109:13-14).

Se flere oplysninger i »Temples« og »Family History« (Gospel Topics, topics.ChurchofJesusChrist.org).

25.1

Medlemmers og lederes deltagelse i tempeltjeneste og slægtshistorie

Kirkens medlemmer har privilegiet og ansvaret for at hjælpe med at forene familier i evigheden. De forbereder sig på at indgå pagter, idet de modtager tempelordinancer, og de stræber på at holde de pagter.

Kirkens medlemmer opfordres til at finde deres afdøde slægtninge, der ikke har modtaget tempelordinancer. Medlemmer udfører derefter ordinancerne på vegne af disse slægtninge (se L&P 128:18). I åndeverdenen kan afdøde enkeltpersoner vælge at modtage eller afvise ordinancerne, der er blevet udført for dem.

25.1.1

Den enkeltes ansvar for tempeldeltagelse

Medlemmer afgør selv, hvornår og hvor ofte de tilbeder i templet. Ledere må ikke fastsætte kvoter eller etablere rapportsystemer for tempeldeltagelse.

25.2

Organisering af tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden

25.2.1

Biskoprådet

Biskoprådet koordinerer med præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, idet de leder menighedens indsats inden for tempeltjeneste og slægtshistorie. Disse ledere sidder regelmæssigt i råd sammen.

Biskoprådet har også følgende ansvar for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden:

  • Sikrer sig, at der regelmæssigt undervises i læren om og velsignelserne ved tempeltjeneste og slægtshistorie ved menighedsmøderne.

  • Sikrer at tempeltjeneste og slægtshistorie bliver koordineret ved møder i menighedsråd og i menighedens ungdomsråd.

  • Fører tilsyn med organiseringen af tempelforberedelseskurser (se 25.2.8).

  • Udsteder tempelanbefalinger (se kapitel 26).

25.2.2

Præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen

Ældsternes kvorums- og hjælpeforeningspræsidentskaber leder den almindelige indsats for tempeltjeneste og slægtsforskning i menigheden (se 8.2.4 og 9.2.4). De arbejder sammen om at lede disse bestræbelser sammen med menighedsrådet med biskoppen som koordinator.

Disse ledere har følgende ansvarsopgaver:

  • Hjælper medlemmer til at forberede sig på at modtage tempelordinancer og indgå tempelpagter.

  • Opfordrer medlemmer til at tilbede i templet, så ofte som omstændigheder tillader det.

  • Opfordrer medlemmer til at lære om deres forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.

  • Leder indsatsen af menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie. Hvis denne leder ikke kaldes, varetager et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab denne rolle (se 25.2.3).

Ældsternes kvorumspræsident og hjælpeforeningspræsidenten tildeler et medlem af præsidentskabet at være med til at lede tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden. Disse to medlemmer af præsidentskaberne arbejder sammen. De deltager i menighedens koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7).

25.2.3

Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie

Biskoprådet konsulterer stavspræsidenten for at afgøre, om der skal kaldes en leder for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden. Denne person bør være en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme.

Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie støtter præsidentskaberne i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen i deres ansvar for tempeltjeneste og slægtshistorie. Han har desuden følgende ansvar:

  • Leder menighedens koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7).

  • Underviser menighedens tempel og slægtshistorie-konsulenter. Koordinerer deres indsats for at hjælpe medlemmer med tempeltjeneste og slægtshistorie.

  • Arbejder med missionslederen og missionærerne for at hjælpe dem, der er ved at lære om evangeliet, og tilbagevendende medlemmer til at engagere sig i tempeltjeneste og slægtshistorie.

25.2.4

Menighedens tempel og slægtshistorie-konsulenter

Menighedens tempel og slægtshistorie-konsulenter tjener under ledelse af menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie eller det medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab, der har denne rolle. Biskoprådet kalder disse medlemmer til at tjene. Voksne og unge kan kaldes.

Konsulenter har følgende opgaver:

  • Hjælper medlemmer med at opleve velsignelserne ved at finde deres forfædre og udføre tempelordinancer på deres vegne.

  • Hjælper medlemmer til at forberede sig på at modtage tempelordinancer og indgå tempelpagter.

  • Deltager i koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7).

25.2.7

Koordineringsmøde for tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden

Der afholdes regelmæssigt korte, uformelle koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie. Hvis menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie er kaldet, leder han disse møder. Ellers er det medlemmet fra ældsternes kvorumspræsidentskab, der varetager denne rolle, der leder.

Blandt de andre, der er inviteret, kan nævnes:

  • De tildelte medlemmer af præsidentskaberne for Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum.

  • En assistent i præsternes kvorum.

  • Et medlem af præsidentskabet i den ældste klasse i Unge Kvinder.

  • Tempel og slægtshistorie-konsulenter.

Formålet med disse møder er at:

  • Planlægge, hvordan man efter anmodning kan hjælpe specifikke medlemmer med deres tempeltjeneste og slægtshistorie.

Disse møder kan afholdes personligt eller ved brug af teknologi. Koordination kan også ske på andre måder, fx ved telefonopkald, sms’er og e-mail.

25.2.8

Tempelforberedelseskursus

Under biskoppens ledelse kan der organiseres et tempelforberedelseskursus til at hjælpe medlemmer med at forberede sig til at indgå pagter, når de modtager tempelordinancer. Disse kurser foregår på et andet tidspunkt end søndagsmøderne, som er belejligt for medlemmerne. De kan afholdes i kirkebygningen eller i et privat hjem.

Lektioner og instruktioner til at organisere kurset findes i Belæring fra det høje: Tempelforberedelsesseminar: Lærerens hæfte. Deltagere får et eksemplar af hæftet Forberedelse til at indtræde i det hellige tempel. Se ressourcer til personligt studium og lektioner på temples.ChurchofJesusChrist.org.

25.4

Slægtshistoriske ressourcer

25.4.1

Min Slægt: Beretninger, der bringer os sammen

Min Slægt: Beretninger, der bringer os sammen hjælper folk med at finde slægtninge og forfædre og indsamle deres beretninger. Dette hæfte hjælper også medlemmer med at forberede slægtsnavne til tempelordinancer.

Hæftet kan downloades på ChurchofJesusChrist.org. Fysiske udgaver kan bestilles på store.ChurchofJesusChrist.org.

25.4.2

FamilySearch.org og FamilySearch-apps

FamilySearch.org er Kirkens hjemmeside til tempeltjeneste og slægtshistorie. Den hjælper brugere med at:

  • Opbygge forbindelser og forhold i slægtstræer.

  • Finde forfædre og deres beretninger.

  • Dele og bevare slægtshistorier, fotografier og beretninger.

  • Forberede slægtsnavne til tempelordinancer.

Appen FamilySearch Tree og appen FamilySearch Minder gør folk i stand til at deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning fra mobile enheder.

25.5

Anbefaling og kaldelse af tempelmedarbejdere

25.5.1

Anbefaling af tempelmedarbejdere

Potentielle tempelmedarbejdere findes på følgende måder:

  • Medlemmer, der findes af biskoppen eller en anden leder i menigheden

  • Medlemmer, der henvender sig til biskoppen om at tjene

  • Medlemmer, der anbefales af tempelpræsidenten, tempelpræsidentinden eller en anden leder i templet.

  • Medlemmer, der forbereder sig til eller lige er vendt hjem fra missionærtjeneste (se kapitel 24)

Navnene på potentielle tempelmedarbejdere indsendes med værktøjet Anbefal tempelmedarbejdere. Dette værktøj er tilgængeligt for biskopper, stavspræsidenter og tempelpræsidentskaber.

Udskriv