Håndbøger og kaldelser
28. Tempelordinancer for afdøde


»28. Tempelordinancer for afdøde«, Uddrag fra Kirkens Håndbog, 2023.

»28. Tempelordinancer for afdøde«, Uddrag fra Kirkens Håndbog

Billede
dåbsbassin

28.

Tempelordinancer for afdøde

28.0

Indledning

Ordinancer, der udføres i templer, gør det muligt for familier at være sammen for evigt og opleve en fylde af glæde i Guds nærhed.

For at vor himmelske Faders børn kan vende tilbage til ham, må de hver især omvende sig, blive værdige til at modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer og ære de pagter, der er forbundet med hver ordinance.

Vor himmelske Fader vidste, at mange af hans børn ikke ville modtage disse ordinancer i løbet af deres jordiske liv. Han sørgede for en anden måde, hvorpå de kunne modtage ordinancer og indgå pagter med ham. I templer kan ordinancer udføres ved stedfortræder. Det betyder, at en levende person modtager ordinancer på vegne af en afdød. I åndeverdenen kan afdøde personer vælge at acceptere eller afvise ordinancer, der er blevet udført for dem (se L&P 138:19, 32-34, 58-59).

Kirkens medlemmer opfordres til at finde afdøde slægtninge, som ikke har modtaget frelsens og ophøjelsens ordinancer. Medlemmer udfører derefter ordinancerne på vegne af disse slægtninge.

Hvis medlemmer ikke har forberedt slægtsnavne til tempelordinancer (se 28.1.1), vil navne på afdøde personer, der har brug for ordinancer, blive udleveret i templet.

28.1

Generelle retningslinjer for udførelse af stedfortrædende ordinancer

Afdøde personer, der var 8 år eller ældre, da de døde, kan få stedfortrædende ordinancer udført på deres vegne. Med undtagelse af det, der er nævnt i 28.3, kan der udføres stedfortrædende ordinancer for alle afdøde personer, så snart der er gået 30 dage fra deres dødsdato, hvis en af følgende ting gør sig gældende:

  • En nær slægtning til den afdøde (ikke-fraskilt ægtefælle, voksent barn, forælder eller søskende) indsender navnet til tempelordinancer.

  • Tilladelse til at udføre ordinancerne modtages fra en nær slægtning til den afdøde (ikke-fraskilt ægtefælle, voksent barn, forælder eller søskende).

Hvis ingen af ovennævnte betingelser er gældende, kan stedfortrædende tempelordinancer udføres 110 år efter den afdøde blev født.

28.1.1

Forberedelse af navne på afdøde personer til tempelordinancer

Hvor det er muligt, bør oplysninger, der identificerer afdøde familiemedlemmer, indtastes i FamilySearch.org, før tempelordinancerne udføres (se 25.4.2).

28.1.1.1

Indsendelse af navne på slægtninge

Når medlemmer indsender navne til stedfortrædende tempelordinancer, bør de generelt kun indsende navne på personer, som de er beslægtet med.

28.1.2

Hvem kan deltage i ordinancer for afdøde

Alle medlemmer, der har en gyldig tempelanbefaling, kan deltage i dåb og bekræftelser for de døde. Medlemmer, der har modtaget sin begavelse og har en gyldig tempelanbefaling, kan deltage i alle ordinancer for de afdøde. Se 26.3.

28.1.4

Træf aftale

Medlemmer kan være nødt til at træffe en aftale, før de udfører ordinancer for de afdøde. Se kontaktoplysninger og åbningstider for hver enkelt tempel på temples.ChurchofJesusChrist.org.

28.2

Udførelse af tempelordinancer for afdøde personer

Når et medlem udfører stedfortrædende ordinancer, kan det kun virke som stedfortræder for en afdød person, der er af samme medfødte køn som medlemmet.

28.2.1

Dåb og bekræftelser for afdøde

Ethvert medlem, der har en gyldig tempelanbefaling, kan inviteres til at tjene i en eller flere opgaver i dåbslokalet. Man kan gå til opgave at være:

  • Stedfortræder ved dåb.

  • Vidne til stedfortrædende dåb.

  • Stedfortræder ved bekræftelser.

  • Hjælper for tempelbesøgende.

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme og præster i Det Aronske Præstedømme kan inviteres til at udføre dåb for de døde. Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan også blive bedt om at virke ved bekræftelser for de døde.

Kun mænd, der har modtaget deres begavelse, kan inviteres til at:

  • Virke som skriver ved bassinet.

  • Virke som skriver ved bekræftelsen.

28.2.2

Begavelse (herunder forberedende ordinancer)

Når der udføres stedfortrædende begavelse for de afdøde, udføres den forberedende del af begavelsen og registreringen separat (se 27.2). Ethvert medlem, der har modtaget sin begavelse med en gyldig tempelanbefaling, kan virke som stedfortræder for at modtage disse ordinancer.

28.2.3

Besegling til ægtefælle og besegling af børn til forældre

I templet kan afdøde personer blive beseglet til ægtefæller, som de var gift med, mens de levede. Afdøde personer kan også få deres levende eller afdøde børn beseglet til sig. Et medlem, der har modtaget sin begavelse og har en gyldig tempelanbefaling, kan virke som stedfortræder ved beseglingsordinancer.

28.3

Særlige omstændigheder

Dette afsnit forklarer omstændigheder, hvor nogle af retningslinjerne i 28.1 måske ikke gælder.

28.3.1

Børn, der døde før fødslen (dødfødte og aborterede børn)

Tempelordinancer er ikke nødvendige og udføres ikke for børn, der dør før fødslen. Se yderligere oplysninger i 38.7.3.

28.3.2

Børn, der dør, før de fylder otte år

Små børn bliver forløst gennem Jesu Kristi forsoning og »frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10). Derfor udføres der ingen dåb eller begavelse for et barn, der dør, før det fylder 8 år. Beseglinger til forældre kan dog udføres for børn, der ikke blev født i pagten eller ikke modtog den ordinance i livet (se 18.1).

Udskriv