»32. Omvendelse og kirkeråd om medlemskab«, Uddrag fra Kirkens Håndbog, 2023.
»32. Omvendelse og kirkeråd om medlemskab«, Uddrag fra Kirkens Håndbog
32.
Omvendelse og kirkeråd om medlemskab
32.0
Indledning
Omvendelse foregår for det meste mellem en enkeltperson, Gud og dem, der er påvirket af en persons synd. Nogle gange må en biskop eller en stavspræsident dog hjælpe kirkemedlemmer i deres bestræbelser på at omvende sig.
Når biskopper og stavspræsidenter hjælper medlemmer med omvendelse, er de kærlige og omsorgsfulde. De følger det eksempel, Frelseren viste ved at opløfte enkeltpersoner og hjælpe dem til at vende sig væk fra synd og vende sig til Gud (se Matt 9:10-13; Joh 8:3-11).
32.1
Omvendelse og tilgivelse
For at udføre sin barmhjertighedsplan sendte vor himmelske Fader sin enbårne Søn, Jesus Kristus, for at sone for vores synder (se Alma 42:15). Jesus led den straf, som retfærdighedens lov kræver for vores synder (se L&P 19:15-19; se også Alma 42:24-25). Gennem dette offer viste både Faderen og Sønnen deres evige kærlighed til os (se Joh 3:16).
Når vi udøver »tro til omvendelse«, tilgiver Gud os og viser os barmhjertighed ved Jesu Kristi forsoning (Alma 34:15; se også Alma 42:13). Når vi er renset og tilgivet, kan vi i sidste ende arve Guds rige (se Es 1:18; L&P 58:42).
Omvendelse er mere end at ændre sin adfærd. Det er at vende sig bort fra synd og vende sig til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det fører til en forandring i hjertet og sindet (se Mosi 5:2; Alma 5:12-14; Helaman 15:7). Gennem omvendelse bliver vi nye mennesker, der atter er forligt med Gud (se 2 Kor 5:17-18; Mosi 27:25-26).
Muligheden for at omvende sig er én af de største velsignelser, vor himmelske Fader har givet os gennem den gave, som hans Søn er.
32.2
Formål med begrænsninger i og fratagelse af medlemskab af Kirken
Hvis et medlem begår en alvorlig synd, hjælper biskoppen eller stavspræsidenten vedkommende til at omvende sig. Som en del af denne proces, kan det være nødvendigt at begrænse adgangen til nogle privilegier ved medlemskab af Kirken i en periode. I nogle situationer kan det være nødvendigt at fratage personens medlemskab i en periode.
Begrænsning eller fratagelse af en persons medlemskab er ikke ment som en straf. Tværtimod er disse handlinger nogle gange nødvendige for at hjælpe en person med at omvende sig og opleve en forandring i hjertet. De giver også en person tid til at forberede sig åndeligt på at forny og overholde sine pagter igen.
De tre formål med begrænsninger for eller fratagelse af medlemskab er følgende.
32.2.1
Beskyttelse af andre
Det første formål er at beskytte andre. Nogle gange udgør en person en fysisk eller åndelig trussel. Aggressiv adfærd, fysisk skade, seksuelle overgreb, stofmisbrug, bedrageri og frafald er nogle af de måder, dette kan komme til udtryk på. Med inspiration handler en biskop eller stavspræsident for at beskytte andre, når nogen udgør en trussel på disse og andre alvorlige måder (se Alma 5:59-60).
32.2.2
Hjælp til en person med at få adgang til Jesu Kristi forløsende kraft gennem omvendelse
Det andet formål er at hjælpe en person med at trække på Jesu Kristi forløsende kraft gennem omvendelse. Gennem denne proces kan vedkommende igen blive ren og værdig til at modtage alle Guds velsignelser.
32.2.3
Beskyttelse af Kirkens omdømme
Det tredje formål er at beskytte Kirkens omdømme. Det kan være nødvendigt at begrænse eller fratage den persons medlemskab af Kirken, hvis vedkommende skader Kirken betydeligt (se Alma 39:11). Kirkens omdømme beskyttes ikke ved at skjule eller bagatellisere alvorlige synder – men ved at adressere dem.
32.3
Rollen som dommer i Israel
Biskopper og stavspræsidenter er kaldet og indsat som dommere i Israel (se L&P 107:72-74). De bærer præstedømmenøgler til at repræsentere Herren ved at hjælpe medlemmer af Kirken med at omvende sig (se L&P 13:1; 107:16-18).
Ofte hjælper biskopper og stavspræsidenter med omvendelse gennem personlig rådgivning. Denne hjælp kan omfatte at begrænse visse privilegier ved medlemskab af Kirken i en periode.
Ved nogle alvorlige synder hjælper ledere med omvendelse ved at afholde et råd om medlemskab (se 32.6). Denne hjælp kan omfatte formelle begrænsninger af nogle privilegier ved medlemskab af Kirken eller fratagelse af en persons medlemskab i en periode.
Biskopper og stavspræsidenter er kærlige og omsorgsfulde, når de hjælper medlemmer med at omvende sig. Frelserens samspil med den kvinde, der blev taget i ægteskabsbrud, er en vejledning (se Joh 8:3-11). Selvom han ikke sagde, at hendes synder var hende tilgivet, så fordømte han hende ikke. I stedet sagde han, at hun ikke skulle synde mere – at hun skulle omvende sig og ændre sit liv.
Disse ledere underviser i, at der er »glæde i himlen over én synder, der omvender sig« (Luk 15:7). De er tålmodige, støttende og positive. De giver håb. De underviser og vidner om, at på grund af Frelserens sonoffer kan alle omvende sig og blive rene.
Biskopper og stavspræsidenter søger Åndens vejledning for at vide, hvordan de skal hjælpe hver person med at omvende sig. Kun ved de mest alvorlige synder har Kirken en fast standard for, hvilke handlinger dens ledere bør foretage sig (se 32.6). Ikke to situationer er ens. De råd, ledere giver, og den omvendelsesproces, som de faciliterer, skal være inspireret og kan være forskellig for hver person.
32.4
Bekendelse, fortrolighed og rapportering til de offentlige myndigheder
32.4.1
Bekendelse
Omvendelse kræver, at synder bekendes til vor himmelske Fader. Jesus sagde: »Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43; se også Mosi 26:29).
Når medlemmer af Kirken begår alvorlige synder, omfatter deres omvendelse også bekendelse til deres biskop eller stavspræsident. Han kan dernæst udøve nøglerne til omvendelsens evangelium på deres vegne (se L&P 13:1; 84:26-27; 107:18, 20). Det hjælper dem til at blive helbredt og vende tilbage til evangeliets sti gennem kraften i Frelserens forsoning.
Formålet med bekendelse er at opfordre medlemmer til at lette deres byrder, så de fuldt ud kan søge Guds hjælp til at ændre sig og blive helbredt. Bekendelse fremmer et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (2 Ne 2:7). Frivillig bekendelse viser, at en person ønsker at omvende sig.
Når et medlem bekender, følger biskoppen eller stavspræsidenten retningslinjerne for rådgivning i 32.8. Han søger bønsomt vejledning om den passende måde at hjælpe medlemmet med at omvende sig på. Han overvejer om et råd om medlemskab vil hjælpe. Hvis Kirkens retningslinjer kræver et råd om medlemskab, forklarer han dette (se 32.6).
Nogle gange har et medlem forurettet en ægtefælle eller en anden voksen. Som en del af sin omvendelse bør medlemmet bekende over for den person og søge tilgivelse. En ung, der begår en alvorlig synd, opfordres normalt til at rådføre sig med sine forældre.
32.4.4
Fortrolighed
Biskopper, stavspræsidenter og deres rådgivere har en hellig pligt til at beskytte alle fortrolige oplysninger, de bliver bekendt med. Disse oplysninger kan komme fra interview, rådgivning eller bekendelser. Denne tavshedspligt gælder alle, der deltager i råd om medlemskab. Fortrolighed er vigtigt, da medlemmer måske ikke vil bekende deres synder eller søge vejledning, hvis det, de deler, ikke bliver holdt fortroligt. Brud på fortrolighed svigter medlemmers tillid og forårsager, at de mister tilliden til deres ledere.
I overensstemmelse med deres tavshedspligt må biskopper, stavspræsidenter og deres rådgivere kun dele sådanne oplysninger i følgende tilfælde:
-
De er nødt til at rådføre sig med medlemmets stavspræsident, missionspræsident eller biskop om at afholde et råd om medlemskab eller relaterede emner.
-
Personen flytter til en ny menighed (eller præstedømmelederen bliver afløst), mens foranstaltninger for medlemskab eller andre alvorlige bekymringer er igangværende.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten finder ud af, at et medlem, der bor uden for menigheden eller staven, kan være involveret i en alvorlig synd.
-
Det er nødvendigt at afsløre oplysninger under et råd om medlemskab.
-
Et medlem kan vælge at give tilladelse til, at lederen deler oplysninger med specifikke personer.
-
Det kan være nødvendigt i begrænset omfang at fortælle om afgørelsen ved et råd om medlemskab.
For at hjælpe ledere med at beskytte andre og overholde loven, tilbyder Kirken hjælp fra uddannede fagfolk. For at modtage denne vejledning skal ledere straks ringe til Kirkens misbrugslinje, hvor denne er tilgængelig (se 38.6.2.1). Hvor den ikke er tilgængelig, kontakter stavspræsidenten områdets juridiske rådgivning på områdekontoret.
Kun i én situation bør en biskop eller stavspræsident afsløre fortrolige oplysninger uden først at søge sådan vejledning. Det er når afsløring er nødvendig for at forhindre livstruende eller alvorlige skader, og hvor der ikke er tid til at søge vejledning. I sådanne tilfælde er pligten til at beskytte andre vigtigere end tavshedspligten. Ledere bør kontakte de offentlige myndigheder med det samme.
32.6
Syndens alvor og Kirkens retningslinjer
Alvoren af en synd er en vigtig overvejelse, når man afgør, hvilke rammer der bedst vil (1) beskytte andre og (2) hjælpe en person til at omvende sig. Herren har sagt, at han ikke kan »se på synd med den mindste grad af billigelse« (L&P 1:31; se også Mosi 26:29). Hans tjenere må ikke ignorere bevis på alvorlig synd.
Alvorlige synder er overlagte og store brud på Guds love. Kategorier af alvorlige synder er nævnt nedenfor.
-
Voldelige handlinger og overgreb
-
Seksuel umoralitet
-
Svigagtige handlinger
-
Tillidsbrud
-
Visse andre handlinger
Når et råd om medlemskab er påkrævet eller kan være nødvendigt
|
Type af synd |
Råd om medlemskab er påkrævet |
Råd om medlemskab kan være nødvendigt |
|---|---|---|
Type af synd Voldelige handlinger og overgreb | Råd om medlemskab er påkrævet
| Råd om medlemskab kan være nødvendigt |
Type af synd Seksuel umoralitet | Råd om medlemskab er påkrævet
| Råd om medlemskab kan være nødvendigt
|
Type af synd Svigagtige handlinger | Råd om medlemskab er påkrævet
| Råd om medlemskab kan være nødvendigt
|
Type af synd Tillidsbrud | Råd om medlemskab er påkrævet
| Råd om medlemskab kan være nødvendigt
|
Type af synd Visse andre handlinger | Råd om medlemskab er påkrævet
| Råd om medlemskab kan være nødvendigt
|
32.6.3
Når stavspræsidenten rådfører sig med områdepræsidentskabet om, hvorvidt et råd om medlemskab eller anden handling er nødvendig
Nogle sager kræver særlig varsomhed og vejledning. For at vide, hvordan han bedst kan hjælpe, skal stavspræsidenten rådføre sig med områdepræsidentskabet om situationer, der er nævnt i dette afsnit.
32.6.3.2
Frafald
Sager om frafald har ofte en indflydelse, der rækker udover menigheds- og stavsgrænser. De skal adresseres hurtigt for at beskytte andre.
Biskoppen rådfører sig med stavspræsidenten, hvis han tror, at et medlems handlinger kan betegnes som frafald.
Som begrebet anvendes her, henviser frafald til et medlem, der gør noget af følgende:
-
Handler gentagne gange i tydelig og overlagt offentlig opposition til Kirken, dens lære eller dens ledere
-
Fortsætter med at undervise i noget, som var det en af Kirkens læresætninger, når det ikke er, efter at være blevet irettesat af biskoppen eller stavspræsidenten.
-
Udviser et mønster om bevidst at arbejde for at svække kirkemedlemmers tro og aktivitet i Kirken.
-
Fortsætter med at følge sekteriske lærdomme, efter at være blevet irettesat af biskoppen eller stavspræsidenten.
-
Formelt tilslutter sig en anden kirke og fremmer dens lærdomme.
32.6.3.3
Underslæb med Kirkens midler
Hvis et medlem begår underslæb med Kirkens midler eller stjæler noget værdifuldt, der er Kirkens ejendom, rådfører stavspræsidenten sig med områdepræsidentskabet om, hvorvidt et råd om medlemskab eller en anden handling er nødvendig.