38.

Kirkens retningslinjer og procedurer

38.1

Kirkedeltagelse

Vor Fader i himlen elsker sine børn. »Alle er lige for Gud«, og han opfordrer alle til at »komme til sig og tage del i hans godhed« (2 Ne 26:33).

38.1.1

Tilstedeværelse ved kirkemøder

Alle er velkomne til at deltage i nadvermøder, andre søndagsmøder og sociale aktiviteter i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Den præsiderende leder er ansvarlig for at sikre, at alle, der deltager, er respektfulde over for de hellige rammer.

De, der deltager, bør undgå afbrydelser eller forstyrrelser, der er i modstrid med gudsdyrkelse eller andre formål med mødet. Alle krav til alder og adfærd til de forskellige møder og aktiviteter i Kirken bør respekteres. Dette kræver at afstå fra åbenlys romantisk adfærd og fra påklædning eller fremtoning, der forstyrrer. Det udelukker også politiske udtalelser eller tale om seksuel orientering eller andre personlige karaktertræk på en måde, der afleder fokus fra møder centreret om Frelseren.

I tilfælde af upassende adfærd, giver biskoppen eller stavspræsidenten privat rådgivning på en kærlig måde. Han opfordrer dem, hvis adfærd er upassende, til at fokusere på at være med til at opretholde en hellig atmosfære for alle de tilstedeværende med et særligt fokus på tilbedelse af vor himmelske Fader og Frelseren.

Kirkens kirkebygninger forbliver privat ejendom, der er underlagt Kirkens retningslinjer. Personer, der ikke er villige til at følge disse retningslinjer, vil respektfuldt blive bedt om ikke at deltage i Kirkens møder og aktiviteter.

38.2

Retningslinjer for ordinancer og velsignelser

Generelle oplysninger om ordinancer og velsignelser står i kapitel 18. Oplysninger om tempelordinancer står i kapitel 27 og 28. Biskopper kan kontakte stavspræsidenten, hvis de har spørgsmål. Stavspræsidenter kan kontakte områdepræsidentskabet, hvis de har spørgsmål.

38.3

Borgerlig vielse

Kirkens ledere opfordrer medlemmerne til at kvalificere sig til en tempelvielse og at blive viet og beseglet i et tempel. Hvis lokale love tillader det, kan kirkeledere dog forrette borgerlige vielser.

Borgerlige vielser bør forrettes i overensstemmelse med lovene på det sted, hvor vielsen forrettes.

38.3.1

Hvem må forrette en borgerlig vielse

Når lokale love tillader det, kan følgende aktivt tjenende kirkeledere handle i deres kaldelse til at forrette en borgerlig vielsesceremoni:

• Missionspræsident

• Stavspræsident

• Distriktspræsident

• Biskop

• Grenspræsident

Disse ledere må kun forrette en borgerlig vielse mellem en mand og en kvinde. Alle følgende betingelser skal også gælde:

• Bruden eller brudgommen er medlem af Kirken eller har en dåbsdato.

• Enten er brudens eller brudgommens medlemsoptegnelse i den kirkeenhed, som lederen præsiderer over, eller også vil den være det efter dåben.

• Kirkelederen er lovformeligt bemyndiget til at forrette en borgerlig vielse i den jurisdiktion, hvor vielsen skal foregå.

38.3.4

Borgerlige vielser i kirkebygninger

Der kan afholdes bryllupsceremoni i en kirkebygning, hvis det ikke forstyrrer de faste aktiviteter i kirken. Der bør ikke afholdes bryllupper på sabbatten eller mandag aften. Bryllupper, der finder sted i kirkebygninger, bør være enkle og værdige. Musikken bør være hellig, ærbødig og glædelig.

Vielser kan forrettes i kirkesalen, aktivitetssalen eller i et andet passende lokale. Vielser bør følge retningslinjerne for passende brug af kirkebygningen.

38.3.6

Det borgerlige vielsesritual

Når kirkelederen skal forrette en borgerlig vielse, taler han til parret og siger: »Vil I tage hinanden ved højre hånd.« Han siger så: »[Gommens fulde navn] og [brudens fulde navn], I har taget hinanden ved højre hånd som et tegn på det løfte, I nu skal indgå i Guds og disse vidners nærværelse.« (Parret kan udvælge eller foreslå disse vidner på forhånd).

Lederen taler dernæst til gommen og spørger: »[Gommens fulde navn], tager du [brudens fulde navn] som din retmæssigt ægteviede hustru, og lover du højtideligt af egen fri vilje og valg, at du, som hendes livsledsager og retmæssigt ægteviede mand, vil holde dig til hende og ingen anden, at du vil holde alle de love, ansvar og forpligtelser, der hører til denne hellige ægtestand, og at du vil elske, ære og værne om hende, så længe I begge lever?«

Gommen svarer: »Ja.«

Lederen taler dernæst til bruden og spørger: »[Brudens fulde navn], tager du [gommens fulde navn] som din retmæssigt ægteviede mand, og lover du højtideligt af egen fri vilje og valg, at du, som hans livsledsager og retmæssigt ægteviede hustru, vil holde dig til ham og ingen anden, at du vil holde alle de love, ansvar og forpligtelser, der hører til denne hellige ægtestand, og at du vil elske, ære og værne om ham, så længe I begge lever?«

Bruden svarer: »Ja.«

Kirkelederen taler derefter til parret og siger: »I kraft af den myndighed, jeg besidder som ældste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, erklærer jeg jer [gommens og brudens navn], for mand og hustru, lovformeligt og retsgyldigt viet for dette liv.

(Alternativ ordlyd for en feltpræst, der ikke tjener som præsiderende kirkeleder: »I kraft af den myndighed, jeg besidder som feltpræst i [den militære enhed eller civile organisation], erklærer jeg jer [gommens navn] og [brudens navn], for mand og hustru, lovformeligt og retsgyldigt viet for dette liv«).

Må Gud velsigne jeres forening med glæde over jeres efterkommere og med et langt og lykkeligt liv sammen, og må han velsigne jer til at holde de løfter hellige, I nu har indgået. Disse velsignelser nedbeder jeg over jer i vor Herres, Jesu Kristi navn. Amen.«

Opfordringen til at kysse hinanden som mand og hustru er valgfri, baseret på de kulturelle normer.

38.4

Retningslinjer vedrørende besegling

Tempelbeseglingsordinancerne knytter familier sammen for evigt, når medlemmer stræber efter at ære de pagter, de indgår, når de modtager ordinancen. Beseglingsordinancer omfatter:

• Besegling af ægtemand og hustru

• Besegling af børn til deres forældre

De, der holder deres pagter, vil beholde de individuelle velsignelser, som beseglingen giver. Det gælder selv i tilfælde, hvor en persons ægtefælle har brudt pagterne eller har forladt ægteskabet.

Trofaste børn, der bliver beseglet til forældre, eller som er født i pagten, beholder velsignelserne ved at have forældre for evigt. Det gælder stadig, selv om deres forældre får ophævet deres ægteskabsbesegling, får frataget deres medlemskab af Kirken eller frasiger sig deres medlemskab.

Medlemmer bør rådføre sig med deres biskop, hvis de har spørgsmål om retningslinjer for besegling. Biskoppen kontakter stavspræsidenten, hvis han har spørgsmål. Stavspræsidenter kan kontakte tempelpræsidentskabet i deres tempeldistrikt, områdepræsidentskabet eller Det Første Præsidentskabs kontor, hvis de har spørgsmål.

38.5

Tempeltøj og -klædninger

38.5.1

Tempeltøj

Under begavelses- og beseglingsordinancen i templet har Kirkens medlemmer hvidt tøj på. Kvinder har følgende hvide tøj på: En kjole med lange eller trekvartærmer (eller en nederdel og en bluse med lange eller trekvartærmer), sokker eller strømpebukser og sko eller stofsko.

Mænd har følgende hvide tøj på: En langærmet hvid skjorte, slips eller butterfly, bukser, sokker og sko eller stofsko.

Under begavelses- og beseglingsordinancen tager medlemmer yderligere ceremonielt tøj på over deres hvide tøj.

38.5.2

Anskaffelse af tempeltøj og -klædninger

Ledere i menigheder og stave opfordrer medlemmer til at få deres eget tempeltøj. Tempeltøj og -klædninger kan købes på Kirkens distributionscentre eller på store.ChurchofJesusChrist.org. Stavs- og menighedssekretærer kan hjælpe medlemmer med at bestille tøjet.

38.5.5

Brug og vedligeholdelse af tempelklædningen

Medlemmer, der modtager sin begavelse, indgår en pagt om at bære tempelklædningen hele deres liv.

Tempelklædningen er en påmindelse om pagter, der blev indgået i templet, og vil, når den bæres korrekt hele livet, tjene som en beskyttelse mod fristelser og ondt. Klædningen bør bæres under den ydre påklædning. Den bør ikke tages af ved aktiviteter, som med rimelighed kan udføres med tempelklædningen på, og den bør ikke tilpasses for at passe med forskellige tøjstile. Medlemmer, der har modtaget sin begavelse, bør søge vejledning fra Helligånden til at besvare personlige spørgsmål om at bære klædningen.

Det er et helligt privilegium at bære klædningen, og at gøre det er et ydre udtryk for en indre forpligtelse til at følge Frelseren Jesus Kristus.

Det er et personligt anliggende om andet undertøj bæres over eller under tempelklædningen.

Se 26.3.3.

38.5.7

Bortskaffelse af tempelklædninger og ceremonielt tempeltøj

Medlemmer bør klippe mærkerne af og tilintetgøre dem, når de kasserer udslidte tempelklædninger. Dernæst klippes resten af stoffet i stykker, så det ikke kan genkendes som en tempelklædning. Resten af stoffet kan smides ud.

Medlemmerne kan give deres tempelklædninger og -tøj, der er i god stand, til andre medlemmer, der har modtaget deres begavelse.

38.5.8

Tempelbegravelsestøj

Afdøde medlemmer, der har modtaget sin begavelse, bør om muligt begraves eller kremeres i deres tempeltøj. Hvor kulturelle traditioner eller begravelsesskikke gør dette upassende eller vanskeligt, kan tøjet foldes og lægges ved siden af den afdøde.

En mands legeme iklædes tempelklædningen og følgende hvide tøj: En langærmet skjorte, et slips eller butterfly, bukser, sokker og sko eller stofsko. En kvindes legeme iklædes tempelklædningen og følgende hvide tøj: En kjole med lange eller trekvartsærmer (eller en nederdel og en bluse med lange eller trekvartsærmer), sokker eller strømpebukser og sko eller stofsko.

Det ceremonielle tempeltøj iklædes legemet som angivet ved begavelsen. Kappen anbringes på højre skulder og bindes ved hjælp af snoren på venstre side af taljen. Forklædet fæstnes rundt om taljen. Skærfet anbringes om taljen og bindes med en sløjfe ud for venstre hofte. En mands hat anbringes normalt ved siden af hans legeme, indtil det er tid til at lukke kisten. Hatten placeres derefter med sløjfen over venstre øre. En kvindes slør kan foldes ud på puden under hendes hoved. Ved en kvindes begravelse eller kremering er det frivilligt at sætte sløret foran ansigtet, og det besluttes af familien.

38.6

Retningslinjer vedrørende moralske spørgsmål

38.6.1

Abort

Herren har befalet: »Du må ikke … begå … drab eller gøre noget, der ligner det« (L&P 59:6). Kirken er imod provokeret abort på grund af personlig eller social bekvemmelighed. Medlemmer må ikke få foretaget, udføre, arrangere, betale for, indvillige i eller opfordre til en abort. De eneste mulige undtagelser er, når:

• Graviditeten er en følge af voldtægt eller incest.

• En kompetent læge skønner, at der er alvorlig fare for moderens liv eller helbred.

• En kompetent læge skønner, at fosteret har alvorlige misdannelser, der gør, at det ikke vil kunne leve videre efter fødslen.

Selv disse undtagelser retfærdiggør ikke automatisk en abort. Abort er en yderst alvorlig sag. Den bør først overvejes, når de ansvarlige personer har modtaget bekræftelse gennem bøn. Medlemmer kan rådføre sig med deres biskop som en del af denne proces.

38.6.2

Overgreb

Overgreb er mishandling eller forsømmelse af andre på en måde, som medfører fysisk, seksuel, følelsesmæssig eller økonomisk skade. Kirkens standpunkt er, at mishandling ikke kan tolereres i nogen form. De, der mishandler deres ægtefælle, børn, andre i familien eller nogen som helst anden, bryder Guds og menneskers love.

Alle medlemmer, især forældre og ledere, opfordres til at være opmærksomme og ihærdige og gøre alt, der står i deres magt for at beskytte børn og andre mod overgreb og mishandling. Hvis medlemmer bliver opmærksomme på tilfælde af overgreb og mishandling, melder de det til de offentlige myndigheder og rådfører sig med biskoppen. Kirkeledere bør tage rapporter om overgreb alvorligt og aldrig ignorere dem.

Alle voksne, der arbejder med børn eller unge, skal gennemføre kurset om beskyttelse af børn og unge inden for en måned efter deres opretholdelse (se ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org). De skal gentage kurset hvert tredje år.

Når der finder overgreb sted, er kirkelederes første og umiddelbare ansvar at hjælpe dem, der har lidt overlast, og at beskytte sårbare personer mod yderligere krænkelser fremover. Ledere bør aldrig opfordre en person til at forblive i et hjem eller i en situation, der er farlig eller hvor der foregår overgreb.

38.6.2.1

Hjælpelinje ved overgreb og mishandling

I nogle lande har Kirken oprettet en hjælpelinje ved mishandling til at vejlede stavspræsidenter og biskopper. Disse ledere bør straks ringe til hjælpelinjen om enhver situation, hvori en person måtte have været udsat for overgreb – eller er i fare for at blive mishandlet. De bør også ringe, hvis de bliver opmærksomme på et medlem, der ser, køber eller distribuerer børnepornografi.

I lande, hvor der ikke er en hjælpelinje, bør en biskop, der hører om misbrug, kontakte sin stavspræsident. Stavspræsidenten bør søge vejledning fra områdets juridiske rådgivning i områdekontoret.

38.6.2.2

Rådgivning i tilfælde af overgreb

Ofre for overgreb får ofte alvorlige traumer. Stavspræsidenter og biskopper reagerer med oprigtig medfølelse og empati. De giver åndelige råd og støtte for at hjælpe ofre til at overvinde de destruktive konsekvenser af overgrebet.

Nogle ofre har følelser af skam eller skyld. Ofre er ikke skyldige i synd. Ledere hjælper dem og deres familie til at forstå Guds kærlighed og den heling, der kommer fra Jesus Kristus og hans forsoning (se Alma 15:8; 3 Ne 17:9).

Stavspræsidenter og biskopper bør hjælpe dem, der har udøvet overgreb eller mishandling, til at omvende sig og ophøre med deres voldelige eller krænkende adfærd. Hvis en voksen har begået en seksuel synd mod et barn, kan adfærden være meget svær at ændre. Omvendelsesprocessen kan være meget lang. Se 38.6.2.3.

Udover at modtage den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan ofre, overtrædere og deres familie have behov for professionel rådgivning. Se oplysninger i 31.3.6.

38.6.2.3

Overgreb på børn eller unge

Overgreb på børn og unge er en særligt alvorlig synd (se Luk 17:2). Som begrebet anvendes her, omfatter overgreb på børn eller unge følgende:

• Fysisk misbrug: Påføring af alvorlig skade på kroppen ved fysisk vold. Nogle skader er ikke synlige.

• Seksuelt misbrug eller udnyttelse: Enhver seksuel aktivitet med et barn eller ung person eller at man bevidst har tilladt eller hjulpet andre med sådanne aktiviteter. Som begrebet anvendes her, omfatter seksuelt misbrug ikke samtykkende seksuelle aktiviteter mellem to umyndige personer, der er jævnaldrende.

• Psykisk mishandling: Brug af handlinger eller ord til alvorligt at skade et barn eller en ung persons følelse af selvrespekt eller selvværd. Dette omfatter normalt gentagne fornærmelser, manipulation og kritik, der ydmyger og nedgør. Det kan også omfatte alvorlig forsømmelse.

• Børnepornografi: Se 38.6.6.

Hvis en biskop eller stavspræsident finder frem til eller mistænker misbrug af børn eller unge, følger han straks anvisningerne i 38.6.2.1. Han griber også til handling for at beskytte mod yderligere overgreb.

Et kirkeråd om medlemskab og en bemærkning på medlemsoptegnelsen er påkrævet, hvis et voksent medlem misbruger et barn eller en ung person som beskrevet i dette afsnit. Se også 38.6.2.5.

38.6.2.4

Overgreb på en ægtefælle eller anden voksen

Ofte er der ikke en enkelt definition af overgreb, der kan anvendes i alle situationer. I stedet er der et helt spektrum for alvoren af krænkende adfærd. Dette spektrum rækker fra sporadisk brug af hårde ord til alvorlig skade.

Hvis en biskop eller stavspræsident hører om overgreb på en ægtefælle eller anden voksen, følger han straks anvisningerne i 38.6.2.1. Han griber også til handling for at beskytte mod yderligere krænkelser.

Ledere søger Åndens vejledning til at beslutte, om personlig rådgivning eller et råd om medlemskab er det mest passende til at adressere krænkelserne. De kan også rådføre sig med deres direkte præstedømmeledere om situationen. Ethvert overgreb på en ægtefælle eller anden voksen, der er på det niveau, som beskrives nedenfor, kræver dog et råd om medlemskab.

• Fysisk misbrug: Påføring af alvorlig skade på kroppen ved fysisk vold. Nogle skader er ikke synlige.

• Seksuelt misbrug: Se den situation, der er beskrevet i 38.6.18.3.

• Psykisk misbrug: Brug af handlinger eller ord for alvorligt at skade en persons følelse af selvrespekt eller selvværd. Dette omfatter normalt gentagne ringeagtsytringer, manipulation og kritik, der ydmyger og nedgør.

• Økonomisk bedrageri: At udnytte nogen økonomisk. Dette kan omfatte ulovligt brug eller brug uden tilladelse af en persons ejendom, penge eller andre værdigenstande. Det kan også omfatte at få økonomisk magt over nogen på svigagtig måde. Det kan omfatte at bruge økonomisk magt til at gennemtvinge adfærd.

38.6.2.5

Kirkekaldelser, tempelanbefalinger og anmærkninger på medlemsoptegnelser

Medlemmer, der har forgrebet sig på andre, bør ikke få nogen kirkekaldelse og må ikke få en tempelanbefaling, før de har omvendt sig og alle begrænsninger på medlemskab af Kirken er ophævet.

Hvis en person har misbrugt et barn eller en ung person seksuelt eller misbrugt et barn eller en ung person alvorligt fysisk eller følelsesmæssigt, vil vedkommendes medlemsoptegnelse få en anmærkning. Vedkommende må ikke få kaldelser eller opgaver, der har med børn eller unge at gøre. Dette omfatter også ikke at få en omsorgsopgave for en familie med unge eller børn i hjemmet. Det omfatter også ikke at have en ung som omsorgsmakker. Disse begrænsninger bør gælde, medmindre Det Første Præsidentskab bemyndiger fjernelsen af anmærkningen.

38.6.2.6

Stavs- og menighedsråd

Ved møder i stavs- og menighedsråd gennemgår stavspræsidentskaber og biskopråd regelmæssigt Kirkens regler og retningslinjer for at forhindre og reagere på mishandling. Ledere og rådsmedlemmer søger Åndens vejledning, når de underviser om og drøfter dette følsomme emne.

Medlemmer af rådet skal også gennemføre kurset beskyttelse af børn og unge (se 38.6.2).

38.6.2.7

Juridiske spørgsmål i forbindelse med overgreb

Hvis et medlem med sine overgreb har overtrådt gældende love, bør biskoppen eller stavspræsidenten indtrængende bede medlemmet om selv at indberette disse handlinger til politiet eller andre relevante myndigheder.

Kirkeledere og medlemmer bør opfylde alle juridiske krav om at rapportere mishandling til myndighederne.

38.6.4

Svangerskabsforebyggelse

Det er et privilegium for de ægtepar, der er i stand til at få børn, at tilvejebringe jordiske legemer til Guds åndelige børn, som de er ansvarlige for at drage omsorg for og opdrage (se 2.1.3). Beslutningen om, hvor mange børn man vil have, og hvornår man vil have dem, er yderst personlig og privat. Det bør være en sag mellem parret og Herren.

38.6.5

Kyskhed og troskab

Herrens kyskhedslov er:

• Afholdenhed fra seksuelle forhold uden for et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde.

• Troskab i ægteskabet.

Fysisk intimitet mellem en ægtemand og hustru er beregnet til at være smuk og hellig. Den er forordnet af Gud til skabelse af børn og som udtryk for kærlighed mellem ægtemand og hustru.

38.6.6

Børnepornografi

Kirken fordømmer børnepornografi i enhver form. Hvis en biskop eller stavspræsident finder ud af, at et medlem er involveret i børnepornografi, følger han straks anvisningerne i 38.6.2.1.

38.6.8

Omskæring af kvinder

Kirken fordømmer kønslemlæstelse hos kvinder.

38.6.10

Incest

Kirken fordømmer incest af enhver art. Som begrebet anvendes her, betyder incest seksuelle forhold mellem:

• En forælder og et barn.

• En bedsteforælder og et barnebarn.

• Søskende.

• En farbror, morbror og onkel eller faster, moster og tante og en niece eller nevø.

Som begreberne anvendes her, gælder barn, barnebarn, søskende, niece og nevø både biologiske, adoptiv, sted- eller plejebørn.

Når en mindreårig er offer for incest, ringer biskoppen eller stavspræsidenten til Kirkens hjælpelinje ifm. overgreb og mishandling i lande, hvor den er tilgængelig (se 38.6.2.1). I andre lande bør stavspræsidenten søge vejledning fra områdets juridiske rådgivning på områdekontoret. Han opfordres også til at rådføre sig med Familietjenestens personale eller lederen for velfærd og selvhjulpenhed i områdekontoret.

Et råd om medlemskab af Kirken og anmærkning på medlemsoptegnelsen er påkrævet, hvis et medlem begår incest. Incest kræver næsten altid, at Kirken fratager personen sit medlemskab.

Hvis en mindreårig begår incest, kontakter stavspræsidenten Det Første Præsidentskabs kontor for at få vejledning.

Ofre for incest får ofte alvorlige traumer. Ledere reagerer med oprigtig medfølelse og empati. De giver åndelig støtte og rådgivning for at hjælpe ofre til at overvinde de destruktive konsekvenser af incest.

Nogle ofre har følelser af skam eller skyld. Ofre er ikke skyldige i synd. Ledere hjælper dem og deres familie til at forstå Guds kærlighed og den heling, der kommer fra Jesus Kristus og hans forsoning (se Alma 15:8; 3 Ne 17:9).

Udover den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan ofre og deres familie have behov for professionel rådgivning. Se oplysninger i 38.6.18.2.

38.6.12

Det okkulte

Det okkulte fokuserer på mørke og leder til bedrag. Det ødelægger tro på Kristus.

Det okkulte omfatter satandyrkelse. Det omfatter også mystiske aktiviteter, der ikke er i harmoni med Jesu Kristi evangelium. Sådanne aktiviteter omfatter (men begrænses ikke til) spådomme, forbandelser og helbredelsesmetoder, der er en imitation af Guds præstedømmemagt (se Moro 7:11-17).

Kirkemedlemmer bør ikke involvere sig i nogen form for satanisme eller på nogen måde deltage i det okkulte. De bør ikke fokusere på sådant mørke i samtaler eller ved kirkemøder.

38.6.13

Pornografi

Kirken fordømmer pornografi i enhver form. Enhver brug af pornografi skader individer, familier og samfund. Den fordriver Herrens Ånd. Kirkemedlemmer bør undgå alle former for pornografisk materiale og modsætte sig produktion, udbredelse og anvendelse af den.

Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab er som regel tilstrækkeligt, når man hjælper en person med at omvende sig fra at bruge pornografi. Råd om medlemskab afholdes normalt ikke. Et råd kan dog være nødvendigt ved intenst eller tvangmæssigt brug af pornografi, der har forårsaget betydelig skade i et medlems ægteskab eller familie (se 38.6.5). Et råd er påkrævet, hvis et medlem fremstiller, deler, besidder eller gentagne gange ser pornografiske billeder af børn (se 38.6.6).

38.6.14

Fordomme

Alle mennesker er Guds børn. Alle er brødre og søstre, der er del af hans guddommelige familie (se »Familien: En proklamation til verden«). Gud har »af ét menneske … skabt alle folk« (ApG 17:26). »Alle er lige« for ham (2 Ne 26:33). Hver person »er lige så dyrebar i hans øjne som den anden« (Jakob 2:21).

Fordomme er ikke i overensstemmelse med Guds åbenbarede ord. Gunst eller ugunst hos Gud afhænger af vores hengivenhed for ham og hans befalinger, ikke af farven på en persons hud eller andre karaktertræk.

Kirken tilskynder alle mennesker til at opgive fordomsfulde attituder og handlinger mod nogen gruppe eller noget individ. Medlemmer af Kirken bør gå forrest for at fremme respekt for alle Guds børn. Medlemmer følger Frelserens befaling om at elske andre (se Matt 22:35-39). De stræber efter at være personer med velvilje mod alle og afvise enhver slags fordomme. Dette omfatter fordomme baseret på race, etnicitet, nationalitet, stamme, køn, handicap, socioøkonomisk status, religiøs overbevisning eller ateisme og seksuel orientering.

38.6.15

Tiltrækning af samme køn og homoseksuel adfærd

Kirken opfordrer familier og medlemmer til at række ud med følsomhed, kærlighed og respekt for personer, der er tiltrukket af andre af samme køn. Kirken fremmer også generelt forståelse i samfundet, der reflekterer dens lære om venlighed, rummelighed, kærlighed til andre og respekt for alle mennesker. Kirken har ikke en holdning til, hvad årsagen til tiltrækning af samme køn er.

Guds befalinger forbyder al ukysk adfærd, uanset om det er homoseksuel eller heteroseksuel. Kirkeledere rådgiver medlemmer, der har forbrudt sig mod kyskhedsloven. Ledere bør hjælpe dem til at få en klar forståelse af tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelsesprocessen og formålet med livet på jorden.

At føle sig tiltrukket af en af samme køn er ikke en synd. Medlemmer, der har disse følelser og ikke forfølger eller handler på dem, lever i overensstemmelse med vor himmelske Faders plan for sine børn og Kirkens lære. Ledere støtter og opmuntrer dem i deres beslutning om at leve i overensstemmelse med Herrens befalinger. Medlemmer med disse følelser kan få kirkekaldelser, have en tempelanbefaling og modtage tempelordinancer, hvis de er værdige. Mandlige medlemmer af Kirken må modtage og udøve præstedømmet.

Alle medlemmer, der holder deres pagter, vil modtage alle lovede velsignelser i evighederne, uanset om deres omstændigheder tillader dem at modtage velsignelserne ved evigt ægteskab og blive forældre i dette liv (se Mosi 2:41).

38.6.16

Ægteskab mellem to af samme køn

Som doktrinært princip baseret på skriften bekræfter Kirken, at ægteskabet mellem mand og kvinde er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne. Kirken bekræfter også, at Guds lov definerer ægteskabet som en lovformelig forening mellem en mand og en kvinde.

38.6.17

Seksualundervisning

Forældre har det overordnede ansvar for at give deres børn seksualundervisning. Forældre bør have ærlige, tydelige og løbende samtaler med deres børn om sund og retskaffen seksualitet.

38.6.18

Seksuelt misbrug, voldtægt og andre former for seksuelt overgreb

Kirken fordømmer seksuelt misbrug. Som begrebet anvendes her, defineres Seksuelt misbrug som at påtvinge en anden person enhver form for uønsket seksuel aktivitet. Seksuel aktivitet med en person, der ikke giver eller ikke kan give lovligt samtykke, betragtes som seksuelt misbrug. Seksuelt misbrug kan også være af en ægtefælle eller i et kæresteforhold. Se oplysninger om seksuelt misbrug af et barn eller ung person i 38.6.2.3.

Seksuelt misbrug dækker over en bred vifte af handlinger, fra chikane til voldtægt og andre former for seksuelle overgreb. Det kan forekomme fysisk, verbalt og på andre måder. Se vejledning om rådgivning af medlemmer, der har oplevet seksuelt misbrug, voldtægt eller andre former for seksuelle overgreb i 38.6.18.2.

Hvis medlemmer bliver opmærksomme på seksuelt misbrug, griber de til handling for at beskytte ofre og andre, så hurtigt som muligt. Dette omfatter at melde det til de offentlige myndigheder og at underrette biskoppen eller stavspræsidenten. Hvis et barn er blevet misbrugt, bør medlemmer følge instruktionerne i 38.6.2.

38.6.18.2

Rådgivning af ofre for seksuelt misbrug, voldtægt og andre former for seksuelle overgreb

Ofre for seksuelt misbrug, voldtægt eller andre former for seksuelle overgreb får ofte alvorlige traumer. Når de betror sig til en biskop eller stavspræsident, reagerer han med oprigtig medfølelse og empati. Han giver åndelige råd og støtte for at hjælpe ofre til at overvinde de destruktive konsekvenser af misbrug. Han ringer også til Kirkens hjælpelinje ved misbrug og mishandling for at få vejledning, hvor den er tilgængelig.

Nogle ofre føler skam eller skyld. Ofre er ikke skyldige i synd. Ledere bebrejder ikke offeret. De hjælper ofre og deres familie til at forstå Guds kærlighed og den heling, der kommer fra Jesus Kristus og hans forsoning (se Alma 15:8; 3 Ne 17:9).

Selvom medlemmer kan vælge at dele oplysninger om misbruget eller overgrebet, bør ledere ikke fokusere unødigt på detaljer. Det kan være skadeligt for ofre.

Udover den inspirerede hjælp, som Kirkens ledere kan yde, kan ofre og deres familie have behov for professionel rådgivning. Se oplysninger i 31.3.6.

38.6.18.3

Råd om medlemskab

Et råd om medlemskab kan være nødvendigt for en person, der har begået seksuelt overgreb eller misbrugt nogen. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis et medlem begår voldtægt eller bliver dømt for en anden form for seksuelt overgreb.

38.6.20

Selvmord

Livet er en dyrebar gave fra Gud – en gave, der bør værdsættes og beskyttes. Kirken støtter forebyggelsen af selvmord stærkt.

De fleste mennesker, der har tænkt over selvmord, ønsker at finde lindring fra fysisk, mental, følelsesmæssig eller åndelig smerte. Sådanne personer har brug for kærlighed, hjælp og støtte fra familie, kirkeledere og kvalificerede behandlere.

Biskoppen giver kirkelig støtte, hvis et medlem overvejer selvmord eller har forsøgt på det. Han hjælper også medlemmet med at få øjeblikkelig, professionel hjælp.

På trods af kæres, lederes og professionelles bedste bestræbelser kan selvmord ikke altid forhindres. Det efterlader kære og andre med en dyb hjertesorg, følelsesmæssig tumult og ubesvarede spørgsmål. Ledere bør rådgive og trøste familien. De yder omsorg og støtte.

Et menneske bør aldrig komme så langt ud, at det tager sit eget liv. Det er dog kun Gud, der kan dømme et menneskes tanker, handlinger og hvorvidt de var ansvarlige for dem (se 1 Sam 16:7; L&P 137:9).

De, der har mistet kære på grund af selvmord, kan finde håb og heling i Jesus Kristus og hans forsoning.

38.6.23

Transkønnede personer

Transkønnede personer møder komplicerede udfordringer. Medlemmer og ikke-medlemmer, der identificerer sig som transkønnede – og deres familie og venner – bør behandles med betænksomhed, venlighed, medfølelse og stor kristuslignende kærlighed. Alle er velkomne til at deltage i nadvermøder, andre søndagsmøder og sociale aktiviteter i Kirken (se 38.1.1).

Køn er et afgørende karaktertræk i vor himmelske Faders plan for lykke. Den tilsigtede betydning af ordet køn i familieproklamationen er det biologiske køn ved fødslen. Nogle mennesker føler en uoverensstemmelse mellem deres biologiske køn og deres kønsidentitet. Som følge heraf kan de identificere sig som transkønnede. Kirken har ikke en holdning til årsagen til, at nogle identificerer sig som transkønnede.

Det meste kirkedeltagelse og nogle præstedømmeordinancer er kønsneutrale. Transkønnede personer kan blive døbt og bekræftet som beskrevet i 38.2.8.10. De må også nyde nadveren og modtage præstedømmevelsignelser. Præstedømmeordination og tempelordinancer modtages dog i henhold til det biologiske køn ved fødslen.

Kirkeledere råder imod valg af medicinske eller kirurgiske indgreb med det formål at forsøge at skifte til det modsatte af en persons medfødte biologiske køn (kønsskifte). Ledere råder om, at disse skridt vil forårsage begrænsninger på medlemskab af Kirken.

Ledere fraråder også social overgang. Social overgang omfatter ændring af tøj eller soignering, eller ændring af et navn eller han/hun, for at præsentere sig selv som noget andet end ens medfødte biologiske køn. Ledere fortæller dem, der vil gennemgå social overgang, at de vil opleve nogle begrænsninger på deres medlemskab af Kirken under denne overgang.

Begrænsninger omfatter ikke at kunne modtage eller udøve præstedømmet, modtage eller bruge en tempelanbefaling og modtage nogle kirkekaldelser. Selvom nogle privilegier ved medlemskab af Kirken er begrænset, er anden kirkedeltagelse velkommen.

Hvis et medlem beslutter sig for at ændre sit foretrukne navn eller pronomen (han/hun) i tiltale, kan dette noteres i feltet foretrukket navn på medlemsoptegnelsen. Personen kan tiltales ved det foretrukne navn i menigheden.

Omstændigheder varierer meget fra enhed til enhed og fra person til person. Medlemmer og ledere rådfører sig med hinanden og med Herren. Områdepræsidentskaber vil hjælpe lokale ledere til hensynsfuldt at håndtere individuelle situationer. Biskopper rådfører sig med stavspræsidenten. Stavspræsidenter og missionspræsidenter skal søge råd hos områdepræsidentskabet (se 32.6.3).

38.7

Retningslinjer vedrørende lægelige og sundhedsmæssige spørgsmål

38.7.2

Begravelse eller kremering

Den afdøde persons familie afgør om vedkommendes lig skal begraves eller kremeres. De respekterer afdødes ønsker.

I nogle lande kræver loven ligbrænding. I andre tilfælde kan familien ikke overkomme en begravelser af praktiske eller økonomiske årsager. I alle tilfælde bør kroppen behandles med respekt og ærbødighed. Medlemmer bør være forvisset om, at opstandelsens kraft altid er gældende (se Alma 11:42-45).

Hvor det er muligt, bør et afdødt medlem, der har modtaget sin begavelse, være iklædt ceremonielt tempeltøj, når vedkommende begraves eller kremeres (se 38.5.8).

38.7.3

Børn, der dør før fødslen (dødfødte og spontant aborterede børn)

Forældre kan beslutte, om de vil holde en begravelse eller en højtidelighed ved graven.

Tempelordinancer er ikke nødvendige og udføres ikke for børn, der dør før fødslen. Dette udelukker ikke muligheden for, at disse børn kan være en del af familien i evighederne. Forældre opfordres til at stole på Herren og søge hans trøst.

38.7.4

Aktiv dødshjælp

Livet er en dyrebar gave fra Gud. Aktiv dødshjælp vil sige overlagt at afslutte livet for en person, der lider af en uhelbredelig sygdom eller anden tilstand. En person, der medvirker til aktiv dødshjælp, herunder at assistere en anden i at begå selvmord, bryder Guds love og bryder muligvis lokale love.

At stoppe eller afvise ekstrem livsforlængende behandling for et menneske, der nærmer sig enden af sit liv betragtes ikke som aktiv dødshjælp (se 38.7.11).

38.7.5

Hiv-smitte og AIDS

Medlemmer, der er smittet med HIV (humant immundefekt-virus), eller som har AIDS (erhvervet immundefektsyndrom), bør bydes velkommen til Kirkens møder og aktiviteter. Deres deltagelse udgør ikke en sundhedsfare for andre.

38.7.8

Lægelig og sundhedsmæssig behandling

Det er i henhold til Herrens vilje at søge kompetent lægehjælp, udøve tro og modtage præstedømmevelsignelser, der virker tilsammen for at helbrede.

Medlemmerne bør ikke gøre brug af eller fremme medicinsk eller sundhedsmæssig behandling, der er etisk, åndelig eller juridisk tvivlsom. De, der har helbredsproblemer, bør rådføre sig med kompetente sundhedsfaglige professionelle, der er godkendt i de områder, hvor de praktiserer.

38.7.9

Medicinsk cannabis

Kirken modsætter sig brug af cannabis eller hash til ikke-medicinske formål. Se 38.7.14.

38.7.11

Forlængelse af livet (heriblandt respirator)

Medlemmerne bør ikke føle sig forpligtede til at forlænge jordelivet med ekstreme midler. Disse beslutninger træffes bedst af personen selv, om muligt, eller af familiemedlemmer. De bør søge kompetente medicinske råd og guddommelig vejledning gennem bøn.

38.7.13

Vaccinationer

Vaccinationer, der gives af kompetente sundhedsfaglige, beskytter sundhed og værner om liv. Kirkens medlemmer opfordres til at beskytte sig selv, deres børn og deres nærområde gennem vaccination.

I sidste ende er personer selv ansvarlige for at træffe beslutninger om vaccinationer. Hvis medlemmer har bekymringer, bør de rådføre sig med kompetente sundhedsfaglige og søge Helligåndens vejledning.

38.7.14

Visdomsordet og sund levevis

Visdomsordet er en befaling fra Gud. Profeter har tydeliggjort, at belæringerne i Lære & Pagter 89 omfatter afholdenhed fra tobak, stærke drikke (alkohol), og hede drikke (te og kaffe).

Der er andre skadelige stoffer og fremgangsmåder, der ikke er specificeret i visdomsordet eller af Kirkens ledere. Medlemmer bør bruge visdom og bønsom dømmekraft, når de beslutter, hvordan de fremmer deres fysiske, åndelige og følelsesmæssige sundhed.

38.8

Administrative retningslinjer

38.8.1

Adoption og familiepleje

Adoption af børn og at være plejefamilie kan velsigne børn og familier. Kærlige, evige familier kan skabes gennem adoption. Om end børn kommer til ens familie gennem adoption eller fødsel, er de en velsignelse og lige dyrebare.

Medlemmer, der ønsker at adoptere børn eller være plejeforældre, bør overholde alle relevante love i de pågældende lande.

38.8.4

Autografer og fotografering af generalautoriteter, øverste ledere og områdehalvfjerdsere

Kirkens medlemmer bør ikke søge generalautoriteters, øverste lederes eller områdehalvfjerdseres autografer. Dette bortleder opmærksomheden fra deres hellige kaldelse og ånden ved møderne. Det hindrer også lederne i at hilse på andre medlemmer.

Medlemmerne bør ikke fotografere generalautoriteter, øverste ledere eller områdehalvfjerdsere i kirkesalen.

38.8.7

Kirkens tidsskrifter

Kirkens tidsskrifter omfatter:

• Vores Ven til børn.

• Til styrke for de unge til unge.

• Liahona til voksne.

Det Første Præsidentskab opfordrer alle medlemmer til at læse Kirkens tidsskrifter. Tidsskrifterne kan hjælpe medlemmer til at lære Jesu Kristi evangelium at kende, studere de levende profeters lærdomme, føle sig knyttet til den globale kirkefamilie, møde udfordringer med tro og komme Gud nærmere.

38.8.8

Kirkens navn, navnetræk og logo

Kirkens navnetræk og logo

Kirkens navn, navnetræk og logo er afgørende for at identificere Kirken.

Navnetræk og logo. Kirkens navnetræk og logo, (se illustrationen herover) må kun benyttes som godkendt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. De må ikke bruges som dekorative elementer. Det må heller ikke bruges på en personlig, kommerciel eller promoverende måde.

38.8.10

Computere

Computere og programmer, der benyttes i Kirkens kirkebygninger, stilles til rådighed og administreres af Kirkens hovedsæde eller områdekontoret. Ledere og medlemmer bruger disse ressourcer til at fremme Kirkens formål, herunder slægtsforskning.

Alle programmer på disse computere skal have licenser, der tilhører Kirken.

38.8.12

Materialer til læseplanen

Kirken sørger for materialer, der kan hjælpe medlemmerne til at lære om og efterleve Jesu Kristi evangelium. Det omfatter skrifterne, generalkonferencetaler, tidsskrifter, hæfter, bøger og andre ressourcer. Ledere opfordrer medlemmer til at bruge skrifterne og andre ressourcer efter behov til at studere evangeliet derhjemme.

38.8.14

Påklædning og fremtoning

Medlemmer af Kirken opfordres til at vise respekt for deres krop i deres valg af passende påklædning og om fremtoning. Det varierer, hvad der er passende i forskellige kulturer og til forskellige lejligheder.

38.8.16

Fastedagen

Medlemmer kan faste på ethvert tidspunkt. De faster dog normalt den første sabbat i måneden.

En fastedag omfatter typisk bøn, at undvære mad og drikke i en 24-timers periode (hvis de fysisk kan), og at give gavmildt fasteoffer. Fasteoffer er en donation, der hjælper de trængende (se 22.2.2).

Nogle lokale møder eller for hele Kirken afholdes den første sabbat i måneden. Når dette sker, fastsætter stavspræsidentskabet en anden sabbat som fastedag.

38.8.17

Spil og lotterier

Kirken er imod og fraråder at spille om penge i nogen som helst form. Dette omfatter sportsvæddemål og statssponsorerede lotterier.

38.8.19

Immigration

Medlemmer, der bliver i deres hjemland, har ofte mulighed for at opbygge og styrke Kirken der. Men immigration til et andet land er et personligt valg.

Medlemmer, der flytter til et andet land, bør adlyde alle relevante love (se L&P 58:21).

Missionærer bør ikke tilbyde at støtte andres immigration.

38.8.22

Landets love

Medlemmerne bør adlyde, ære og overholde lovene i det land, hvori de bor eller rejser (se L&P 58:21-22; TA 1:12). Dette gælder også love, der forbyder forkyndelse.

38.8.25

Medlemmers kommunikation med Kirkens hovedsæde

Kirkemedlemmer frarådes at ringe, e-maile eller skrive breve til generalautoriteter om doktrinære spørgsmål, personlige udfordringer eller anmodninger. Medlemmer opfordres til at række ud til deres lokale ledere, herunder deres hjælpeforeningspræsident eller ældsternes kvorumspræsident, når de søger åndelig vejledning (se 31.3).

38.8.27

Medlemmer med handicap

Ledere og medlemmer opfordres til at adressere behov for alle, der bor i deres enhed. Medlemmer med handicap er værdsatte og kan bidrage på meningsfulde måder. Handicap kan være mentale, sociale, følelsesmæssige eller fysiske.

38.8.29

Andre trosretninger

Der findes meget ved andre trosretninger, der er inspirerende, ædelt og al respekt værd. Missionærer og andre medlemmer må være hensynsfulde og ærbødige over for andres tro og traditioner.

38.8.30

Politiske og samfundsnyttige aktiviteter

Kirkens medlemmer opfordres til at deltage i lokalsamfundet og i politik. I mange lande kan det omfatte:

• At deltage i valg.

• At tilslutte sig eller tjene i politiske partier.

• At bidrage med økonomisk støtte.

• At kommunikere med partirepræsentanter og kandidater.

• At tjene som folkevalgte eller udpegede repræsentanter lokalt og nationalt.

Medlemmerne opfordres også til at deltage i værdige sager, der kan være med til at gøre deres lokalsamfund til trygge steder at bo og opfostre familier.

Lokale kirkeledere bør ikke organisere medlemmer til at deltage i politiske anliggender. Lederne bør heller ikke forsøge at påvirke, hvordan medlemmer deltager.

Kirkens ledere og medlemmer bør også undgå udtalelser eller handlinger, der kan tolkes som Kirkens anbefaling af noget politisk parti, program, nogen holdning eller kandidater.

38.8.31

Medlemmers privatliv

Kirkens ledere er forpligtede til at beskytte medlemmernes privatliv. Kirkens optegnelser, vejvisere og lignende materialer må ikke benyttes til personlige, kommercielle eller politiske formål.

38.8.35

Flygtninge

Som en del af Kirkens medlemmers ansvar for at tage sig af dem i nød (se Mosi 4:26) tilbyder de deres tid, talenter og venskab for at byde flygtninge velkommen som medlemmer af deres lokalsamfund.

38.8.36

Anmodninger om økonomisk hjælp fra Kirken

Medlemmer i nød opfordres til at tale med deres biskop i stedet for at kontakte Kirkens hovedsæde eller anmode om penge fra andre kirkeledere eller -medlemmer.