Håndbøger og kaldelser
10. Det Aronske Præstedømmes kvorummer


»10. Det Aronske Præstedømmes kvorummer«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2024.

»10. Det Aronske Præstedømmes kvorummer«, Kirkens Håndbog.

Unge mænd i kirke

10.

Det Aronske Præstedømmes kvorummer

10.1

Formål og organisation

Det Aronske Præstedømme hjælper Guds børn med at forberede sig til at vende tilbage til hans nærhed. Det rummer »nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb« (L&P 13; se også 3.3.2 i denne håndbog).

10.1.1

Formål

Det Aronske Præstedømmes kvorummer hjælper unge mænd med at indgå og holde hellige pagter for at øge deres omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium.

Et kvorum er en organiseret gruppe præstedømmebærere. Formålet med et kvorum er at hjælpe præstedømmebærere med at arbejde sammen for at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse. I deres kvorum tjener bærere af Det Aronske Præstedømme andre, opfylder deres præstedømmepligter, opbygger sammenhold og lærer og efterlever læresætninger.

10.1.2

Det Aronske Præstedømmes kvorumstema

Det Aronske Præstedømmes kvorumstema kan hjælpe hver enkelt ung mand med at forstå sin identitet og sit formål som præstedømmebærer. De unge mænd og deres ledere gentager temaet ved begyndelsen af kvorummets møder og andre tidspunkter, hvor kvorummet samles. Temaet er som følger:

»Jeg er Guds elskede søn, og han har et værk, som jeg skal udføre.

Med hele mit hjerte, kraft, sind og styrke vil jeg elske Gud, holde mine pagter og bruge hans præstedømme til at tjene andre, og jeg vil begynde i mit eget hjem.

Når jeg stræber efter at tjene, udvise tro, omvende og forbedre mig hver dag, vil jeg blive værdig til at modtage templets velsignelser og evangeliets varige glæde.

Jeg vil forberede mig til at blive en flittig missionær, loyal ægtemand og kærlig far ved at være Jesu Kristi sande discipel.

Jeg vil være med til at forberede verden på Frelserens tilbagekomst ved at indbyde alle til at komme til Kristus og modtage velsignelserne ved hans forsoning.«

10.1.3

Kvorummer

Biskoppen organiserer bærere af Det Aronske Præstedømme i kvorummer, som beskrevet nedenfor. (Se også L&P 107:85-88).

10.1.3.1

Diakonernes kvorum

Unge mænd bliver en del af diakonernes kvorum fra januar i det år, hvor de fylder 12. På dette tidspunkt kan de også ordineres til diakoner, hvis de er forberedte og værdige.

Et medlem af kvorummet, som er ordineret diakon, tjener som kvorumspræsident. Hvor det er muligt kan én eller to rådgivere og en sekretær tjene med ham. Rådgiverne og sekretæren skal også være diakoner.

Diakonens pligter er beskrevet i Lære og Pagter 20:57-59; 84:111. Andre pligter indebærer omdeling af nadveren og at hjælpe biskoppen med at »forvalte alt det timelige« (L&P 107:68).

10.1.3.2

Lærernes kvorum

Unge mænd bliver en del af lærernes kvorum fra januar i det år, hvor de fylder 14. På dette tidspunkt kan de også ordineres til lærere, hvis de er forberedte og værdige.

Et medlem af kvorummet, som er ordineret lærer, tjener som kvorumspræsident. Hvor det er muligt kan én eller to rådgivere og en sekretær tjene med ham. Rådgiverne og sekretæren skal også være lærere.

Lærere har de samme pligter som diakoner. Derudover forbereder de nadveren og tjener som omsorgsbrødre. Yderligere pligter er beskrevet i Lære og Pagter 20:53-59; 84:111.

10.1.3.3

Præsternes kvorum

Unge mænd bliver en del af præsternes kvorum fra januar i det år, hvor de fylder 16. På dette tidspunkt kan de også ordineres til præster, hvis de er forberedte og værdige.

Biskoppen er præsidenten for præsternes kvorum (se L&P 107:87-88). Han kalder én eller to af kvorummets medlemmer til at tjene som hans assistenter. En sekretær kan også kaldes. Assistenterne og sekretæren bør være ordinerede præster.

Præster har de samme pligter som diakoner og lærere. Yderligere pligter er beskrevet i Lære og Pagter 20:46-52, 73-79.

10.1.4

Præstedømmets nøgler

Hvert kvorum ledes af en præsident, der bærer præstedømmenøgler. Diakonernes kvorumspræsident, lærernes kvorumspræsident og biskoppen bærer præstedømmenøgler. Se flere oplysninger om disse nøgler i 3.4.1.

10.1.5

Ikon, retningslinjer for tilpasning
Tilpasning af kvorummer efter lokale behov

I en menighed med få unge mænd kan kvorummerne i Det Aronske Præstedømme mødes til fælles undervisning og aktiviteter.

Hvis en menighed har mere end 12 diakoner, kan biskoppen dele diakonernes kvorum. Det samme gør sig gældende, hvis der er flere end 24 lærere (se L&P 107:85-86). Når denne beslutning træffes, overvejer biskoppen følgerne for kvorummets medlemmer.

10.2

Deltagelse i Guds arbejde med frelse og ophøjelse

Gud indbyder alle til at komme til Kristus og blive en del af hans værk ved at:

  • Efterleve Jesu Kristi evangelium.

  • Drage omsorg for de trængende.

  • Opfordre alle til at tage imod evangeliet.

  • Forene familier for evigheden.

Biskoprådet og unge kvorumsledere støttes af deres vejledere (se 10.5) og rådfører sig med hinanden om, hvordan de kan hjælpe med at udføre dette arbejde. Se flere oplysninger om Guds arbejde med frelse og ophøjelse ved at studere kapitel 1.

10.2.1

Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium

10.2.1.1

Forældres og lederes rolle

Forældre er ansvarlige for at undervise deres børn i evangeliet og hjælpe dem med at efterleve det (se L&P 68:25-28). Biskoprådet og unge kvorumsledere støtter, med hjælp fra vejlederne, forældrene således i dette ansvar:

  • Opmuntrer til kommunikation mellem de unge mænd og deres familier.

  • Sikrer at ungdomsaktiviteter støtter og velsigner familier.

  • Hjælper forældre med at forberede deres sønner på præstedømmeordinationer og på at modtage Det Melkisedekske Præstedømme.

  • Hjælper forældre med at forberede deres sønner til tempelbegavelse, fuldtidsmissionærtjeneste, tempelægteskab samt til at blive fædre.

Ledere bør være særligt opmærksomme på unge, der mangler støtte fra familien til at efterleve evangeliet.

Forældre og ledere stræber efter at være gode eksempler for de unge. De er mentorer for unge i deres bestræbelser på at blive mere som Jesus Kristus. Programmet Børn og unge kan hjælpe i denne indsats (se ChildrenAndYouth.ChurchofJesusChrist.org).

10.2.1.2

Evangelisk læring

Biskoprådet, unge kvorumsledere og vejledere opfordrer unge mænd og deres familie til at efterleve evangeliet derhjemme. Ledere og vejledere studerer evangeliet og deler det, de lærer, med de unge mænd. De inviterer kvorummets medlemmer til i kirken at fortælle om, hvad de lærer derhjemme.

Kvorummer i Det Aronske Præstedømme mødes om søndagen for at styrke tro, opbygge sammenhold, styrke familier og hjem og lægge planer for at være med til at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Biskoprådet og unge kvorumsledere, der støttes af vejledere, planlægger søndagsmøder.

Unge mænd studerer

Kvorumsmøder afholdes på den anden og fjerde søndag i måneden. De varer 50 minutter. Møderne indledes med en bøn. Et medlem af kvorumspræsidentskabet (eller én af biskoppens assistenter i præsternes kvorum) leder mødet. Han leder kvorummet i at fremsige temaet og rådføre sig med de andre om opgaver, pligter og andre anliggender.

Et medlem af kvorummet eller en voksen leder forestår dernæst den evangeliske undervisning. Kvorumsledere rådfører sig med vejledere om, hvad de bør undervise om. Mødeoversigter findes i Kom og følg mig. Møder bør afsluttes med bøn.

Normalt mødes hvert kvorum i Det Aronske Præstedømme hver for sig (se 10.1.5). Unge mænd og unge kvinder kan lejlighedsvis være sammen til en lektion om søndagen, når det er koordineret af biskoprådet og Unge Kvinders præsidentskab.

Unge mænd opfordres til at deltage i seminar (se 15.1).

10.2.1.3

Tjeneste og aktiviteter.

Biskoprådet og unge kvorumsledere, der støttes af vejledere, planlægger tjeneste og aktiviteter. Disse bør hjælpe til med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Tjeneste og aktiviteter bør opbygge vidnesbyrd, styrke familier, fostre sammenhold i kvorummet og give muligheder for at velsigne andre. De bør afbalancere de fire områder for personlig udvikling: Åndelig, social, fysisk og intellektuel.

De fleste ungdomsaktiviteter afholdes på et andet tidspunkt end søndag eller mandag aften. De afholdes normalt ugentligt. I nogle områder gør afstand, manglende sikkerhed eller andre faktorer ugentlige aktiviteter upraktiske. I disse områder kan aktiviteter afholdes sjældnere, men de bør generelt afholdes mindst én gang om måneden. ikon, valgfrie ressourcer Aktiviteter kan planlægges med Eksempel på Tjeneste- og aktivitetsplanlægger, som er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org.

Nogle tjenesteprojekter og aktiviteter bør inkludere både unge mænd og unge kvinder, især for de ældste unge.

Unge kan have gavn af at være sammen i større grupper. Unge i to eller flere menigheder kan lejlighedsvist mødes til tjeneste og aktiviteter. Stave og distrikter kan lejlighedsvist planlægge tjeneste og aktiviteter for unge (se 20.3.2).

Voksne ledere hjælper til med til at sikre, at aktiviteter er sikre (se safety.ChurchofJesusChrist.org; se også 20.7 i denne håndbog). Der bør være mindst to ansvarlige voksne ledere til stede ved alle aktiviteter (se 10.8.1).

Se yderligere oplysninger i AaronicPriesthoodQuorums.ChurchofJesusChrist.org. Se også JustServe.org (HjælpTil), hvor det er tilgængeligt. Disse ressourcer giver forslag til tjeneste og aktiviteter.

Årlige aktiviteter. Udover almindelige ungdomsaktiviteter kan de unge mænd også deltage i følgende hvert år:

  • Et møde for unge og deres forældre ved begyndelsen af hvert år. Det kan afholdes for unge mænd og unge kvinder hver for sig eller samlet. Det kan afholdes i menigheden eller i staven. Det planlægges og ledes med hjælp fra biskoppens assistenter i præsternes kvorum og præsidentskabet for den ældste klasse i Unge Kvinder. Unge mænd, der fylder 12 i løbet af året, kan modtage deres anerkendelse for at høre til ved dette møde (se 10.8.3). Se yderligere oplysninger i ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org.

  • En lejr for kvorummer i Det Aronske Præstedømme (se Aaronic Priesthood Quorum Camp Guide). Unge mænd kan deltage i flere lejre, arrangementer og aktiviteter med overnatning i løbet af året, hvor det kan lade sig gøre.

  • ikon, valgfrie ressourcer En ungdomskonference i menigheden eller i staven eller et FSY-stævne. Se information om FSY-stævner på GCN.ChurchofJesusChrist.org. Se oplysninger om FSY-kaldelser og -ansvar i menigheder og stave i FSYLeader.ChurchofJesusChrist.org (for USA og Canada) eller FSY Planlægningsvejledning (for alle øvrige områder).

  • Mindst én aktivitet, der fremhæver principperne i Til styrke for de unge: En vejledning til at træffe valg. Dette arrangement kan være for både unge mænd og unge kvinder. Forældre kan også inviteres.

Alderskrav. Med deres forældres tilladelse kan unge mænd deltage i lejre for Det Aronske Præstedømme med overnatning fra januar i det år, de fylder 12. De må deltage i fester, ungdomsstævner og FSY-konferencer fra januar i det år, hvor de fylder 14.

Betaling for aktiviteter. Aktiviteter, heriblandt materialer, betales af menighedens budget. Rejseudgifter og øvrige udgifter bør ikke være overdrevne.

Undtagelsesvis kan ledere bede deltagerne om at hjælpe med at betale, hvis menighedens budget mangler tilstrækkelige midler til at betale for aktiviteter over flere dage som fx en lejr. Men en ung mand bør ikke forhindres i at deltage, hvis han ikke kan være med til at betale. Hvis der stadig er behov for flere penge, kan biskoppen godkende én indsamlingsaktivitet hvert år (se 20.6.5).

Biskoprådet sikrer sig, at budgettet og aktiviteterne for unge mænd og unge kvinder er tilstrækkelige og rimelige. Budgetter for Det Aronske Præstedømmes kvorummer er baseret på antallet af unge mænd i menigheden. Budgetter for de unge kvinder er baseret på antallet af unge kvinder i menigheden.

Se yderligere oplysninger om finansiering af FSY-stævner i FSY.ChurchofJesusChrist.org.

unge mænd udenfor

10.2.1.4

Personlig udvikling

I deres bestræbelser på at blive mere som Frelseren, tilskyndes unge til at sætte mål om at udvikle sig åndeligt, socialt, fysisk og intellektuelt (se Luk 2:52). Unge kan søge inspiration til at finde ud af, hvad de skal arbejde med. Med deres forældres hjælp lægger de planer, handler på deres planer og reflekterer over, hvad de lærer. Ledere og vejledere støtter også efter behov. Men de bør ikke holde styr på de unge mænds mål eller fremskridt. Forældre og ledere kan foreslå mål, men de lader de unge selv søge inspiration til, hvilke mål de vil forfølge.

Unge opfordres til at udføre mindst to mål på hvert af de fire områder hvert år. De kan bruge Personlig udvikling: Vejledning for unge eller appen Efterlev evangeliet til at sætte og nedskrive mål.

Se yderligere oplysninger i ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org.

10.2.2

Omsorg for de trængende

Bærere af Det Aronske Præstedømme hjælper biskoppen med at »forvalte … alt det timelige« (L&P 107:68). De bør regelmæssigt have mulighed for at tjene andre i og med deres familie, til ungdomsaktiviteter og på egen hånd. Forslag til tjeneste kan findes på ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org. Hvor det er tilgængeligt, giver JustServe.org (HjælpTil) forslag til muligheder for at tjene i lokalsamfundet.

10.2.2.1

Omsorg

Omsorg er at tage sig af andre, som Frelseren ville. Bærere af Det Aronske Præstedømme kan modtage omsorgsopgaver fra januar i det år, hvor de fylder 14. Se yderligere oplysninger i kapitel 21.

10.2.3

Opfordre alle til at modtage evangeliet

Aronske præstedømmebærere har pligt til at »opfordre alle til at komme til Kristus« (L&P 20:59). Nogle af de måder, de kan gøre det på, er nævnt nedenfor:

  • Udvise et godt eksempel som en Jesu Kristi discipel.

  • Bære deres vidnesbyrd for venner og familiemedlemmer.

  • Drage omsorg for mindre aktive medlemmer af deres kvorum.

  • Invitere venner til at komme med i kirke eller deltage i ungdomsaktiviteter.

  • Tilskynde venner til at deltage i programmet Børn og unge. Ledere arbejder tæt sammen med disse unges forældre om at hjælpe dem til at forstå programmet og afgøre, hvordan de og deres børn gerne vil deltage.

  • Invitere venner til at blive undervist af missionærerne.

Forældre og ledere opfordrer unge mænd til at forberede sig på at tjene som fuldtidsmissionærer og at dele evangeliet hele deres liv. Nogle af de måder, de kan gøre det på, er nævnt nedenfor:

  • Opfordre unge mænd til at få et personligt vidnesbyrd om vor himmelske Faders plan for lykke, Jesu Kristi forsoning og genoprettelsen af hans evangelium.

  • Undervise unge mænd om velsignelserne ved at tjene som missionærer, og hvad der forventes af dem.

  • Give mulighed for at tjene i Kirken.

  • Sørge for muligheder for at undervise i evangeliet ved kvorumsmøder og andre lejligheder.

Som en del af denne forberedelse kan biskoprådet eller stavspræsidentskabet organisere en missionærforberedelsesklasse. De vigtigste ressourcer til denne klasse er skrifterne, Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple og Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium. Denne klasse afholdes ikke under almindelige søndagsmøder.

ikon, valgfrie ressourcer Missionary.ChurchofJesusChrist.org indeholder yderligere ressourcer, der kan hjælpe unge mænd, når de forbereder sig til at tjene som missionærer. Se yderligere oplysninger i kapitel 23 og 24.

10.2.4

Forene familier for evigheden

Bærere af Det Aronske Præstedømme kan bidrage til at forene familier for evigheden på mange måder. Nogle af disse måder er nævnt nedenfor:

  • Ære sine forældre og være et eksempel på kristuslignende livsførelse i deres hjem.

  • Forberede sig på at få sin egen evige familie.

  • Har en gyldig tempelanbefaling.

  • Forberede sig på at indgå og holde pagter og modtage tempelordinancer, herunder evigt ægteskab.

  • Lære om deres slægt og forfædre (se Min slægt: Beretninger, der bringer os sammen).

  • Finde forfædre, der har brug for tempelordinancer (se FamilySearch.org).

  • Deltage i dåb og bekræftelse for afdøde, så ofte som omstændighederne tillader det.

  • Deltage i indeksering (se FamilySearch.org/indexing).

  • Tjene som tempel og slægtshistorie-konsulenter, når kaldet af biskoprådet (se 25.2.4).

10.3

Biskopråd

Biskoprådet udgør Det Aronske Præstedømmes præsidentskab i menigheden (se L&P 107:13-15). De leder arbejdet i Det Aronske Præstedømmes kvorummer. Biskoppens vigtigste ansvar er at hjælpe den opvoksende generation i sin menighed. Han lærer deres navne at kende og sætter sig ind i deres situation derhjemme. Han deltager i deres aktiviteter og søndagsmøder regelmæssigt.

Biskoppen er præsident for præsternes kvorum. Hans opgave »er at præsidere over … præster[ne] og sidde i råd med dem, for at lære dem pligterne i deres embede« (L&P 107:87).

Førsterådgiveren i biskoprådet har ansvar for lærernes kvorum. Andenrådgiveren i biskoprådet har ansvar for diakonernes kvorum.

Når et medlem af biskoprådet deltager i et kvorumsmøde, præsiderer han over mødet.

Biskoprådet har desuden følgende ansvar i Det Aronske Præstedømmes kvorummer:

Kvorumsvejledere og kvorumsspecialister hjælper til med disse ansvar som anmodet (se 10.5).

10.4

Unge kvorumsledere

10.4.1

Kaldelse, opretholdelse og indsættelse

Ikon, retningslinjer for tilpasning Biskoppen kalder én eller to præster til at assistere sig med at lede præsternes kvorum. Et medlem af biskoprådet kan også kalde en kvorumssekretær.

Et medlem af biskoprådet kalder diakonernes og lærernes kvorumspræsident. Når der er nok bærere af Det Aronske Præstedømme til at tjene, overvejer disse unge mænd bønsomt, hvilke medlemmer af kvorummet de vil anbefale som rådgivere og sekretær. Biskoprådet overvejer deres anbefalinger og foretager kaldelserne.

Før medlemmet af biskoprådet kalder en ung mand til at tjene i én af disse kaldelser, beder ham den unge mands forældre om tilladelse.

Efter at have foretaget disse kaldelser præsenterer et medlem af biskoprådet de unges kvorumsledere til opretholdelse ved deres kvorumsmøde. Biskoppen indsætter sine assistenter og diakonernes og lærernes kvorumspræsident. Han overdrager præstedømmenøgler til kvorumspræsidenterne. Han kan bede sine rådgivere om at indsætte andre medlemmer af præsidentskabet eller sekretærer.

Et medlem af biskoprådet bekendtgør disse kaldelser ved et nadvermøde. Han præsenterer dem ikke til opretholdelse.

10.4.2

Ansvar

Kvorumspræsidenter i Det Aronske Præstedømme, heriblandt biskoppen, har følgende pligter. Deres rådgivere og biskoppens assistenter i præsternes kvorum deler disse pligter.

  • Leder kvorummets indsats for at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se kapitel 1).

  • Lærer hvert medlem af kvorummet at kende og tjener dem, heriblandt dem, som ikke deltager i kvorumsmøder. De er opmærksomme på deres behov og omstændigheder.

  • Tjener som en del af menighedens ungdomsråd (se 10.4.4).

  • Deltager i menighedens indsats for at fortælle andre om evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer. En assistent i præsternes kvorum deltager i koordinationsmøder (se 23.4).

  • Deltager i menighedens tempel- og slægtshistorieindsats. En assistent i præsternes kvorum deltager i koordinationsmøder (se 25.2.7).

  • Underviser kvorummets medlemmer om deres pligter (se L&P 107:85-88). Støtter dem i udførelsen af disse pligter.

  • Planlægger og leder kvorumsmøder (se 10.2.1.2).

  • Planlægger og udfører tjeneste og aktiviteter i kvorummet (se 10.2.1.3).

Når der er kaldet kvorumssekretærer, skal de forberede dagsordenen til møder og tage referat. De hjælper også menighedssekretæren eller en kvorumsvejleder med at føre rapport over tilstedeværelse.

Medlemmer af biskoprådet underviser de unge mænd om deres ansvar (se 10.3). Kvorumsvejledere bør aktivt hjælpe (se 10.5).

10.4.3

Kvorumspræsidentskabsmøde

Kvorumspræsidentskaberne i Det Aronske Præstedømme mødes regelmæssigt. Kvorumspræsidenten leder disse møder. Mindst to voksne bør deltage – et medlem af biskoprådet og en vejleder eller specialist. Ved disse møder rådfører lederne sig med hinanden og søger åbenbaring om Herrens vilje for deres kvorum. Dagsordenen kan indeholde drøftelse af følgende punkter:

  • Hjælpe til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse

  • Tjene kvorummets medlemmer med særligt fokus på at støtte nye medlemmer og række ud til mindre aktive medlemmer.

  • Række ud til folk af en anden tro og overbevisning.

  • Planlægge kvorumsmøder, tjeneste og aktiviteter

  • Lederskabsundervisning fra kvorumsledere og vejledere

Et Eksempel på dagsorden til præsidentskabsmøde er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org.

10.4.4

Menighedens ungdomsråd

Formålet med menighedens ungdomsråd er at hjælpe de unge med at bringe andre til Jesus Kristus og at hjælpe med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse.

Biskoppen præsiderer over menighedens ungdomsråd. Rådets medlemmer består af:

  • Biskoprådet.

  • Én af biskoppens assistenter i præsternes kvorum, lærernes kvorumspræsident og diakonernes kvorumspræsident.

  • Unge Kvinders klassepræsidenter (eller hele klassepræsidentskabet, hvis der kun er én klasse i Unge Kvinder i menigheden).

  • Unge Kvinders præsident

Unge mænd og kvinder taler sammen

Menighedens ungdomsråd drøfter måder, hvorpå man kan hjælp andre med at opbygge vidnesbyrd, modtage frelsende ordinancer, indgå og holde pagter og blive Jesu Kristi disciple (se Moro 6:4-5). De rådfører sig med hinanden omkring de unge mænds og unge kvinders behov i menigheden. De kan tale om aktiviteter, der vil imødekomme disse behov. Men detaljeret planlægning af aktiviteter bør finde sted ved kvorums- og klassepræsidentskabsmøder.

Se flere oplysninger om menighedens ungdomsråd i 29.2.6.

10.5

Vejledere og specialister

Et medlem af biskoprådet kalder og indsætter mænd til at være vejledere for Det Aronske Præstedømmes kvorummer. Disse vejledere støtter biskoprådet i deres pligter i Det Aronske Præstedømmes kvorummer. De har særligt fokus på at vejlede de unge mænd, undervise dem om, hvordan man leder ved inspiration, og hjælper dem til at blive mere som Jesus Kristus. Der kan kaldes mere end en vejleder til hvert kvorum, i det omfang det er nødvendigt og praktisk.

Ikon, retningslinjer for tilpasning Biskoprådet kan også kalde kvorumsspecialister til at hjælpe med en bestemt begivenhed, såsom en lejr, en ungdomskonference eller sport.

Der bør være mindst to ansvarlige voksne mænd til alle møder og aktiviteter i kvorummet. Når vejledere og specialister er til stede, muliggør det, at biskoprådet også kan besøge klasser og aktiviteter i Unge Kvinder og Primary. Vejledere og specialister skal gennemføre kurset på ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org (se 10.8.1).

10.6

Hjælp unge mænd med at forberede sig til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme

Når en ung mand er 18 eller ældre, kan han modtage Det Melkisedekske Præstedømme og blive ordineret til ældste, hvis han er forberedt og værdig. Han rådfører sig med sine forældre og biskoppen i at træffe denne beslutning.

Inden han bliver 19 eller flytter hjemmefra (for fx at studere eller tjene i militæret), bør han være ordineret til ældste, hvis han er værdig. Selv hvis han ikke er ordineret til ældste, inden han bliver 19, tilskyndes han til at deltage i ældsternes kvorumsmøder.

Forældre har hovedansvaret for at hjælpe deres sønner med at forberede sig til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme. Biskoprådet og kvorumsvejledere kan også hjælpe ved at give bærere af Det Aronske Præstedømme oplevelser, der vil forberede dem til en livslang tjenestegerning som ældste. Den bedste forberedelse til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme er at udføre pligterne i Det Aronske Præstedømme.

De, der modtager Det Melkisedekske Præstedømme, bør stræbe efter at forstå:

  • Præstedømmets ed og pagt (se L&P 84:33-44).

  • En ældstes pligter (L&P 20:38-45; 42:44; 107:11-12).

  • Formålet med præstedømmets ordinancer og velsignelser, og hvordan man udfører dem (se kapitel 18).

  • Hvordan mænd og kvinder arbejder sammen for at bidrage til at udføre Guds arbejde.

ikon, valgfrie ressourcer Se oplysninger om disse emner i »Melkisedekske præstedømme«, »Præstedømmet« og »Kvinder i Kirken« (Evangeliske emner, topics.ChurchofJesusChrist.org).

Ældsternes kvorumspræsidentskab og omsorgsbrødre kan være med til at undervise i dette. Det kan foregå enkeltvist i de unge mænds hjem eller i en klasse udenfor søndagens normale møder.

10.7

Ikon, retningslinjer for tilpasning
Unge Mænds ledere i staven

Stavspræsidentskabet kalder og indsætter en højrådsmedlem til at være Unge Mænds præsident i staven. Højrådsmedlemmerne, der er tildelt Unge Kvinder og Primary, kan kaldes og indsættes som hans rådgivere. Eller, hvis staven er stor nok, kan andre bærere af Det Melkisedekske Præstedømme fra staven kaldes som rådgivere. (Se 6.5).

Unge Mænds præsidentskab i staven tjener under ledelse af stavspræsidentskabet. Han og hans rådgivere samt sekretær tjener i stavens lederskabskomité for unge (se 29.3.9). Han og hans rådgivere hjælper biskopråd ved at undervise dem om deres pligter i Det Aronske Præstedømmes kvorummer.

En bror, som er medlem af staven, kan kaldes som Unge Mænds sekretær i staven.

Se flere oplysninger om stavens Unge Mænds præsidentskabs og sekretærs pligter i 6.7.2 og 6.7.3.

10.8

Yderligere retningslinjer

10.8.1

Beskyttelse af de unge

Når voksne har med unge at gøre i kirkesammenhæng, bør mindst to ansvarlige voksne være til stede. Det kan være nødvendigt, at flere kvorummer mødes sammen for at gøre dette muligt.

Alle voksne, der arbejder med unge, skal gennemføre kurset om beskyttelse af børn og unge inden for en måned efter deres opretholdelse (ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org). De gentager kurset hvert tredje år efter det.

Yderligere oplysninger om, hvordan disse retningslinjer gælder for omsorgsmakkere, kan findes under 21.2.2.

unge mænd i kirke

10.8.2

Unge mænd med handicap

Kvorumsledere tager sig særligt af unge mænd med handicap. ikon, valgfrie ressourcer Se oplysninger om at hjælpe disse unge mænd på disability.ChurchofJesusChrist.org; se også 38.8.27 i denne håndbog.

10.8.3

Anerkendelser til børn og unge

Unge mænd modtager anerkendelser som en del af programmet Børn og unge. Når en ung mand bliver medlem af sit kvorum i Det Aronske Præstedømme, modtager han en anerkendelse for at høre til fra sine kvorumsledere. Han får også et eksemplar af Personlig udvikling: Vejledning for unge. Dette kan gøres, når kvorumsledere mødes med ham for at byde ham velkommen til kvorummet. Det kan også gøres ved et årligt møde for unge og deres forældre (se 10.2.1.3).

I januar det år, en ung mand fylder 18, modtager han endnu en anerkendelse for at høre til.

Unge mænd kan gøre sig fortjent til en anerkendelse for en præstation ved at stræbe efter at blive mere som Frelseren.

Se flere oplysninger om anerkendelser på ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org.

10.8.4

Ikon, retningslinjer for tilpasning
Indsamling af fasteofre

I menigheder, som er geografisk koncentrerede, kan biskoppen bede bærere af Det Aronske Præstedømme om at besøge medlemmer hver måned og indbyde dem til at donere fasteoffer. Når beslutningen træffes, overvejer biskoppen antallet af bærere af Det Aronske Præstedømme, deres sikkerhed og velsignelsen for de medlemmer, der ellers ikke ville donere (se 34.3.2).

Præstedømmebærere bør gå ud parvis, når de indsamler fasteoffer. De, der indsamler fasteoffer, afleverer det omgående til et medlem af biskoprådet.

Medlemmer bør ikke give andre bidrag, som fx tiende eller andre donationer, til dem, der indsamler fasteoffer.