18.

Udførelse af præstedømmets ordinancer og velsignelser

18.0

Indledning

Ordinancer og velsignelser er hellige handlinger, der udføres med præstedømmets myndighed og i Jesu Kristi navn. Når præstedømmebærere udfører ordinancer og velsignelser, følger de Frelserens eksempel på at velsigne andre. Præstedømmets ordinancer og velsignelser giver adgang til Guds kraft (se L&P 84:20).

Ordinancer og velsignelser skal udføres med tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus og i henhold til Helligåndens vejledning. Ledere sikrer sig, at de bliver udført med den rette godkendelse (hvor det er nødvendigt), med den nødvendige præstedømmemyndighed, på den rette måde og af værdige deltagere (se 18.3).

Se retningslinjer om præstedømmets ordinancer og velsignelser i 38.2.

18.1

Frelsens og ophøjelsens ordinancer

Præstedømmet inkluderer myndighed til at forvalte de evangeliske ordinancer, der er nødvendige for frelse og ophøjelse. Personer indgår hellige pagter med Gud, når de modtager disse ordinancer. Frelsens og ophøjelsens ordinancer er nævnt herunder:

• Dåb

• Bekræftelse og Helligåndsgaven

• Overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til et embede (for mænd)

• Tempelbegavelse

• Tempelbesegling

Se følgende for oplysninger om at udføre disse ordinancer for dem, med mentale handicap:

• Dåb og bekræftelse (38.2.8.1)

• Ordination til et embede i det Melkisedekske Præstedømme (38.2.9.7)

• Tempelbegavelse og besegling (27.2.1.3 og 27.3.1.2)

Hvis et barn, som blev født i pagten, dør, før det blev 8 år, er det ikke nødvendigt at udføre nogen ordinancer. Hvis barnet ikke var født i pagten, er den eneste ordinance, han eller hun behøver, at blive beseglet til sine forældre. På grund af Frelserens forsoning, bliver alle børn, der dør, før de bliver 8 år, »frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10; se også Moroni 8:8-12).

18.2

Andre ordinancer og velsignelser

Andre ordinancer og velsignelser gør det muligt for Guds børn at modtage hans kraft, helbredelse, trøst og vejledning. Disse ordinancer og velsignelser er nævnt herunder:

• Navngivning og velsignelse af børn

• Nadveren

• Overdragelse af Det Aronske Præstedømme og ordination til et embede (for unge mænd og mænd)

• Indsættelse af medlemmer til at tjene i kaldelser

• Indvielse af olie

• Salvelse af syge

• Velsignelse til trøst og rådgivning, herunder en fars velsignelse

• Indvielse af hjem

• Indvielse af grave

• Patriarkalske velsignelser, gives af ordinerede patriarker

18.3

Deltagelse i en ordinance eller velsignelse

De, der udfører eller deltager i en ordinance eller velsignelse, skal have den nødvendige præstedømmemyndighed og være værdige. Generelt er standarden for værdighed den, der forbindes med at have en tempelanbefaling. Biskop og stavspræsidenter kan imidlertid, som vejledt af Ånden og i henhold til instruktionerne i dette kapitel, tillade fædre og ægtefæller, som har det nødvendige præstedømmeembede, at udføre eller deltage i nogle ordinancer og velsignelser, selv om de ikke er fuldt ud tempelværdige. En præstedømmebærer, som har uafklarede, alvorlige synder, bør ikke deltage.

Generelt bør kun præstedømmeledere og andre præstedømmeledere, som er nære familiemedlemmer eller venner, deltage i en ordinance eller velsignelse.

Den person, der modtager ordinancen, familiemedlemmer og præstedømmeledere rådfører sig sammen for at bestemme, hvem og hvor mange der skal deltage. Denne beslutning bør træffes i god tid, inden ordinancen udføres.

Når blot en eller to præstedømmebærere deltager, lægger de begge deres hænder let på personens hoved. Når flere deltager, står de i en kreds omkring personen, som modtager ordinancen eller velsignelsen. Hver enkelt lægger sin højre hånd let på personens hoved (eller under spædbarnet) og sin venstre hånd på skulderen af den bror, man har til venstre for sig. En person virker som talerør for at udføre ordinancen eller give velsignelsen.

Udførelse eller modtagelse af visse ordinancer og velsignelser kræver godkendelse fra en præsiderende leder, som har de nødvendige præstedømmenøgler (se 3.4.1). Godkendelse kan gives af en rådgiver, som han bemyndiger efter behov. Se følgende skemaer. Henvisninger til stavspræsidenter henviser også til missionspræsidenter. Henvisninger til biskopper henviser også til grenspræsidenter.

Hvilke ledere har nøgler til at godkende udførelse eller modtagelse af frelsens og ophøjelsens ordinancer?

Ordinance	Hvem har nøgler
Ordinance Dåb	Hvem har nøgler Biskop (8-årige børn og indskrevne medlemmer, som er 9 år eller ældre, hvis dåb blev udsat på grund af mentale handicap) Missionspræsident (for nyomvendte)
Ordinance Bekræftelse og Helligåndsgaven	Hvem har nøgler Biskop (8-årige børn og indskrevne medlemmer, som er 9 år eller ældre, hvis dåb blev udsat på grund af mentale handicap) Missionspræsident (for nyomvendte)
Ordinance Overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til et embede (for mænd)	Hvem har nøgler Stavspræsident
Ordinance Tempelbegavelse	Hvem har nøgler Biskop og stavspræsident
Ordinance Tempelbesegling	Hvem har nøgler Biskop og stavspræsident

Hvilke ledere har nøgler til at godkende udførelse eller modtagelse af andre ordinancer og velsignelser?

Ordinance eller velsignelse	Hvem har nøgler
Ordinance eller velsignelse Navngivning og velsignelse af børn	Hvem har nøgler Biskoppen
Ordinance eller velsignelse Nadveren	Hvem har nøgler Biskoppen
Ordinance eller velsignelse Overdragelse af Det Aronske Præstedømme og ordination til et embede (for unge mænd og mænd)	Hvem har nøgler Biskoppen
Ordinance eller velsignelse Indsættelse af medlemmer til at tjene i kaldelser	Hvem har nøgler Se 30.8.
Ordinance eller velsignelse Indvielse af olie	Hvem har nøgler Godkendelse ikke nødvendig
Ordinance eller velsignelse Salvelse af syge	Hvem har nøgler Godkendelse ikke nødvendig
Ordinance eller velsignelse Velsignelse til trøst og rådgivning, herunder en fars velsignelse	Hvem har nøgler Godkendelse ikke nødvendig
Ordinance eller velsignelse Indvielse af hjem	Hvem har nøgler Godkendelse ikke nødvendig
Ordinance eller velsignelse Indvielse af grave	Hvem har nøgler Præstedømmelederen, som præsiderer ved mødet
Ordinance eller velsignelse Patriarkalske velsignelser	Hvem har nøgler Biskoppen

18.4

Ordinancer for mindreårige børn

Retningslinjer for at få godkendelse fra forældre eller værger for et mindreårigt barn til at modtage følgende ordinancer og velsignelser står i afsnittene nedenfor:

• Navngivning og velsignelse: 38.2.7.2 og 38.2.7.3

• Dåb og bekræftelse: 38.2.8.2

• Ordination til et embede i præstedømmet: 38.2.9.2

Ved spørgsmål om juridiske rettigheder for forældre eller værger, søger biskoppen eller stavspræsidenten råd hos Kirkens juridiske afdeling eller fra områdekontoret (se 38.8.23).

18.5

Ordinancer, der udføres for og af personer med handicap

Se 38.2.4 og 38.2.5.

18.6

Navngivning og velsignelse af børn

»Hvert medlem af Kristi kirke, som har børn, skal i kirkens påsyn bringe dem til ældsterne, som skal lægge deres hænder på dem i Jesu Kristi navn og velsigne dem i hans navn« (L&P 20:70).

Børn navngives og velsignes normalt ved et faste- og vidnesbyrdsmøde i den menighed, hvor deres forældre bor. Det er sandt, uanset om barnets forældre er gift. Hvis forældrene ikke bor sammen, bliver ordinancen normalt udført i den menighed, hvor barnet primært skal bo.

Undtagelser fra det typiske med hensyn til tid og sted for et barns velsignelse skal være godkendt af biskoppen. Mulige undtagelser omfatter velsignelser en anden søndag end fastesøndag, især i menigheder med mange nyfødte og velsignelser i en anden menighed, hvor barnets bedsteforældre eller mange nære slægtninge bor. Biskoppen kan også bemyndige bærere af Det Melkisedekske Præstedømme til at velsigne barnet i hjemmet. Et medlem af biskoprådet præsiderer.

Se oplysninger om navngivning og velsignelse af børn i særlige situationer i 38.2.7.

18.6.1

Hvem giver velsignelsen

Ordinancen navngivning og velsignelse af et barn udføres af bærere af Det Melkisedekske Præstedømme i overensstemmelse med Lære og Pagter 20:70. Præstedømmeledere informerer medlemmer om dette, før deres børn navngives og velsignes. Ledere bør gøre alt for at undgå forlegenhed eller krænkelse af personer eller familier.

En person eller familie, som ønsker, at et barn modtager et navn og en velsignelse, koordinerer ordinancen med biskoppen. Han har præstedømmenøglerne til navngivning og velsignelse af børn i menigheden.

En biskop kan tillade en far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, at navngive og velsigne sit barn, selv om faderen ikke er fuldt ud tempelværdig (se 18.3). Biskopper opfordrer fædre til at forberede sig på at velsigne deres egne børn.

For at virke som talerør ved velsignelsen af et barn skal en person, som ikke befinder sig i sin egen menighed, vise en gyldig tempelanbefaling til den præsiderende leder. Eller han kan vise en Anbefaling til udførelse af en ordinance, der er underskrevet af et medlem af hans biskopråd.

18.6.2

Instruktioner

Under biskoprådets ledelse samles bærere af Det Melkisedekske Præstedømme i en kreds for at navngive og velsigne et barn. De placerer deres hånd under spædbarnet, eller de lægger deres hånd let på et ældre barns hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:

1. Tiltale vor himmelske Fader som i en bøn.

2. Nævne, at velsignelsen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Give barnet et navn.

4. Tale til barnet.

5. Give barnet en velsignelse, som de vejledes af Ånden.

6. Afslutte i Jesu Kristi navn.

18.6.3

Optegnelse for barnet og velsignelsesattest

Før et barn velsignes, benytter en sekretær Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR) til at forberede Formularen Optegnelse for barnet. Efter velsignelsen opretter han medlemsoptegnelsen i det system og forbereder en Velsignelsesattest. Denne attest underskrives af biskoppen og gives til barnets forældre eller værger.

Navnet på medlemsoptegnelsen og attesten skal svare til fødselsattesten, folkeregisternavnet eller det gældende juridiske navn.

18.7

Dåb

Dåb ved nedsænkning i vand af én, der har myndighed, er nødvendig for, at en person kan blive medlem af Kirken og modtage Helligånden. Alle, som søger ophøjelse, skal følge Frelserens eksempel ved at modtage disse ordinancer. (Se Matt 3:13-17; Joh 3:3-7; ApG 2:37-38; 2 Ne 31:5-21).

Se oplysninger om dåb under særlige omstændigheder i 38.2.8.

18.7.1

Godkendelse til at en person kan blive døbt og bekræftet

18.7.1.1

Børn, der er indskrevne medlemmer

Biskoppen har præstedømmenøglerne til dåb af 8-årige indskrevne medlemmer i en menighed. Disse børn bør blive døbt og bekræftet på eller så hurtigt som muligt efter deres 8-årsfødselsdag, som det er rimeligt (se L&P 68:27). Det er børn, som allerede har en medlemsoptegnelse i Kirken (se 33.6.2). Når børnene fylder 8 år, sikrer biskoppen sig, at de får enhver mulighed for at tage imod evangeliet og blive døbt og bekræftet.

Se oplysninger om dåb og bekræftelse af en person, der har mentale handicap i 38.2.4 og 38.2.8.1.

Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer indskrevne børn til dåb og bekræftelse. Instruktionerne står i 31.2.3.1.

Se information om udfyldelse af dåbs- og bekræftelsesoptegnelse i 18.8.3.

Biskopper skal udvise særlig opmærksomhed på 7-årige børn i menigheden og sikre, at deres forældre, deres primaryledere og -lærere samt omsorgsbrødre og -søstre er med til at forberede dem til dåb og bekræftelse. Ledere i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen opfordrer også forældrene til at forberede deres børn til disse ordinancer.

18.7.1.2

Nyomvendte

Missionspræsidenten har præstedømmenøglerne til at døbe og bekræfte nyomvendte i en mission. Derfor interviewer fuldtidsmissionærer nyomvendte til dåb og bekræftelse. Instruktionerne står i 31.2.3.2.

Se information om udfyldelse af dåbs- og bekræftelsesoptegnelse i 18.8.3.

18.7.1.3

Børn, hvis forældre ikke er gift (herunder fraskilte)

Se retningslinjer for at døbe og bekræfte mindreårige børn i 38.2.8.2.

18.7.2

Dåbsmøder

Et dåbsmøde bør være enkelt, kort og åndeligt opløftende. Det kan omfatte følgende:

1. Præludium

2. En kort velkomst fra den bror, som leder mødet

3. En åbningssalme og en -bøn

4. En eller to korte taler om evangeliske emner, som for eksempel dåb og Helligåndsgaven

5. Et musikindslag

6. Dåben

7. Et ærbødigt tidsrum, mens de, der deltog i dåbshandlingen, skifter til tørt tøj (salmer eller primarysange kan spilles eller synges i dette tidsrum)

8. Bekræftelse af 8-årige indskrevne medlemmer, bekræftelse af nyomvendte (se 18.8)

9. Vidnesbyrd fra nyomvendte, hvis det ønskes

10. En afslutningssalme og -bøn.

11. Postludium

Når et indskrevet barn forbereder sig på at blive døbt, rådfører et medlem af biskoprådet og primarypræsidentskabet sig med familien for at aftale og planlægge et dåbsmøde. Et medlem af biskoprådet leder dette møde. Hvis mere end et barn skal døbes i samme måned, kan de dele et dåbsmøde.

I stave med mange indskrevne børn kan børn fra flere menigheder dele det samme dåbsmøde. I sådanne tilfælde rådfører et medlem af stavspræsidentskabet, stavens primarypræsidentskab eller et højrådsmedlem sig med familier til børn, der bliver døbt, for at planlægge og aftale dåbsmøder. Et medlem af stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem leder mødet. Menigheder eller familier kan mødes hver for sig til dele af mødet, så hvert barn bliver anerkendt individuelt. Det kan for eksempel være dåbsordinancen, bekræftelsen eller en tale af et medlem af menigheden eller familien. Et medlem af biskoprådet leder den del af mødet.

Dåbsmøder for nyomvendte bør fastlægges, så snart de har opfyldt kravene i 31.2.3.2. Dåb af et familiemedlem bør ikke udskydes, for at faderen kan modtage præstedømmet og selv udføre dåben.

Under biskoprådets tilsyn planlægger og leder missionslederen (hvis der er kaldet en) eller et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab med ansvar for missionering i menigheden dåbsmødet for nyomvendte. Han planlægger også bekræftelsen af nyomvendte, medmindre de bliver bekræftet ved nadvermødet. Han koordinerer med fuldtidsmissionærerne.

18.7.3

Hvem udfører ordinancen

Dåbsordinancen udføres af en præst eller bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Personen, der udfører en dåb, skal være godkendt af biskoppen (eller af missionspræsidenten, hvis det er en fuldtidsmissionær, der udfører dåben).

En biskop kan tillade en far, som er præst eller bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, at døbe sit barn, selv om faderen ikke er fuldt ud tempelværdig (se 18.3). Biskopper opmuntrer fædre til at forberede sig til at døbe deres egne børn.

For at udføre en dåb skal en person, som ikke er i sin egen menighed, vise en gyldig tempelanbefaling til den præsiderende leder. Eller han kan vise en Anbefaling til udførelse af en ordinance, underskrevet af et medlem af hans biskopråd.

18.7.4

Hvor bør ordinancen udføres

Dåb bør udføres i et dåbsbassin, hvis det er tilgængeligt. Hvis der ikke er et dåbsbassin, kan et sikkert sted med vand anvendes. Det bør være stort nok til, at både personen, der udfører ordinancen, og personen, der bliver døbt, kan stå der. Vand indvies ikke til dåb.

Hvis et dåbsbassin benyttes, skal det reserveres gennem det medlem, der har opgaven i den ansvarshavende biskops menighed.

Af sikkerhedsmæssige årsager skal en ansvarlig voksen være til stede, mens dåbsbassinet fyldes op, og blive der, indtil det er tømt og sikret igen. Bassinet bør tømmes umiddelbart efter hvert dåbsmøde. Dørene til dåbsbassinnet bør være låst, når det ikke er i brug.

18.7.5

Tøj

En person, der udfører en dåb, og en person, der bliver døbt, er klædt i hvidt tøj, som ikke er gennemsigtigt, når det er vådt. En person, der har modtaget sin begavelse, har sin tempelklædning på under sit tøj, mens han udfører dåben. Lokale enheder erhverver dåbstøj med budgetmidler og kræver ikke betaling for dets anvendelse.

Dåbstøj kan bestilles på store.ChurchofJesusChrist.org.

18.7.6

Vidner

To vidner, der er godkendt af den præsiderende leder, observerer hver dåb for at sikre, at den udføres korrekt. Døbte medlemmer af Kirken, herunder børn og unge, kan tjene som vidner.

En dåb skal gentages, hvis ordene ikke udtales præcist som angivet i Lære og Pagter 20:73. Bønnen skal også gentages, hvis en del af personens krop, hår eller tøj ikke var fuldstændigt under vandet.

18.7.7

Instruktioner

For at udføre dåbsordinancen skal en præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme:

1. Stå i vandet sammen med den person, der skal døbes.

2. Holde om personens højre håndled med sin venstre hånd (af praktiske og sikkerhedsmæssige årsager). Personen, der bliver døbt, holder om præstedømmebærerens venstre håndled med sin venstre hånd.

3. Løfte sin højre arm til en ret vinkel.

4. Udtale personens fulde navn og sige: »Bemyndiget af Jesus Kristus døber jeg dig i Faderens og i Sønnens og i Helligåndens navn. Amen« (L&P 20:73).

5. Lade den person, der døbes holde sig for næsen med sin højre hånd (af praktiske årsager); hvorpå præstedømmebæreren placerer sin højre hånd højt på personens ryg og nedsænker personen fuldstændigt, også tøjet. Nedsænkning sker lettere, hvis personen bøjer sine knæ.

6. Hjælpe personen med at komme op af vandet.

18.7.8

Dåbsoptegnelse

Se oplysninger om at danne en dåbsoptegnelse i 18.8.3.

18.8

Bekræftelse og Helligåndsgaven

Efter en person er blevet døbt, bekræftes vedkommende som medlem af Kirken og modtager Helligånden ved håndspålæggelse (se L&P 20:41; ApG 19:1-6). Personen bliver medlem af Kirken, når begge disse ordinancer er udført og registreret korrekt (se Joh 3:5; L&P 33:11; 3 Ne 27:20).

Se oplysninger om bekræftelse under særlige omstændigheder i 38.2.8.

Biskoppen har præstedømmenøglerne til bekræftelse af 8-årige indskrevne medlemmer i sin menighed. Missionspræsidenten har nøglerne til at bekræfte nyomvendte (se en definition af dåb af omvendte i 31.2.3.2).

Biskoppen fører tilsyn med bekræftelser af 8-årige indskrevne børn. Disse børn bliver typisk bekræftet den dag, hvor de bliver døbt.

Fuldtidsmissionærerne koordinerer med menighedslederne for at planlægge bekræftelsen af nyomvendte, som nævnt i 18.7.2. Nyomvendte kan bekræftes ved dåbsmødet eller ved nadvermødet i den menighed, hvor de bor, så hurtigt som muligt efter deres dåb.

Nye medlemmer anerkendes og bydes velkommen som nye medlemmer af menigheden ved nadvermødet efter deres bekræftelse (se 29.2.1.1).

18.8.1

Hvem udfører ordinancen

Bekræftelsesordinancen udføres af bærere af Det Melkisedekske Præstedømme. Den, der virker som talerør, skal være godkendt af biskoppen (eller af missionspræsidenten, hvis fuldtidsmissionæren udfører bekræftelsen).

Kun en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, der er tempelværdig, må virke som talerør ved en bekræftelse. En biskop kan dog tillade en far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, at stå i kredsen ved bekræftelse af sit barn, selv om faderen ikke er fuldt ud tempelværdig (se 18.3).

Mindst et medlem af biskoprådet deltager i denne ordinance. Når mandlige missionærer har undervist en nyomvendt, indbyder biskoppen dem til at deltage.

For at virke som talerør ved denne ordinance skal en person, som befinder sig uden for sin egen menighed, vise en gyldig tempelanbefaling til den præsiderende leder. Eller han kan vise en Anbefaling til udførelse af en ordinance, underskrevet af et medlem af hans biskopråd.

18.8.2

Instruktioner

En eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan under biskoprådets ledelse deltage i en bekræftelse. De placerer deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:

1. Kalde personen ved sit fulde navn.

2. Nævne, at ordinancen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Bekræfte personen som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

4. Udtale »modtag Helligånden« (ikke »modtag Helligåndsgaven«).

5. Udtale velsignende ord som vejledt af Ånden.

6. Afslutte i Jesu Kristi navn.

18.8.3

Dåbs- og bekræftelsesoptegnelse og Attest for dåb og bekræftelse

Før et barn, der er et indskrevet medlem, bliver interviewet til dåb, benytter en sekretær LCR til at forberede en Dåbs- og bekræftelsesformular. Biskoppen eller en udpeget rådgiver foretager interviewet og underskriver formularen. Efter dåben og bekræftelsen benytter en sekretær denne formular til at opdatere barnets medlemsoptegnelse i LCR.

Når en fuldtidsmissionær interviewer en nyomvendt til dåb, udfylder han Dåbs- og bekræftelsesoptegnelsen ved brug af Forkynd mit evangelium-appen. Efter dåben og bekræftelsen registrerer missionærerne oplysningerne i appen og indsender dem elektronisk til menighedssekretæren. Menighedssekretæren gennemgår oplysningerne i LCR og opretter medlemsoptegnelsen.

Efter medlemsoptegnelsen er oprettet, forbereder en sekretær en dåbs- og bekræftelsesattest. Denne attest skal underskrives af biskoppen og gives til personen.

Navnet på medlemsoptegnelsen og attesten skal svare til fødselsattesten, folkeregisternavnet eller det gældende juridiske navn.

18.9

Nadveren

Kirkens medlemmer mødes på sabbatsdagen for at tilbede Gud og deltage i nadveren (se L&P 20:75; 59:9; Moro 6:5-6). Under denne ordinance spiser de brødet og drikker vandet til erindring om Frelserens offer af sit kød og blod og for at forny deres hellige pagter (se Matt 26:26-28; JSO, Mark 14:20-25; Luk 22:15-20; 3 Ne 18; Moro 6:6). Alle bør være ærbødige under velsignelsen og omdelingen af nadveren.

18.9.1

Godkendelse til at administrere nadveren

Biskoppen har præstedømmenøglerne til at administrere nadveren i menigheden. Alle, som deltager i forberedelsen, velsignelsen eller omdelingen af nadveren skal være godkendt af ham eller en, han har udpeget.

Hvis medlemmer i hans menighed er forhindret i at modtage nadveren, fordi de ikke kan forlade deres hjem, plejehjem eller hospital, kan biskoppen bemyndige præstedømmebærere til at administrere nadveren for dem. Han kan godkende dette, selv hvis de midlertidigt er uden for grænserne i hans menighed. Han kan imidlertid ikke godkende, at nadveren gives til medlemmer uden for grænserne i hans menighed under andre omstændigheder.

I sjældne situationer kan nadvermødet måske ikke afholdes i en længere periode. I disse situationer kan biskoppen godkende, at værdige præstedømmebærere i hans menighed forbereder og administrerer nadveren i deres hjem hver sabbat. Biskopper kan også bemyndige dem til at forberede og administrere nadveren til medlemmer af menigheden, som ikke har præstedømmebærere i deres hjem.

Når biskoppen bemyndiger, at nadveren bliver forberedt og administreret uden for normale gudstjenester, gælder instruktionerne i 18.9.2, om hvem der udfører ordinancen, stadig.

18.9.2

Hvem udfører ordinancen

• Lærere, præster og bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan forberede nadveren.

• Præster og bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan velsigne nadveren.

• Diakoner, lærere, præster og bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan omdele nadveren.

Hvor der er tilstrækkeligt mange bærere af Det Aronske Præstedømme, udfører de normalt disse opgaver. Når der ikke er tilstrækkeligt mange diakoner til at omdele nadveren, rådfører diakonernes kvorumspræsident sig med biskoppen om, hvem man kan bede om at hjælpe til. Generelt spørger han lærere og præster om hjælp, før han spørger ældster og højpræster.

18.9.3

Retningslinjer for nadveren

På grund af nadverens hellige karakter bør præstedømmeledere forberede sig omhyggeligt, så det sker ordentligt og ærbødigt. Nadverdugene bør være hvide, rene og strøgne. Nadverbakkerne bør være rene. Nadverbakker og -kopper bør være bestilt i god tid.

Materialer til nadveren kan bestilles på store.ChurchofJesusChrist.org.

De, der administrerer nadveren, bør gøre det på værdig måde, idet de forstår, at de repræsenterer Herren. Biskoprådet opfordrer dem til at grunde over Frelserens forsoning, mens de forbereder, velsigner og omdeler nadveren.

De, der administrerer nadveren, bør være velsoignerede og rene. De bør ikke være klædt i tøj eller gå med smykker, der kan distrahere fra den tilbedelse og indgåelse af pagter, der er formålet med nadveren. Hvis en biskop har behov for at rådgive en præstedømmebærer om noget sådant, gør han det kærligt. Han tager også hensyn til personens modenhed i Kirken.

Omdelingen af nadveren bør foregå naturligt og ikke overdrevent formelt. For eksempel bør bestemte handlinger (som at holde venstre hånd på ryggen) eller udseende (som at være klædt ens) ikke være et krav.

Forsamlingen synger en nadversalme, mens brødet brydes. Solosang eller instrumental musik bør ikke erstatte denne salme. Ingen musik bør spilles under omdelingen af nadveren eller umiddelbart efter.

Hvis medlemmer har madallergier eller gluten-intolerance, kan de tale med et medlem af biskoprådet om, hvilke tilpasninger man kan gøre med nadveren. Biskoprådet kan tilpasse proceduren for administration af nadveren til dem efter behov.

Generelt skal brød brydes som en del af nadverordinancen. Dog kan et medlem, for at sikre sit helbred eller sin sikkerhed, medbringe brød fri for allergener eller en anden brudt brødlignende erstatning i en lukket plastikpose eller kop. De giver dette til en præstedømmebærer, der sørges for, at det lægges på en særskilt bakke. Biskoprådet fortæller dem, der omdeler nadveren, hvilke medlemmer der skal modtage glutenfrit brød.

Se vejledninger om madallergier på disability.ChurchofJesusChrist.org.

Selvom nadveren er for medlemmer af Kirken, bør man ikke gøre noget for at forhindre andre i at modtage den.

18.9.4

Instruktioner

1. De, der forbereder, velsigner eller omdeler nadveren skal først vaske deres hænder med sæbe eller et andet rengøringsmiddel.

2. Lærere, præster eller bærere af Det Melkisedekske Præstedømme sikrer, at brødbakker med ubrudt brød, vandbakker med rent vand og rene duge er på plads før mødet.

3. Mens menigheden synger nadversalmen, rejser de, der skal velsigne nadveren, sig ærbødigt op, fjerner den dug, der dækker brødbakkerne, og bryder brødet i passende små stykker.

4. Efter salmen knæler den person, der velsigner brødet, og udtaler nadverbønnen for brød (se L&P 20:77).

5. Biskoppen sikrer sig, at nadverbønnerne bliver udtalt klart, nøjagtigt og med værdighed. Hvis nogle begår en fejl med ordlyden og selv retter det, behøves ingen yderligere rettelse. Hvis personen ikke retter sin fejl, beder biskoppen ham venligt om at gentage bønnen. Biskoppen bruger diskretion, når han beder om, at bønnen gentages. Han sikrer sig, at det ikke skaber unødvendig flovhed eller fjerner fokus fra ordinancen. En anden person ved nadverbordet kan hjælpe til efter behov.

6. Efter bønnen omdeler præstedømmebærere ærbødigt brødet til medlemmerne. Den præsiderende leder får først, hvorefter der ikke er nogen bestemt rækkefølge. Når en bakke bliver rakt til medlemmer, kan de give den videre til en anden.

7. Medlemmer tager med deres højre hånd, hvor det er muligt.

8. Når brødet er omdelt til alle medlemmer, bringer de, der omdeler nadveren, bakkerne tilbage til nadverbordet. De, der velsigner nadveren, lægger dugen over brødbakkerne og afdækker vandbakkerne.

9. Personen, der velsigner vandet, knæler og udtaler nadverbønnen for vand (se L&P 20:79). Han bruger ordet vand i stedet for vin.

10. Efter bønnen omdeler præstedømmebærere ærbødigt vandet til medlemmerne. Den præsiderende leder får først, hvorefter der ikke er nogen bestemt rækkefølge.

11. Når vandet er blevet omdelt til alle medlemmer, bringer de, der omdeler nadveren, bakkerne tilbage til nadverbordet. De, der velsigner nadveren, lægger en dug hen over bakkerne, og de, der har velsignet og omdelt nadveren, sætter sig ærbødigt på deres plads.

12. Efter mødet rydder de, der har forberedt nadveren, op, folder dugene og fjerner alt ubrugt brød.

18.10

Overdragelse af præstedømmet og ordination til et embede

Der er to opdelinger af præstedømmet: Det Aronske og Det Melkisedekske (se 3.3; L&P 107:1, 6). Når præstedømmet bliver overdraget til en person, bliver han også ordineret til et embede i det præstedømme. Når en mand har fået overdraget et af disse præstedømmer, behøver han blot at blive ordineret til andre embeder i det præstedømme.

Se oplysninger om præstedømmeordinationer i særlige situationer i 38.2.9.

18.10.1

Det Melkisedekske Præstedømme

Stavspræsidenten har præstedømmenøglerne til overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til embederne ældste og højpræst. Men biskoppen kommer normalt med anbefalinger til disse ordinationer.

18.10.1.1

Ældster

Værdige brødre kan modtage Det Melkisedekske Præstedømme og ordineres til ældste, når de er 18 år gamle eller ældre. Ud fra de individuelle omstændigheder afgør biskoppen, om en ung mand bør anbefales til at blive ordineret til ældste kort tid efter sin 18-års fødselsdag eller blive længere i præsternes kvorum. Disse omstændigheder omfatter en ung mands:

• Vidnesbyrd og modenhed.

• Skoleafslutning.

• Ønske at fortsætte med jævnaldrende.

• Deltagelse i videregående uddannelser.

Biskoppen konsulterer først den unge mand og hans forældre eller værger, inden han træffer denne afgørelse. Værdige mænd bør ordineres til ældste, inden de fylder 19 år, eller før de tager hjemmefra for at gå på videregående uddannelser, tage på fuldtidsmission, tjene i militæret eller påbegynde fuldtidsansættelse.

Nydøbte mænd på 18 år og ældre ordineres til ældste, når de har:

• Modtaget Det Aronske Præstedømme og tjent som præst.

• Udviklet en tilstrækkelig forståelse af evangeliet.

• Vist sin værdighed.

Det kræves ikke, at man har været medlem af Kirken en bestemt periode.

18.10.1.2

Højpræster

Mænd ordineres til højpræst, når de kaldes til stavspræsidentskabet, højrådet eller biskoprådet. De kan også ordineres på andre tidspunkter, som stavspræsidenten afgør gennem bønsom overvejelse og inspiration.

18.10.1.3

Interview og opretholdelse

Biskoppen interviewer med stavspræsidentskabets godkendelse den bror, som angivet på formularen Det Melkisedekske Præstedømme – Optegnelse for ordination. Derefter interviewer et medlem af stavspræsidentskabet ham også. Med missionspræsidentens godkendelse kan distriktspræsidenten interviewe en bror, der skal ordineres til ældste (se 6.3). Se instruktioner for disse interview i 31.2.6.

Efter interviewet beder stavspræsidentskabet højrådet om at opretholde beslutningen om at ordinere broderen. Et medlem af stavspræsidentskabet præsenterer ham til opretholdelse ved stavskonferencens hovedmøde (se 18.10.3). Med missionspræsidentens godkendelse kan en distriktspræsident præsentere en bror til opretholdelse for at blive ordineret til ældste (se 6.3).

18.10.2

Det Aronske Præstedømme

Biskoppen har præstedømmenøglerne til overdragelse af Det Aronske Præstedømme og ordination til embederne som diakon, lærer og præst. Værdige brødre bliver typisk ordineret til disse embeder på følgende tidspunkt, men ikke før:

• Diakoner i begyndelsen af det år, hvor de fylder 12

• Lærere i begyndelsen af det år, hvor de fylder 14

• Præster i begyndelsen af det år, hvor de fylder 16

Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer dem, der skal ordineres til diakon eller lærer, for at afgøre, om de er åndeligt forberedte. Biskoppen interviewer brødre, der skal ordineres til præst.

Før biskoppen interviewer en ung mand til præstedømmeordination, skaffer han mundtlig tilladelse fra forældrene eller værgerne. Tilladelse kræves ikke fra en forælder eller værge, som ikke har noget juridisk grundlag for at modsætte sig handlingen

Hvis en bror findes værdig i et interview, præsenterer et medlem af biskoprådet ham til opretholdelse ved nadvermødet (se 18.10.3).

Se oplysninger om ordination af nyligt døbte brødre i 38.2.9.1.

18.10.3

Præsentation af et medlem, der skal opretholdes, før han bliver ordineret

Når en bror er blevet interviewet og fundet værdig til at blive ordineret til et præstedømmeembede, præsenteres han til opretholdelse (se L&P 20:65, 67). Brødre, der skal ordineres til ældste eller højpræst, præsenteres af et medlem af stavspræsidentskabet ved stavskonferencens hovedmøde (se instruktioner til distriktspræsidenter i 6.3 ). Brødre, der skal ordineres til diakoner, lærere eller præster præsenteres af et medlem af biskoprådet ved nadvermødet.

Den person, der leder opretholdelsen, beder broderen om at rejse sig. Han bekendtgør forslaget om at overdrage Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme (hvis det er nødvendigt) og om at ordinere broderen til præstedømmeembedet. Han beder derefter medlemmerne om at støtte forslaget. For eksempel kan han for at præsentere en bror, der skal ordineres til ældste, bruge ord som disse:

»Vi foreslår, at [navn] modtager Det Melkisedekske Præstedømme og ordineres til ældste. De, der kan godkende det, bedes vise det med en oprakt hånd. [Hold en kort pause.] Hvis der er nogen imod, kan de også vise det. [Hold en kort pause.]«

Personen, der præsenteres, bør deltage i opretholdelsen. Hvis der præsenteres flere end en person, kan de opretholdes som en gruppe.

Hvis et værdigt medlem modsætter sig ordinationen, mødes den præsiderende leder eller en anden udpeget præstedømmeleder med vedkommende under fire øjne efter mødet. Lederen søger at forstå, hvorfor medlemmet er imod. Han finder frem til, om medlemmet kender til adfærd, der kunne gøre, at personen ikke er kvalificeret til at blive ordineret til præstedømmeembedet.

Kun værdige medlemmer må deltage i opretholdelsen. Men hvis et medlem, der ikke er værdigt, eller en person, der ikke er medlem, modsætter sig handlingen, kan biskoppen eller stavspræsidenten høre om vedkommendes bekymring under fire øjne uden for mødet.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at ordinere en bror til ældste eller højpræst, før han kan præsenteres ved stavskonferencen. Når det sker, præsenteres han ved menighedens nadvermøde til opretholdelse. Han præsenteres derpå ved den næste stavskonference for at stadfæste ordinationen (tilpasning af opretholdelsesprocessen, som beskrevet ovenfor). Dette omfatter at give stavens medlemmer mulighed for at opretholde eller modsætte sig handlingen.

18.10.4

Hvem udfører ordinancen

Stavspræsidenten eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme under hans ledelse kan ordinere en mand til embedet som ældste. Med missionspræsidentens godkendelse kan distriktspræsidenten eller en anden under hans ledelse udføre ordinationen (se 6.3). Kun bærere af Det Melkisedekske Præstedømme må stå i kredsen.

Stavspræsidenten eller en højpræst under hans ledelse kan ordinere en mand til embedet som højpræst. Kun højpræster må stå i kredsen.

En person, som ordinerer en mand til et embede i Det Melkisedekske Præstedømme bør være tempelværdig. Stavspræsidenten eller en, han udpeger, skal være til stede.

En præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme kan ordinere en bror til embedet som diakon, lærer eller præst. Han skal være bemyndiget af biskoppen. Biskoppen eller en, han udpeger, skal være til stede.

For at deltage i en ordination i Det Aronske Præstedømme skal en person være præst eller bære Det Melkisedekske Præstedømme.

En biskop kan tillade en far, som er præst eller bærer Det Melkisedekske Præstedømme, at ordinere sin søn til embedet som diakon, lærer eller præst, selv om faderen ikke er fuldt ud tempelværdig (se 18.3). Biskopper opmuntrer fædre til at forberede sig til at ordinere deres egne sønner.

For at virke som talerør ved denne ordinance skal en person, som befinder sig uden for sin egen menighed, vise en gyldig tempelanbefaling til den præsiderende leder. Eller han kan vise en Anbefaling til udførelse af en ordinance, underskrevet af et medlem af hans biskopråd.

18.10.5

Instruktioner

For at overdrage præstedømmet og ordinere en person til et præstedømmeembede lægger en eller flere bemyndigede præstedømmebærere deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:

1. Kalde personen ved hans fulde navn.

2. Nævne den myndighed, han personligt har til at udføre ordinancen (enten Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme).

3. Overdrage Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme, medmindre det allerede er overdraget.

4. Ordinere personen til et embede i Det Aronske eller Melkisedekske Præstedømme og overdrager alle de rettigheder, magter og myndigheder, der hører til dette embede. (Præstedømmenøgler overdrages ikke ved overdragelse af præstedømmet eller ordination til et af disse embeder, undtagen ved ordination af en biskop).

5. Udtale velsignende ord som vejledt af Ånden.

6. Afslutte i Jesu Kristi navn.

For at ordinere en person til et præstedømmeembede, efter han allerede har fået det passende præstedømme overdraget, springer den person, der udfører ordinationen, trin 3 over.

En ordination er en mulighed for at give en velsignelse. Detaljerede råd og instruktioner om en persons pligter, gives før og efter ordinationen. De bør ikke være fokus for velsignelsen. Det er ikke nødvendigt med bønner, vidnesbyrd eller undervisning, når en person ordineres.

18.10.6

Ordinationsoptegnelse og -attest

Før en mand bliver interviewet for at blive ordineret til et embede i Det Melkisedekske Præstedømme, benytter en sekretær LCR til at forberede en Ordinationsoptegnelse i Det Melkisedekske Præstedømme. Stavspræsidenten eller en udpeget rådgiver foretager interviewet og underskriver formularen, hvis alle betingelser om værdighed er opfyldt.

Efter ordinationen udfylder stavspræsidenten eller hans udpegede repræsentant formularen og giver den til en sekretær. Han registrerer ordinationen i LCR og forbereder en ordinationsattest. Denne attest underskrives af stavspræsidenten og gives til personen.

Før en bror bliver interviewet til at blive ordineret til et embede i Det Aronske Præstedømme, bruger en sekretær LCR til at forberede en Ordinationsoptegnelse i Det Aronske Præstedømme. Biskoppen eller en udpeget rådgiver foretager interviewet og underskriver formularen, hvis alle betingelser om værdighed er opfyldt.

Efter ordinationen færdiggør biskoppen eller en udpeget rådgiver formularen og giver den til en sekretær. Han registrerer ordinationen i LCR og forbereder en ordinationsattest.

En persons gældende juridiske navn bør benyttes på ordinationsoptegnelsen og -attesten.

18.11

Indsættelse af medlemmer til at tjene i kaldelser

Medlemmer, der kaldes og opretholdes i de fleste kirkekaldelser, bør indsættes for at tjene i den stilling (se Joh 15:16; L&P 42:11; se også 3.4.3.1 i denne håndbog). Under indsættelsen modtager personen (1) myndighed til at handle i kaldelsen og (2) en velsignelse som vejledt af Ånden.

Stavspræsidenter, biskopper og kvorumspræsidenter modtager nøgler til at præsidere, når de bliver indsat (se 3.4.1.1). Ordet nøgler bør imidlertid ikke benyttes ved indsættelse af medlemmer til at tjene i andre kaldelser, herunder rådgivere i præsidentskaber.

Se oplysninger om kaldelse, ordinering og indsættelse af biskopper i 30.7.

18.11.1

Hvem udfører indsættelsen

En indsættelse udføres af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Han skal modtage godkendelse fra den leder, som har de relevante præstedømmenøgler. De, der er bemyndiget til at udføre en indsættelse, står angivet i 30.8. En ældste bør ikke virke som talerør eller stå i kredsen, når en mand bliver indsat i en kaldelse, der kræver, at manden er højpræst.

Under ledelse af den præsiderende leder kan en eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deltage i en indsættelse. Præsidenter bliver indsat før deres rådgivere.

En præsiderende leder kan tillade, at en ægtefælle eller far, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme står i kredsen ved indsættelsen af sin hustru eller børn, selv om han ikke er fuldt ud tempelværdig (se 18.3).

18.11.2

Instruktioner

En eller flere bemyndigede bærere af Det Melkisedekske Præstedømme lægger deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:

1. Kalde personen ved vedkommendes fulde navn.

2. Nævne, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Indsætte personen i kaldelsen i staven, menigheden, kvorummet eller klassen.

4. Overdrage nøgler, hvis personen skal modtage dem.

5. Udtale velsignende ord som vejledt af Ånden.

6. Afslutte i Jesu Kristi navn.

En indsættelse er ikke et formelt møde med bønner eller vidnesbyrd. Det er heller ikke tidspunktet til at give detaljerede instruktioner. De gives ved oplæringen, ikke som en del af velsignelsen.

18.12

Indvielse af olie

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme skal indvie olivenolie, før den benyttes til at salve syge eller hjemsøgte (se Jak 5:14). Andre olier må ikke benyttes.

Oliebeholdere kan købes på store.ChurchofJesusChrist.org.

Medlemmer bør ikke indtage indviet olie eller smøre den på ramte dele af legemet.

18.12.1

Hvem udfører ordinancen

En eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan indvie olie. De behøver ikke søge godkendelse fra en præstedømmeleder.

18.12.2

Instruktioner

En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme indvier olien ved at -

1. holde en åben beholder med olivenolie.

2. tiltale vor himmelske Fader som i en bøn.

3. nævne, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

4. indvie olien (ikke beholderen) og hellige den til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.

5. afslutte i Jesu Kristi navn.

18.13

Salvelse af syge

Normalt bør en salvelse af de syge ske på anmodning fra personen, der modtager velsignelsen, eller på anmodning fra andre, der er bekymrede, så velsignelsen vil ske i henhold til deres tro (se Jak 5:14; L&P 24:13-14; 42:43-44, 48-52).

Salvelse af syge »ved håndspålæggelse« består af to dele: Salvelse med olie og besegling af salvelsen med en velsignelse. Hvis der ikke er indviet olie til rådighed, kan der gives en velsignelse med Det Melkisedekske Præstedømmets myndighed uden en salvelse.

Hvis en person anmoder om mere end én velsignelse for den samme sygdom, er en anden salvelse ikke nødvendig. En præstedømmebærer kan give en anden velsignelse ved håndspålæggelse og med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed. En anden salvelse kan dog også udføres.

Præstedømmebærere, der besøger hospitaler, bør ikke søge efter muligheder for at salve de syge.

18.13.1

Hvem giver velsignelsen

Kun værdige bærere af Det Melkisedekske Præstedømme må salve de syge eller hjemsøgte. De behøver ikke søge godkendelse fra en præstedømmeleder. Om muligt salver en far, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, syge i sin familie.

Normalt salver to eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme de syge. Dog kan én udføre både salvelsen og beseglingen.

18.13.2

Instruktioner

Salvelsen af syge består af to dele: Salvelse med olie og besegling af salvelsen.

Salvelse med olie udføres af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Han -

1. anbringer en dråbe indviet olie på personens hoved.

2. lægger sine hænder let på personens hoved og kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.

3. nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

4. nævner, at han salver med olie, der er indviet til salvelse og velsignelse af syge og hjemsøgte.

5. afslutter i Jesu Kristi navn.

For at besegle en salvelse lægger en eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deres hænder let på personens hoved. Den, der besegler salvelsen –

1. kalder personen ved hans eller hendes fulde navn.

2. nævner, at han besegler salvelsen med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. udtaler velsignende ord som vejledt af Ånden.

4. afslutter i Jesu Kristi navn.

18.14

Velsignelser til trøst og vejledning, herunder en fars velsignelser

18.14.1

Hvem giver velsignelsen

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan give trøstende og vejledende velsignelser til familiemedlemmer og til andre, der anmoder om det. Disse velsignelser gives typisk af familiemedlemmer, omsorgsbrødre eller præstedømmeledere.

En far, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan give en fars velsignelse til sine børn. Disse kan især være en hjælp og støtte, når børn begynder på en uddannelse, tager på mission, bliver gift, skal gøre tjeneste i militæret eller står over for særlige udfordringer. Forældre opmuntrer deres børn til at bede om en fars velsignelse, når de har behov for det. En fars velsignelse kan nedskrives til personlig brug.

En bærer af Det Melkisedekske Præstedømme behøver ikke at søge godkendelse fra en præstedømmeleder for at give en trøstende og vejledende velsignelse eller en fars velsignelse.

18.14.2

Instruktioner

For at give en trøstende og vejledende velsignelse eller en fars velsignelse lægger en eller flere bærere af Det Melkisedekske Præstedømme deres hænder let på personens hoved. Derpå skal den, der virker som talerør:

1. Kalde personen ved hans eller hendes fulde navn.

2. Nævne, at velsignelsen udføres med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Udtale ord, der velsigner, trøster og vejleder som vejledt af Ånden.

4. Afslutte i Jesu Kristi navn.

18.15

Indvielse af hjem

Kirkemedlemmer kan få deres hjem indviet med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed. Et hjem behøver ikke at være ejet eller gældfrit for at blive indviet. I modsætning til kirkebygninger indvies og helliges et hjem ikke til Herren.

18.15.1

Hvem udfører indvielsen

Et hjem indvies af en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme. Hvis der ikke er en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme i hjemmet:

• En familie kan bede en nær ven, slægtning eller omsorgsbror, som bærer Det Melkisedekske Præstedømme, om at indvie hjemmet. Personen behøver ikke at søge godkendelse fra en præstedømmeleder.

• En familie kan samles og bede en bøn som vejledt af Ånden. Bønnen kan indeholde elementer nævnt i 18.15.2, punkt 3.

18.15.2

Instruktioner

For at indvie et hjem gør en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme følgende:

1. Taler til vor himmelske Fader som i en bøn.

2. Nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Indvier hjemmet som et helligt sted, hvor Helligånden kan dvæle, og siger andre ord som vejledt af Ånden. Han kan for eksempel velsigne hjemmet til at være et sted, hvor familiens medlemmer kan tilbede, finde tryghed fra verden, udvikle sig åndeligt og forberede sig til evige familieforhold.

4. Afslutter i Jesu Kristi navn.

18.16

Indvielse af grave

18.16.1

Hvem indvier graven

En person, der indvier en grav, bør bære Det Melkisedekske Præstedømme og være bemyndiget af den præstedømmeleder, som præsiderer ved mødet.

Hvis familien foretrækker det, kan en bøn ved graven opsendes i stedet for en indvielsesbøn. Enhver, som familien vælger, kan bede denne bøn.

For at virke som talerør ved indvielsen af en grav skal en person, der er uden for sin egen menighed, vise en gyldig tempelanbefaling til præstedømmelederen, som præsiderer ved mødet. Eller han kan vise en Anbefaling til udførelse af en ordinance, underskrevet af et medlem af hans biskopråd.

18.16.2

Instruktioner

For at indvie en grav gør en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme følgende:

1. Tiltaler vor himmelske Fader som i en bøn.

2. Nævner, at han handler med Det Melkisedekske Præstedømmes myndighed.

3. Indvier og helliger gravstedet til at være et hvilested for den afdødes legeme.

4. Beder om, at stedet må være helliget og beskyttet indtil opstandelsen (når det er passende).

5. Beder Herren om at trøste familien og udtrykker tanker som vejledt af Ånden.

6. Afslutter i Jesu Kristi navn.

Hvis et kirkemedlems legeme bliver kremeret, anvender den præsiderende leder sin dømmekraft til at afgøre, om man skal indvie steder, hvor asken opbevares. Han tager hensyn til familiens ønsker samt lokale skikke og love. Broderen, der virker som talerør, tilpasser instruktionerne for at indvie en grav.

18.17

Patriarkalske velsignelser

Ethvert værdigt og døbt medlem har ret til at modtage en patriarkalsk velsignelse, som giver inspireret vejledning fra vor himmelske Fader (se 1 Mos 48:14-16; 49; 2 Ne 4:3-11). Forældre og kirkeledere opmuntrer medlemmerne til at forberede sig åndeligt til at modtage deres patriarkalske velsignelse.

Biskoppen eller en udpeget rådgiver interviewer medlemmer, der ønsker at modtage en patriarkalsk velsignelse. Hvis medlemmet er værdigt, udfylder intervieweren en Anbefaling til patriarkalsk velsignelse. Han indsender den gennem Systemet for patriarkalske velsignelser på ChurchofJesusChrist.org.

Personen, der udsteder en Anbefaling til patriarkalsk velsignelse, sikrer sig, at medlemmet har en tilstrækkelig modenhed til at forstå velsignelsens betydning og hellige natur. Ideelt set bør medlemmet være ung nok til, at mange vigtige beslutninger i livet stadig ligger forude. Men ældre voksne opfordres også til at modtage deres patriarkalske velsignelse. Præstedømmeledere bør ikke sætte en minimumsalder for, hvornår et medlem kan modtage en patriarkalsk velsignelse.

En nyomvendt bør forstå evangeliets grundlæggende læresætninger, før vedkommende modtager en patriarkalsk velsignelse.

Se oplysninger om patriarkalske velsignelser for medlemmer under særlige omstændigheder i 38.2.10.

18.17.1

Modtagelse af en patriarkalsk velsignelse

Når medlemmet har fået en anbefaling, kontakter vedkommende patriarken for at træffe en aftale om at få en patriarkalsk velsignelse. På dagen for aftalen bør medlemmet tage til patriarken med en bøn i hjertet og klædt i deres søndagstøj. Medlemmer kan faste, men det kræves ikke.

Hver patriarkalsk velsignelse er hellig, fortrolig og personlig. Derfor gives den under fire øjne, bortset fra et begrænset antal familiemedlemmer, der kan være til stede.

En person, som modtager en patriarkalsk velsignelse, bør værdsætte dens ord, grunde over dem og leve op til at være værdig til at modtage de lovede velsignelser i dette liv og i evigheden.

Kirkens medlemmer bør ikke sammenligne velsignelser og bør ikke fortælle om den til andre end den nærmeste familie. Patriarkalske velsignelser bør ikke læses op ved Kirkens møder eller i andre offentlige forsamlinger.

Hvis en patriarkalsk velsignelse ikke angiver slægtslinjen, kan patriarken senere give et tillæg, der angiver slægtslinjen.

18.17.2

Få kopier af patriarkalske velsignelser

En person, som har modtaget en patriarkalsk velsignelse, bør omhyggeligt passe på det udskrevne eksemplar. Men hvis dette eksemplar bliver væk eller ødelagt, kan personen anmode om et nyt. Han eller hun kan foretage denne anmodning på Patriarchal Blessings på ChurchofJesusChrist.org. Hvis det ikke er muligt, kan personen kontakte sin biskop og bede om hjælp.

18.17.3

Yderligere oplysninger

Få flere oplysninger om patriarkalske velsignelser i 38.2.10 og på »Patriarchal Blessings«.

18.18

Tempelbegavelse og besegling

Se oplysninger om tempelbegavelse og beseglingsordinancer i kapitel 27.

18.19

Skema over ordinationer

Embede	Anbefalet af	Godkendt af	Opretholdt af	Interviewes og ordineres af
Embede Patriark	Anbefalet af Stavspræsidentskabet	Godkendt af De Tolv Apostles Kvorum	Opretholdt af Medlemmer ved en stavskonference	Interviewes og ordineres af Stavspræsidenten efter at have modtaget godkendelse fra De Tolv Apostles Kvorum; eller et medlem af Det Første Præsidentskab eller De Tolv Apostles Kvorum
Embede Højpræst	Anbefalet af Biskop og stavspræsidentskab	Godkendt af Stavspræsidentskabet og højrådet	Opretholdt af Medlemmer ved en stavskonference	Interviewes og ordineres af Interviewet af biskoppen og af stavspræsidenten eller en udpeget rådgiver; ordineret under ledelse af stavspræsidenten
Embede Ældste	Anbefalet af Biskop	Godkendt af Stavspræsidentskabet og højrådet	Opretholdt af Medlemmer ved stavskonference eller distriktskonference	Interviewes og ordineres af Interviewet af biskoppen og af stavspræsidenten eller en udpeget rådgiver (i et distrikt, interviewet af et medlem af missionspræsidentskabet eller af distriktspræsidenten, hvis han har fået opgaven, se 6.3) Ordineret under ledelse af stavspræsidenten (i et distrikt, ordineret under ledelse af missionspræsidenten eller distriktspræsidenten, hvis han er udpeget)
Embede Biskop	Anbefalet af Stavspræsidentskab, der anvender LCR	Godkendt af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum	Opretholdt af Medlemmer ved nadvermødet	Interviewes og ordineres af Stavspræsidenten efter godkendelse fra Det Første Præsidentskab (se 30.7)
Embede Præst	Anbefalet af Biskop	Godkendt af Biskopråd	Opretholdt af Medlemmer ved nadvermødet	Interviewes og ordineres af Interviewet af biskoppen; ordineret under biskoppens ledelse
Embede Lærer eller diakon	Anbefalet af Biskop	Godkendt af Biskopråd	Opretholdt af Medlemmer ved nadvermødet	Interviewes og ordineres af Interviewes af biskoppen eller en udpeget rådgiver. Ordineres under biskoppens ledelse