2.

Støtte af enkeltpersoner og familier i Guds arbejde med frelse og ophøjelse

2.0

Indledning

Som leder i Jesu Kristi Kirke støtter I enkeltpersoner og familier i at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2). Det endelige formål med dette arbejde er at hjælpe alle Guds børn til at modtage velsignelserne ved evigt liv og en fylde af glæde.

Meget af Guds arbejde med frelse og ophøjelse udføres i familien. Dette arbejde er centreret i hjemmet for alle Kirkens medlemmer. Dette kapitel vil hjælpe jer til at få en vision om:

• Familiens rolle i Guds plan.

• Guds arbejde med frelse og ophøjelse i hjemmet.

• Forholdet mellem hjemmet og Kirken.

2.1

Familiens rolle i Guds plan

Familien er indstiftet af Gud, og er central i hans plan. Hver enkelt af os »er en højt elsket åndelig søn eller datter af himmelske forældre [med] guddommelige egenskaber og muligheder« (»Familien: En proklamation til verden«, ChurchofJesusChrist.org). Vi er en del af deres familie. Vi levede med dem, før vi blev født på jorden.

Som en del af vor himmelske Faders plan har han skabt familier på jorden. Hans hensigt er, at familien skal give os glæde. Familien giver mulighed for at lære, udvikle sig, tjene, omvende sig og tilgive. Den kan forberede os til evigt liv.

I dette liv har mange personer begrænsede muligheder for kærlige familieforhold. Ingen familie kan undgå udfordringer, smerte og sorg. Enkeltpersoner og familier udøver tro på Herren og stræber efter at leve i overensstemmelse med de sandheder, han har åbenbaret om familien. Frelseren har lovet, at han vil bære byrderne for alle, der kommer til ham (se Matt 11:28-30).

Vor himmelske Faders plan for lykke sikrer, at alle hans børn vil få mulighed for at acceptere hans evangelium og modtage hans største velsignelser (se L&P 137:7-10). Alle, der indgår pagter med Gud og holder dem, kan opleve glæde og »fred i denne verden, og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23; se også Mosi 2:41).

Guds løfte om evigt liv omfatter evigt ægteskab, børn og alle andre velsignelser ved en evig familie. Dette løfte gælder for dem, der for tiden ikke er gift eller er uden familie i Kirken (se 38.1.4). Disse velsignelser er sikret alle, der stræber efter at leve som Jesu Kristi disciple.

2.1.1

Evige familier

Evige familier dannes, når medlemmer af Kirken indgår pagter, idet de modtager de beseglende ordinancer i templet. Velsignelserne ved en evig familie realiseres, når medlemmer holder de pagter og omvender sig, når de fejler. Kirkeledere hjælper medlemmer til at forberede sig på at modtage disse ordinancer og ære deres pagter.

Hver person kan opfylde en række roller i en evig familie. Alle roller i en familie er hellige og vigtige. Disse roller kan være mor og far, datter og søn, bror og søster, moster, faster, morbror og farbror samt bedstemor og bedstefar. Opfyldelse af disse roller i kærlighed hjælper Guds børn til at udvikle sig mod evigt liv.

Endnu et aspekt ved at skabe evige familier er at udføre ordinancer i templet, der gør det muligt for medlemmer at blive beseglet til deres afdøde forfædre.

Med en forståelse af Guds plan søger medlemmer velsignelserne ved en evig familie.

2.1.2

Ægtemand og hustru

Ægteskabet mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud (se L&P 49:15). Det er meningen, at en ægtemand og hustru udvikler sig sammen mod evigt liv (se 1 Kor 11:11).

Et af kravene til at opnå evigt liv er, at en mand og en kvinde indgår pagten om celestialt ægteskab (se L&P 131:1-4). Et par indgår denne pagt, når de modtager beseglingsordinancen i templet. Denne pagt er fundamentet for en evig familie. Når den holdes trofast, vil deres ægteskab kunne vare for evigt. I sidste ende kan de blive som Gud (se L&P 132:19-20).

Gud har befalet ægtemænd og hustruer at holde sig til hinanden (se 1 Mos 2:24; L&P 42:22). I denne sammenhæng betyder ordene holde sig til at være fuldstændig hengiven og trofast mod en anden person. Et gift par holder sig til hinanden ved at elske og tjene hinanden.

Det omfatter også total troskab mellem ægtemand og hustru. Fysisk intimitet mellem en ægtemand og hustru er beregnet til at være smuk og hellig. Den er forordnet af Gud til skabelse af børn og til udtryk for kærlighed mellem mand og hustru. Ømhed og respekt – ikke selviskhed – bør kendetegne deres intime forhold.

Gud har befalet, at seksuel intimitet er forbeholdt ægteskab mellem én mand og én kvinde. Personer, der forbliver seksuelt rene inden ægteskabet og er trofaste i ægteskabet, kan være oprigtigt lykkelige og undgå åndelig, følelsesmæssig og fysisk skade. Forældre og ledere opfordres til at gøre alt, de kan for at underbygge denne lærdom. (Se 38.6.5).

Et par stræber efter at stå samlet i stiftelsen af deres familie (se 1 Mos 2:24). Det kræver et fuldstændigt partnerskab og deling af pligter at være forenet i et ægteskab. En ægtemand og hustru er ligeværdige i Guds øjne. Én bør ikke dominere den anden. Deres beslutninger bør tages i enighed og kærlighed med fuld deltagelse af dem begge.

Adam og Eva satte et eksempel for ægtemænd og hustruer. De arbejdede, bad og tilbad sammen (se Moses 5:1, 4). De underviste deres børn i evangeliet og sørgede sammen over deres prøvelser (se Mosi 5:12, 27). De var forenet med hinanden og med Gud.

2.1.3

Forældre og børn

Guds første befaling til Adam og Eva som ægtemand og hustru var at få børn (se 1 Mos 1:28). Sidste dages profeter har sagt, at »Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende« (»Familien: En proklamation til verden«, se også L&P 49:16-17).

Det er et helligt privilegium og ansvar for en ægtemand og hustru at tage sig af de børn, de kan få eller adoptere. Adoptivforældre har samme velsignelser og ansvar som biologiske forældre.

En kærlig ægtemand og hustru sørger sammen for den bedste ramme for at opdrage og opfostre børn i. Individuelle omstændigheder kan forhindre forældre i at opdrage børn sammen. Men Herren vil velsigne dem, når de søger hans hjælp og stræber efter at holde deres pagter med ham.

Forældre har et vigtigt ansvar for at hjælpe deres børn med at forberede sig til at modtage velsignelserne ved evigt liv. De lærer deres børn at elske og tjene Gud og andre (se Matt 22:36-40). De lærer dem at bede til vor himmelske Fader og studere Guds ord (se Alma 37:36-37, 44-46). De hjælper deres børn til at forstå læren om tro på Jesus Kristus, omvendelse, dåb og Helligåndsgaven (se L&P 68:25). De hjælper dem også med at forberede sig på at indgå pagter, når de modtager de frelsende og ophøjende ordinancer.

»Fædre [skal] lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier« (»Familien: En proklamation til verden«). Når der ikke er en ægtemand eller far i hjemmet, præsiderer moderen over familien.

Når man præsiderer i en familie, har man ansvaret for at lede familiens medlemmer tilbage for at bo i Guds nærhed. Det gøres ved at tjene og undervise med mildhed, sagtmodighed og ren kærlighed ved at følge Jesu Kristi eksempel (se Matt 20:26-28). At præsidere i familien omfatter at lede familiens medlemmer i regelmæssig bøn, studium af evangeliet og andre aspekter af tilbedelse. Forældre arbejder sammen om at varetage disse pligter.

»Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn« (»Familien: En proklamation til verden«). At opdrage vil sige at opfostre, undervise og støtte ved at følge Frelserens eksempel (se 3 Ne 10:4). En mor hjælper i samarbejde med sin mand sin familie til at lære om evangeliets sandheder og udvikle tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Sammen skaber de et kærligt miljø i familien.

»I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere« (»Familien: En proklamation til verden«). De rådfører sig med hinanden og med Herren i bøn.

2.2

Guds arbejde med frelse og ophøjelse i hjemmet

Det Første Præsidentskab har sagt: »Hjemmet er grundlaget for et retfærdigt liv« (Brev fra Det Første Præsidentskab, 11. feb. 1999). Enkeltpersoner og familier engagerer sig i at hjælpe Gud med at udføre hans arbejde med frelse og ophøjelse i deres hjem.

For at støtte medlemmer i at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse opfordrer kirkeledere dem til at skabe et hjem, hvor Ånden er til stede. De opfordrer også medlemmer til at ære sabbatsdagen, studere og lære om evangeliet i hjemmet og holde en ugentlig hjemmeaften. Ledere lægger særlig vægt på at støtte personer, der kan mangle hjælp og opmuntring fra familiemedlemmer.

2.2.1

Et hjem, hvor Ånden er til stede

Kirkens medlemmer opfordres til at gøre deres hjem til et sted med åndelig styrke og glæde. De kan indbyde Herrens Ånd i deres hjem gennem enkle tiltag.

2.2.2

Helligholdelse af sabbatten

Gud har befalet sine børn: »Husk sabbatsdagen og hold den hellig« (2 Mos 20:8). Kirkens medlemmer mødes om søndagen for at nyde nadveren til erindring om Jesus Kristus og hans forsoning (se L&P 59:12). Sabbatten er en dag til læring og undervisning i Kirken og i hjemmet. Medlemmer kan blive styrket på sabbatten, når de deltager i aktiviteter såsom:

• Personlig tilbedelse gennem bøn og faste.

• Evangelisk studium og læring.

• Omsorg og tjeneste for andre.

• Slægtshistorie.

• Glædelig familietid.

• Andre passende sammenkomster.

2.2.3

Evangelisk studium og læring i hjemmet

Evangelisk undervisning og læring er hjemmebaseret og kirkestøttet. Kirkens ledere opmuntrer alle medlemmer til at deltage i studium af evangeliet på sabbatsdagen og gennem hele ugen. Studium af evangeliet i hjemmet styrker enkeltpersoner og familier. Det øger omvendelse til vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus.

Et skriftstudium som angivet i Kom og følg mig er den foreslåede plan for at studere evangeliet derhjemme.

Enkeltpersoner og familier søger inspiration, når de vælger at studere det, der bedst passer til deres behov. Udover de skriftsteder, der foreslås i Kom og følg mig, kan de bønsomt overveje at studere:

• Mormons Bog og andre skrifter.

• Generalkonferencetaler.

• Kirkens tidsskrifter og andet opløftende indhold.

2.2.4

Hjemmeaften og andre aktiviteter

Sidste dages profeter har rådet Kirkens medlemmer til at afholde en ugentlig hjemmeaften. Dette er en hellig tid for enkeltpersoner og familier til at lære om evangeliet, styrke vidnesbyrd, opbygge enighed og nyde samvær med hinanden.

Hjemmeaften er fleksibel i forhold til medlemmers omstændigheder. Den kan afholdes på sabbatten eller andre dage og tidspunkter. Den kan omfatte:

• Evangelisk studium og instruktion (materialet Kom og følg mig kan bruges, efter ønske).

• At tjene andre.

• At synge og spille salmer og primarysange (se kap. 19).

• At støtte familiemedlemmer i Udvikling af børn og unge.

• Et familieråd til at sætte mål, løse problemer og koordinere kalenderen.

• Fritidsaktiviteter.

Enlige medlemmer og andre kan mødes i grupper uden for de almindelige kirkemøder for at deltage i hjemmeaften og styrke hinanden gennem studium af evangeliet. Kom og følg mig kan være en ressource for dem, der ønsker at studere sammen.

For at give familier tid til at være sammen bør ledere holde mandag aftener fri for kirkemøder og -aktiviteter.

Ledere opfordrer medlemmer til at være konsekvente i at holde hjemmeaften og bruge tid sammen som familie (se L&P 64:33). Det kan være at spise måltider sammen, arbejde og tjene sammen og fritidsaktiviteter.

2.2.5

Støtte af enkeltpersoner

Kirkeledere hjælper medlemmer, der har brug for yderligere støtte. Ledere hjælper disse medlemmer og deres familie til at få muligheder for fællesskab, opbyggende sociale oplevelser og åndelig vækst. Ledere opmuntrer og hjælper dem i deres anstrengelser for at lære om og efterleve Jesu Kristi evangelium. Ledere giver dem også muligheder for at tjene i Kirken.

2.3

Forholdet mellem hjemmet og Kirken

Guds arbejde med frelse og ophøjelse er centreret om hjemmet og støttet af Kirken. Følgende principper er gældende i forholdet mellem hjemmet og Kirken.

• Ledere og lærere ærer forældres rolle og hjælper dem. Ledere og lærere opretter og bevarer effektiv kommunikation med forældre.

• Nogle kirkemøder er altafgørende i hver menighed eller gren. Det gælder nadvermødet og klasse- og kvorumsmøder, der afholdes på sabbatten. Mange andre møder, aktiviteter og programmer er ikke afgørende. Ledere organiserer dem efter behov for at imødekomme enkeltpersoners og familiers behov. Ledere tager højde for lokale omstændigheder og ressourcer.

• Enkeltpersoner og familier overvejer deres omstændigheder, når de træffer beslutninger om at deltage i Kirkens programmer, der ikke er afgørende.

• Herren vil velsigne medlemmer, når de tjener og ofrer i hans kirke. Men omfanget af den tid, der gives til kirketjeneste, bør ikke forringe medlemmers evne til at opfylde deres pligter i hjemmet, på arbejdet og andre steder. Ledere og medlemmer bør ikke overvældes med for mange pligter i Kirken. De bør heller ikke blive bedt om at yde meget store ofre for at støtte Kirkens programmer eller aktiviteter.

Når medlemmer følger disse principper og Åndens tilskyndelser, vil vor himmelske Fader velsigne dem i deres indsats.