21.

Omsorg

21.0

Indledning

Omsorg betyder at tjene andre som Frelseren gjorde (se Matt 20:26-28). Han elskede, underviste, bad for, trøstede og velsignede dem omkring sig (se ApG 10:38). Som Jesu Kristi disciple søger vi at drage omsorg for Guds børn.

Herren ønsker, at alle medlemmer af hans kirke modtager sådan omsorg. Af denne årsag gives præstedømmebærere til opgave at være omsorgsbrødre for hver husstand i menigheden. Omsorgssøstre tildeles hver voksen søster. Disse opgaver hjælper med at sikre, at Kirkens medlemmer huskes og er sørget for (se Moro 6:4).

Omsorg er en vigtig måde, hvorpå vi overholder befalingerne om at elske Gud og elske vores næste (se Matt 22:36-40). Det er også en vigtig måde at hjælpe til med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse.

Præsidentskaberne i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen hjælper omsorgsbrødre og -søstre med at lære, hvordan de drager omsorg for andre. De yder også inspiration, vejledning og støtte. De kan gøre dette i omsorgsinterview (se 21.3), ved søndagsmøder og i personlige samtaler. De søger inspiration fra skrifterne, dette kapitel og ministering.ChurchofJesusChrist.org.

21.1

Omsorgssøstres og -brødres ansvar

Omsorgssøstre og -brødre repræsenterer Herren. De hjælper også medlemmer med at føle kærlighed og støtte fra biskoppen og Hjælpeforeningens eller kvorummets ledere. De skal »våge over« Kirkens medlemmer og »være hos dem og styrke dem« (L&P 20:53).

Omsorgssøstre og -brødre har følgende ansvar for de personer og familier, de får tildelt:

• Hjælper dem med at styrke deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

• Hjælper dem til at forberede dem på at indgå og holde hellige pagter med Gud, idet de modtager ordinancer. Hjælper forældre efter behov med at forberede deres børn til at modtage ordinancer og overholde pagter.

• Skelner behov og yder kristuslignende kærlighed, omsorg og tjeneste. Tilbyder hjælp og trøst i tider med åndelig eller verdslig behov. Taler om behov i omsorgsinterview og på andre tidspunkter.

• Hjælper dem til at blive åndeligt og timeligt selvhjulpne.

Se mere om omsorgssøstres og -brødres ansvar i Jakobs Brev 1:27, Mosija 23:18 og Lære og Pagter 20:47, 59.

Omsorgssøstre og -brødre søger bønsomt Åndens vejledning. De rådfører sig også med dem, de tjener, for at forstå, hvordan de bedst kan hjælpe dem med at møde deres behov.

Omsorgssøstre og -brødre tilpasser deres bestræbelser til behovene og omstændighederne hos dem, de tjener. Der opfordres til personlige besøg, hvor faktorer som sikkerhed, afstand og kulturel sømmelighed tages i betragtning. Omsorgssøstre og -brødre kan også række ud på andre måder. Disse omfatter telefonopkald, videoopkald, sms, e-mail, sociale medier, kontakt i kirken og tjenestegerninger.

Der kan være behov, som omsorgsbrødre og -søstre ikke kan imødekomme alene. I sådanne tilfælde rådfører de sig med et medlem af Hjælpeforeningens præsidentskab eller ældsternes kvorumspræsidentskab.

21.2

Organisering af omsorg

Frelseren gav sine disciple meningsfulde opgaver (se Luk 10:1-17; se også 4.2.6 i denne håndbog). Efter dette mønster modtager vi opgaver om at drage omsorg for specifikke personer og familier. En organiseret tilgang til omsorg hjælper med at give hver person mulighed for at mærke Frelserens kærlighed.

21.2.1

Tildeling af opgaver

Præsidentskaber i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen overvejer bønsomt opgaver til omsorgsbrødre og -søstre. De tager medlemmers styrker og behov i betragtning. De overvejer også behov hos børn i familien. De tildeler normalt to brødre eller to søstre som makkere. De søger biskoppens godkendelse til omsorgspar og opgaver.

Når disse beslutninger træffes overvejer ledere følgende:

• Hengivne omsorgsbrødre og -søstre bør tildeles til medlemmer, der har de største behov. Disse kan omfatte nye medlemmer, enlige forældre, enker, enkemænd og mindre aktive medlemmer.

• Unge kan tjene som makkere til voksne i henhold til retningslinjerne i 21.2.2.

• Et gift par kan få til opgave at udvise omsorg sammen for en person eller familie.

• Stavspræsidentskaber og biskopråd tager sig af alle medlemmer i staven eller menigheden. På grund af dette får de som regel ikke til opgave at være omsorgsbrødre. Stavspræsidenten afgør om højrådsmedlemmer og fungerende patriarker får opgaver.

Efter biskoppens godkendelse giver et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab opgaver til omsorgsbrødre, heriblandt unge mænd. Et medlem af hjælpeforeningspræsidentskabet giver opgaver til omsorgssøstre, heriblandt unge kvinder.

Disse ledere rådfører sig med omsorgsbrødrene eller -søstrene om styrkerne, behov og udfordringerne hos dem, som de vil yde omsorg for. Ledere opfordrer omsorgsbrødre eller -søstre til at forstå behovene hos dem, som de er tildelt, og dernæst søge inspiration om, hvordan de bedst kan tjene.

Omsorgsbrødre og -søstre kaldes, opretholdes eller indsættes ikke. Deres tjeneste er en del af den pagt, som de indgik ved dåben (se Mosi 18:8-11).

21.2.2

Omsorgsopgaver for unge

Selv før de får omsorgsopgaver, tjener unge andre ved at tjene dem på kristuslignende måder. En ung persons tjeneste som omsorgssøster eller -bror kan være en betydningsfuld del af at hjælpe med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse.

En ung kvinde kan tjene som omsorgsmakker til en søster i Hjælpeforeningen, når den unge kvinde er villig og i stand til det. Hun kan begynde at tjene i det år, hun fylder 14. Hjælpeforeningspræsidentskabet rådfører sig med den unge kvinde, hendes forældre og Unge Kvinders præsidentskab, når de overvejer omsorgsopgaver.

Det er ofte en velsignelse for en søster at have en ung kvinde til at drage omsorg for sig. Det kan også være en velsignelse for den unge kvinde.

En ung mand tjener som omsorgsmakker til en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, når han ordineres til lærer eller præst. Biskoppen afgør, om den unge mand er værdig og forberedt til at blive ordineret. (Se 10.1.3.2). Ældsternes kvorumspræsidentskab rådfører sig med den unge mand, hans forældre og biskoprådet, når de overvejer omsorgsopgaver.

I nogle tilfælde kan unge få til opgave at være det tredje medlem i det omsorgspar. Ledere kan give unge til opgave at hjælpe med at drage omsorg for nogle eller alle personerne og familierne i parret.

Unge tildeles ikke omsorgsbrødre eller -søstre. De får omsorg fra deres families omsorgsbrødre. Deres klasse eller kvorumspræsidentskab og voksne ledere tjener dem også. Hvis deres forældre ikke er medlemmer af Kirken, men er åbne for at få omsorg, kan ældsternes kvorumspræsidentskab tildele familien omsorgsbrødre. Ligeledes kan hjælpeforeningspræsidentskabet tildele omsorgssøstre til moderen.

Kirkens retningslinje om, at to ansvarlige voksne skal være til stede sammen med unge, gælder ikke omsorgsmakkere. Ledere bruger dog visdom og søger inspiration, når de tildeler unge som makkere til voksne. De søger også vejledning fra biskoppen. Når en ung person bliver tildelt en makker, som ikke er vedkommendes forælder, bekræfter ledere, at forældrene ikke er imod opgaven.

Voksne makkere bør undgå situationer, der kan misforstås. De bruger påpasselighed i en-til-en situationer. De hjælper unge med at have en sikker og givende oplevelse med omsorg.

21.2.3

Fuldtidsmissionærer

Hvis missionspræsidenten godkender det, kan fuldtidsmissionærer hjælpe til med omsorg. Menighedsledere kan søge hans godkendelse gennem stavspræsidenten. Fuldtidsmissionærer bliver som regel tildelt at drage omsorg for nye medlemmer, familier, hvor ikke alle er medlemmer, og mindre aktive medlemmer.

21.3

Omsorgsinterview

Frelseren havde et enkelt men dybsindigt interview med Peter om at vogte sine får (se Joh 21:15-17). Omsorgsinterview kan være en lignende mulighed. De giver også ledere mulighed for at sætte et eksempel på omsorg.

Ældsternes kvorumspræsident og hans rådgivere interviewer omsorgsbrødre. Hjælpeforeningspræsidenten og hendes rådgivere interviewer omsorgssøstre. Et gift par, som har til opgave at drage omsorg sammen, kan mødes med ledere i ældsternes kvorum, i Hjælpeforeningen eller begge.

Disse interview afholdes mindst én gang hvert kvartal. De kan afholdes på ethvert tidspunkt i kvartalet. Interview bør helst afholdes personligt og med begge i makkerparret til stede. Unge med omsorgsopgaver bør inkluderes, hvis det er muligt.

Omsorgsinterview behøver ikke vare længe for at være effektive. Deres formål er at:

• Rådføre sig med hinanden om styrker, behov og udfordringer hos tildelte personer og familier.

• Tale om måder at hjælpe personer med at modtage ordinancer, hvis der er behov for det.

• Afgøre hvordan ældsternes kvorum, Hjælpeforeningen, menighedsrådet og andre kan hjælpe.

• Drag omsorg for omsorgsbrødre og -søstre. Vis kærlighed og påskønnelse. Undervis og opmuntr dem. Hjælp dem til at udvikle deres evne til at modtage og handle på åbenbaring i deres tjeneste.

Mellem interview kommunikerer omsorgsbrødre og -søstre efter behov. De kan dele fortrolige oplysninger direkte med biskoppen.

Ledere bruger Hjælpekilder for ledere og sekretærer til at rapportere omsorgsinterview.

21.4

Koordination af omsorgsindsats

Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum deles om omsorgsindsatsen. De udfører dette værk i enighed.

Præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum mødes mindst én gang i kvartalet. De gennemgår, hvad de har fundet frem til i omsorgsinterview (se 21.3). De koordinerer også omsorgsopgaver. De to præsidenter deler ansvaret for at organisere og lede mødet.

I enheder med få aktive medlemmer kan præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum beslutte ikke at tildele både omsorgssøstre og omsorgsbrødre til nogle medlemmer. Ledere træffer disse beslutninger sammen og søger biskoppens godkendelse. Hvis en søster er tildelt omsorgssøstre men ikke omsorgsbrødre, sikrer ledere sig, at hun har nogen, hun kan bede om en præstedømmevelsignelse.

Præsidenterne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum mødes mindst én gang i kvartalet med biskoppen. De taler om behov hos medlemmer i menigheden. De taler også om mulige ændringer i omsorgsopgaver.

Om nødvendigt taler hjælpeforeningspræsidenten og ældsternes kvorumspræsident med menighedsrådet om oplysninger, der er delt af omsorgssøstre og -brødre. Når de gør dette, respekterer de medlemmers anmodninger om fortrolighed. Som koordineret af biskoppen lægger menighedsrådet planer om at tjene og velsigne medlemmer af menigheden. Menighedens ungdomsråd taler også om omsorg (se 29.2.6).