28.

Tempelordinancer for afdøde

28.0

Indledning

Det at forene familier for evigheden er en del af Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se 1.2). Ordinancer udført i templer gør det muligt for familier at være sammen for evigt og opleve en fylde af glæde i Guds nærhed.

For at vor himmelske Faders børn kan vende tilbage til ham, må de hver især omvende sig, blive værdige til at modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer og ære de pagter, der er forbundet med hver ordinance. Frelsens og ophøjelsens ordinancer er:

• Dåb.

• Bekræftelse og Helligåndsgaven.

• Overdragelse af Det Melkisedekske Præstedømme og ordination til et embede (for mænd).

• Tempelbegavelsen (herunder forberedende ordinancer)

• Tempelbesegling.

Vor himmelske Fader vidste, at mange af hans børn ikke ville modtage disse ordinancer i løbet af deres jordiske liv. Han sørgede for en anden måde, hvorpå de kunne modtage ordinancer og indgå pagter med ham. I templer kan ordinancer udføres ved stedfortræder. Det betyder, at en levende person modtager ordinancer på vegne af en afdød. I åndeverdenen kan afdøde personer vælge at acceptere eller afvise ordinancer, der er blevet udført for dem (se L&P 138:19, 32-34, 58-59).

Der er ikke behov for, at frelsens og ophøjelsens ordinancer udføres for dem, der ikke var ansvarlige i dette liv (se 18.1, 28.3.2 og 28.3.3).

Kirkens medlemmer opfordres til at finde afdøde slægtninge, som ikke har modtaget frelsens og ophøjelsens ordinancer. Medlemmer udfører derefter ordinancerne på vegne af disse slægtninge. (Se Mal 3:23-24; 1 Kor 15:29; L&P 2:1-3; 128:15-18; se også 25.1 i denne håndbog).

Hvis medlemmer ikke har forberedt slægtsnavne til tempelordinancer (se 28.1.1), vil navne på afdøde personer, der har brug for ordinancer, blive udleveret i templet.

Medlemmer opfordres til at komme i templet så ofte, som deres omstændigheder tillader det, uanset om de udfører stedfortrædende ordinancer for deres egne slægtninge eller for personer, hvis navne udleveres i templet.

Kirkens medlemmer bliver velsignet, når de udfører tempelordinancer for de afdøde. Når de udfører stedfortrædende ordinancer, er de i stand til at reflektere over deres egne tempelpagter og deres forpligtelse til at holde disse pagter.

Stavspræsidenter og biskopper hjælper medlemmer til at forberede sig, så de får positive oplevelser, når de udfører tempelordinancer. Det gør de ved at undervise i det doktrinære grundlag for tempeltjeneste og ved at sikre sig, at medlemmerne forstår retningslinjerne for dette værk. Se flere oplysninger i kapitel 25.

28.1

Generelle retningslinjer for udførelse af stedfortrædende ordinancer

Afdøde personer, der var 8 år eller ældre, da de døde, kan få stedfortrædende ordinancer udført på deres vegne. Med undtagelse af det, der er nævnt i 28.3, kan der udføres stedfortrædende ordinancer for alle afdøde personer, så snart der er gået 30 dage fra deres dødsdato, hvis en af følgende ting gør sig gældende:

• En nær slægtning til den afdøde (ikke-fraskilt ægtefælle, voksent barn, forælder eller søskende) indsender navnet til tempelordinancer.

• Tilladelse til at udføre ordinancerne modtages fra en nær slægtning til den afdøde (ikke-fraskilt ægtefælle, voksent barn, forælder eller søskende).

Hvis ingen af ovennævnte betingelser er gældende, kan stedfortrædende tempelordinancer udføres 110 år efter den afdøde blev født.

Se flere oplysninger i følgende artikler på FamilySearch.org (adgang til artiklerne kræver, at man er logget på FamilySearch.org):

• »Personer, som jeg kan anmode om tempelordinancer for«

• »Hvad er 110 års-reglen, og hvorfor blev den iværksat?«

28.1.1

Forberedelse af navne på afdøde personer til tempelordinancer

Mange ressourcer er tilgængelige for at hjælpe medlemmer med at finde afdøde slægtninge, der har brug for ordinancer udført på deres vegne (se 25.4 og 28.3). Følgende ledere hjælper medlemmer til at lære, hvordan man forbereder navne på afdøde familiemedlemmer til tempelordinancer:

• Præsidentskaber i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen i menigheden (se 25.2.2)

• Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.3).

• Menighedens tempel og slægtshistoriske konsulenter (se 25.2.4).

Hvor det er muligt, bør oplysninger, der identificerer afdøde familiemedlemmer, indtastes i FamilySearch.org, før tempelordinancerne udføres (se 25.4.2).

28.1.1.1

Indsendelse af navne på slægtninge

Når medlemmer indsender navne til stedfortrædende tempelordinancer, bør de generelt kun indsende navne på personer, som de er beslægtet med.

28.1.1.2

Indsendelse af navne på berømtheder og ikke tilladte grupper

Generelt bør kirkens medlemmer ikke indsende navne til FamilySearch.org fra følgende grupper:

• Berømte personer

• Navne indsamlet fra ikke godkendte uddragningsprojekter

• Jødiske holocaustofre

Se flere oplysninger i følgende artikel på FamilySearch: »Kan jeg udføre tempelordinancer for ofre for den jødiske holocaust?«

28.1.2

Hvem kan deltage i ordinancer for afdøde

Alle medlemmer, der har en gyldig tempelanbefaling, kan deltage i dåb og bekræftelser for de døde. Medlemmer, der har modtaget begavelsen og har en gyldig tempelanbefaling, kan deltage i alle ordinancer for de afdøde. Se 26.3.

28.1.3

Deltagelse af medlemmer med fysiske eller mentale handicap

Medlemmer med handicap kan udføre tempelordinancer for afdøde, hvis de:

• Har en gyldig tempelanbefaling (se 28.1.2).

• Har de mentale evner til at forstå ordinancen.

• Kan klare sig selv eller er ledsaget af en slægtning eller ven af samme køn, der har en tempelanbefaling og kan yde hjælp, hvis det er nødvendigt.

Se 27.1.3 og 27.2.1.3.

28.1.4

Åbningstid

Medlemmer kan være nødt til at træffe en aftale, før de udfører ordinancer for de afdøde. Se hvert tempels kontaktoplysninger og åbningstider på temples.ChurchofJesusChrist.org.

28.1.5

Hjælp til oversættelse eller tolkning

Se 27.1.4.

28.1.6

Påklædning ved tempelbesøg

Se 27.1.5.

28.1.7

Børnepasning

Se 27.1.6.

28.2

Udførelse af tempelordinancer for afdøde personer

Følgende afsnit forklarer de ordinancer, der udføres stedfortrædende for afdøde personer i templer. Når et medlem udfører stedfortrædende ordinancer, kan vedkommende kun virke som stedfortræder for en afdød person, der er af samme køn som medlemmet ved fødslen.

Tempelordinancer for afdøde udføres generelt i følgende rækkefølge:

• Dåb

• Bekræftelse

• Ordination til Det Melkisedekske Præstedømme (for mænd)

• Forberedende ordinancer

• Begavelse

• Beseglinger

Hvis ordinancer for afdøde udføres i forkert rækkefølge, behøver de ikke at blive udført igen. De træder i kraft, når de nødvendige forudgående ordinancer er udført.

28.2.1

Dåb og bekræftelser for afdøde

Ethvert medlem, der har en gyldig tempelanbefaling, kan inviteres til at tjene i en eller flere opgaver i dåbslokalet. Nogle af opgaverne kan være:

• Være stedfortræder ved dåb.

• Være vidne til stedfortrædende dåb.

• Være stedfortræder ved bekræftelser.

• Hjælpe tempelbesøgende

• Uddele tøj og håndklæder.

• Hjælpe med at registrere dåbs- og bekræftelsesordinancer i computersystemet.

Hvis de ønsker det, kan medlemmer, der virker som stedfortrædere, vælge kun at udføre dåb eller kun bekræftelser.

Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme og præster i Det Aronske Præstedømme kan inviteres til at udføre dåb for de døde. Bærere af Det Melkisedekske Præstedømme kan også blive bedt om at virke ved bekræftelser for de døde.

Kun mænd, der har modtaget begavelsen, kan inviteres til at:

• Virke som skriver ved bassinet.

• Virke som skriver ved bekræftelsen.

Organiserede grupper såsom familier, menigheder og stave, der gerne vil deltage i ordinancer i dåbsværelser, aftaler det sædvanligvis med templet på forhånd (se 28.1.4). En eller flere voksne med gyldige tempelanbefalinger bør ledsage disse grupper.

28.2.2

Begavelse (herunder forberedende ordinancer)

Når der udføres stedfortrædende begavelse for de afdøde, udføres den forberedende del af begavelsen og registreringen separat (se 27.2). Ethvert medlem, der har modtaget sin begavelse med en gyldig tempelanbefaling, kan virke som stedfortræder for at modtage disse ordinancer.

28.2.3

Besegling til ægtefælle og besegling af børn til forældre

I templet kan afdøde personer blive beseglet til ægtefæller, som de var gift med i deres liv (se 38.4.1.3, hvis blot en ægtefælle stadig lever, og 38.4.1.8, hvis begge ægtefæller er afdøde). Afdøde personer kan også få deres levende eller afdøde børn beseglet til sig (se 38.4.2.2). Et medlem, der har modtaget begavelsen og har en gyldig tempelanbefaling, kan virke som stedfortræder ved beseglingsordinancer.

Ordinancerne dåb, bekræftelse, forberedende og begavelse udføres normalt, enten i livet eller ved stedfortræder, før en afdød person bliver beseglet til en ægtefælle eller til sine forældre (se 28.2). Men en afdød person, der døde, før vedkommende blev 8 år, eller som ikke kunne regnes for ansvarlig i livet, behøver ikke at modtage nogen anden ordinance, før vedkommende bliver beseglet til sine forældre (se 18.1, 28.3.2 og 28.3.3).

28.3

Særlige omstændigheder

Dette afsnit forklarer omstændigheder, hvor nogle af retningslinjerne i 28.1 måske ikke gælder.

28.3.1

Børn, der døde før fødslen (dødfødte og aborterede børn)

Tempelordinancer er ikke nødvendige og udføres ikke for børn, der dør før fødslen. Se yderligere oplysninger i 38.7.3.

28.3.2

Børn, der dør, før de fylder otte år

Små børn bliver forløst gennem Jesu Kristi forsoning og »frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10). Derfor udføres der ingen dåb eller begavelse for et barn, der dør, før det fylder 8 år. Beseglinger til forældre kan dog udføres for børn, der ikke blev født i pagten eller ikke modtog den ordinance i livet (se 18.1).

28.3.3

Afdøde personer, der havde mentale handicap

Tempelordinancer kan udføres for afdøde personer, der vides at have været ansvarlige (se L&P 20:71). Tempelordinancer kan også udføres for personer, hvor det er ukendt, om de var ansvarlige.

Hvis det er klart kendt, at en afdød person havde mentale handicap og ikke var ansvarlig, er den eneste ordinance, der udføres, besegling til forældrene (se 38.2.4). Dette gøres kun, hvis personen ikke var født i pagten eller ikke blev beseglet til sine forældre, mens vedkommende levede. Andre tempelordinancer er ikke nødvendige og skal ikke udføres, selv om personen blev 8 år eller ældre.

28.3.4

Personer, der formodes at være døde

Tempelordinancer kan udføres for en person, der formodes at være død. Ordinancerne kan ikke udføres, før der er gået 10 år, siden personen formodes at være død eller juridisk blev erklæret for død. Denne retningslinje gælder for personer, der enten:

• Er savnet i kamp eller er savnet til søs.

• Forsvandt under omstændigheder, hvor døden er åbenbar, men intet lig er blevet fundet.

I alle andre tilfælde af savnede personer kan tempelordinancerne udføres 110 år efter personens fødsel.

Stavspræsidenten kan kontakte Tempelafdelingen, hvis han har spørgsmål om denne retningslinje:

E-mail: [e-mail]

28.3.5

Personer, hvis medlemskab af Kirken blev frataget, eller som har frasagt sig medlemskab

Hvis personer enten har fået frataget deres medlemskab af Kirken eller har frasagt sig medlemskab, før de døde, kræves der godkendelse fra Det Første Præsidentskab, før der kan udføres tempelordinancer for dem, heriblandt gengivelse af velsignelser, når det er relevant. Et familiemedlem kan anmode om denne godkendelse i et brev til Det Første Præsidentskabs kontor, når der er gået et år siden personens død. Brevet bør forklare omstændighederne. Der kræves ingen formular. Biskoppen og stavspræsidenten kan hjælpe med anmodningen, hvis der er behov for det.

28.3.5.1

Genoptagelse af afdøde personer, der ikke har modtaget begavelsen

Afdøde personer, der ikke har modtaget begavelsen, men hvis medlemskab af Kirken er frataget, eller som har frasagt sig medlemskab, kan genoptages ved dåb og bekræftelse. Godkendelse fra Det Første Præsidentskab er nødvendig, som nævnt i 28.3.5. Disse afdøde personer behøver ikke at blive beseglet til deres forældre igen, hvis de blev født i pagten eller beseglet til deres forældre i livet.

28.3.5.2

Gengivelse af tempelvelsignelser for personer, der har modtaget begavelsen

Afdøde personer, der har modtaget begavelsen, men hvis medlemskab af Kirken er blevet frataget, eller som har frasagt sig deres medlemskab, og som senere er blevet genoptaget ved dåb og bekræftelse, kan kun modtage deres præstedømme- og tempelvelsignelser gennem ordinancen gengivelsen af velsignelser. Sådanne personer ordineres ikke til et embede i præstedømmet eller modtager begavelsen igen, eftersom disse velsignelser gengives gennem denne ordinance.

Som nævnt i 28.3.5 kræves der godkendelse fra Det Første Præsidentskab for at udføre denne ordinance for afdøde personer. Se oplysningerne i 32.17.2 om, hvordan denne ordinance udføres for levende.