3.

Præstedømmeprincipper

3.0

Indledning

Præstedømmet er Guds myndighed og kraft. Gennem præstedømmet udfører vor himmelske Fader sit værk, »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Gud skænker sine sønner og døtre på jorden myndighed og kraft til at udføre hans værk (se kap. 1).

3.1

Gengivelsen af præstedømmet

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er den eneste organisation på jorden med præstedømmets myndighed. Profeten Joseph Smith modtog Det Aronske Præstedømme og dets nøgler fra Johannes Døber (se L&P 13:1). Han modtog Det Melkisedekske Præstedømme og dets nøgler fra apostlene Peter, Jakob og Johannes (se L&P 27:12-13).

I templet i Kirtland viste Moses, Elias og profeten Elias sig for Joseph Smith og overdrog ham yderligere fornøden myndighed til at udføre Guds værk i de sidste dage (se L&P 110:11-16).

Alle medlemmer af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum besidder alle disse præstedømmenøgler i dag. Disse ledere kalder og bemyndiger andre kirkemedlemmer til at bruge Guds præstedømmemyndighed og -kraft til at bidrage i hans arbejde med frelse og ophøjelse.

3.2

Præstedømmets velsignelser

Gennem pagter og præstedømmeordinancer gør Gud store velsignelser tilgængelige for alle sine børn. Disse velsignelser omfatter:

• Dåb og medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

• Helligåndsgaven.

• Deltagelse i nadveren.

• Myndighed og kraft til at tjene i kirkekaldelser og -opgaver.

• Modtagelse af patriarkalske velsignelser og andre helbredende, trøstende og vejledende præstedømmevelsignelser.

• Begavelse med Guds kraft i templet.

• Besegling til ens familiemedlemmer for al evighed.

• Løftet om evigt liv.

Guds børn kan modtage præstedømmets velsignelser og opleve stor glæde, når de efterlever Jesu Kristi evangelium.

3.3

Det Melkisedekske Præstedømme og Det Aronske Præstedømme

Præstedømmet består af to dele i Kirken: Det Melkisedekske Præstedømme og Det Aronske Præstedømme (se L&P 107:1).

3.3.1

Det Melkisedekske Præstedømme

Det Melkisedekske Præstedømme er »det hellige præstedømme efter Guds Søns orden« (L&P 107:3). Det er ved den kraft, at Guds sønner og døtre kan blive som ham (se L&P 84:19-21; 132:19-20).

»Det Melkisedekske Præstedømme besidder retten til at præsidere.« Det har »magt og myndighed over alle embeder i kirken i alle verdens tidsaldre til at forvalte det åndelige« (L&P 107:8). Gennem denne myndighed leder og administrerer Kirkens ledere alle Kirkens åndelige anliggender (se L&P 107:18).

Kirkens præsident er den præsiderende højpræst over Det Melkisedekske Præstedømme (se L&P 107:65-67). Stavspræsidenten er den præsiderende højpræst i staven (se L&P 107:8, 10; se også kapitel 6 i denne håndbog). Biskoppen er den præsiderende højpræst i menigheden (se L&P 107:17; se også kapitel 7 i denne håndbog).

Se oplysninger om Det Melkisedekske Præstedømmes embeder og pligter i 8.1.

3.3.2

Det Aronske Præstedømme

Det Aronske Præstedømme er »et tillæg til … det melkisedekske« (L&P 107:14). Det besidder nøgler til:

• Englebetjening.

• Omvendelsens evangelium.

• Forrettelse af de ydre ordinancer, heriblandt dåb til syndernes forladelse.

(Se L&P 13:1; 84:26-27; 107:20).

Biskoppen er præsident for Det Aronske Præstedømme i menigheden (se L&P 107:15).

Se oplysninger om Det Aronske Præstedømmes embeder og pligter i 10.1.3.

3.4

Præstedømmemyndighed

Præstedømmemyndighed er myndigheden til at repræsentere Gud og handle i hans navn. I Kirken udøves al præstedømmemyndighed under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler.

Værdige mandlige medlemmer af Kirken modtager præstedømmemyndighed gennem overdragelse af præstedømmet og ordination til præstedømmeembeder. Alle Kirkens medlemmer kan udøve uddelegeret myndighed, når de bliver indsat eller får til opgave at hjælpe med at udføre Guds værk. Medlemmer er ansvarlige over for Gud og dem, han har udpeget til at præsidere, for, hvordan de udøver hans myndighed (se 3.4.4).

3.4.1

Præstedømmenøgler

Præstedømmenøgler er myndigheden til at lede anvendelsen af præstedømmet på vegne af Guds børn. Udøvelsen af al præstedømmemyndighed i Kirken ledes af dem, der har præstedømmets nøgler (se L&P 65:2).

3.4.1.1

Dem der besidder præstedømmets nøgler

Herren Jesus Kristus har alle præstedømmets nøgler. Under hans ledelse gives præstedømmets nøgler til mænd til anvendelse i specifikke kaldelser for at udføre Guds værk som forklaret herunder.

Herren har overdraget alle de nøgler, som hører til Guds rige på jorden, til hver af sine apostle. Apostlen med højest anciennitet, Kirkens præsident, er den eneste person på jorden, som er bemyndiget til at udøve alle disse præstedømmenøgler (se L&P 81:1-2; 107:64-67, 91-92; 132:7).

Under Kirkens præsidents ledelse gives følgende præstedømmeledere nøgler, så de kan præsidere over deres ansvarsområder.

• Stavs- og distriktspræsidenter.

• Biskopper og grenspræsidenter.

• Kvorumspræsidenter i Det Melkisedekske og Det Aronske Præstedømme.

• Tempelpræsidenter.

• Missionspræsidenter og MTC-præsidenter.

• Præsidenter for Kirkens historiske steder.

Disse ledere modtager præstedømmenøgler, når de indsættes i deres kaldelse.

Præstedømmets nøgler gives ikke til andre, heriblandt rådgivere til lokale præstedømmeledere eller præsidenter i Kirkens organisationer. Disse ledere får overdraget bemyndigelse, når de indsættes, og når de modtager opgaver under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler. Præsidenter for Kirkens organisationer præsiderer under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler (se 4.2.4).

3.4.1.2

Orden i Guds værk

Præstedømmets nøgler sikrer, at Guds arbejde med frelse og ophøjelse udføres på ordentlig vis (se L&P 42:11; 132:8). De, der besidder præstedømmets nøgler, leder Herrens værk inden for deres ansvarsområder. Denne præsiderende bemyndigelse er kun gældende for de specifikke ansvarsopgaver inden for lederens kaldelse. Når præstedømmeledere bliver afløst fra deres kaldelse, besidder de ikke længere disse nøgler.

Alle, der tjener i Kirken, indsættes eller tildeles opgaven under ledelse af én, der har præstedømmenøgler.

3.4.2

Overdragelse af og ordination i præstedømmet

Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme overdrages til værdige mandlige medlemmer af Kirken under ledelse af dem, der har præstedømmenøgler (se L&P 84:14-17). Når det passende præstedømme er overdraget, bliver personen ordineret til et embede i det præstedømme, såsom diakon eller ældste. En præstedømmebærer udøver præstedømmet i henhold til embedets rettigheder og pligter (se L&P 107:99).

Alle mænd i Jesu Kristi Kirke bør stræbe efter at være værdige til at modtage og anvende Det Melkisedekske Præstedømme til at tjene andre. Når en mand modtager dette præstedømme, indgår han pagt om trofast at opfylde sine præstedømmepligter. Han modtager også en ed, eller et løfte, fra Gud om evige velsignelser (se L&P 84:33-44; se også GS, »Ed og pagt, præstedømmets«).

Se mere om overdragelse af og ordination i præstedømmet i 8.1.1, 10.6, 18.10 og 38.2.5.

3.4.3

Uddelegering af præstedømmemyndighed til at tjene i Kirken

Præstedømmemyndighed til at tjene i Kirken uddelegeres til medlemmer på følgende måder:

• Ved indsættelse i en kirkekaldelse

• Ved at få en opgave fra præsiderende kirkeledere

3.4.3.1

Indsættelse i en kaldelse

Når kirkemedlemmer indsættes under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler, får de myndighed fra Gud til at handle i den kaldelse. For eksempel:

• En kvinde, der kaldes og indsættes af biskoppen som menighedens hjælpeforeningspræsident, får myndighed til at lede arbejdet i Hjælpeforeningen i menigheden.

• En mand eller kvinde, der kaldes og indsættes af et medlem af biskoprådet som primarylærer, får myndighed til at undervise primarybørnene i menigheden.

Alle, der er kaldet og indsat, tjener under ledelse af dem, der præsiderer over dem (se 3.4.1.2).

Når kirkemedlemmer bliver afløst fra en kaldelse, har de ikke længere den myndighed, der er forbundet med den.

Se flere oplysninger om at indsætte medlemmer i kirkekaldelser i 18.11.

3.4.3.2

Opgave

Præsiderende ledere kan uddelegere myndighed ved opgaver. Når en mand eller kvinde får disse opgaver, får de myndighed fra Gud til at handle. For eksempel:

• Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum uddelegerer myndighed til halvfjerdsere, der har til opgave at administrere områder og præsidere ved stavskonferencer.

• Missionspræsidenter uddelegerer myndighed til mandlige og kvindelige missionærer, der får til opgave at lede og træne andre missionærer.

• Myndighed tildeles Kirkens medlemmer til at tjene som omsorgsbrødre og -søstre. Dette sker, når de under biskoppens ledelse får en opgave af ældsternes kvorumspræsident eller Hjælpeforeningens præsident.

Myndighed, der bliver uddelegeret i forbindelse med en opgave, er begrænset til opgavens specifikke ansvar og varighed.

Se flere oplysninger om uddelegering af opgaver i 4.2.5.

3.4.4

Retskaffen udøvelse af præstedømmets myndighed

Kirkens ledere og medlemmer anvender overdraget eller uddelegeret præstedømmemyndighed til at velsigne andre.

Denne myndighed kan kun anvendes i retfærdighed (se L&P 121:36). Den udøves ved overtalelse, langmodighed, mildhed, sagtmodighed, kærlighed og venlighed (se L&P 121:41-42). Ledere rådfører sig med andre i en ånd af samhørighed og søger Herrens vilje igennem åbenbaring (se L&P 41:2). Se oplysninger om at rådføre sig med andre i 4.4.3.

De, der udøver præstedømmets myndighed, tvinger ikke deres vilje igennem over for andre. De benytter det ikke til selviske formål. Hvis en person anvender denne myndighed på uretfærdig vis, »trækker himlene sig tilbage, [og] Herrens Ånd bedrøves« (L&P 121:37).

Nogle kirkekaldelser omfatter et ansvar for at præsidere. Se oplysninger om at præsidere i Kirken i 4.2.4.

3.5

Præstedømmets kraft

Præstedømmets kraft er Guds kraft, som han bruger til at velsigne sine børn. Guds præstedømmekraft tilflyder alle medlemmer af Kirken – kvindelige og mandlige – når de holder de pagter, de har indgået med ham. Medlemmer indgår disse pagter, når de modtager præstedømmeordinancer. (Se L&P 84:19-20).

Velsignelser ved præstedømmets kraft, som medlemmer kan modtage, omfatter:

• Vejledning for deres liv.

• Åbenbaring til at vide, hvordan de udfører det arbejde, de er ordineret til, indsat til eller tildelt at gøre.

• Hjælp og styrke til at blive mere som Jesus Kristus og vor himmelske Fader.

3.5.1

Pagter

En pagt er et helligt løfte mellem Gud og hans børn. Gud opstiller pagtens betingelser, og hans børn indvilliger i at adlyde disse betingelser. Gud lover at velsigne sine børn, når de lever op til pagten.

Medlemmer indgår pagter med Gud, når de modtager de frelsende og ophøjende ordinancer (se 18.1). Alle, der holder ud til enden ved at holde deres pagter, vil modtage evigt liv (se 2 Ne 31:17-20; L&P 14:7).

Forældre, Kirkens ledere og andre hjælper enkeltpersoner til at indgå pagter, når de modtager evangeliets ordinancer. De sikrer sig, at personen forstår den pagt vedkommende vil indgå. Når en person indgår en pagt, hjælper de vedkommende med at holde den. (Se Mosi 18:8-11, 23-26).

3.5.2

Ordinancer

En ordinance er en hellig handling, der udføres med præstedømmemyndighed. Ordinancer har altid været en del af Jesu Kristi evangelium (se 1 Mos 1:28; Moses 6:64-65).

I mange ordinancer indgår personer pagter med Gud. Eksempler er ordinancerne dåb, nadveren, begavelsen og ægteskabsbeseglingen. Ved andre ordinancer, såsom patriarkalske velsignelser eller velsignelser af syge, indgår personer ikke pagter, men de modtager vejledning og styrke til at holde pagter.

Ordinancer har symbolsk betydning, der peger enkeltpersoner mod vor himmelske Fader og Jesus Kristus. I de ordinancer, der omfatter pagter, hjælper symbolikken enkeltpersoner til at forstå de løfter, de indgår og de velsignelser, de modtager gennem deres trofasthed.

Hver ordinance giver enkeltpersoner mulighed for at modtage vidunderlige, åndelige velsignelser. Herren åbenbarede: »Guddommelighedens kraft [tilkendegives] i [præstedømmets] ordinancer« (L&P 84:20). Frelsende og ophøjende ordinancer er afgørende for evigt liv. Se flere oplysninger i 18.1.

Levende personer modtager selv de frelsende og ophøjende ordinancer. Hvor det er muligt vender de tilbage til templet og udfører disse ordinancer stedfortrædende for dem, der er døde. Se flere oplysningerne i kapitel 28 om, hvordan ordinancer udføres for afdøde.

3.6

Præstedømmet og hjemmet

Alle medlemmer af Kirken, der holder sine pagter – kvinder, mænd og børn – velsignes med Guds præstedømmekraft i deres hjem til at styrke sig selv og deres familie (se 3.5). Denne kraft vil hjælpe medlemmer til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse i deres personlige liv og familie (se 2.2).

Mænd, der bærer Det Melkisedekske Præstedømme, kan give deres familiemedlemmer præstedømmevelsignelser til vejledning, helbredelse og trøst. Kirkens medlemmer kan ved behov også søge velsignelser fra deres udvidede familie, omsorgsbrødre eller lokale kirkeledere. Se flere oplysninger om præstedømmevelsignelser i 18.13 og 18.14.