»32. Omvendelse og kirkeråd om medlemskab«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2024.
»32. Omvendelse og kirkeråd om medlemskab«, Kirkens Håndbog.
32.
Omvendelse og kirkeråd om medlemskab
32.0
Indledning
Omvendelse foregår for det meste mellem en enkeltperson, Gud og dem, der er påvirket af en persons synd. Nogle gange må en biskop eller en stavspræsident dog hjælpe kirkemedlemmer i deres bestræbelser på at omvende sig.
Når biskopper og stavspræsidenter hjælper medlemmer med omvendelse, er de kærlige og omsorgsfulde. De følger Frelserens eksempel, som opløftede enkeltpersoner og hjalp dem til at vende sig væk fra synd og vende sig til Gud (se Matt 9:10-13; Joh 8:3-11).
Som beskrevet herunder, er dette kapitel organiseret til at vejlede ledere gennem de vigtige beslutninger og handlinger, der er nødvendige for at hjælpe nogle med at omvende sig fra en alvorlig synd eller for at beskytte andre.
-
Kirkens rolle i at hjælpe en person med omvendelse. Afsnit 32.1-32.4 forklarer Herrens lære om omvendelse og tilgivelse. Disse afsnit forklarer også de tre formål med begrænsninger i eller fratagelse af medlemskab af Kirken. Derudover forklarer de biskoppers og stavspræsidenters rolle i at hjælpe til med omvendelse.
-
Afgør rammerne for at hjælpe en person med at omvende sig. Afsnit 32.5-32.7 giver retningslinjer for afgørelsen om, hvorvidt et råd om medlemskab eller personlig rådgivning er en passende ramme for at hjælpe nogen med at omvende sig.
-
Giv personlig rådgivning. Afsnit 32.8 giver retningslinjer for personlig rådgivning med biskoppen eller stavspræsidenten. Det forklarer også uformelle begrænsninger for medlemskab af Kirken.
-
Udførelse af kirkeråd om medlemskab. Afsnit 32.9-32.14 forklarer, hvem der har ansvaret for råd om medlemskab, hvordan de ledes og de mulige afgørelser. Resultatet af disse afgørelser er også forklaret.
-
Gengivelse af privilegier ved medlemskab af Kirken. Afsnit 32.15-32.17 forklarer, hvordan en person kan få sine privilegier ved medlemskab af Kirken tilbage gennem omvendelse.
Hvis der ikke er angivet andet, gælder henvisninger til stavspræsidenter også for missionspræsidenter. Henvisninger til biskopper henviser også til grenspræsidenter.
Det Første Præsidentskab definerer retningslinjer og processer for omvendelse fra alvorlig synd. Det Første Præsidentskab hjælpes af Kirkens kontor for fortrolige optegnelser. Stavspræsidenten eller biskoppen kan kontakte det kontor med administrative spørgsmål eller spørgsmål om retningslinjer. Dette kontor kan også give instruktioner om, hvordan man indsender anmodninger til Det Første Præsidentskabs kontor. Kontaktinformation findes herunder:
Telefon: +1-801-240-2053 eller +1-800-453-3860, lokal 2-2053
Gratisnummer (GSD-telefon): +1-855-537-4357
KIRKENS ROLLE I AT HJÆLPE EN PERSON MED OMVENDELSE
32.1
Omvendelse og tilgivelse
Herren har sagt, at »intet urent kan arve Himmeriget« (Alma 11:37; se også 3 Ne 27:19). Vores synder gør os urene – uværdige til at dvæle i vor himmelske Faders nærhed. De kan også give os kvaler i dette liv.
Guds lov om retfærdighed kræver en konsekvens, når vi synder (se Alma 42:14, 17-18). Dog kan hans store barmhjertighedsplan »tilfredsstille retfærdighedens krav og [omslutte os] i sikkerhedens arme« (Alma 34:16; se også Mosi 15:9).
For at udføre sin barmhjertighedsplan har vor himmelske Fader sendt sin enbårne Søn, Jesus Kristus, for at sone for vores synder (se Alma 42:15). Jesus led den straf, som retfærdighedens lov kræver for vores synder (se L&P 19:15-19; se også Alma 42:24-25). Gennem dette offer viste både Faderen og Sønnen deres evige kærlighed til os (se Joh 3:16).
Når vi udøver »tro til omvendelse«, tilgiver Gud os og viser os barmhjertighed ved Jesu Kristi forsoning (Alma 34:15; se også Alma 42:13). Når vi er renset og tilgivet, kan vi til sidst arve Guds rige (se Es 1:18; L&P 58:42).
Omvendelse er mere end at ændre sin adfærd. Det er at vende sig bort fra synd og vende sig mod vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det fører til en forandring i hjertet og sindet (se Mosi 5:2; Alma 5:12-14; Helaman 15:7). Gennem omvendelse bliver vi nye mennesker, der atter er forenet med Gud (se 2 Kor 5:17-18; Mosi 27:25-26).
Muligheden for at omvende sig er én af de største velsignelser, vor himmelske Fader har givet os gennem den gave, som hans Søn er.
32.2
Formål med begrænsninger i og fratagelse af medlemskab af Kirken
Når en person bliver døbt, bliver vedkommende en del af »Guds husstand« (Ef 2:19). Dåbspagten indeholder et løfte om at stræbe efter at leve i henhold til Kristi lære og befalinger. Når en person kommer til kort, udøver vedkommende tro på Jesus Kristus og omvender sig, med tillid til hans nåde til at styrke og tilgive.
Hvis et medlem begår en alvorlig synd, hjælper biskoppen eller stavspræsidenten vedkommende med at omvende sig. Som en del af denne proces, kan det være nødvendigt at begrænse adgangen til nogle privilegier ved medlemskab af Kirken i en periode. I nogle situationer kan det være nødvendigt at fratage personens medlemskab i en periode.
Begrænsning eller fratagelse af en persons medlemskab er ikke ment som en straf. Tværtimod er disse handlinger nogle gange nødvendige for at hjælpe en person med at omvende sig og opleve en forandring i hjertet. De giver også en person tid til at forberede sig åndeligt på at forny og overholde sine pagter igen.
Biskoppen eller stavspræsidenten fører tilsyn med begrænsninger for eller fratagelse af medlemskab, som det er beskrevet i 32.5-32.14. Disse handlinger er ledsaget af betingelser om omvendelse. Når en person oprigtigt omvender sig, vil vedkommendes privilegier ved at være medlem af Kirken blive givet tilbage.
Når begrænsninger for eller fratagelse af medlemskab er nødvendige, følger biskoppen eller stavspræsidenten Helligåndens vejledning og instruktionerne i dette kapitel. Han handler i en kærlig ånd (se 32.3).
Begrænsninger for medlemskab af Kirken er kirkelige, ikke civile eller strafferetlige. De påvirker kun en persons værdighedsstatus i Kirken. (Se L&P 134:10).
De tre formål med begrænsninger for eller fratagelse af medlemskab er følgende.
32.2.1
Beskytte andre
Det første formål er at beskytte andre. Nogle gange udgør en person en fysisk eller åndelig trussel. Udnyttende adfærd, fysisk skade, seksuelt misbrug, stofmisbrug, bedrageri og frafald er nogle af de måder, dette kan forekomme på. Med inspiration handler en biskop eller stavspræsident for at beskytte andre, når nogen udgør en trussel på disse og andre alvorlige måder (se Alma 5:59-60).
32.2.2
Hjælp en person med at få adgang til Jesu Kristi forløsende kraft gennem omvendelse
Det andet formål er at hjælpe en person med at trække på Jesu Kristi forløsende kraft gennem omvendelse. Gennem denne proces kan vedkommende igen blive ren og værdig til at modtage alle Guds velsignelser.
Frelseren belærte om, at »et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« er det offer, han kræver for tilgivelse for synd (3 Ne 9:20). Dette omfatter oprigtig anger for synder og deres konsekvenser (se 2 Kor 7:9-10).
Når en person begår en alvorlig synd, kan begrænsninger for medlemskab eller fratagelse af det hjælpe vedkommende til et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, der er nødvendig for at omvende sig, virkelig aflægge synden og forstå konsekvenserne af synd. Denne forståelse kan hjælpe folk til at værdsætte deres pagter med Gud mere og få et ønske om at holde disse pagter i fremtiden.
32.2.3
Beskyt Kirkens omdømme
Det tredje formål er at beskytte Kirkens omdømme. Det kan være nødvendigt at begrænse eller fratage den persons medlemskab af Kirken, hvis vedkommende skader Kirken betydeligt (se Alma 39:11). Kirkens omdømme beskyttes ikke ved at skjule eller bagatellisere alvorlige synder – men ved at adressere dem.
32.3
Rollen som dommer i Israel
Biskopper og stavspræsidenter er kaldet og indsat som dommere i Israel (se L&P 107:72-74). De bærer præstedømmenøglerne til at repræsentere Herren ved at hjælpe medlemmer af Kirken med at omvende sig (se L&P 13:1; 107:16-18).
Ofte hjælper biskopper og stavspræsidenter med omvendelse gennem personlig rådgivning. Denne hjælp kan indbefatte at begrænse nogle privilegier ved medlemskab af Kirken i en periode. (Se 32.8).
Ved nogle alvorlige synder hjælper ledere med omvendelse ved at afholde et råd om medlemskab (se 32.6 og 32.9-32.14). Denne hjælp kan omfatte formelle begrænsninger af nogle privilegier ved medlemskab af Kirken eller fratagelse af en persons medlemskab i en periode (se 32.11.3 og 32.11.4).
Biskopper og stavspræsidenter hjælper medlemmer af Kirken til at forstå, at Gud elsker sine børn. Fordi han ønsker, at de skal være lykkelige og modtage velsignelser, bekymrer han sig også meget om deres lydighed og omvendelse.
Biskopper og stavspræsidenter er kærlige og omsorgsfulde, når de hjælper medlemmer med at omvende sig. Frelserens samspil med kvinden, der blev taget i ægteskabsbrud, er en vejledning (se Joh 8:3-11). Selvom han ikke sagde, at hendes synder var hende tilgivet, så fordømte han hende ikke. I stedet sagde han, at hun ikke skulle synde mere – at hun skulle omvende sig og ændre sit liv.
Disse ledere underviser i, at der er »glæde i himlen over én synder, der omvender sig« (Luk 15:7). De er tålmodige, støttende og positive. De giver håb. De underviser og vidner om, at på grund af Frelserens sonoffer kan alle omvende sig og blive rene.
Biskopper og stavspræsidenter søger Åndens vejledning for at vide, hvordan de skal hjælpe hver person med at omvende sig. Kun ved de mest alvorlige synder har Kirken en fast standard for, hvilke handlinger ledere bør foretage sig (se 32.6 og 32.11). Ikke to situationer er ens. De råd, ledere giver, og den omvendelsesproces, som de faciliterer, skal være inspireret og kan være forskellig for hver person.
Herren kender hver persons omstændigheder, kapacitet og åndelige modenhed. Helligånden vil hjælpe ledere med at afgøre, hvordan de kan hjælpe medlemmer med at foretage de nødvendige ændringer, så de kan blive helet og modstå fristelsen til at gentage synden.
At hjælpe nogen med at omvende sig, vende tilbage til Gud og blive helbredt gennem Jesu Kristi forsoning er én af de mest glædelige oplevelser, en person kan have. Lære og Pagter 18:10-13 forklarer:
»Husk, at sjæles værdi er stor i Guds øjne;
for se, Herren, jeres forløser, led døden i kødet; således led han alle menneskers smerter, for at alle mennesker kunne omvende sig og komme til ham.
Og han er opstået igen fra de døde, for at kunne føre alle mennesker til sig på betingelse af omvendelse.
Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!«
32.4
Bekendelse, fortrolighed og rapportering til de offentlige myndigheder
32.4.1
Bekendelse
Omvendelse kræver, at synder bekendes til vor himmelske Fader. Jesus sagde: »Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43; se også Mosi 26:29).
Når medlemmer af Kirken begår alvorlige synder, indebærer deres omvendelse også bekendelse til deres biskop eller stavspræsident. Han kan dernæst udøve nøglerne til omvendelsens evangelium på deres vegne (se L&P 13:1; 84:26-27; 107:18, 20). Det hjælper dem til at blive helbredt og vende tilbage til evangeliets sti gennem kraften i Frelserens forsoning.
Formålet med bekendelse er at opfordre medlemmer til at lette deres byrder, så de fuldt ud kan søge Guds hjælp til at ændre sig og blive helbredt. Bekendelse fremmer et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (2 Ne 2:7). Frivillig bekendelse viser, at en person ønsker at omvende sig.
Når et medlem bekender, følger biskoppen eller stavspræsidenten retningslinjerne for rådgivning i 32.8. Han søger bønsomt vejledning om den passende måde at hjælpe medlemmet med at omvende sig på (se 32.5). Han overvejer om et råd om medlemskab vil hjælpe. Hvis Kirkens retningslinjer kræver et råd om medlemskab, forklarer han dette (se 32.6 og 32.10).
Nogle gange har et medlem forurettet en ægtefælle eller en anden voksen. Som en del af sin omvendelse bør medlemmet bekende til den person og søge tilgivelse. En ung, der begår en alvorlig synd, opfordres normalt til at rådføre sig med sine forældre.
32.4.2
Alvorlige synder, der ikke bekendes eller som benægtes
En biskop eller stavspræsident hører som regel om en alvorlig synd gennem bekendelse eller fra en anden person. Han kan også modtage tilskyndelser om en alvorlig synd gennem Helligånden. Hvis han føler sig tilskyndet af Ånden om, at en person måske kæmper med synd, kan han aftale et interview. Under interviewet fortæller han om sine bekymringer på en venlig og respektfuld måde. Han undgår på enhver måde at virke beskyldende.
Hvis et medlem benægter at have begået en alvorlig synd, selvom biskoppen eller stavspræsidenten har oplysninger, der støtter det, kan der stadig afholdes et råd om medlemskab. Men en åndelig tilskyndelse er ikke tilstrækkeligt til at afholde et råd (se L&P 10:37). Lederen kan indsamle yderligere oplysninger om nødvendigt. Han følger retningslinjerne i 32.4.3 og 32.10.2.
32.4.3
Indsamling af oplysninger
Før et råd om medlemskab afholdes, indsamler biskoppen eller stavspræsidenten så mange oplysninger, som han skal bruge. Oplysninger, der stammer fra et medlems bekendelse, er som regel tilstrækkeligt. Oplysninger kan også komme fra et familiemedlem, en anden kirkeleder, et offer eller en deltager i synden.
Når der indsamles oplysninger, bør biskoppen eller stavspræsidenten kun bruge metoder, der er passende for en præstedømmeleder. Han bør ikke overvåge en persons hjem eller optage vedkommende uden samtykke. Han bør heller ikke gøre noget, der er ulovligt.
Falske beskyldninger er sjældne, men det forekommer. Præstedømmeledere bør være forsigtige, når der findes begrænsede oplysninger udover én persons udsagn. For eksempel kan et medlem, der er beskyldt for ægteskabsbrud, benægte anklagen. Skrifterne forklarer at »hvert ord imod ham eller hende skal stadfæstes ved to vidner fra kirken« (L&P 42:80). »To vidner« betyder to særskilte oplysningskilder. Dette kan være viden fra en deltager eller en anden pålidelig kilde. Til tider kan en præstedømmeleder være nødt til at vente med at handle, indtil flere oplysninger bliver tilgængelige.
Når en kirkeleder indsamler oplysninger til et råd om medlemskab, bør han stoppe øjeblikkeligt, hvis han finder ud af, at politiet efterforsker medlemmet. Dette gøres for at undgå mulige beskyldninger om, at lederen har hindret en efterforskning. For at få juridisk vejledning om disse situationer i USA og Canada kontakter stavspræsidenter Kirkens juridiske afdeling:
+1-800-453-3860, lokalnummer 2-6301
+1-801-240-6301
Udenfor USA og Canada kontakter stavspræsidenten områdets juridiske rådgivning.
Der afholdes almindeligvis ikke et råd om medlemskab for at behandle forhold, der prøves ved retten, før retten har afsagt en endelig dom. I nogle sager kan det også være passende at udskyde et råd om medlemskab, indtil fristen for at anke er udløbet, eller anken er blevet afvist.
32.4.4
Fortrolighed
Biskopper, stavspræsidenter og deres rådgivere har en hellig pligt til at beskytte alle fortrolige oplysninger, de bliver bekendt med. Disse oplysninger kan komme fra interview, rådgivning eller bekendelser. Denne samme tavshedspligt gælder alle, der deltager i råd om medlemskab. Fortrolighed er vigtigt, da medlemmer måske ikke vil bekende deres synder eller søge vejledning, hvis det, de deler, ikke bliver holdt fortroligt. Brud på fortrolighed forråder medlemmers tillid og gør, at de mister tillid til deres ledere.
I overensstemmelse med deres tavshedspligt må biskopper, stavspræsidenter og deres rådgivere kun dele sådanne oplysninger med følgende:
-
De skal rådføre sig med medlemmets stavspræsident, missionspræsident eller biskop om at afholde et råd om medlemskab eller relaterede emner. Stavspræsidenten kan også rådføre sig med sin tildelte områdehalvfjerdser. Om nødvendigt kan områdehalvfjerdseren henvise stavspræsidenten til områdepræsidentskabet. Kun stavspræsidenten bestemmer, om der skal afholdes et råd eller udfaldet deraf.
-
Personen flytter til en ny menighed (eller præstedømmelederen bliver afløst), mens foranstaltninger for medlemskab eller andre alvorlige bekymringer afventes. I disse tilfælde underretter lederen den nye biskop eller stavspræsident om bekymringerne eller de afventede foranstaltninger (se 32.14.7). Han informerer også lederen, hvis medlemmet udgør en trussel mod andre.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten finder ud af, at et medlem, der bor uden for menigheden eller staven, kan være involveret i en alvorlig synd. I dette tilfælde kontakter han medlemmets biskop i al fortrolighed.
-
Det er nødvendigt at afsløre oplysninger under et råd om medlemskab. Alle oplysninger, der er indsamlet og delt på et råd om medlemskab, er fortrolige.
-
Et medlem kan vælge at give tilladelse til, at lederen deler oplysninger med specifikke personer. Dette kunne omfatte forældre, kirkeledere eller andre, der kan være en støtte. Lederen deler ikke disse oplysninger med nogen, som medlemmet ikke har givet tilladelse til.
-
Det kan være nødvendigt at dele begrænsede oplysninger om afgørelsen ved et råd om medlemskab (se 32.12.2).
I alle andre tilfælde bør lederen henvise til 32.4.5. Disse tilfælde omfatter, når loven kræver det, at en kriminel handling såsom misbrug af børn rapporteres til de offentlige myndigheder.
For at hjælpe ledere med at beskytte andre og overholde loven, tilbyder Kirken hjælp fra uddannede fagfolk. For at modtage denne vejledning skal ledere straks ringe til Kirkens misbrugslinje, hvor denne er tilgængelig (se 32.4.5 og 38.6.2.1). Hvor den ikke er tilgængelig, kontakter stavspræsidenten områdets juridiske rådgivning på områdekontoret.
Kun i én situation bør en biskop eller stavspræsident afsløre fortrolige oplysninger uden først at søge sådan vejledning. Det er når afsløring er nødvendig for at forhindre livstruende eller alvorlige skader, og hvor der ikke er tid til at søge vejledning. I sådanne tilfælde er pligten til at beskytte andre vigtigere end tavshedspligten. Ledere bør kontakte de offentlige myndigheder med det samme.
Hvis ledere tager noter eller kommunikerer med andre elektronisk, værner de om adgang til disse oplysninger. De sletter eller destruerer oplysninger, når de ikke længere har brug for dem. De deler ikke personlige oplysninger unødigt.
Offentlige myndigheder kan udfordre den tavshedspligt, der kræves af en præstedømmeleder. Hvis dette sker i USA og Canada, søger stavspræsidenten juridisk vejledning fra Kirkens juridiske afdeling:
+1-800-453-3860, lokalnummer 2-6301
+1-801-240-6301
Udenfor USA og Canada kontakter stavspræsidenten områdets juridiske rådgivning.
32.4.5
Rapportering til offentlige myndigheder
Nogle mennesker, der omvender sig, har brudt landets love eller straffelove. I nogle tilfælde er myndighederne ikke klar over dette. Biskopper og stavspræsidenter opfordrer medlemmer til at følge loven og rapportere sådanne sager, når det påkræves. Ledere rådgiver også medlemmer til at få kompetent juridisk bistand, når der rapporteres. Kirkens retningslinje er at overholde loven.
Mange steder kræver loven, at præstedømmeledere rapporterer ulovlig adfærd, de bliver bekendt med. For eksempel kræver nogle stater og lande, at misbrug af børn rapporteres til politiet.
I nogle lande har Kirken oprettet en hjælpelinje ved mishandling til at hjælpe biskopper og stavspræsidenter. Disse ledere bør straks ringe til hjælpelinjen om enhver situation, hvori en person måtte være blevet mishandlet – eller er i fare for at blive mishandlet (se 38.6.2.1). Den er tilgængelig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen.
I lande, hvor der ikke er en hjælpelinje, bør en biskop, der hører om misbrug, kontakte sin stavspræsident, som bør søge vejledning hos områdets juridiske rådgivning ved områdekontoret.
Se flere oplysninger om rapportering af misbrug i 38.6.2.1 og 38.6.2.7.
AFGØR RAMMERNE FOR AT HJÆLPE EN PERSON MED AT OMVENDE SIG
32.5
Rammerne for at hjælpe en person med at omvende sig
Når en biskop eller stavspræsident er blevet bekendt med, at et medlem har begået en alvorlig synd, tager han skridt for at beskytte andre. Han søger også Helligåndens vejledning, når han afgør rammerne for at hjælpe en person med at omvende sig og komme Frelseren nærmere.
32.5.1
Oversigt over rammerne
Det følgende skema nævner tre rammer for at hjælpe en person med at omvende sig. Det opsummerer også nogle overvejelser for lederne, når de skal afgøre, hvilke rammer man bruger.
Rammerne for at hjælpe en person med at omvende sig
|
Ramme |
Nogle overvejelser (se også 32.7) |
|---|---|
Ramme Stavens råd om medlemskab | Nogle overvejelser (se også 32.7) |
Ramme Menighedens råd om medlemskab | Nogle overvejelser (se også 32.7)
|
Ramme Personlig rådgivning (se 32.8) | Nogle overvejelser (se også 32.7)
|
Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger fra biskoppen eller stavspræsidenten er nogle gange utilstrækkeligt til at hjælpe en person med at omvende sig. Herren har oprettet råd om medlemskab for at hjælpe en dommer i Israel i disse situationer. (Se 2 Mos 18:12-27; Mosi 26:29-36; L&P 42:80-83; 102). For nogle alvorlige synder kræver Kirkens retningslinjer et råd (se 32.6.1). Når tempelpagter er overtrådt, er det mere sandsynligt, at et råd om medlemskab er nødvendigt (se 32.7.4).
I en menighed assisterer biskoppens rådgivere i råd om medlemskab. I en stav assisterer stavspræsidentens rådgivere. I nogle råd om medlemskab i staven deltager højrådet også (se 32.9.2). I et råd om medlemskab møder biskoprådet eller stavspræsidentskabet personen med en kærlig ånd.
32.5.2
Bestemmelse af rammer og timing
Når det afgøres, hvilke af disse rammer der bedst ville hjælpe en person med at omvende sig, søger ledere Helligåndens vejledning. De overvejer også følgende faktorer:
-
Syndens alvor og Kirkens retningslinjer om, hvorvidt et råd er påkrævet (se 32.6)
-
Personens omstændigheder (se 32.7)
En biskop rådfører sig med stavspræsidenten om specifikke situationer. Han skal have godkendelse fra stavspræsidenten, før han afholder et råd om medlemskab.
Stavspræsidenten kan søge råd fra sin tildelte områdehalvfjerdser om svære sager. Stavspræsidenten skal rådføre sig med områdepræsidentskabet om sager, der er beskrevet i 32.6.3. Det er dog kun stavspræsidenten, der bestemmer, om der skal afholdes et råd for at adressere adfærden. Hvis der afholdes et råd, er det stavspræsidenten eller biskoppen, der bestemmer udfaldet.
Hvis en biskop eller stavspræsident vurderer, at personlig rådgivning er tilstrækkeligt, følger han retningslinjerne i 32.8. Hvis han vurderer, at et råd om medlemskab er nødvendigt, eller hvis Kirkens retningslinjer kræver et råd, følger den, der leder rådet, retningslinjerne i 32.9-32.14.
Før afholdelsen af rådet kan biskoppen eller stavspræsidenten afgøre, at uformelle begrænsninger for medlemskab vil være bedst i en periode. Han afholder rådet, når det ansporer bedst til medlemmets oprigtige omvendelse. Han bør dog ikke udsætte et råd, hvis rådet er nødvendigt for at beskytte andre.
32.6
Syndens alvor og Kirkens retningslinjer
Alvoren af en synd er en vigtig overvejelse, når man afgør, hvilke rammer der bedst vil (1) beskytte andre og (2) hjælpe en person til at omvende sig. Herren har sagt, at han ikke kan »se på synd med den mindste grad af billigelse« (L&P 1:31; se også Mosi 26:29). Hans tjenere må ikke ignorere bevis på alvorlig synd.
Alvorlige synder er overlagte og store brud på Guds love. Kategorier af alvorlige synder er nævnt nedenfor.
De følgende afsnit beskriver, hvornår et råd om medlemskab er påkrævet, hvornår det kan være nødvendigt, og hvornår det ikke er nødvendigt.
32.6.1
Når et råd om medlemskab er påkrævet
Biskoppen eller stavspræsidenten skal afholde et råd om medlemskab, når oplysninger indikerer, at et medlem kan have begået én af de synder, der er beskrevet i dette afsnit. For disse synder er et råd påkrævet, uanset hvad medlemmets niveau af åndelig modenhed og forståelse af evangeliet er.
Se i 32.11 mulige afgørelser for råd, der er sammenkaldt for de synder, der er nævnt i dette afsnit. Uformelle begrænsninger for medlemskab er ikke en mulighed i disse råd.
32.6.1.1
Voldelige handlinger og misbrug
Mord. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis et medlem myrder nogen. Som begrebet anvendes her, er mord det, at man med forsæt, og uden at det kan retfærdiggøres, berøver et menneske livet. Fratagelse af en persons medlemskab af Kirken er påkrævet.
Mord omfatter ikke tjenstlige politi- eller militærhandlinger. En provokeret abort defineres ikke som mord i denne sammenhæng. Hvis døden blev forårsaget af en ulykke eller i selvforsvar eller for at forsvare andre, vil berøvelsen af menneskeliv måske ikke blive betegnet som mord. Dette kan også være gældende i andre situationer, hvis en person for eksempel har begrænset mental kapacitet.
Voldtægt. Et råd om medlemskab er påkrævet ved voldtægt. Som begrebet anvendes her, er voldtægt at gennemtvinge seksuelt samleje eller samleje med nogle, der ikke juridisk kan give samtykke på grund af nedsat mental eller fysisk kapacitet. Som begrebet anvendes her, omfatter voldtægt ikke samtykkende seksuelt samleje mellem to mindreårige personer, der er jævnaldrende.
Dom om seksuelt overgreb. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis et medlem bliver dømt for seksuelt overgreb.
Misbrug af børn eller unge. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis en person misbruger et barn eller en ung, som forklaret i 38.6.2.3.
Misbrug af en ægtefælle eller anden voksen. Der er et helt spektrum for alvoren af misbrugende adfærd. Se 38.6.2.4 for hvornår et råd om medlemskab er påkrævet for misbrug af en ægtefælle eller en anden voksen.
Voldelig mishandlende adfærd. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis en voksen gentagne gange skader mennesker fysisk gennem voldelig adfærd og udgør en trussel for andre.
32.6.1.2
Seksuel umoralitet
Incest. Et råd om medlemskab er påkrævet ved incest, som beskrevet i 38.6.10. Fratagelse af en persons medlemskab af Kirken er næsten altid påkrævet.
Børnepornografi. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis en person er involveret i børnepornografi, som beskrevet i 38.6.6.
Flerkoneri. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis en person bevidst indtræder i et polygamt ægteskab. Nogle polygame ægteskaber kan forekomme i al hemmelighed, hvor en ægtefælle ikke er klar over, at der er én eller flere ægtefæller. Fratagelse af en persons medlemskab af Kirken er påkrævet, hvis en person bevidst indtræder i et polygamt ægteskab.
Seksuelt misbrugende adfærd. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis en voksen gentagne gange skader mennesker seksuelt og udgør en trussel for andre.
32.6.1.3
Svigagtige handlinger
Økonomisk misbrugende adfærd. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis en voksen gentagne gange har skadet mennesker økonomisk og udgør en trussel for andre (se 38.6.2.4). Dette omfatter investeringsbedrageri og lignende aktiviteter. Utilsigtede økonomiske tab, der sker på grund af økonomiske forhold, anses ikke for at være svigagtige. Hvis et sagsanlæg er indblandet, kan præstedømmeledere vælge at vente til resultatet er endeligt. Se 32.6.3.3, hvis et medlem var involveret i underslæb med Kirkens midler eller ejendom.
32.6.1.4
Tillidsbrud
Alvorlig synd, mens man har en fremtrædende stilling i Kirken. Et råd om medlemskab er påkrævet, hvis et medlem begår en alvorlig synd, mens vedkommende har en fremtrædende stilling. Det gælder en generalautoritet, Kirkens øverste ledere, områdehalvfjerdser, tempelpræsident eller tempelpræsidentinde, missionspræsident eller hans hustru, stavspræsident, patriark eller biskop. Dette gælder ikke grenspræsidenter. En grenspræsidents privilegier ved medlemskab af Kirken kan dog blive begrænset eller frataget på samme måde som andre medlemmer.
32.6.1.5
Visse andre handlinger
Dom for kriminel handling. Et råd om medlemskab er i de fleste tilfælde påkrævet, når en person bliver dømt for en kriminel handling.
32.6.2
Når et råd om medlemskab kan være nødvendigt
Et råd om medlemskab kan være nødvendigt i følgende tilfælde.
32.6.2.1
Voldelige handlinger og misbrug
Herren har befalet: »Du må ikke … begå … drab eller gøre noget, der ligner det« (L&P 59:6; fremhævelse tilføjet). Voldelige handlinger og misbrug, der kræver et råd om medlemskab, omfatter (men er ikke begrænset til) de nedenfor nævnte.
Mordforsøg. Overlagt forsøg på at slå nogen ihjel.
Seksuelt misbrug, heriblandt overgreb og chikane. Seksuelt misbrug dækker over en bred vifte af handlinger (se 38.6.18). Et råd om medlemskab kan være nødvendigt for en person, der har begået seksuelt overgreb eller misbrugt nogen. Det er mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen. Se i 38.6.18.3, hvornår et råd er påkrævet.
Misbrug af en ægtefælle eller anden voksen. Der er et helt spektrum for alvoren af misbrugende adfærd (se 38.6.2.4). Et råd om medlemskab kan være nødvendigt for en person, der har begået seksuelt overgreb eller misbrugt en ægtefælle eller en anden voksen. Det er mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen. Se i 38.6.2.4, hvornår et råd er påkrævet.
32.6.2.2
Seksuel umoralitet
Herrens kyskhedslov er afholdenhed fra seksuelle forhold udenfor et lovformeligt ægteskab mellem en mand og en kvinde (se 2 Mos 20:14; L&P 63:16). Et råd om medlemskab kan være nødvendigt for seksuel umoralitet, som beskrevet i 38.6.5). I disse situationer er det mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen. Se i 32.6.1.2, hvornår et råd er påkrævet.
32.6.2.3
Svigagtige handlinger
De ti bud underviser os: »Du må ikke stjæle« og »Du må ikke vidne falsk« (2 Mos 20:15-16). Et råd om medlemskab kan være nødvendigt for handlinger som røveri, indbrud, tyveri, underslæb, mened og bedrageri. I disse situationer er det mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen.
Se i 32.6.1.3, hvornår et råd er påkrævet for svigagtige handlinger. Se 32.6.3.3, hvis et medlem var involveret i underslæb med Kirkens midler eller ejendom. Se 38.8.2 for affinitetsbedrageri.
32.6.2.4
Tillidsbrud
Et råd om medlemskab kan være nødvendigt, hvis et medlem:
-
Begår en alvorlig synd, mens vedkommende besidder en myndighedsposition eller har en tillidspost i Kirken eller lokalsamfundet.
-
Begår en alvorlig synd, der er alment kendt.
I disse situationer er det mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen.
Se i 32.6.1.4, hvornår et råd er påkrævet. Se 32.6.3.3, hvis et medlem var involveret i underslæb med Kirkens midler eller ejendom.
32.6.2.5
Nogle andre handlinger
Kong Benjamin sagde: »Jeg kan ikke fortælle jer alt det, hvori I kan begå synd; for der er forskellige veje og måder, ja, så mange, at jeg ikke kan tælle dem« (Mosi 4:29). Et råd kan være nødvendigt, hvis en person:
-
Udviser et mønster med at begå alvorlige synder (se L&P 82:7).
-
Overlagt svigter familieansvar, herunder at man ikke betaler sit børne- eller ægtefællebidrag.
-
Truer med fysisk vold, hvad enten det er personligt eller online (se 32.2.1).
-
Sælger narkotika.
-
Begår andre alvorlige kriminelle handlinger.
I disse situationer er det mere sandsynligt, at et råd er nødvendigt for at hjælpe et medlem med at omvende sig, hvis vedkommende har brudt tempelpagterne, eller hvis synden var gentagen.
Et råd om medlemskab kan være nødvendigt, hvis et medlem får foretaget, udfører, arrangerer, betaler for eller opfordrer til en abort. Se retningslinjer i 38.6.1.
Når et råd om medlemskab er påkrævet eller kan være nødvendigt
|
Type af synd |
Råd om medlemskab er påkrævet (se 32.6.1) |
Råd om medlemskab kan være nødvendig (se 32.6.2) |
|---|---|---|
Type af synd Voldelige handlinger og misbrug | Råd om medlemskab er påkrævet (se 32.6.1)
| Råd om medlemskab kan være nødvendig (se 32.6.2) |
Type af synd Seksuel umoralitet | Råd om medlemskab er påkrævet (se 32.6.1)
| Råd om medlemskab kan være nødvendig (se 32.6.2)
|
Type af synd Svigagtige handlinger | Råd om medlemskab er påkrævet (se 32.6.1)
| Råd om medlemskab kan være nødvendig (se 32.6.2)
|
Type af synd Tillidsbrud | Råd om medlemskab er påkrævet (se 32.6.1)
| Råd om medlemskab kan være nødvendig (se 32.6.2)
|
Type af synd Visse andre handlinger | Råd om medlemskab er påkrævet (se 32.6.1)
| Råd om medlemskab kan være nødvendig (se 32.6.2)
|
32.6.3
Når stavspræsidenten rådfører sig med områdepræsidentskabet om, hvorvidt et råd om medlemskab eller anden handling er nødvendig
Nogle sager kræver særlig varsomhed og vejledning. For at vide, hvordan han bedst kan hjælpe, skal stavspræsidenten rådføre sig med områdepræsidentskabet om situationer, der er nævnt i dette afsnit. Det er dog kun stavspræsidenten, der bestemmer, om der skal afholdes et råd for at adressere adfærden. Hvis der afholdes et råd, er det stavspræsidenten eller biskoppen, der bestemmer udfaldet.
Hvis et råd om medlemskab afholdes for en af de sager, der er beskrevet i dette afsnit, skal rådets afgørelse være »forbliver værdig«, »formelle begrænsninger for medlemskab« eller »fratagelse af medlemskab«. Det kræver godkendelse fra Det Første Præsidentskab at fjerne formelle begrænsninger eller at genoptage personen i Kirken (se 32.16.1, nummer 9).
32.6.3.1
Anden handling
Hvis et råd om medlemskab ikke afholdes kan andre handlinger være:
-
Uformelle begrænsninger for medlemskab (se 32.8.3).
-
Anmærkning på medlemsoptegnelse (se 32.14.5).
-
Begrænsning for ordinancer, som afholder en person fra at modtage eller udøve præstedømmet eller modtage eller at bruge en tempelanbefaling.
En stavspræsident rådfører sig med områdepræsidentskabet før ét af disse skridt tages.
32.6.3.2
Frafald
Sager om frafald har ofte en indflydelse, der rækker udover menigheds- og stavsgrænser. De skal adresseres hurtigt for at beskytte andre.
Biskoppen rådfører sig med stavspræsidenten, hvis han tror, at et medlems handlinger kan betegnes som frafald. Biskoppen eller stavspræsidenten kan give medlemmet uformelle begrænsninger for medlemskab (se 32.8.3). Stavspræsidenten rådfører sig hurtigt med områdepræsidentskabet. Det er dog kun stavspræsidenten, der afgør om et råd om medlemskab eller andre handlinger er nødvendige.
Som begrebet anvendes her, henviser frafald til et medlem, der gør noget af følgende:
-
Handler gentagne gange i tydelig og overlagt offentlig opposition til Kirken, dens lære eller dens ledere
-
Fortsætter med at undervise i noget, som var det en af Kirkens læresætninger, når det ikke er, efter at være blevet irettesat af biskoppen eller stavspræsidenten.
-
Udviser et mønster om bevidst at arbejde for at svække kirkemedlemmers tro og aktivitet i Kirken.
-
Fortsætter med at følge frafaldne sekters lærdomme, efter at være blevet irettesat af biskoppen eller stavspræsidenten.
-
Formelt tilslutter sig en anden kirke og fremmer dens lærdomme (fuldstændig inaktivitet i Kirken eller at komme i en anden kirke udgør alene ikke frafald. Hvis et medlem tilslutter sig en anden kirke og taler for dens lærdomme, kan det dog være nødvendigt at fratage vedkommendes medlemskab).
Frelseren underviste nefitterne om, at de skulle fortsætte med at betjene en person, der har syndet. »Men hvis han ikke omvender sig, skal han ikke regnes blandt mit folk, at han ikke skal tilintetgøre mit folk« (3 Ne 18:31).
32.6.3.3
Underslæb med Kirkens midler
Hvis et medlem begår underslæb med Kirkens midler eller stjæler noget værdifuldt, der er Kirkens ejendom, rådfører stavspræsidenten sig med områdepræsidentskabet om, hvorvidt et råd om medlemskab eller en anden handling er nødvendig. Ledere overvejer:
-
Omfanget af underslæbet eller det, der er blevet stjålet.
-
Om underslæbet var en engangsbegivenhed eller en gentagelse.
-
Om tilbagebetaling har fundet sted.
-
Personens grad af anger.
-
Medlemmets stilling (se 32.6.1.4 for medlemmer, der har en fremtrædende stilling i Kirken).
Stavspræsidenten rapporterer et af følgende i Hjælpekilder for ledere og sekretærer:
-
Resultatet af et råd om medlemskab
-
At han rådførte sig med områdepræsidentskabet og afgjorde, at et råd om medlemskab ikke var nødvendigt
Hvis Kirkens Revisionsafdeling afgør, at en leder eller kirkeansat har begået underslæb med Kirkens midler eller ejendom, anviser Det Første Præsidentskab generelt, at vedkommendes medlemsoptegnelse vil få en anmærkning. »Leder« defineres som en person, der har en fremtrædende stilling i Kirken, såvel som rådgivere, sekretærer og grenspræsidentskaber. Når omvendelse er færdiggjort kan stavspræsidenten bede om at få anmærkningen fjernet (se 32.14.5 og 34.7.5). En anmærkning betyder ikke, at et råd om medlemskab eller andre handlinger er sket.
32.6.3.4
Enkeltpersoner, der identificerer sig som transkønnet
Biskopper og stavspræsidenter, der arbejder med personer, der identificerer sig selv som transkønnede, bør følge retningslinjerne i 38.6.23.
32.6.4
Når et råd om medlemskab normalt ikke er nødvendigt
Et råd om medlemskab er normalt ikke nødvendigt i følgende tilfælde.
32.6.4.1
Manglende overholdelse af nogle af Kirkens standarder
Et råd om medlemskab afholdes ikke for handlingerne nævnt nedenfor. Men bemærk undtagelsen under sidste punkt.
-
Inaktivitet i Kirken
-
Ikke at opfylde sine pligter i Kirken
-
Ikke at betale tiende
-
Undladelsessynder
-
Onani
-
Ikke at overholde visdomsordet
-
Brug af pornografi, undtagen børnepornografi (som beskrevet i 38.6.6) eller intensivt brug eller afhængighed af pornografi, der har forårsaget en betydelig skade på medlemmets ægteskab eller familie (som beskrevet i 38.6.13).
32.6.4.2
Konkurser og manglende betaling af gæld
Ledere bør ikke bruge råd om medlemskab for at afgøre forretningsstrid. Konkurser og manglende betaling af gæld er ikke grundlag for at afholde et råd om medlemskab. Et råd skal dog afholdes for svigagtige handlinger eller anden alvorlig økonomisk svig (se 32.6.1.3).
32.6.4.3
Civilretslige tvister
Råd om medlemskab afholdes ikke for at afgøre retslige uoverensstemmelser (se L&P 134:11).
32.7
En persons omstændigheder
Herren sagde: »Se, min barmhjertigheds arm er strakt ud mod jer, og hver den, der vil komme, ham vil jeg tage imod; og velsignede er de, der kommer til mig« (3 Ne 9:14). Det er vigtigt at overveje en persons omstændigheder, når man afgør:
-
De passende rammer for at hjælpe vedkommende med at omvende sig fra alvorlige synder (se 32.5 og 32.6).
-
De beslutninger der træffes ved personlig rådgivning eller råd om medlemskab (se 32.8 og 32.11).
Biskopper og stavspræsidenter søger Herrens sind og vilje i hver situation. De overvejer de følgende faktorer, når de afgør, hvilke rammer de vil bruge, og hvad resultatet skal være. Disse faktorer dikterer ikke en bestemt beslutning. De er snarere en hjælp til at træffe en beslutning, som ledere skal træffe bønsomt og vejledt af Ånden.
32.7.1
Syndens omfang
En synds alvor måles på dens omfang. Dette kan omfatte antallet og hyppigheden af synder, der er begået, graden af skade, der er kommet fra dem, og antallet af mennesker, der er blevet såret af dem.
32.7.2
Offerets interesser
Ledere overvejer ofrenes og andres interesser. De kan omfatte en persons ægtefælle eller andre familiemedlemmer. Ledere overvejer også skadens omfang.
32.7.3
Bevis på omvendelse
Åndelig vejledning er påkrævet for at afgøre, om en person har omvendt sig oprigtigt. Sådan omvendelse udvises mere troværdigt ved retskafne handlinger over en periode end ved inderlig sorg under et enkelt interview. Faktorer, der skal overvejes, omfatter:
-
Styrken af troen på Jesus Kristus.
-
Bekendelsens art.
-
Graden af anger.
-
Udbedring over for sårede personer.
-
Overholdelse af retslige krav.
-
Succes med at aflægge synden.
-
Trofast efterlevelse af buddene efter man har syndet.
-
Ærlighed over for kirkeledere og andre.
-
Villighed til at følge kirkelederes råd.
32.7.4
Overtrædelse af tempelpagter
Herren har sagt: »For af ham, til hvem meget er givet, bliver der krævet meget« (L&P 82:3). En person, der har modtaget sin tempelbegavelse, har indgået pagter om at leve efter en højere standard. Overtrædes disse pagter forøger det syndens alvor. Det øger sandsynligheden for, at et råd om medlemskab er nødvendigt.
32.7.5
Tillidspost eller myndighed
Syndens alvor forstørres, hvis den er begået, mens personen havde en tillidspost eller var i en myndighedsposition, som forælder, leder eller lærer.
32.7.6
Gentagelse
Et gentagende mønster af den samme alvorlige synd kan være en indikation på en dybt rodfæstet adfærd eller en afhængighed, der hindrer fremgang mod sand omvendelse. Udover begrænsninger for medlemskab, der kan være nødvendige, kan afvænningsprogrammer og professionel rådgivning være en hjælp (se 32.8.2).
32.7.7
Alder, modenhed og erfaring
Ledere overvejer alder, modenhed og erfaring, når de rådgiver et medlem eller træffer en afgørelse på et råd om medlemskab. Det er ofte passende at udvise mildhed over for dem, der er umodne i evangeliet. Det kan for eksempel være passende at udvise mildhed over for unge medlemmer, der er indblandet i umoralsk adfærd, hvis de aflægger synden og udviser oprigtig omvendelse. Dog kan mere alvorlige skridt være nødvendige, hvis de fortsætter med deres adfærd.
32.7.8
Mental kapacitet
Mental sygdom, afhængighed eller begrænset mental kapacitet undskylder ikke en person, der har begået en alvorlig synd. Dog skal disse faktorer afvejes. Som en del af at hjælpe en person med at omvende sig, søger ledere Herrens vejledning om personens forståelse af evangeliske principper og graden af ansvarlighed.
32.7.9
Frivillig bekendelse
En frivillig bekendelse og bedrøvelse efter Guds vilje viser et ønske om at omvende sig.
32.7.10
Tidsinterval mellem synd og bekendelse
Bekendelse er en del af omvendelse og bør ikke udskydes. Nogle gange efterfølges en synd af en lang periode med genoprettelse og trofast levevis. Hvis et medlem bekender en synd og ikke har gentaget den, kan det være tegn på, at vedkommende har aflagt den. I det tilfælde tjener en bekendelse snarere som fuldendelse end som påbegyndelse af omvendelsesprocessen.
32.7.11
Synder, der involverer medlemmer, der bor i forskellige menigheder eller stave
Nogle gange bor medlemmer, der begår en alvorlig synd sammen, i forskellige menigheder eller stave. I denne situation rådfører stavspræsidenterne sig med hinanden om behovet for begrænsninger for medlemskab eller råd om medlemskab. De drøfter også, om der er grund til, at begrænsningerne eller rådets beslutninger er de samme, eller om der er andre sager, der kan indikere et behov for andre resultater.
GIV PERSONLIG RÅDGIVNING
32.8
Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab
Personlig rådgivning er ofte tilstrækkelig til at beskytte andre og hjælpe en person med at få adgang til den forløsende kraft i Jesu Kristi forsoning gennem omvendelse. Denne rådgivning kan også hjælpe medlemmer med at værne sig mod mere alvorlige synder. Ved personlig rådgivning kan ledere også give uformelle begrænsninger for medlemskab for at hjælpe medlemmet med at omvende sig fra nogle alvorlige synder (se 32.8.3).
Der bør ikke tages let på alvorlige synder (se L&P 1:31). Når tempelpagter overtrædes, er det mere sandsynligt, at et råd om medlemskab er nødvendigt (se 32.7.4).
Nedenfor er der nævnt nogle retningslinjer for at hjælpe ledere med at vide, hvornår rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab er tilstrækkelige (se også 32:7):
-
En person har ikke begået en synd, der kræver et råd om medlemskab (se 32.6.1).
-
En person har frivilligt bekendt og er oprigtigt angerfuld.
-
En person omvender sig fra en alvorlig synd, som vedkommende ikke har begået før.
-
En persons synd har ikke overtrådt tempelpagter.
-
En person har betydelige formildende omstændigheder.
32.8.1
Personlig rådgivning
Følgende retningslinjer gælder, når en biskop eller stavspræsident rådgiver et medlem for at hjælpe vedkommende til at omvende sig.
-
Bed kun om tilstrækkelig oplysning til at kunne afgøre (1) medlemmets holdning til den syndige adfærd og (2) adfærdens art, hyppighed og varighed. Bed ikke om detaljer, der går udover det, der er nødvendigt for at forstå situationen. Stil ikke spørgsmål, der opstår fra personlig nysgerrighed.
-
Spørg hvordan adfærden har påvirket andre.
-
Fokusér på positive forhold, der øger medlemmets omvendelse og hengivenhed til Herren. Tilskynd medlemmet til at gøre specifikke ting, der frembringer en ændring af deres adfærd og hjerte til omvendelse. Tilskynd vedkommende til at komme Frelseren nærmere, søge hans styrke og føle hans forløsende kærlighed.
-
Støt opløftende aktiviteter såsom at bede, studere skrifterne og deltage i kirkemøder. Undervis i, at slægtsforskning og tempeltjeneste kan reducere modstanderens indflydelse. Tilskynd til at tjene andre og dele evangeliet.
-
Tilskynd til at gøre det godt igen over for dem, man har såret med sin synd, og bede om tilgivelse.
-
Tilskynd til at man vender sig bort fra dårlig indflydelse. Hjælp medlemmer til at træffe forebyggende forholdsregler til at modstå specifikke fristelser.
-
Anerkend, at du er en kirkeleder, ikke en professionel terapeut. Nogle medlemmer kan have gavn af terapi udover den rådgivning, du giver. Nogle lider af psykisk sygdom. Råd om nødvendigt medlemmer til at søge hjælp fra kvalificerede læger og psykologer (se 31.3.6).
-
Vær bønsom og søg Åndens vejledning, før der gives uformelle begrænsninger for medlemskab. Nogle medlemmer kan have gavn af at udøve privilegierne ved medlemskab af Kirken snarere end at få dem begrænset.
-
Følg op for at opfordre, opbygge åndelig styrke og føre tilsyn med deres fremgang.
Efter et medlem er gået til bekendelse hos en biskop eller stavspræsident, kan opfølgningsrådgivning ske på flere måder. Lederen kan selv give den. Eller én af hans rådgivere kan give den med medlemmets tilladelse.
Med medlemmets accept, kan en biskop eller stavspræsident give medlemmer af ældsternes kvorum eller Hjælpeforeningen til opgave at hjælpe på specifikke måder. Han kan give Unge Kvinders præsidentskab eller Aronske Præstedømmes kvorumsvejledere til opgave at hjælpe de unge. De, der har fået til opgave at hjælpe, er berettiget til inspiration til at kunne udføre den opgave (se 4.2.6).
Når nogle får til opgave at hjælpe med opfølgningsrådgivning, giver lederen kun oplysninger, der er nødvendige for at kunne hjælpe medlemmet. Personen, der får opgaven, skal opretholde fortroligheden. Vedkommende informerer også biskoppen om medlemmets fremgang og behov.
32.8.2
Hjælp mennesker til at håndtere afhængighed og anvendelse af pornografi
Personlig rådgivning indebærer nogle gange at hjælpe medlemmer med at omvende sig fra synder, der relaterer til eller er forårsaget af afhængighed. Afhængighed kan være stofmisbrug eller en bred vifte af typer af adfærd. Afhængighed skader enkeltpersoner, ægteskaber og familier.
Biskopper kan rådgive medlemmer til at søge hjælp fra Kirkens Helbredelse gennem Frelseren: Afvænningsprogrammet og fra kvalificerede læger og psykologer. Kun Kirkens officielle program bør sponsoreres eller afholdes i kirkebygninger.
Brug af pornografi bliver mere og mere udbredt. Uanset om brugen af pornografi er intensiv eller lejlighedsvis, er den skadelig. Den driver Ånden væk. Det svækker evnen til at trække på den kraft, der kommer fra at holde pagter. Det skader også dyrebare forhold.
Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab er som regel tilstrækkeligt til at hjælpe en person med at omvende sig. Råd om medlemskab afholdes normalt ikke. Se undtagelser i 38.6.6 og 38.6.13. Professionel rådgivning kan hjælpe.
Stavspræsidenter og biskopper støtter familiemedlemmer efter behov. Forældre kan involveres, når man rådgiver unge om brugen af pornografi. Ægtefællen kan involveres, når man rådgiver en gift person.
Mere information om rådgivning af medlemmer, der er involveret med pornografi, kan findes i 38.6.13.
32.8.3
Uformelle begrænsninger for medlemskab
Udover at opfordre til positive handlinger, når han rådgiver, kan en biskop eller stavspræsident uformelt begrænse nogle privilegier ved medlemskab af Kirken i en periode. Hvis disse begrænsninger bruges klogt, kan de hjælpe til omvendelse og åndelig fremgang. De anses for at være uformelle, fordi de ikke noteres på medlemsoptegnelsen.
Uformelle begrænsninger kan vare i et par uger, flere måneder eller længere tid, hvis det er nødvendigt for, at en person kan omvende sig fuldstændigt. I usædvanlige tilfælde kan denne periode vare længere end et år.
Ledere søger Åndens vejledning om, hvilke begrænsninger der bedst vil kunne hjælpe en person med at omvende sig. Det kan omfatte (men er ikke begrænset til) inddragelse af privilegiet til at tjene i en kirkekaldelse, udøve præstedømmet eller at komme i templet. Lederen kan også begrænse personen fra at holde tale, undervise i en lektion eller bede i kirkesammenhæng. Hvis lederen inddrager retten til at komme i templet, annullerer han tempelanbefalingen i Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR).
Deltagelse i nadveren er en vigtig del af at omvende sig. Det bør ikke være den første begrænsning, der pålægges en angerfuld person, der har et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd. Hvis personen har begået en alvorlig synd, kan en leder dog inddrage dette privilegium i en periode.
Ledere fortæller normalt ikke andre om uformelle begrænsninger, medmindre det er et behov for at vide det (se 32.12.2).
Biskoppen eller stavspræsidenten kan fjerne uformelle begrænsninger efter Åndens vejledning, når personen gør specifikke fremskridt mod ægte omvendelse. Hvis medlemmet fortsætter med at synde, kan det hjælpe eller være nødvendigt at afholde et råd om medlemskab.
UDFØRELSE AF KIRKERÅD OM MEDLEMSKAB
Kirkeråd om medlemskab afholdes, når biskoppen eller stavspræsidenten afgør, at det vil være til hjælp, eller når Kirkens retningslinjer kræver det (se 32.6). De afholdes på menigheds-, stavs-, grens-, distrikts- eller missionsniveau. Dette afsnit giver information om, hvordan man skal afholde dem.
32.9
Deltagelse og ansvar
Følgende skema viser, hvem der normalt deltager i råd om medlemskab.
|
Deltagere i råd om medlemskab | |
|---|---|
|
Menighedens råd om medlemskab | Deltagere i råd om medlemskab
|
|
Stavens råd om medlemskab | Deltagere i råd om medlemskab |
32.9.1
Stavspræsident
Stavspræsidenten:
-
Har myndighed over råd om medlemskab i staven, dog afholdes de fleste af disse råd af biskopper.
-
Skal godkende det, før en biskop afholder et råd om medlemskab.
-
Afholder et råd om medlemskab i staven, hvis en mand eller kvinde, som har modtaget begavelsen, sandsynligvis vil få frataget sit medlemskab af Kirken.
-
Kan afholde et råd, hvis et medlem appellerer afgørelsen fra rådet om medlemskab i menigheden.
-
Skal godkende det, før anbefalingen fra menighedens råd om medlemskab om at fratage medlemskab fra en person, der ikke har modtaget begavelsen, er endelig.
32.9.2
Højråd
Medlemmer af højrådet deltager normalt ikke i et råd om medlemskab i staven. Men højrådet kan deltage i svære situationer (se L&P 102:2). For eksempel kan stavspræsidentskabet bede højrådet om at deltage når:
-
Der er modstridende kendsgerninger.
-
De vil være til gavn og give en balance.
-
Medlemmet anmoder om deres deltagelse.
-
Et medlem af stavspræsidentskabet eller hans familie er involveret (se 32.9.7).
32.9.3
Biskop (eller grenspræsident i en stav)
Biskoppen:
-
Har myndighed over menighedens råd om medlemskab.
-
Rådfører sig med stavspræsidenten og får hans accept, før han afholder et råd.
-
Må ikke afholde et råd, hvis en mand eller kvinde, som har modtaget begavelsen, sandsynligvis vil få frataget sit medlemskab af Kirken. I de situationer skal der holdes et råd om medlemskab i staven.
-
Kan inviteres til at deltage i stavens råd om medlemskab for et medlem af menigheden, hvis medlemskab skal gennemgås. Hans deltagelse skal godkendes af stavspræsidenten og personen.
Et råd om medlemskab i en menighed eller gren kan anbefale at fratage en persons medlemskab af Kirken, hvis vedkommende ikke har modtaget begavelsen. Dog er stavspræsidentens godkendelse nødvendig, før afgørelsen er endelig.
Nogle gange afholdes et råd om medlemskab i menigheden for en person, der har modtaget begavelsen, og gennemgangen viser, at medlemmet sandsynligvis vil få frataget sit medlemskab. I disse situationer henviser biskoppen sagen til stavspræsidenten.
32.9.4
Missionspræsident
Missionspræsidenten:
-
Har myndighed over råd om medlemskab i missionsgrene og -distrikter.
-
Skal godkende det, før en distrikts- eller grenspræsident afholder et råd om medlemskab.
-
Afholder et råd om medlemskab, hvis en mand eller kvinde, som har modtaget begavelsen, sandsynligvis vil få frataget sit medlemskab af Kirken. Hvis tid eller afstande forhindrer dette, kan han give én af sine rådgivere til opgave at præsidere over rådet. Han udpeger to andre bærere af Det Melkisedekske Præstedømme til at deltage.
-
Afholder råd om medlemskab for personer, der ikke har modtaget begavelsen, hvor det er muligt. Hvis tid eller afstande forhindrer dette, kan han bemyndige tre bærere af Det Melkisedekske Præstedømme til at afholde det. I de tilfælde vil personens distrikts- eller grenspræsident normalt lede rådet.
-
Kan afholde et råd, hvis et medlem appellerer afgørelsen fra rådet om medlemskab i et distrikt eller en gren.
-
Afholder et råd om medlemskab, hvis en missionær begår en alvorlig synd i missionsmarken, med godkendelse fra en generalautoritet fra Missionsafdelingen (se 32.9.8). Han gennemgår også sagen med et medlem af områdepræsidentskabet og rådfører sig med stavspræsidenten i missionærens hjemstav.
-
Skal godkende det, før en grens eller et distrikts råd om medlemskabs anbefaling om at fratage medlemskab fra en person, der ikke har modtaget begavelsen, er endelig.
Hvis en missionær bekender en alvorlig synd, som vedkommende har begået før sin mission, kontakter missionspræsidenten sin repræsentant i Missionsafdelingen for at få vejledning.
Når en missionspræsident afholder et råd om medlemskab, udpeger han to bærere af Det Melkisedekske Præstedømme til at hjælpe sig. Kun under usædvanlige omstændigheder bør han udpege unge missionærer til at hjælpe. Han følger samme procedure som ved et råd om medlemskab i staven (se 32.10). Et højråd eller distriktsråd deltager dog ikke.
32.9.5
Distrikts- eller grenspræsident i en mission
En distrikts- eller grenspræsident i en mission kan afholde et råd om medlemskab, når han bemyndiges dertil af missionspræsidenten. Distriktsrådet deltager ikke.
Et råd om medlemskab i et distrikt eller en gren kan anbefale at fratage en persons medlemskab af Kirken, hvis vedkommende ikke har modtaget begavelsen. Dog er missionspræsidentens godkendelse nødvendig, før afgørelsen er endelig.
32.9.6
Stavs- eller menighedssekretær
Stavs- eller menighedssekretæren:
-
Tager noter for rådet så længe det er nødvendigt for at kunne indsende formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab.
-
Forbereder formularen, hvis lederen, der ledte rådet, beder om det.
-
Deltager ikke i rådets diskussion eller afgørelse.
32.9.7
Deltagelse under usædvanlige omstændigheder
Hvis en rådgiver i stavspræsidentskabet ikke er i stand til at deltage i et råd om medlemskab, beder stavspræsidenten et højrådsmedlem eller en anden højpræst om at tage hans plads. Hvis stavspræsidenten ikke er i stand til at deltage, kan Det Første Præsidentskab bemyndige en af hans rådgivere til at præsidere i hans sted.
Hvis en rådgiver i biskoprådet er ude af stand til at deltage i et råd om medlemskab, kan biskoppen bede en højpræst i menigheden om at tage hans plads. Hvis biskoppen ikke kan deltage, henviser han sagen til stavspræsidenten, som sammenkalder stavens råd om medlemskab. Biskoppen må ikke udpege en rådgiver til at sammenkalde et råd om medlemskab.
Hvis et råd om medlemskab afholdes for et medlem af biskoppens eller en af hans rådgiveres familie, afholdes det i staven. Hvis det afholdes for et medlem af stavspræsidentens rådgiveres familie, giver stavspræsidenten en anden højpræst til opgave at tage rådgiverens plads. Hvis et råd afholdes for et medlem af stavspræsidentens familie, konsulterer han Det Første Præsidentskabs kontor.
Hvis et medlem modsætter sig biskoppens eller hans rådgiveres deltagelse, afholdes rådet om medlemskab i staven. Hvis et medlem modsætter sig en af stavspræsidentens rådgiveres deltagelse, giver stavspræsidenten en anden højpræst til opgave at tage rådgiverens plads. Hvis medlemmet gør indsigelse mod stavspræsidentens deltagelse, eller hvis stavspræsidenten føler, at han ikke kan være upartisk, rådfører han sig med Det Første Præsidentskabs kontor.
32.9.8
Afgør, hvilken leder der skal afholde et råd under særlige omstændigheder.
Råd om medlemskab afholdes næsten altid i den geografiske kirkeenhed, der har personens medlemsoptegnelse.
Nogle gange er et råd om medlemskab nødvendigt for en person, der flytter. Hvis flytningen sker indenfor den samme stav, rådfører stavspræsidenten sig med biskopperne fra begge menigheder og beslutter, hvor det skal finde sted.
Hvis medlemmet flytter udenfor staven, bør stavspræsidenterne for begge stave rådføre sig med hinanden og beslutte, hvor rådet skal finde sted. Hvis de beslutter, at det skal afholdes i den tidligere menighed eller stav, beholdes medlemsoptegnelsen i den menighed, indtil rådet er gennemført. Ellers overflyttes optegnelsen til den nye menighed. Biskoppen eller stavspræsidenten informerer medlemmets nuværende biskop eller stavspræsident i fortrolighed om, hvorfor et råd er nødvendigt.
Nogle gange er det nødvendigt at afholde et råd for en person, der er midlertidigt væk hjemmefra. For eksempel kan et råd være nødvendigt for en studerende eller en soldat. Biskoppen, hvor medlemmet bor midlertidigt, kan yde midlertidig råd og støtte. Han bør dog ikke afholde et råd om medlemskab, medmindre medlemsoptegnelsen er i hans enhed, og han har rådført sig med biskoppen fra hjemmenigheden.
Nogle gange begår en missionær en alvorlig synd i missionsmarken, der ikke afsløres, før vedkommende er blevet afløst. Biskoppen og stavspræsidenten rådfører sig med hinanden om, hvem af dem, der skal afholde rådet om medlemskab. Én af dem rådfører sig med den tidligere missionspræsident, før han afholder det.
32.10
Procedurer for råd om medlemskab
32.10.1
Giv besked og forbered rådet
Biskoppen eller stavspræsidenten giver medlemmet en skriftlig indkaldelse til det råd om medlemskab, der bliver afholdt for vedkommende. Han underskriver brevet. Det omfatter følgende oplysninger:
»[Biskoprådet eller stavspræsidentskabet] afholder et råd om medlemskab for dig. Rådet afholdes den [dato og tidspunkt] på [sted].
Rådet vil overveje [opsummer overtrædelsen i generelle vendinger, men giv ikke detaljer eller beviser].
Du inviteres til at deltage i rådet og give dit svar. Du kan medbringe skriftlige udtalelser fra personer, der kan give relevant information. Du kan invitere sådanne personer til at tale din sag for rådet, hvis dette godkendes af stavspræsidenten eller biskoppen på forhånd. Du kan også invitere [menighedens hjælpeforeningspræsident eller ældsternes kvorumspræsident] til at være til stede og give støtte.
Alle, der deltager, skal være villige til at respektere rådets respektfulde karakter, heriblandt dets procedure og fortrolighed. Juridiske rådgivere eller støtter, udover de ovennævnte, må ikke være til stede.«
Et sidste afsnit kan være et udtryk for kærlighed, håb og omsorg.
Retningslinjer om, hvem personen kan bede om at tale til rådet, er givet i 32.10.3, nummer 4.
Hvis brevet ikke kan afleveres personligt, kan det sendes som anbefalet brev med anmodning om kvittering.
Biskoppen eller stavspræsidenten fastlægger et råd om medlemskab på et tidspunkt, der er belejligt for personen. Han sikrer sig også, at der er tid til at få udtalelser fra overtrædelsens ofre, hvis de ønsker at give dem (se 32.10.2).
Biskoppen eller stavspræsidenten forbereder medlemmet på rådet ved at forklare formålet med og procedurerne for det. Han forklarer også rådets mulige afgørelser og deres konsekvenser. Hvis et medlem har bekendt en synd, forklarer lederen, at bekendelsen vil blive brugt i rådet om medlemskab.
32.10.2
Udtalelser fra ofre
Når et medlem af Kirken er offer (for eksempel for incest, børnemisbrug, misbrug af ægtefælle eller bedrageri), kontakter biskoppen eller stavspræsidenten personens nuværende biskop eller stavspræsident. Disse ledere afgør, om det ville hjælpe offeret at give dem mulighed for at give en skriftlig udtalelse om overtrædelsen og dets konsekvenser. Disse udtalelser kan læses op til råd om medlemskab (se 32.10.3, nummer 3). Kirkeledere har ikke myndighed til at indlede kontakt med ofre, der ikke er medlem af Kirken.
Enhver kommunikation med et offer med dette formål foretages af dennes nuværende biskop eller stavspræsident. Hvis et offer afgiver en udtalelse, giver denne leder den til biskoppen eller stavspræsidenten, der afholder rådet om medlemskab. Ledere må være omhyggelige med at undgå at forårsage yderligere traumer. Se andre advarsler i 32.4.3.
Enhver forespørgsel om et offer, der er under 18 år, skal foretages gennem barnets forældre eller værger, medmindre dette kan udsætte offeret for fare.
Se oplysninger om, hvordan biskopper og stavspræsidenter får vejledning om misbrug i 32.4.5 og 38.6.2.1.
32.10.3
Ledelse af rådet
Lige inden mødet begynder, fortæller biskoppen eller stavspræsidenten deltagerne, hvem rådet er for, og hvad den rapporterede overtrædelse er. Han forklarer om nødvendigt procedurerne for rådet.
Personen bedes så om at komme ind i lokalet, hvis vedkommende er til stede. Hvis biskoppen er blevet inviteret til at deltage i et råd om medlemskab i staven, bedes han også om at komme ind på dette tidspunkt. Hvis personen har inviteret menighedens hjælpeforeningspræsident eller ældsternes kvorumspræsident til at være til stede og give støtte, bedes vedkommende også om at komme ind i lokalet.
Biskoppen eller stavspræsidenten leder kærligt rådet, som det er beskrevet nedenfor.
-
Han beder en om at åbne med bøn.
-
Han gør rede for den rapporterede overtrædelse. Hvis personen er til stede, giver han vedkommende mulighed for at bekræfte, benægte eller forklare denne redegørelse.
-
Hvis medlemmet bekræfter overtrædelsen, fortsætter biskoppen eller stavspræsidenten til punkt nummer 5 nedenfor. Hvis medlemmet benægter den, fremlægger biskoppen eller stavspræsidenten oplysninger om den. Det kan ske ved at fremlægge pålidelige dokumenter og at læse højt fra skriftlige udtalelser fra ofre (se 32.10.2). Hvis han læser en sådan udtalelse, beskytter han offerets identitet.
-
Hvis medlemmet benægter overtrædelsen, kan vedkommende fremlægge oplysninger for rådet. Dette kan ske skriftligt. Ellers kan medlemmet bede personer, der kan give relevante oplysninger, om enkeltvist at tale til rådet. Sådanne personer bør være medlemmer af Kirken, medmindre biskoppen eller stavspræsidenten på forhånd har godkendt, at et ikke-medlem kan deltage. De venter i et andet lokale, indtil de bliver bedt om at tale. Hver person forlader rådslokalet, når vedkommende er færdig. De skal være villige til at respektere rådets respektfulde karakter, heriblandt dets procedurer og fortrolighed. Medlemmer må ikke have juridiske rådgivere til stede. De må heller ikke have støtter til stede udover dem, der er nævnt i den anden del af dette afsnit.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten kan stille medlemmet spørgsmål på en høflig og respektfuld måde. Han må også stille spørgsmål til andre personer, som medlemmet har bedt om at give oplysninger. Rådgivere i biskoprådet eller stavspræsidentskabet må også stille spørgsmål. Spørgsmål bør være korte og forholde sig til væsentlige kendsgerninger.
-
Efter alle relevante oplysninger er blevet fremlagt, beder biskoppen eller stavspræsidenten medlemmet om at forlade lokalet. Sekretæren bedes også om at forlade lokalet, medmindre højrådet har deltaget i et råd om medlemskab i staven. Hvis medlemmets biskop er til stede ved et råd om medlemskab i staven, bedes han forlade lokalet. Hvis hjælpeforeningspræsidenten eller ældsternes kvorumspræsident har været til stede for at give støtte, bedes vedkommende også om at forlade lokalet.
-
Biskoppen og stavspræsidenten beder om kommentarer eller indsigt fra sine rådgivere. Hvis højrådet har deltaget i et råd om medlemskab i staven, beder han om deres kommentarer og indsigt.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten søger bønsomt Herrens vilje i sagen med sine rådgivere. Kun stavspræsidenten og hans rådgivere eller biskoppen og hans rådgivere bør være i lokalet på dette tidspunkt. Hvis et råd om medlemskab omfatter højrådet, går stavspræsidentskabet normalt ind på stavspræsidentens kontor.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten fortæller sine rådgivere om sin afgørelse og beder dem om at støtte den. Hvis et råd om medlemskab i staven omfatter højrådet, vender stavspræsidentskabet tilbage til lokalet og beder højrådet om at støtte den. Hvis en rådgiver eller et medlem af højrådet har en anden holdning, lytter biskoppen eller stavspræsidenten og forsøger at løse forskelligheder. Den præsiderende leder har ansvaret for afgørelsen.
-
Han beder personen om at komme ind i lokalet igen. Hvis sekretæren blev bedt om at forlade lokalet, bliver han også bedt om at komme ind. Hvis medlemmets biskop er til stede ved et råd om medlemskab i staven, bedes han også om at komme ind i lokalet. Hvis hjælpeforeningspræsidenten eller ældsternes kvorumspræsident har været til stede for at give støtte, bedes vedkommende også om at komme ind i lokalet igen.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten meddeler kærligt rådets afgørelse. Hvis beslutningen er formelt at begrænse personens privilegier ved medlemskab af Kirken eller fratagelse af medlemskab, forklarer han disse forhold (se 32.11.3 og 32.11.4). Han forklarer også, hvordan begrænsningerne overvindes og giver anden instruktion og råd. En biskop eller stavspræsident kan også holde pause i rådet for at søge mere vejledning eller information, før han træffer en beslutning. Hvis dette er tilfældet, forklarer han dette.
-
Han forklarer personens ret til at appellere (se 32.13).
-
Han beder en om at slutte med bøn.
Hvad enten personen er til stede eller ej, informerer biskoppen eller stavspræsidenten vedkommende om afgørelsen, som det er forklaret i 32.12.1.
Ingen deltager i et råd om medlemskab må foretage lyd-, video- eller skriftlige optagelser. En sekretær må tage noter til at forberede Rapport over kirkeråd om medlemskab. Men disse noter bør ikke være en ordret optegnelse eller transskribering. Efter rapporten er færdig, destruerer han straks alle noter.
32.11
Afgørelser fra råd om medlemskab
Alle afgørelser fra råd om medlemskab bør være vejledt af Ånden. De bør afspejle den kærlighed og det håb, som Frelseren giver dem, der omvender sig. Mulige afgørelser er beskrevet nedenfor. Når disse afgørelser træffes, overvejer lederne de omstændigheder, der er beskrevet i 32.7.
Efter et råd om medlemskab indsender biskopper eller stavspræsidenter formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab gennem LCR (se 32.14.1).
Mulige afgørelser fra råd om medlemskab er beskrevet i de følgende afsnit.
32.11.1
Forbliver værdig
I nogle tilfælde kan en person være uskyldig og forbliver værdig. I nogle tilfælde kan en person have begået en synd, omvendt sig oprigtigt og være værdig. Biskoppen eller stavspræsidenten kan give råd og advare mod fremtidige handlinger. Efter rådet fortsætter han med at støtte efter behov.
32.11.2
Personlig rådførelse med biskoppen eller stavspræsidenten
I nogle råd om medlemskab kan ledere afgøre, at medlemmet ikke har opført sig værdigt – men at formelle begrænsninger for medlemskab ikke er berettigede. I disse tilfælde kan rådet beslutte, at personen bør modtage personlig rådgivning og irettesættelse fra biskoppen eller stavspræsidenten. Denne rådgivning kan omfatte uformelle begrænsninger for medlemskab som beskrevet i 32.8.3.
Personlig rådgivning og uformelle begrænsninger for medlemskab er ikke en mulighed for de synder, der er nævnt i 32.6.1.
32.11.3
Formelle begrænsninger for medlemskab
I nogle råd om medlemskab kan ledere beslutte, at det er bedst formelt at begrænse en persons privilegier ved medlemskab af Kirken i en periode. Formelle begrænsninger kan være tilstrækkelige for synder, der ikke hører til de mest alvorlige synder eller situationer, hvor medlemskab skal fratages (se 32.11.4).
De, der har formelle begrænsninger for medlemskab, er stadig medlemmer af Kirken. Deres privilegier ved medlemskab af Kirken er dog begrænsede på følgende måder:
-
De må ikke komme i templet. Dog kan de blive ved med at bære tempelklædningen, hvis de har modtaget deres begavelse. Hvis medlemmet har en tempelanbefaling, annullerer lederen den i LCR.
-
De må ikke udøve præstedømmet.
-
De må ikke nyde nadveren eller deltage i at opretholde Kirkens ledere.
-
De må ikke holde en tale, undervise eller bede i kirkesammenhænge. De må heller ikke tjene i en kirkekaldelse.
De opfordres til at deltage i kirkemøder og -aktiviteter, hvis de opfører sig pænt. De opfordres også til at betale tiende og offerydelser.
Biskoppen eller stavspræsidenten kan tilføje yderligere betingelser, som for eksempel at holde sig fra pornografisk materiale og anden ugudelig påvirkning. Han tilføjer som regel positive betingelser. De kan være regelmæssig kirkedeltagelse, regelmæssig bøn og studium af skrifterne og andre kirkematerialer.
Hvis en persons privilegier ved medlemskab af Kirken er formelt begrænsede, noteres det på medlemsoptegnelsen.
Tidsrammen for formelle begrænsninger er normalt mindst ét år og kan være længere. Når medlemmer gør specifik fremgang mod ægte omvendelse, afholder biskoppen eller stavspræsidenten endnu et råd for at overveje, om begrænsningerne skal fjernes (se 32.6.1). Hvis et medlem fortsætter i et syndsmønster, kan lederen afholde endnu et råd for at overveje andre metoder.
32.11.4
Fratagelse af medlemskab
I nogle råd om medlemskab kan ledere beslutte, at det er bedst at fratage en person sit medlemskab af Kirken i en periode (se Mosi 26:36; Alma 6:3; Moro 6:7; L&P 20:83).
Fratagelse af en persons medlemskab af Kirken er påkrævet for mord (som beskrevet i 32:6.1.1) og polygami (som forklaret i 32.6.1.2). Det er næsten altid påkrævet for incest som forklaret i 32.6.1.2 og 38.6.10.
Som vejledt af Ånden kan fratagelse af en persons medlemskab også være nødvendigt for følgende:
-
For dem, hvis adfærd udgør en alvorlig trussel for andre.
-
For dem, der har begået særligt alvorlige synder.
-
For dem, der ikke viser tegn på omvendelse for alvorlige synder (se overvejelser i 32.7).
-
For dem, der har begået særligt alvorlige synder, der skader Kirken.
Et råd om medlemskab i en menighed, gren eller distrikt kan anbefale at fratage en person sit medlemskab af Kirken, hvis vedkommende ikke har modtaget sin tempelbegavelse. Dog skal stavs- eller missionspræsidenten godkende det, før beslutningen er endelig.
De, der har fået deres medlemskab af Kirken frataget, nyder ingen af privilegierne ved medlemskab af Kirken.
-
De må ikke komme i templet eller bære tempelklædningen. Hvis personen har en tempelanbefaling, annullerer lederen den i LCR.
-
De må ikke udøve præstedømmet.
-
De må ikke nyde nadveren eller deltage i at opretholde Kirkens ledere.
-
De må ikke holde en tale, undervise eller bede i kirkesammenhænge eller lede en kirkeaktivitet. De må heller ikke tjene i en kirkekaldelse.
-
De må ikke betale tiende eller offerydelser.
De opfordres til at deltage i kirkemøder og -aktiviteter, hvis de opfører sig pænt.
De, hvis medlemskab af Kirken er blevet dem frataget, kan tages i betragtning til genoptagelse ved dåb og bekræftelse. Normalt skal de først udvise oprigtig omvendelse i mindst ét år. Biskoppen eller stavspræsidenten afholder endnu et råd om medlemskab for at overveje genoptagelse (se 32.16.1)
Afgørelser og konsekvenser af et råd om medlemskab
|
Afgørelse |
Konsekvenser |
|---|---|
Afgørelse Forbliver værdig (se 32.11.1) | Konsekvenser
|
Afgørelse Personlig rådførelse med biskoppen eller stavspræsidenten (se 32.11.2) | Konsekvenser
|
Afgørelse Formelle begrænsninger for medlemskab (se 32.11.3) | Konsekvenser
|
Afgørelse Fratagelse af medlemskab (se 32.11.4) | Konsekvenser
|
32.11.5
Spørgsmål om afgørelser i vanskelige sager
Biskopper henviser alle spørgsmål om håndbogens retningslinjer for råd om medlemskab til stavspræsidenten.
Stavspræsidenten kan søge råd fra sin tildelte områdehalvfjerdser om svære sager. Stavspræsidenten skal rådføre sig med områdepræsidentskabet om sager, der er beskrevet i 32.6.3. Stavspræsidenten bør dog ikke spørge en områdehalvfjerdser eller generalautoritet om, hvad han skal beslutte i vanskelige sager. Stavspræsidenten bestemmer, om der skal afholdes et råd for at adressere adfærden. Hvis der afholdes et råd, er det stavspræsidenten eller biskoppen, der bestemmer udfaldet.
32.11.6
Det Første Præsidentskabs myndighed
Det Første Præsidentskab har endelig myndighed over alle begrænsninger og fratagelse af medlemskab af Kirken.
32.12
Meddelelser og bekendtgørelser
Afgørelsen fra et råd om medlemskab kommunikeres til personen – og til andre om nødvendigt – som beskrevet nedenfor.
32.12.1
Underrettelse af en person om afgørelsen
Biskoppen eller stavspræsidenten fortæller som regel personen om udfaldet af rådet, når det afsluttes. Han kan dog holde pause i rådet for at søge mere vejledning eller information, før han træffer en beslutning.
Et råd om medlemskab i en menighed, gren eller distrikt kan anbefale at fratage en person sit medlemskab af Kirken, hvis vedkommende ikke har modtaget tempelbegavelsen. Dog skal stavs- eller missionspræsidenten godkende det, før beslutningen er endelig.
Biskoppen eller stavspræsidenten forklarer afgørelsens konsekvenser som beskrevet i 32.11. Som regel rådgiver han også om betingelserne for omvendelse, så begrænsninger kan fjernes eller personen kan genoptages i Kirken.
Biskoppen eller stavspræsidenten giver straks personen skriftlig meddelelse om afgørelsen og dens konsekvenser. Denne meddelelse består af en generel erklæring om, at handlingen er blevet foretaget på grund af opførsel, der er i modstrid med Kirkens love og orden. Det indeholder også råd om at få begrænsninger på medlemskab fjernet eller genoptagelse i Kirken. Det bør informere personen om, at vedkommende kan appellere afgørelsen (se 32.13).
Hvis personen ikke deltager i rådet, er det tilstrækkeligt at informere vedkommende skriftligt. Biskoppen eller stavspræsidenten kan også mødes personligt med personen.
Biskoppen eller stavspræsidenten giver ikke personen en kopi af formularen Rapport om råd om medlemskab.
32.12.2
Underrettelse af andre om en afgørelse
Hvis en biskop eller stavspræsident uformelt begrænser en persons privilegier ved medlemskab i personlig rådgivning, informerer han normalt ikke andre om dette (se 32.8.3). Disse ledere kommunikerer dog med hinanden om uformelle begrænsninger, når de hjælper medlemmer.
Hvis en persons privilegier ved medlemskab er begrænset formelt eller er frataget i et råd om medlemskab, kommunikerer biskoppen eller stavspræsidenten kun beslutningen til dem, der skal vide det. Følgende retningslinjer er gældende.
-
Han overvejer ofres og potentielle ofres behov samt personens families følelser.
-
Han fortæller ikke om afgørelsen, hvis personen appellerer den. Han kan dog fortælle, at den appelleres, hvis han føler, det er nødvendigt for at beskytte potentielle ofre. Han kan også fortælle det for at støtte ofrenes heling (selvom han ikke oplyser ofrenes navne) eller for at beskytte Kirkens omdømme.
-
Efter behov kommunikerer biskoppen afgørelsen fortroligt med medlemmer af menighedsrådet. Dette er for at informere ledere, der måske anser personen for at være til rådighed til en kaldelse, til at undervise eller bede bønner og holde taler. Det kan også anspore ledere til at yde ekstra omsorg og støtte til medlemmet og vedkommendes familie.
-
Med stavspræsidentens godkendelse kan biskoppen kommunikere afgørelsen til møder i ældsternes kvorum og Hjælpeforening i menigheden, hvis situationen omfatter:
-
Misbrugende adfærd, der kan true andre.
-
Undervisning i falske lærdomme eller anden form for frafald.
-
Åbenlyse synder, såsom flerkoneri eller brug af lærdomme fra en kult for at tiltrække følgere.
-
Offentligt at modsige sig Kirkens lokale eller øverste lederes handlinger eller lærdomme.
-
-
I sådanne tilfælde kan stavspræsidenten også bemyndige kommunikation til medlemmer i andre menigheder i staven.
-
I nogle tilfælde kan biskoppen eller stavspræsidenten føle, at det ville være bedst at underrette nogle af eller alle ofrene og deres familie om, at der er blevet afholdt et råd om medlemskab for personen. Han gør dette gennem dennes biskop eller stavspræsident.
-
Hvis en persons misbrugende tendenser sætter andre i fare, kan biskoppen eller stavspræsidenten advare for at beskytte andre. Han afslører ikke fortrolige oplysninger og spekulerer ikke.
-
I alle andre tilfælde begrænser biskoppen eller stavspræsidenten al kommunikation til en generel udtalelse. Han siger kun, at personens privilegier ved medlemskab af Kirken er blevet begrænset eller frataget på grund af opførsel, der er i strid med Kirkens love og orden. Han beder dem, der er til stede, om ikke at tale om det. Han spørger ikke, om de støtter eller er imod handlingen.
-
Hvis et medlem er værdig efter et råd om medlemskab (se 32.11.1), kan biskoppen eller stavspræsidenten kommunikere dette for at undgå rygter.
32.12.3
Formidling af frasigelse af medlemskab
I nogle tilfælde kan en biskop være nødt til at melde ud, at en person har frasagt sig sit medlemskab af Kirken (se 32.14.9). Biskoppen giver ikke andre detaljer.
32.13
Appel af en afgørelse
Et medlem kan appellere en afgørelse fra et råd om medlemskab i menigheden inden 30 dage. Stavspræsidenten afholder et råd om medlemskab i staven for at tage stilling til appellen. Han kan også bede en biskop om at sammenkalde rådet igen og genoverveje afgørelsen, særligt hvis der ikke er nye oplysninger.
Et medlem kan appellere en afgørelse fra et råd om medlemskab i staven ved at skrive et brev til Det Første Præsidentskab inden 30 dage. Medlemmet giver brevet til stavspræsidenten, der indsender det til Det Første Præsidentskab.
I en mission kan et medlem appellere en afgørelse fra et råd om medlemskab i grenen eller distriktet til missionspræsidenten inden 30 dage. Missionspræsidenten afholder et råd om medlemskab i missionen for at tage stilling til appellen. Hvis tid eller afstand forhindrer ham i at gøre dette, følger han instruktionerne i 32.9.4.
Hvis en missionspræsident ledte rådet, kan medlemmet appellere afgørelsen ved at skrive et brev til Det Første Præsidentskab inden 30 dage. Medlemmet giver brevet til missionspræsidenten, der indsender det til Det Første Præsidentskab.
Personen, der appellerer en afgørelse, angiver skriftligt de påståede fejl eller uretfærdigheder i proceduren eller afgørelsen.
Hvis et råd om medlemskab afholdes for at overveje en appel, er der to mulige afgørelser:
-
Fastholdelse af den første afgørelse.
-
Tilpasning af den første afgørelse.
Afgørelser fra Det Første Præsidentskab er endelige og kan ikke appelleres igen.
32.14
Rapporter og medlemsoptegnelser
32.14.1
Rapport over kirkeråd om medlemskab
Efter et råd om medlemskab indsender biskoppen eller stavspræsidenten formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab gennem LCR. Han kan bede sekretæren om at forberede rapporten. Han sikrer sig, at der ikke opbevares nogle fysiske eller elektroniske kopier af formularen lokalt. Han sikrer sig også, at alle noter, der er brugt til at forberede rapporten, straks destrueres.
32.14.2
Formelle begrænsninger for medlemskab
Formelle begrænsninger for medlemskab noteres på en persons medlemsoptegnelse. Kirkens hovedsæde laver denne anmærkning, når de har modtaget Rapport over kirkeråd om medlemskab. Når et medlem har omvendt sig, skal lederen afholde endnu et møde, for at overveje at fjerne disse begrænsninger (se 32.16.1).
32.14.3
Optegnelser efter fratagelse af en persons medlemskab af Kirken.
Hvis en person har fået frataget sit medlemskab, fjerner Kirkens hovedsæde medlemsoptegnelsen efter at have modtaget Rapport over kirkeråd om medlemskab. Hvis personen ønsker det, hjælper ledere vedkommende til at blive genoptaget i Kirken ved dåb og bekræftelse (se 32.6.1).
32.14.4
Optegnelser efter genoptagelse i Kirken
Efter en person er genoptaget i Kirken, indsender biskoppen formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab. Der laves ikke en Attest for dåb og bekræftelse. Dåben og bekræftelsen optegnes derimod på formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab.
Hvis medlemmet ikke havde modtaget begavelsen, tildeler Kirkens hovedsæde en medlemsoptegnelse, der viser vedkommendes oprindelige dato for dåb og andre ordinancer. Optegnelsen henviser på ingen måde til tabet af medlemskab af Kirken.
Hvis medlemmet havde modtaget begavelsen, opdaterer Kirkens hovedsæde medlemsoptegnelsen til at vise den nye dato for dåb og bekræftelse. Denne optegnelse indeholder også beskeden: »Gengivelse af velsignelser nødvendig.« Efter medlemmets velsignelser er gengivet (se 32.17.2), opdateres medlemsoptegnelsen, så den viser den oprindelige dato for dåb og andre ordinancer. Den henviser på ingen måde til tabet af medlemskab af Kirken.
32.14.5
Medlemsoptegnelser med anmærkninger
Bemyndiget af Det Første Præsidentskab laver Kirkens hovedsæde en anmærkning på personens medlemsoptegnelse i de situationer, der er nævnt nedenfor.
-
Biskoppen eller stavspræsidenten indsender formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab, der indikerer, at personens medlemskab blev begrænset formelt eller frataget for én af de følgende grunde:
-
Incest
-
Seksuelt misbrug af et barn eller ung person eller seksuel udnyttelse eller alvorlig fysisk eller følelsesmæssigt misbrug af et barn eller ung person.
-
Indblanding i børnepornografi som beskrevet i 38.6.6
-
Flerkoneri
-
Voksen sexforbryderisk adfærd
-
Underslæb med Kirkens midler eller tyveri af Kirkens ejendom (se 32.6.3.3)
-
Misbrug af Kirkens velfærd
-
Truende adfærd (såsom seksuel, voldelig eller økonomisk) eller adfærd, der skader Kirken
-
-
Biskoppen eller stavspræsidenten indsender en skriftlig meddelelse om, at personen:
-
Har indrømmet en af de handlinger, der er nævnt ovenfor.
-
Er blevet dømt for en forbrydelse, der omfatter én af handlingerne nævnt ovenfor.
-
Er fundet skyldig i en civilretslig bedragerisk handling eller andre ulovlige aktiviteter, der har med ovennævnte handlinger at gøre.
-
-
Eftersom nogle præstedømmeordinancer er baseret på køn, indsender biskoppen og stavspræsidenten en anmodning om at lave en anmærkning på optegnelsen for en person, der bevidst har skiftet væk fra sit biologiske køn ved fødslen (se 38.6.23)
Hvis en biskop modtager en medlemsoptegnelse med en anmærkning, følger han instruktionerne i anmærkningen.
Kun Det Første Præsidentskab kan bemyndige at fjerne en anmærkning fra en medlemsoptegnelse. Hvis stavspræsidenten anbefaler at fjerne en anmærkning, bruger han LCR (se 6.2.3). Det Første Præsidentskabs kontor underretter ham om, hvorvidt anbefalingen er godkendt eller ej.
32.14.6
Indberetning om tyveri af Kirkens midler
Hvis en persons medlemskab er begrænset på grund af underslæb med Kirkens midler, indberetter biskoppen eller stavspræsidenten dette som beskrevet i 34.7.5.
32.14.7
Tilbageholdelse af medlemsoptegnelser
Nogle gange flytter et medlem af Kirken, før foranstaltninger for medlemskab eller andre alvorlige bekymringer er afklaret. Nogle gange er en biskop nødt til at dele information med den nye biskop, før han overflytter medlemsoptegnelsen til den nye enhed. I disse tilfælde kan biskoppen (eller sekretæren, hvis han er bemyndiget) påføre en flytterestriktion på medlemsoptegnelsen. Optegnelsen forbliver i enheden, indtil biskoppen (eller sekretæren, hvis han er bemyndiget) fjerner restriktionen. Dette giver biskoppen mulighed for at kommunikere om bekymringer og information.
32.14.8
Medlemsoptegnelser for personer i fængsel
Nogle medlemmer er blevet dømt for en forbrydelse og sidder fængslet. Biskoppen eller stavspræsidenten i den enhed, hvor personen boede, da forbrydelsen blev begået, går videre med enhver nødvendig handling for formelle begrænsninger for eller fratagelse af medlemskab. Hvis privilegierne ved medlemskab var begrænsede, fremsender lederen (eller sekretæren, hvis han er bemyndiget) medlemsoptegnelsen til den enhed, hvor personen er fængslet. Hvis medlemskabet er blevet frataget, kontakter biskoppen eller stavspræsidenten denne enheds leder. (Se 32.15).
32.14.9
Anmodning om frasigelse af medlemskab
Hvis et medlem beder om at frasige sig sit medlemskab af Kirken, rækker biskoppen ud for at se, om vedkommende er villig til at tale om bekymringerne og prøve at løse dem. Biskoppen og medlemmet kan også rådføre sig med stavspræsidenten. Lederen sikrer sig, at medlemmet forstår følgende konsekvenser ved at frasige sig sit medlemskab af Kirken:
-
Det ophæver alle ordinancer.
-
Det fjerner alle privilegier ved medlemskab af Kirken.
-
Genoptagelse ved dåb og bekræftelse kan kun ske efter et grundigt interview og i mange tilfælde et råd om medlemskab (se 32.16.2).
-
En person, der tidligere har modtaget begavelsen, kan kun gengives templets og præstedømmets velsignelser med godkendelse fra Det Første Præsidentskab og efter mindst ét helt år efter genoptagelse (se 32.17.2).
Hvis et medlem stadig ønsker at frasige sig sit medlemskab af Kirken, giver vedkommende biskoppen en skriftlig og underskrevet anmodning. Biskoppen indsender anmodningen til stavspræsidenten gennem LCR. Stavspræsidenten gennemgår så og indsender anmodningen gennem det system. Ledere bør handle hurtigt på anmodninger.
En person kan også frasige sig sit medlemskab ved at sende en underskrevet anmodning til Kirkens hovedsæde med vidnebekræftelse.
En mindreårig, der ønsker at frasige sig sit medlemskab af Kirken, følger samme procedure som voksne med én undtagelse: Den skriftlige anmodning skal underskrives af den mindreårige (hvis denne er over 8 år) samt af mindst én forælder eller værge, der har forældremyndighed over den mindreårige.
Hvis et medlem, der frasiger sig sit medlemskab, truer med sagsanlæg mod Kirken eller dens ledere, følger stavspræsidenten instruktionerne i 38.8.23.
En anmodning om frasigelse af medlemskab bør behandles som sådan, selv om præstedømmeledere har oplysninger om en alvorlig synd. Enhver information om uafklarede synder noteres på anmodningen, der bliver indsendt gennem LCR. Dette giver præstedømmeledere mulighed for at løse sådanne sager i fremtiden, hvis personen ansøger om genoptagelse i Kirken (se 32.16.2).
En præstedømmeleder bør ikke anbefale, at man frasiger sig sit medlemskab af Kirken for at undgå at afholde et råd om medlemskab.
Ledere fortsætter med at yde omsorg for dem, der frasiger sit medlemskab, medmindre de anmoder om ingen kontakt.
GENGIVELSE AF PRIVILEGIER VED MEDLEMSKAB AF KIRKEN
Hvis en persons privilegier ved medlemskab af Kirken er blevet begrænset eller frataget, yder ledere omsorg og støtter personen i det omfang, vedkommende tillader. Dette afsnit forklarer, hvordan disse privilegier kan gengives.
32.15
Fortsæt med at yde omsorg
Biskoppens eller stavspræsidentens rolle som almindelig dommer slutter ikke, når et medlem har fået begrænsninger på medlemskab eller har fået frataget sit medlemskab af Kirken. Han fortsætter med at yde omsorg i det omfang, personen tillader, så vedkommende igen kan nyde velsignelserne ved at være medlem af Kirken. Biskoppen mødes regelmæssigt med personen, og hvor det kan hjælpe og er relevant, vedkommendes ægtefælle. Frelseren lærte nefitterne:
»[I skal] ikke støde ham ud af … jeres tilbedelsessteder, for sådanne skal I fortsætte med at betjene, for I ved ikke, om de ikke vil vende tilbage og omvende sig og komme til mig med hjertets faste forsæt, og jeg skal helbrede dem; og I skal være midlet til at bringe frelse til dem« (3 Ne 18:32).
Tiden lige efter, at en persons medlemskab er blevet begrænset eller frataget, er svær og kritisk for personens familie. Ledere bør tage hensyn til dem og opmuntre og hjælpe familien.
Biskoppen sikrer, at omsorgsfulde medlemmer gives til opgave at yde omsorg for en person, hvis medlemskab af Kirken er blevet begrænset eller frataget, i den udstrækning personen tillader dette. De yder også omsorg for andre familiemedlemmer. Personer, der har begrænsninger på sit medlemskab, kan få gavn af at deltage i indeksering (se 25.4.3).
Hvis personen flytter fra menigheden, informerer biskoppen den nye biskop og forklarer, hvad der stadig skal ske, for at begrænsningerne på medlemskab af Kirken kan blive fjernet. Hvis personens medlemskab af Kirken er blevet frataget eller personen har frasagt sig det, fortsætter biskoppen den samme kontakt, hvis personen har givet tilladelse til hjælp fra kirkeledere.
32.16
Ophævelse af formelle begrænsninger eller genoptagelse i Kirken
32.16.1
Råd om medlemskab for ophævelse af formelle begrænsninger eller genoptagelse af en person
Når privilegier ved medlemskab af Kirken er begrænset eller frataget i et råd om medlemskab, skal der afholdes et andet råd for at overveje at fjerne begrænsningerne eller genoptage personen i Kirken. Dette råd bør også have det samme niveau af myndighed (eller højere) som det første råd. Hvis en stavs- eller missionspræsident for eksempel præsiderede over det første råd, præsiderer en stavs- eller missionspræsident over rådet, der overvejer at fjerne begrænsninger eller at genoptage personen.
Den nuværende biskop eller stavspræsident afholder rådet. Han sikrer sig først, at personen har omvendt sig og er klar og værdig til at nyde velsignelserne ved at være medlem af Kirken.
De, der formelt har fået begrænset deres medlemskab af Kirken, skal som regel udvise ægte omvendelse i mindst ét år, før det kan overvejes at fjerne begrænsningerne. De, der formelt har fået frataget deres medlemskab af Kirken, skal som regel udvise ægte omvendelse i mindst ét år, før det kan overvejes at fjerne begrænsningerne. Når et medlem havde en fremtrædende stilling i Kirken, da den alvorlige synd blev begået, er denne periode generelt længere (se 32.6.1.4).
Et råd, der overvejer at fjerne begrænsningerne eller genoptage en person i Kirken, følger samme retningslinjer som andre råd om medlemskab. En biskop skal have godkendelse fra stavspræsidenten, før han afholder rådet. I en mission skal en grens- eller distriktspræsident have missionspræsidentens godkendelse.
Følgende retningslinjer er gældende, når man afholder et råd om medlemskab for at overveje, om man vil fjerne begrænsninger for medlemskab af Kirken eller genoptage en person i Kirken. Alle disse retningslinjer er ikke nødvendigvis gældende i hver sag.
-
Gennemgå det første råd om medlemskab. Biskoppen eller stavspræsidenten gennemgår formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab. Han anmoder om en kopi gennem LCR. Efter at have gennemgået formularen kan han kontakte biskoppen eller stavspræsidenten fra det sted, hvor det første møde blev holdt, for at få uddybet.
-
Interview personen. Biskoppen eller stavspræsidenten interviewer personen grundigt for at vurdere styrken af vedkommendes tro på Jesus Kristus og omvendelsens omfang. Han afgør også, om personen har mødt de betingelser, der er beskrevet i den første handling.
-
Afgør status på kriminel eller civilretslig handling. Nogle gange har en person tilstået eller er blevet dømt for en forbrydelse. Nogle gange er en person fundet skyldig i en civil bedragerisk handling eller andre ulovlige handlinger. I disse tilfælde afholder lederen normalt ikke et råd, før personen har opfyldt alle betingelser i enhver kendelse, ordre eller dom, der er givet af en retslig myndighed. Disse betingelser kan omfatte fængsling, prøvetid, prøveløsladelse samt bøder eller erstatning. Ved undtagelser skal man have godkendelse fra Det Første Præsidentskab, før der kan afholdes et råd om medlemskab. Disse undtagelser kan omfatte nogle, der har aftjent deres dom og andre juridiske krav og har udvist ægte omvendelse, men som har en livslang betinget dom eller stadig skal betale en betydelig erstatning.
-
Kontakt ofrenes præstedømmeledere. Biskoppen eller stavspræsidenten kontakter alle ofres nuværende biskop eller stavspræsident (se 32.10.2).
-
Indkaldelse til rådet. Han informerer personen om datoen, tidspunktet og stedet for rådet.
-
Ledelse af rådet. Han leder rådet i overensstemmelse med retningslinjerne i 32.10.3. Han spørger personen, hvad vedkommende har gjort for at omvende sig. Han spørger også om vedkommendes hengivenhed for Jesus Kristus og Kirken. Når alle relevante emner er blevet præsenteret, beder han medlemmet om at forlade lokalet. Sammen med sine rådgivere beder og overvejer han, hvilken handling der skal foretages. De tre mulige afgørelser er:
-
Fortsætte begrænsninger for eller fratagelse af medlemskab.
-
Fjerne begrænsninger eller bemyndige genoptagelse.
-
Anbefale Det Første Præsidentskab, at begrænsningerne fjernes eller genoptagelse bemyndiges (hvis dette er nødvendigt ifølge »Ansøg om godkendelse fra Det Første Præsidentskab« nedenfor).
-
-
Omtale af afgørelsen. Efter rådet træffer en afgørelse, meddeler den præsiderende leder personen den. Hvis en godkendelse fra Det Første Præsidentskab er nødvendig, forklarer han, at afgørelsen er en anbefaling til Det Første Præsidentskab.
-
Indsend en rapport. Biskoppen eller stavspræsidenten indsender formularen Rapport over kirkeråd om medlemskab gennem LCR. Han kan bede sekretæren om at forberede denne rapport. Han sikrer sig, at der ikke opbevares nogle fysiske eller elektroniske kopier lokalt. Han sikrer sig også, at alle noter, der er brug til at forberede rapporten, straks destrueres.
-
Ansøg (om nødvendigt) om Det Første Præsidentskabs godkendelse. Under følgende omstændigheder er godkendelse fra Det Første Præsidentskab nødvendig for at fjerne formelle begrænsninger for medlemskab eller genoptage personen i Kirken. Denne godkendelse er påkrævet, selv hvis adfærden forekom, efter at medlemskab af Kirken blev formelt begrænset eller frataget.
Stavspræsidenten indsender kun en ansøgning til Det Første Præsidentskab, hvis han anbefaler godkendelse (se 6.2.3).
-
Mord
-
Incest
-
Seksuelt misbrug af et barn eller en ung, seksuel udnyttelse af et barn eller ung person eller alvorlig fysisk eller følelsesmæssig mishandling af et barn eller ung person begået af en voksen eller en ung, der er flere år ældre.
-
Involvering i børnepornografi, hvor der er en juridisk domfældelse
-
Frafald (se 32.6.3.2 om, hvad der udgør frafald)
-
Flerkoneri
-
Alvorlig synd er begået samtidigt med, at vedkommende havde en fremtrædende stilling i Kirken
-
Transkønnet – handlinger for bevidst at skifte væk fra en persons biologiske køn ved fødslen (se 38.6.23)
-
Underslæb med Kirkens midler eller ejendom
-
-
Giv skriftlig meddelelse om afgørelsen. Biskoppen eller stavspræsidenten sikrer sig, at personen straks får skriftlig meddelelse om afgørelsen og dens konsekvenser.
-
Dåb og bekræftelse. Hvis en persons medlemskab af Kirken er blevet frataget i det første råd, skal vedkommende døbes og bekræftes igen. Hvis godkendelse fra Det Første Præsidentskab er nødvendigt, må disse ordinancer først udføres, efter godkendelsen er modtaget. Der udfyldes ikke en Attest for dåb og bekræftelse (se 32.14.4).
32.16.2
Genoptagelse efter frasigelse af medlemskab
Hvis en person formelt frasiger sig sit medlemskab af Kirken, skal vedkommende døbes og bekræftes for at blive genoptaget i Kirken. For voksne kan genoptagelse i Kirken som regel ikke komme på tale før efter ét år efter frasigelsen af medlemskab.
Når en person anmoder om genoptagelse, rekvirerer biskoppen eller stavspræsidenten en kopi af den Udmeldelsesrapport, der fulgte med anmodningen om at frasige sig sit medlemskab. Han kan få denne gennem LCR.
Biskoppen eller stavspræsidenten interviewer dernæst personen grundigt. Han spørger ind til grundene bag den oprindelige anmodning, og hvorfor vedkommende ønsker at blive genoptaget. I en kærlig ånd spørger han ind til alvorlige synder, personen kan have begået før eller efter frasigelsen af medlemskab. Lederen går ikke videre med genoptagelsen, før han er sikker på, at personen har omvendt sig og er klar og værdig til at nyde velsignelserne ved at være medlem af Kirken.
Retningslinjer for genoptagelse efter frasigelse følger:
-
Afholdelse af et råd om medlemskab, hvis personens medlemskab var formelt begrænset ved frasigelsen.
-
Afholdelse af et råd om medlemskab, hvis personen begik en alvorlig synd, heriblandt frafald, før frasigelse af medlemskab.
Under andre omstændigheder, afholdes der ikke et råd om medlemskab medmindre biskoppen eller stavspræsidenten beslutter, at det er nødvendigt.
Når et råd om medlemskab er nødvendigt for en person, der havde modtaget sin tempelbegavelse, afholder stavspræsidenten det. Når et råd om medlemskab er nødvendigt for en person, der ikke havde modtaget sin tempelbegavelse, afholder biskoppen det, med stavspræsidentens godkendelse.
Hvis personen indlader sig på nogen adfærd, der beskrives i 32.16.1, nummer 9, før eller efter frasigelsen af medlemskab af Kirken, er godkendelse fra Det Første Præsidentskab påkrævet før genoptagelse. Hvis personen indlader sig på nogen adfærd, der beskrives i 32.14.5, nummer 1, før eller efter frasigelsen af medlemskab, oprettes der en anmærkning på medlemsoptegnelsen.
En person, der anmoder om genoptagelse, skal opfylde de samme krav som andre, der bliver døbt. Hvis biskoppen eller stavspræsidenten er overbevist om, at personen er værdig og oprigtigt ønsker at blive genoptaget, kan personen blive døbt og bekræftet. Der udfyldes ikke en Attest for dåb og bekræftelse (se 32.14.4).
32.17
Kirkeaktivitet, ordination og gengivelse af velsignelser efter genoptagelse
32.17.1
Kirkeaktivitet og ordination
Følgende skema indikerer det passende niveau af kirkeaktivitet for en person, der genoptages ved dåb og bekræftelse.
|
Har ikke tidligere modtaget begavelse |
Har tidligere modtaget begavelse | |
|---|---|---|
|
Tidligere præstedømmebærere | Har ikke tidligere modtaget begavelse
| Har tidligere modtaget begavelse
|
|
Andre medlemmer | Har ikke tidligere modtaget begavelse
| Har tidligere modtaget begavelse
|
32.17.2
Gengivelse af velsignelser
Personer, der tidligere har modtaget tempelbegavelsen, og som genoptages ved dåb og bekræftelse, kan kun modtage deres præstedømme- og tempelvelsignelser gennem ordinancen gengivelse af velsignelser (se L&P 109:21). De ordineres ikke til embeder i præstedømmet eller modtager deres begavelse igen. Disse velsignelser gengives gennem ordinancen. Brødre får gengivet deres tidligere embede i præstedømmet, med undtagelse af embederne som halvfjerdser, biskop eller patriark.
Kun Det Første Præsidentskab kan godkende, at ordinancen til gengivelse af velsignelser udføres. De behandler tidligst ansøgninger om denne ordinance ét år efter, at personen er blevet genoptaget ved dåb og bekræftelse.
Biskoppen og stavspræsidenten interviewer personen for at afgøre vedkommendes værdighed og beredthed. Når stavspræsidenten føler, at personen er klar, ansøger han om en gengivelse af velsignelser ved brug af LCR. Se 6.2.3 om stavspræsidentens ansvar, når han indsender ansøgninger til Det Første Præsidentskab.
Hvis Det Første Præsidentskab godkender, at velsignelserne kan gengives, udpeger de en generalautoritet eller stavspræsidenten til at interviewe personen. Hvis personen er værdig, udfører lederen ordinancen og gengiver personens velsignelser.
Se oplysninger om medlemsoptegnelser og gengivelse af velsignelser i 32.14.4.