4.

Lederskab og råd i Jesu Kristi Kirke

4.0

Indledning

Som leder i Kirken er du blevet kaldet ved inspiration gennem Herrens bemyndigede tjenere. Du har privilegiet at bidrage til vor himmelske Faders værk om at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Du gør dette ved at opfordre medlemmer til at engagere sig i Guds arbejde med frelse og ophøjelse for sig selv, deres familie og andre (se kap. 1). Du vil finde glæde, når du tjener Guds børn.

Når du følger Jesu Kristi eksempel, vil du ofte tjene andre en ad gangen. Du vil også få mulighed for at yde lederskab ved kirkemøder og -aktiviteter. Derudover kan du yde vigtig tjeneste gennem råd. Disse kan omfatte præsidentskabsmøder, menighedsrådsmøder og andre.

Din hengivne tjeneste kræver, at du ofrer tid, men forsøm ikke dine egne eller din families behov. Søg Helligåndens vejledning til at hjælpe dig med at balancere og opfylde dine ansvar (se Mosi 4:27).

4.1

Formålet med lederskab i Kirken

Ledere opmuntrer medlemmer til at engagere sig i Guds værk ved at blive »Jesu Kristi … sande tilhængere« (Moro 7:48). For at gøre dette stræber ledere først efter at være Frelserens trofaste disciple. Så kan de hjælpe andre til at komme ham nærmere. I processen med at hjælpe andre bliver de selv bedre disciple (se Mosi 18:26; L&P 31:5).

4.2

Principper for lederskab i Kirken

Frelseren satte under sin jordiske tjenestegerning standarden for lederskab i sin kirke. Hans centrale formål var at gøre sin himmelske Faders vilje og hjælpe andre til at forstå og efterleve hans evangelium (se Joh 5:30; Mosi 15:7). Han elskede dem, han ledte, og udviste den kærlighed ved at tjene dem (se Joh 13:3-5).

Frelseren øgede andres evner ved at give dem ansvar og mulighed for at vokse (se Matt 10:5-8; Joh 14:12). Han opmuntrede og irettesatte dem med tydelighed og kærlighed (se Joh 21:15-17).

Herren har sagt: »Lad nu derfor hver mand lære sin pligt og at handle med al flid i det embede, hvortil han er blevet udpeget« (L&P 107:99). Disse ord gælder alle, der får ansvar for at tjene og lede i Frelserens kirke.

Anvendelse af principperne i dette kapitel vil hjælpe dig til at lede mere effektivt i Frelserens kirke.

4.2.1

Åndelig forberedelse

Jesus forberedte sig åndeligt på sin jordiske mission (se Luk 4:1-2). Du forbereder dig på samme måde åndeligt ved at komme tættere på vor himmelske Fader gennem bøn, studium af skriften og lydighed mod hans befalinger. At følge hans profeter hjælper dig også til at forberede dig åndeligt (se L&P 21:4-6).

Søg åbenbaring for at forstå behovene blandt dem, du leder, og hvordan du kan udføre det arbejde, Gud har kaldet dig til.

Herren har også lovet at skænke åndelige gaver til dem, der søger dem (se L&P 46:8). Når du ydmygt påkalder vor himmelske Fader for at modtage disse gaver, vil han øge din evne til at lede og opløfte dem, du tjener.

4.2.2

Drag omsorg for alle Guds børn

Jesus tjente personligt folk, han rakte ud for at opløfte og undervise dem, der følte sig alene, uden håb eller fortabte. Han anerkendte hver enkelt persons guddommelige herkomst og evige værdi.

Elsk de personer, du tjener, som Jesus gjorde. Bed »med hjertets hele styrke« om at blive fyldt med hans kærlighed (Moro 7:48). Stift oprigtige venskaber. Ræk ud til dem, der kan være ensomme, have brug for trøst eller andre behov. Din kærlighed vil velsigne dem og hjælpe folk til at ønske at komme til Kristus.

Hjælp enkeltpersoner til at øge deres omvendelse og styrke deres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Hjælp dem til at forberede sig på at indgå pagter, når de modtager deres næste ordinance. Opfordr dem til at holde de pagter, de har indgået, og tage del i velsignelserne ved omvendelse. Hjælp dem til at vide, at de kan udvikle sig til at opfylde deres guddommelige potentiale, uanset hvilke udfordringer de har.

4.2.3

Undervis i Jesu Kristi evangelium

Alle ledere er undervisere. Stræb efter at følge Frelserens eksempel som lærer (se kap. 17; Undervisning på Frelserens måde). Undervis igennem dine ord og gerninger i Jesu Kristi lære og principperne i hans evangelium (se 3 Ne 11:32-33; L&P 42:12-14). Gode undervisere inspirerer mennesker til at styrke deres forhold til Gud og efterleve evangeliet og udvikle sig mod evigt liv.

Undervisning på Frelserens måde er mere end at tale; det indebærer at lytte og stille spørgsmål, som han gjorde (se Matt 16:13-17).

Effektive lærere er også flittige elever. Gør studiet af Guds ord til en høj prioritet i dit liv. Evangelisk læring er en livslang proces.

Undervis ud fra skrifterne og de sidste dages profeters ord (se L&P 52:9). Husk, at »forkyndelsen af ordet [har] en større virkning på folkets sind end … noget som helst andet« (Alma 31:5).

Søg Åndens indflydelse, når du forbereder dig og underviser. Helligånden overfører sandhed til hjertet og sindet af dem, du underviser (se 2 Ne 33:1).

Hvis du er kaldet eller udpeget til at præsidere ved et kirkemøde eller en aktivitet, så sørg for, at undervisningen er opbyggende og lærdomsmæssigt korrekt (se L&P 50:21-23).

4.2.4

Præsider i retfærdighed

Herren åbenbarede, der »må nødvendigvis være præsidenter, eller præsiderende embedsmænd« i hans kirke (L&P 107:21). De, der har præstedømmets nøgler, præsiderer over deres ansvarsområder, såsom et kvorum eller en menighed.

Andre organisationer i Kirken, herunder Hjælpeforeningen, Unge Kvinder, Primary og Søndagsskolen, ledes også af en præsiderende leder. Disse ledere kaldes, indsættes og overdrages myndighed af en, der har præstedømmenøgler, eller en, han har bemyndiget (se 3.4.3).

Hver præsiderende leder tjener under ledelse af den person, der besidder præstedømmenøgler (se 3.4.1). Denne struktur giver orden og klare linjer for ansvar og ansvarlighed i udførelsen af Herrens værk.

En præsiderende leder kan til en anden person uddelegere en midlertidig opgave med at præsidere. Hvis en hjælpeforeningspræsident for eksempel ikke er til stede ved et søndagsmøde i Hjælpeforeningen, vil hun udpege sin førsterådgiver til at præsidere ved mødet.

En leder, der præsiderer i en kirkeorganisation, ved et møde eller til en aktivitet, sikrer sig, at Herrens formål er opnået. Når dette gøres, følger lederen evangeliske principper, Kirkens retningslinjer og Helligåndens vejledning.

De, der præsiderer, følger Jesu Kristi eksempel med at tjene med mildhed, sagtmodighed og ren kærlighed (se Joh 13:13-15). En kaldelse eller opgave til at præsidere gør ikke personen, der modtager den, vigtigere eller mere værdsat end andre (se L&P 84:109-110).

Hvis du er blevet kaldet eller har fået til opgave at præsidere, så følg Frelserens belæring om, at »den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl« (Matt 20:27; se v. 26-28). Rådfør jer med andre og søg enighed i at forstå Herrens vilje og udføre hans værk (se L&P 41:2; se også 4.4 i denne håndbog).

Det er ikke passende at stræbe efter at præsidere i nogen organisation i Herrens kirke (se L&P 121:34-37). Tjen hellere ydmygt og trofast i den position, du er kaldet til. Stræb efter at udføre Herrens værk uden andet for øje end Guds ære (se L&P 4:5).

4.2.5

Uddelegere ansvar og sikre ansvarlighed

Frelseren gav sine disciple betydningsfulde opgaver og ansvar (se Luk 10:1). Han gav dem også mulighed for at rapportere om det arbejde, de fik at udføre (se Luk 9:10).

Som leder kan du hjælpe andre til at udvikle sig ved at uddelegere opgaver til dem. På den måde vil du også hjælpe dem til at modtage de velsignelser, der kommer af at tjene. Stræb efter at engagere alle medlemmer i at udføre Guds arbejde.

Gennem at uddelegere vil din tjeneste også blive mere effektiv. Hvis du forsøger at gøre for meget, vil du blive »fuldstændig udmattet« (2 Mos 18:18). Søg Åndens vejledning om, hvad der skal uddelegeres, så du kan fokusere på dine højeste prioriteter.

Uddelegering er mere end blot at give en opgave. Det omfatter også at undervise og stole på, at en anden person udfører opgaven. Det omfatter for det meste følgende:

• Mødes med personen for at invitere ham eller hende til at tjene Herren i en opgave. Hjælpe personen til at forstå opgaven og dens formål.

• Rådfør jer med hinanden om opgaven, hvem der ellers kan være involveret, og hvornår den bør være færdig. Sørg for, at personen forstår og villigt tager imod opgaven. Udtryk tillid til vedkommendes evner.

• Tilskynd personen til at søge inspiration til, hvordan han eller hun kan udføre opgaven. Vis din tillid og hjælp personen til at få succes. Sørg for vejledning og støtte efter behov.

• Bed periodisk personen om at rapportere om opgaven. Accepter personens bedste indsats og udtryk værdsættelse for det, vedkommende har gjort.

Retningslinjerne for at foretage en kaldelse i 30.1.1 bør også følges, når man uddelegerer, hvor det er relevant.

4.2.6

Forberede andre til at blive ledere og undervisere

Frelseren forberedte sine apostle på at blive ledere i hans kirke. Du vil ligeledes være med til at forberede andre på at blive ledere og lærere. Herrens værk fokuserer på at hjælpe mennesker, ikke kun at forvalte Kirkens programmer. Disse programmer er ikke mål i sig selv. De findes for at hjælpe mennesker til at udvikle sig.

Når du overvejer, hvem der kan tjene i kirkekaldelser eller -opgaver, så vær bønsom. Husk, at Herren vil kvalificere dem, han kalder. Det vigtigste er, at de er villige til at tjene, ydmygt vil søge Herrens hjælp og stræbe efter at være værdige. Kaldelser og opgaver kan få dem til at vokse ved give dem mulighed for at udøve tro, arbejde hårdt og føle Gud højne deres indsats. Vejled og hjælp unge, nye medlemmer og andre, der kan have brug for ekstra støtte i at udføre deres kaldelse.

Nogle gange bliver de samme personer kaldet gentagne gange i lederstillinger. Dette kan overbebyrde dem og deres familie og fratage andre muligheden. Stræb efter at give alle medlemmer muligheder for at tjene og udvikle sig.

Se flere oplysninger om kirkekaldelser i kapitel 30.

4.2.7

Planlæg møder, lektioner og aktiviteter med et tydeligt formål

Søg Herrens inspiration til at planlægge møder, lektioner og aktiviteter, der har klare formål. Disse formål bør styrke enkeltpersoner og familier, føre dem tættere på Kristus og hjælpe dem med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se kap. 1 og 2). Følg principperne i 4.4.2 og i kapitel 20 og29, når I planlægger.

4.2.8

Bedøm din indsats

Gennemgå regelmæssigt dine pligter og åndelig udvikling som leder. Tænk også over udviklingen blandt dem, du leder.

Din succes som leder måles primært på din hengivenhed for at hjælpe Guds børn til at blive mere trofaste Jesu Kristi disciple. Da alle mennesker har handlefrihed, kan nogle vælge at gå væk fra pagtsstien. Det kan til tider gøre dig mismodig, men når du vender dig til Herren, vil han opløfte og trøste dig (se Alma 26:27). Du kan vide, at Herren er tilfreds med din indsats, når du føler Ånden virke gennem dig.

4.3

Råd i Kirken

Vor himmelske Fader har oprettet råd som en vigtig del af at modtage inspiration, træffe beslutninger og udføre sit værk. Der eksisterede råd, før verden blev skabt. Hver enkelt af os deltog i disse råd, inden vi kom til jorden. (Se L&P 121:32; Abr 3:22-28.)

Efter dette mønster ledes Jesu Kristi Kirke af råd på alle niveauer. Fx er rådet bestående af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum (se 5.1.1.1), områdepræsidentskaber (se 5.2.1), stavspræsidentskaber og biskopråd alle råd. Udover stavs- og menighedsråd er hvert præsidentskab for en kirkeorganisation, et kvorum eller en klasse også et råd.

Herren har instrueret sin kirkes ledere om at rådføre sig med hinanden i at udføre hans værk (se L&P 41:2-3). Råd giver rådsmedlemmerne mulighed for at modtage åbenbaring, når de søger at forstå Guds børns behov og planlægger, hvordan de kan imødekomme dem.

4.4

Principper for effektive råd

Nogle principper for effektive råd er beskrevet i dette afsnit.

4.4.1

Formålet med råd

Hovedformålet med råd er at hjælpe medlemmer til at arbejde sammen om at søge guddommelig vejledning om anliggender, der vil velsigne enkeltpersoner og familier (se L&P 43:8-9). Råd lægger særligt vægt på at hjælpe medlemmer med at modtage ordinancer og holde de tilhørende pagter. Rådsmedlemmer søger også inspiration til at planlægge og koordinere Herrens værk inden for deres ansvarsområder.

Nogle administrative anliggender, såsom planlægning af kalenderen, kræver måske ikke drøftelse i en rådsmøde. Meget af dette kan håndteres gennem kommunikation før og efter møder.

Rådsmedlemmer tager sig især af enkeltpersoner og familier med presserende behov. Råd hjælper med at koordinere hjælp. Se oplysninger om nogle af disse behov og ressourcer til at forstå og hjælpe i Hjælp til livet i Evangelisk Bibliotek.

4.4.2

Forberedelse til rådsmøder

Det forventes at præsidentskaber og råd mødes regelmæssigt. Ledere søger Herrens vejledning ved planlægning af rådsmøder. De søger også rådsmedlemmers input, når de skal beslutte, hvad der skal drøftes.

Ledere lader på forhånd rådsmedlemmerne vide, hvad der er til drøftelse. Rådsmedlemmer forbereder sig på at dele deres indsigt om disse sager. For menigheds- og stavsråd finder meget af denne forberedelse sted ved præsidentskabsmøder.

Rådsmedlemmer forbereder sig åndeligt til at deltage i rådsmøder.

4.4.3

Drøftelse og beslutninger

Herren har sagt: »Lad én tale ad gangen, og lad alle lytte til hans ord, så at alle, når alle har talt, må være blevet opbygget af alle, og så enhver må have lige mulighed« (L&P 88:122). Dette princip gælder for Kirkens råd.

Under et rådsmøde forklarer lederen (eller en, som lederen udpeger) sagen, der overvejes. Lederen opfordrer derpå til drøftelse blandt alle rådsmedlemmer, stiller spørgsmål og søger ideer.

Lederen opfordrer medlemmerne til at tale åbent og ærligt. Rådsmedlemmernes forskellige baggrunde, aldre, erfaringer og synspunkter beriger rådet. Medlemmer kommer med forslag og lytter respektfuldt til hinanden. Når de søger at kende Herrens vilje, kan der herske en ånd af inspiration og enighed.

I et råd, der omfatter kvinder og mænd, søger lederen indsigt og ideer fra begge. Kvinder og mænd har ofte forskellige perspektiver, der giver en nødvendig balance. Mænd og kvinder når bedre beslutninger og opnår større succes i Herrens tjeneste, når de værdsætter hinandens bidrag og arbejder sammen.

En leder leder rådets drøftelser. Dog bør han eller hun lytte mere end tale. Når en rådsleder deler sit perspektiv for tidligt, kan det hæmme andres bidrag. Når det er nødvendigt, omdirigerer eller fokuserer rådslederen blidt drøftelserne.

Efter drøftelserne kan lederen enten beslutte sig for en handlingsplan eller udskyde en beslutning, mens vedkommende søger yderligere information og vejledning. Afgørelsen bør være informeret af drøftelserne og bekræftet af Ånden. Rådsprocessen er med til at udvirke inspirerede beslutninger, som ligger ud over en leders egen dømmekraft. Lederen kan også henvise sagen til et andet råd.

Nogle gange kan rådsmedlemmer have urolige følelser omkring en vigtig beslutning. Når det sker, kan lederen vente på et andet møde til at overveje sagen nærmere og søge åndelig bekræftelse og enighed. I nogle tilfælde kan et rådsmedlem have et ønske om at mødes med lederen enkeltvis for at drøfte sine bekymringer.

4.4.4

Enighed

Herren instruerede sine disciple i at »være ét« (L&P 38:27). Rådsmedlemmer stræber efter at blive ét i ønske og formål med vor himmelske Fader og Jesus Kristus. De stræber efter enighed i deres drøftelser og beslutninger.

Rådsmedlemmer bør undgå stridigheder, uretfærdige domme og sladder (se 3 Ne 11:28-30). Når de handler i enighed, vil vor himmelske Fader velsigne deres indsats.

4.4.5

Handling og ansvarlighed

Rådsmedlemmer udfører det meste af deres arbejde før og efter rådsmøder. Under møderne søger de inspiration til at udvikle planer for at iværksætte beslutninger. Rådslederen beder medlemmerne om at udføre opgaver i forbindelse med disse planer. Rådsmedlemmer beder normalt andre i deres organisation om at hjælpe. Personer bør ikke overbebyrdes med opgaver.

Rådsmedlemmer rapporterer om deres opgaver. Fremgang kræver sædvanligvis vedvarende opmærksomhed og opfølgende opgaver.

4.4.6

Fortrolighed

Ledere bruger diskretion, når de deler personlige oplysninger med et råd. De søger generelt medlemmets tilladelse til at videregive disse oplysninger.

Rådet respekterer ønskerne fra enhver, der anmoder om fortrolighed. Rådsmedlemmer bør ikke videregive personlige oplysninger uden for rådet, medmindre det er påkrævet for at udføre en opgave fra rådslederen.

Nogle sager er for følsomme til at kunne bringes frem for et helt råd. Når det er passende, gennemgår lederne disse sager med enkelte medlemmer af rådet. Eller de kan henvise nogle sager til et andet råd.