»For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud, ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde.«
Overvej: Hvorfor er tid en af Guds største gaver?
2:3
»Tidens gave« (Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så læs næste side ).
Drøft: Hvad lærte du af søster Benkosi?
Øv dig: Her er fem trin, som du kan gennemgå hver dag for at bruge din tid fornuftigt. Læs dem allesammen. Gjorde søster Benkosi disse ting?
Lav hver morgen en liste over dine opgaver. Tilføj navne på personer, du kan hjælpe.
Bed om vejledning. Lyt. Forpligt dig til at gøre dit bedste.
Nummerer dine topprioriteter. Skriv »1« foran den vigtigste opgave, skriv »2« foran den næste og så videre.
Lyt til Ånden. Sæt mål. Arbejd hårdt. Start med den vigtigste opgave og gå så gennem listen.
Rapportér hver aften til vor himmelske Fader i bøn. Stil spørgsmål. Lyt. Mærk hans kærlighed. Omvend dig.
Gå i gang nu. Skriv i dette hæfte eller på et løst stykke papir. Udfør trin 1: Skriv dine opgaver for i morgen ned. Det bør være vigtige opgaver i forbindelse med dit arbejde, dine studier, Kirken eller din familie – ikke bare daglige pligter.
Udfør trin 2 og 3.
Udfør trin 4 og 5 i morgen.
Forpligt dig: Forpligt dig til at udføre følgende handlinger i løbet af ugen. Sæt kryds i de små kasser, når du har udført hver opgave:
Øv dig hver dag i disse trin for at bruge din tid mere fornuftigt.
Undervis din familie i dette princip.
Fortsæt med at udøve det tidligere princip.
»Tid er den kapital, der findes på jorden … Hvis den bruges korrekt, bringer den det, som vil øge jeres velvære, bekvemmelighed og tilfredshed. Lad os overveje dette og ikke længere sidde med hænderne i skødet og spilde tiden.«
Brigham Young, i Discourses of Brigham Young, udv. John A. Widtsoe, 1954, s. 214
Når gruppens medlemmer har spørgsmål, hjælp dem da til selv at finde svar.
Hvis du ikke har mulighed for at se videoen, så vælg roller og læs manuskriptet.
KOFI: Hej søster Benkosi. Hvordan har du det?
SØSTER BENKOSI: Har du det godt, Kofi?
KOFI: Åh, søster Benkosi. Jeg har så travlt. Jeg skal arbejde, tjene og hjælpe min familie … og så har jeg også fodbold. Jeg har ikke tid nok!
SØSTER B.: Kofi, du har al den tid, du skal bruge.
KOFI: Hvad?
SØSTER B.: Min dreng, Gud har givet os en stor gave – vores tid. Vi skal bruge den til det, der betyder mest.
KOFI: Men hvordan, søster Benkosi? Du har altid gjort så meget. Du har succes med din familie, med din forretning. Du har tjent og velsignet mange, blandt andet mig. Jeg ved ikke, hvordan du klarer det.
SØSTER B.: Vil du virkelig gerne vide det? Hvis du sætter dig ned og lytter, så fortæller jeg dig min hemmelighed.
Hver morgen står jeg op før solen. Jeg tager tøj på og vasker mit ansigt og mine hænder.
Jeg læser i skriften. Så laver jeg en liste over, hvad jeg skal lave den dag.
Jeg tænker på dem, jeg kan tjene. Jeg beder for at kende Guds vilje. Og jeg lytter.
Nogle gange begynder jeg at tænke på navnene eller ansigterne på forskellige personer. Jeg tilføjer dem til min liste.
KOFI: Er det derfor, at du altid ved, hvem der har brug for hjælp?
SØSTER B.: Ja, Kofi. Og jeg beder om styrke og visdom. Jeg beder Gud om at »hellige [min] gerning«. Det står der i 2 Nefi 32 .
Jeg takker ham. Jeg lover, at jeg vil gøre mit bedste. Jeg beder ham om at gøre det, som jeg ikke kan gøre.
Så kigger jeg på min liste. Jeg skriver »1« ud for den vigtigste ting og derefter »2«.
KOFI: Hvordan ved du, hvordan du skal prioritere?
SØSTER B.: Jeg lytter, når jeg beder! Og så går jeg i gang. Jeg kigger på nummer 1 og prøver at udføre den først og derefter nummer 2.
Nogle gange ændrer tingene sig. Helligånden siger til mig, at jeg skal gøre noget andet. Det er godt.
Jeg arbejder meget hårdt, men jeg føler fred. Jeg ved, at Gud vil hjælpe mig.
Så med min liste og med Ånden udfører jeg det, der betyder noget, Kofi.
KOFI: Dette lyder så let og alligevel svært.
SØSTER B.: Du har ret! Når jeg endelig er parat til at gå i seng, så beder jeg. Jeg rapporterer til vor himmelske Fader. Jeg fortæller ham, hvordan dagen er gået. Jeg stiller spørgsmål. Jeg spørger, hvad jeg kan gøre bedre. Jeg lytter. Jeg mærker ofte hans kærlighed. Jeg ved, at han hjælper mig, når jeg forsøger at gøre noget for andre. Så føler jeg fred Kofi, og så sover jeg.
KOFI: Det er godt, mor Benkosi. Jeg vil gerne føle den fred. Jeg vil gerne bruge min tid. Jeg vil gerne arbejde og tjene bedre.
SØSTER B.: Du bliver nødt til at opgive de ting, der ikke betyder noget, Kofi. Du skal bruge din tid på det, der betyder noget. Og Gud vil være med dig, hvis dine ønsker er oprigtige.
KOFI: Mange tak.
SØSTER B.: Gå nu min søde dreng. Der er meget, du skal nå!