Seminar
1 Korinther 1-7


1 Korinther 1-7

Overblik

Denne uges lektioner behandler de første syv kapitler i Paulus’ brev til korintherne. De hellige i Korinth var forvirrede på grund af verdslige idéer, og Paulus forsøgte at hjælpe dem til at se, hvordan de kunne lære evige åndelige sandheder. Hans kraftfulde lærdomme styrkede og korrigerede de hellige i Korinth og ledte dem tilbage på pagtens sti. Denne uge indeholder også en lektion, der hjælper dig med at vurdere, hvad du lærer.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.

1 Korinther 1-4

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at forstå, hvordan det kan hjælpe os med at overvinde verdslige udfordringer at bygge vores liv på Jesu Kristi grundvold. 

  • Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til at bede et familiemedlem eller en ven om at forklare, hvordan det at bygge deres liv på Jesu Kristi grundvold har hjulpet dem med at håndtere forskellige udfordringer i livet.

  • Materialer til eleverne: Et stykke papir eller studiebogen

  • Forslag til tilpasning af onlineindhold: Bed en elev om ved hjælp af tavlefunktionen at tegne et billede af et hus med et fundament. Bed derefter klassen om, rundt om i huset, at skrive nogle udfordringer eller negative påvirkninger, de står over for. Bed dem også om at skrive i eller omkring fundamentet, hvad de kan gøre for at basere deres liv på Frelseren.

1 Korinther 2

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at invitere Helligånden til at lære dem åndelige ting.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at forberede svar på følgende spørgsmål: Hvilke sandheder har du lært om gennem Helligånden? Hvordan bekræftede Helligånden disse sandheder for dig?

  • Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at vise teksten fra 1 Korinther 2:9-14 . Bed eleverne om, med et værktøj til anmærkning, at understrege eller sætte en cirkel om ord eller vendinger, der formidler åndelige sandheder. Bed dem om at forklare, hvorfor de markerede, hvad de gjorde.

1 Korinther 6

Formål med lektionen: Denne lektion er udformet for at give eleverne en bedre forståelse af vigtigheden af deres fysiske legemer og vigtigheden af at forblive seksuelt rene.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje, hvad de ved om Herrens standard for seksuel renhed og om at forberede sig på at stille alle de spørgsmål, de har om seksuel renhed.

  • Materialer til eleverne: En eksemplar af hæftet Til styrke for de unge til hver elev, hvis det er muligt

  • Video: »Jeg vælger at være ren« (4:20) eller »Kyskhed: Hvor går grænsen?« (3:59)

  • Forslag til tilpasning af onlineindhold: Når eleverne har fundet principper fra 1 Korinther 6:18-20 , kan du overveje at vise et billede af en ung person og et tempel. Bed eleverne om, ved hjælp af chatfunktionen, at skrive ligheder mellem et fysisk legeme og et tempel. Bed dem også om at drøfte, hvordan denne sammenligning kan påvirke måden, hvorpå vi betragter og behandler vores krop.

Evangelisk mesterlære: 1 Korinther 6:19-20

Formål med lektionen: Denne lektion vil give eleverne mulighed for at lære henvisningen og nøglesætningen for 1 Korinther 6:19-20 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en situation fra det virkelige liv.

  • Elevforberedelse: Overvej at dele øvelsesscenariet i denne lektion med eleverne og tilskynde dem til at begynde at tænke over, hvad de vil svare.

  • Materialer til eleverne: Det kan være en fordel at vise scenariet, så eleverne kan støtte sig til det, når de anvender principperne for at opnå åndelig kundskab.

  • Forslag til undervisning via videokonference: Del eleverne op i private rum for at lave rollespil, der forklarer kyskhedsloven, og hvorfor det er vigtigt at bruge læren i 1 Korinther 6:19-20 . Hvis det er muligt, så lyt med i de forskellige private rum for at vurdere, hvor godt eleverne forstår denne sandhed. Overvej også at bruge chatfunktionen til at give eleverne mulighed for at uploade et foto af deres billede, meme eller collage, der skildrer 1 Korinther 6:19-20 .

Vurder din læring 8

Formål med lektionen: Denne lektion skal hjælpe eleverne med at evaluere de mål, de har sat, og den personlige vækst, de har oplevet under deres studier af Det Nye Testamente.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje deres fremskridt i forhold til deres personlige åndelige mål. Bed dem desuden om at tænke over, hvad de har lært, eller de mål, de har sat sig, mens de studerede Romerne og 1 Korinther 1-7.

  • Forslag til tilpasning af onlineindhold: For at hjælpe eleverne med at overveje og øve sig i sammenhold kan du invitere dem til at vælge gallerivisning, så de kan se alle i deres klasse. Klassemedlemmer vil sikkert blive vist i en forskellig rækkefølge for hver elev. I nogle værktøjer kan dette ændres ved at trække og slippe skærmvinduerne i den ønskede rækkefølge. Bed om muligt hver elev om at placere deres klassekammerater i samme rækkefølge på deres skærm. Prøv derefter at få eleverne til at recitere Romerne 14:19 eller Romerne 15:1 , hvor hver elev siger et ord ad gangen i samme rækkefølge som på skærmen.