Apostlenes Gerninger 10, del 2
Principper for at modtage åbenbaring
En kærlig himmelsk Fader velsignede Cornelius og Peter med åbenbaring for at hjælpe dem til bedre at forstå hans vilje. Da de handlede på den åbenbaring, de modtog, blev de velsignet med yderligere lys og kundskab. Denne lektion kan hjælpe dig til at øge din forståelse af, hvordan vor himmelske Fader kan åbenbare sin vilje for dig.
Mulige læringsaktiviteter
Send et vigtigt budskab
Forestil dig, at du har et vigtigt budskab til nogen, der ikke er sammen med dig.
-
Hvordan ville du kunne du sende budskabet til dem?
-
På hvilke måder kan vor himmelske Fader sende vigtige budskaber til dig?
Vor himmelske Fader har mange vigtige budskaber at dele med sine børn. Nogle budskaber er til alle, mens andre er til dig personligt. Vor himmelske Fader kommunikerer med den enkelte gennem personlig åbenbaring. Mens du studerer denne lektion, så se efter, hvordan Gud kan åbenbare sine vigtige budskaber, så du vil være i stand til at genkende åbenbaring, når den kommer.
Vor himmelske Fader åbenbarer sin vilje for både Peter og Cornelius
Gennemgå historien om Cornelius og Peter i Apostlenes Gerninger 10:1-28, 44-48 (se også lektionen »Apostlenes Gerninger 10, del 1«). Mens du gennemgår den, så se efter, hvordan de fik en forståelse af, hvad vor himmelske Fader åbenbarede for dem.
-
Hvad lærte du om åbenbaring af denne beretning?
-
Hvad kan du lære om vor himmelske Fader af de sandheder om åbenbaring, du fandt?
-
Hvilke velsignelser og sandheder ville Peter og Cornelius være gået glip af, hvis de ikke havde handlet på det, de modtog?
Linje på linje
En sandhed om åbenbaring, der illustreres i denne beretning, er, at vor himmelske Fader åbenbarer sin sandhed linje på linje (se 2 Ne 28:30).
Bemærk, at hverken Cornelius eller Peter straks modtog alle de oplysninger, Gud havde til dem. Cornelius fik af englen at vide, at han skulle opsøge Peter.). Da Peter havde modtaget sit syn, var han »i vildrede med, hvad det syn, han havde haft, skulle betyde« ( ApG 10:17). Han forstod ikke helt betydningen af synet, før han mødtes med Cornelius.
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet, hvordan dette kan være for os. Se videoen »Lysets mønstre: Åbenbarelsens Ånd« (3:04), som findes på JesuKristiKirke.org (https://www.churchofjesuschrist.org/study/video/inspirational-messages/2012-01-012-patterns-of-light-spirit-of-revelation?lang=dan), eller læs følgende udtalelse.
Den gradvise forøgelse af lyset, der udgår fra den opgående sol, er ligesom at modtage et budskab fra Gud »linje på linje, forskrift på forskrift« ( 2 Ne 28:30). Åbenbaring kommer hyppigst i små portioner over tid og gives i overensstemmelse med vores ønske, værdighed og forberedelse … Denne form for åbenbaring er mere almindelig end usædvanlig.
(David A. Bednar, »Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 88)
-
Hvordan kan det være en velsignelse, at vor himmelske Fader giver os åbenbaring gradvist frem for alt på én gang?
-
Hvilke kristuslignende egenskaber kan dette mønster hjælpe os til at udvikle?
Når vi handler på åbenbaring
Fordi Cornelius og Peter handlede på de åbenbaringer, de først modtog, blev de velsignet med en større forståelse. Dette illustrerer en anden sandhed i Apostlenes Gerninger 10 : Vor himmelske Fader vil velsigne os med yderligere åbenbaring, når vi følger den åbenbaring, vi modtager.
Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede vigtigheden af at handle på åbenbaring fra vor himmelske Fader. Se videoen »Guds gode Helligånd«, der findes på JesuKristiKirke.org, fra tidskode 14:41 til 15:19, eller læs følgende udtalelse.
Hvis vi er opmærksomme på de tilskyndelser, som vi modtager, så vil vi vokse i åbenbarelsens ånd og modtage mere og mere indsigt og vejledning fra Ånden. Herren har sagt: »Stol på den Ånd, der leder til at gøre det gode« ( L&P 11:12).
Må vi tage Herrens kald om at »[være] ved godt mod, for jeg vil lede jer frem« alvorligt ( L&P 78:18). Han leder os ved Helligånden. Må vi leve med Ånden tæt på, hurtigt følge de første tilskyndelser, vi får, i vished om, at de kommer fra Gud.
(Ronald A. Rasband, »Guds gode Helligånd«, Liahona, maj 2017, s. 96)
-
Hvordan kan du forberede dig på at modtage åbenbaring?
Åbenbaring i dit liv
-
Hvad har du lært om åbenbaring, der kan hjælpe dig i din personlige situation?
-
Hvilken åbenbaring har vor himmelske Fader givet dig, som du er nødt til at handle på, og hvordan kan du handle på den?
-
Hvad har du lært, der kan hjælpe dig til at se vor himmelske Faders kærlighed til dig?
Kommentar og baggrundsinformation
Hvordan kan jeg genkende åbenbaring gennem Helligånden?
Hvad bør jeg gøre, hvis jeg ikke føler, at jeg modtager åbenbaring fra vor himmelske Fader, selv når jeg søger den?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
I mange af de uvisheder og udfordringer vi møder i vores tilværelse, fordrer Gud, at vi gør vores bedste, at vi handler og ikke blot er genstand for handling (se 2 Ne 2:26), og at vi stoler på ham. Vi ser måske hverken engle, hører himmelske røster eller modtager overvældende, åndelige indtryk. Vi må hyppigt trænge os frem, mens vi håber på og beder om – men uden at være absolut sikre på – at vi handler i overensstemmelse med Guds vilje. Men når vi ærer vore pagter og holder befalingerne, når vi stræber endnu mere vedvarende efter at gøre godt og blive bedre, kan vi vandre i tillid til, at Gud leder vores skridt.
(David A. Bednar, »Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 90)
Hvilke vaner eller handlinger kan afholde mig fra at modtage åbenbaring?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
I skrifterne beskrives Helligåndens påvirkning ofte som »en stille, sagte røst« ( 1 Kong 19:12 ; 1 Ne 17:45 ; se også 3 Ne 11:3) og en »røst af fuldkommen mildhed« ( Hel 5:30). Eftersom Ånden hvisker blidt og nænsomt til os, er det let at indse, hvorfor vi bør sky upassende medier, pornografi og skadelige afhængighedsskabende stoffer og adfærd. Modstanderen kan med disse redskaber skade og til sidst ødelægge vores evne til at genkende og reagere på Guds diskrete budskaber, der overleveres ved hans Ånds kraft.
(David A. Bednar, »Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 88)
Hvad kan jeg gøre for at øge min evne til at modtage åbenbaring?
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab har udtalt:
Det er vigtigt, at man går fremad med at tjene og arbejde for at kvalificere sig til åbenbaring. I mit skriftstudium har jeg lagt mærke til, at de fleste åbenbaringer, der bliver givet til Guds børn, kommer, når de er på farten, ikke når de sidder tilbagelænet i deres bolig og venter på, at Herren skal fortælle dem om det første skridt, der skal tages …
Vi modtager tilskyndelser fra Ånden, når vi har gjort alt, hvad vi kan, når vi arbejder under den bagende sol frem for at sidde tilbagelænet i skyggen og bede om vejledning angående det første skridt, vi skal tage. Åbenbaring kommer, når Guds børn er på farten.
Så vi gør alt, hvad vi kan. Og så venter vi på Herrens åbenbaring. Han har sin egen tidsregning …
(Dallin H. Oaks, »Til sin egen tid og på sin egen måde«, Liahona, aug. 2013, s. 22, 24).