Gennemgang af evangelisk mesterlære 25
Forstå og forklar
Et af formålene med evangelisk mesterlære er at hjælpe jer til at forstå og anvende mesterlæreskriftstederne i jeres livssituationer, eller når I hjælper andre mennesker. Denne lektion giver jer mulighed for at få en større forståelse af og at anvende sandheder fra de 13 mesterlæreskriftsteder fra anden halvdel af Det Nye Testamente.
Mulige læringsaktiviteter
Styrket af evangeliets sandheder
Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at et af formålene med evangelisk mesterlære er at fokusere på at »opbygge og styrke [vores] tro på Jesus Kristus og give [os] en større evne til at efterleve og anvende evangeliet i [vores] liv« (»Muligheder og ansvar for religionsundervisere i CES i det 21. århundrede«, [en aften med en generalautoritet, 26. feb. 2016], ChurchofJesusChrist.org/broadcasts/article/evening-with-a-general-authority/2016/02/the-opportunities-and-responsibilities-of-ces-teachers-in-the-21st-century?lang=dan). Med andre ord er formålet med mesterlæreskriftstederne at gøre jeres tro stærkere!
Forestil jer, at I har venner, der efter seminar en dag fortæller jer, at de føler, at evangelisk mesterlære er spild af tid. De føler ikke, at mesterlæreskriftstederne er nyttige, og kan ikke se, hvordan de kan hjælpe dem i deres liv.
Brug skemaet til at reflektere over de skriftsteder, I har studeret i denne halvdel af Det Nye Testamente. Tænk over, hvilke skriftsteder der har været en velsignelse eller en hjælp for jer.
Evangelisk mesterlære for Det Nye Testamente: 1 Korinther-Johannes’ Åbenbaring
Skriftstedshenvisning |
Skriftstedets nøglesætning |
»Jeres legeme er et tempel for Helligånden.« | |
»I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.« | |
»For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.« | |
I opstandelsen er der tre grader af herlighed. | |
»Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus.« | |
Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.« | |
»Herrens dag er [ikke] lige forestående … Først skal nemlig frafaldet komme.« | |
»De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.« | |
Vor himmelske Fader er »åndernes fader«. | |
»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.« | |
»Troen … uden gerninger [er] død.« | |
»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.« | |
»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.« |
-
Hvordan er I blevet velsignet, styrket eller opbygget af de mesterlæreskriftsteder, I har studeret i år?
For at indbyde Frelseren til at opbygge, styrke og opbygge os gennem mesterlæreskriftstederne må vi øge vores forståelse og evne til at anvende de sandheder, der findes i skriftstederne. Følgende aktiviteter er beregnet til at hjælpe jer med dette.
Forstå og husk evangeliets sandheder
En metode til at forstå og huske sandhederne i mesterlæreskriftstederne, er at sammenligne dem med ting og situationer fra hverdagen.
Vælg to af de skriftsteder, som I gerne vil forstå bedre, og gennemgå nøglesætninger i dem.
a) Tegn eller tag et billede af en genstand eller situation, som du føler relaterer til nøglesætningen i skriftstedet. (For eksempel kan du for Jakob 1:5-6 tegne nogen, der beder. For 1 Korinther 15:40-42 kan du tegne eller tage et billede af solen, månen eller stjernerne).
b) Skriv en kort forklaring på, hvordan dit billede relaterer til den sandhed, der undervises om i skriftstedet.
Anvendelse af evangeliske sandheder
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har undervist om en sandhed, der kan hjælpe os til at forstå og anvende mesterlæreskriftsteder. Han belærte om, at evangeliske principper giver os »et dyrebart perspektiv på evig sandhed, når vi navigerer rundt i jordelivets forskellige omstændigheder, udfordringer, beslutninger og erfaringer« (»Principperne i mit evangelium«, Liahona, maj 2021, s. 123-124). Principperne i mesterlæreskriftstederne kan hjælpe os i mange af livets situationer.
Vælg to skriftsteder med principper, som du gerne vil vide, hvordan du kan anvende i dit liv. Det kan være de samme skriftsteder, du valgte tidligere, eller nogle andre.
Beskriv for hvert skriftsted en situation, hvor nogen kunne anvende den sandhed, der undervises om i skriftstedet. For eksempel kan en ung person være mere motiveret til at deltage i slægtsforskning ved at styrke deres vidnesbyrd om læresætningen om frelse for de døde, som findes i 1 Peter 4:6 .
Forklar, hvordan anvendelse af den sandhed, der undervises om i hvert skriftsted, du valgte, kan hjælpe personen til at modtage Frelserens hjælp.