Johannes 6:22-58
»Jeg er livets brød«
Dagen efter miraklet med bespisningen af de fem tusinde søgte mange efter Jesus, »ikke fordi [de] fik tegn at se, men fordi [de] fik brød at spise,« og de blev sultne igen (Johannes 6:26). Jesus sagde dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte« (Johannes 6:35). Denne lektion kan hjælpe dig med at identificere, hvordan du kan komme til Frelseren, så han kan opfylde dine åndelige behov.
Mulige læringsaktiviteter
»Jeg er livets brød«
-
Hvor meget brød tror du, du kunne spise?
-
Uanset hvor meget brød du kan spise lige nu, hvad vil der så ske i sidste ende?
Da Frelseren bespiste over fem tusinde mennesker ved brug af fem brød og to fisk, reagerede nogle på dette mirakel ved at følge ham for at få endnu et måltid, frem for af åndelige årsager (se Joh 6:5-14). Jesus irettesatte dem, der søgte ham for at få mere brød i stedet for at søge ham for at opnå evigt liv. De satte spørgsmålstegn ved hans identitet og evne til at give dem evigt liv (se Joh 6:30, 41-42).
Læs Johannes 6:32, 35 for at se, hvordan Frelseren irettesatte skaren. Overvej at markere Frelserens titler »brødet fra himlen« og »livets brød« i dine skrifter. Du kan føje disse titler til indlægget »Jesu Kristi titler og roller« i dine noter. (Du har muligvis påbegyndt dette indlæg i lektionen Johannes 1:1-51).
-
Hvorfor tror du, at Frelseren omtalte sig selv som »brødet fra himlen« eller »livets brød?
-
Hvad lærer du om Jesus Kristus i vers 35 ?
Johannes 6:35 fortæller, at hvis vi kommer til Jesus Kristus og tror på ham, kan han stille vores åndelige sult og tørst.
Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:
-
Hvad er nogle af grundene til, at du har brug for Jesus Kristus dagligt? På hvilke måder er du i øjeblikket åndeligt »sulten«?
-
Hvad gør du i øjeblikket for at søge Frelserens hjælp til at stille den sult? Hvad går godt? Hvad går ikke så godt?
Idet du fortsætter dit studie, søg da Helligåndens indflydelse som en hjælp til at identificere måder, du kan komme til Frelseren og få ham til at stille din åndelige sult.Læs Johannes 6:47-58 og se efter, hvad Frelseren opfordrer os til at gøre, og hvad han til gengæld lover. Overvej, hvordan disse opfordringer og løfter hjælper dig med bedre at forstå, hvordan du kan modtage Frelserens gave i form af at stille din åndelige sult og tørst. Overvej som en hjælp at oprette et diagram som det følgende.
Frelserens opfordringer |
Frelserens løfter |
-
Hvad lærer hans opfordringer og løfter dig om ham?
At modtage Frelserens kød og blod
Mange mennesker, der hørte Frelserens prædiken, havde spørgsmål om, hvad det betød at spise Frelserens kød og drikke hans blod (se Joh 6:52, 60).
Læs følgende udtalelse af ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum for bedre at forstå, hvad Frelserens ord betyder, og hvordan vi kan tage imod hans invitation.
At spise hans kød og drikke hans blod er et slående udtryk for, hvor meget vi må bringe Frelseren ind i vores liv – selve vores væsen – at vi må blive ét. …
Vi spiser af hans kød og drikker hans blod, når vi fra ham modtager forsoningens kraft og velsignelser.
Kristi lære forklarer, hvad vi må gøre for at modtage den forsonende nåde. Det er at tro og have tro på Kristus, omvende sig og blive døbt og modtage Helligånden, »og da får I forladelse for jeres synder ved ild og ved Helligånden« [ 2 Ne 31:17 ]. …
Jeg har talt om at modtage Frelserens forsonende nåde for få borttaget vores synder og dens pletter i os. Men i overført betydning har det at spise hans kød og drikke hans blod endnu en betydning, og det er at gøre Kristi egenskaber og karakter til en del af os ved at aflægge det naturlige menneske og blive hellige »ved Herren Kristi forsoning« [ Mosi 3:19 ]. …
At spise Kristi kød og drikke hans blod betyder, at man søger helligheden.
(D. Todd Christofferson, »Det levende brød, som kom ned fra himlen«, Liahona, nov. 2017, s. 36-38)
-
Hvordan vil du forklare, hvad det vil sige at spise Guds Søns kød og drikke hans blod?
-
Hvornår har du eller andre fulgt ældste Christoffersons råd og følt, hvordan Frelseren stiller åndelig sult? Hvad gjorde du i forbindelse med disse oplevelser, som du føler inviterede Frelseren til at stille den sult?
Forestil dig, at du var til stede under Frelserens prædiken i Joh 6:22-58 . Skriv et indlæg i dine noter, som om du havde været der. Inkluder følgende i dit indlæg:
-
Hvad du lærte om Frelseren, og hvad du lærte af ham
-
En oplevelse, du har haft, hvor Jesus Kristus har dækket dine åndelige behov (eller en oplevelse, som andre har haft)
-
Handlinger, som Helligånden tilskyndede dig til at tage, og hvorfor
Kommentar og baggrundsinformation
Hvad kan grunden være til, at Jesus har rettet tilhørernes fokus på deres åndelige behov frem for på deres fysiske?
Da han tjente som medlem af De Halvfjerds, sagde ældste Carlos H. Amado:
Som kirke bør vi bespise de sultne, pleje de syge, klæde de nøgne og give husly til de fattige. Med fasteoffer lindrer vi de grundlæggende og umiddelbare behov hos medlemmer, og med velfærdsplanen bidrager vi til at dække deres langsigtede behov. Når der er naturkatastrofer, yder vi gennem humanitærtjenesten hjælp til vore brødre og søstre, som ikke tilhører vores kirke.
Uden at forsømme disse timelige behov tjener Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige efter Herrens befaling ved at udføre det mest storslåede og ophøjede værk, nemlig at velsigne alle mennesker ved at undervise dem i Kristi lære og invitere dem til at modtage de frelsende ordinancer, så de kan opnå »udødelighed og evigt liv« ( Moses 1:39).
(Carlos H. Amado, »Tjeneste, en guddommelig egenskab«, Liahona, maj 2008, s. 35-36)
Johannes 6:56 . Hvad mente Frelseren, da han sagde, at han ville bo i os?
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
Det er én ting at vide, at Jesus Kristus kom ned til jorden for at dø for os – det er en fundamental og grundlæggende lære om Kristus. Men vi må også forstå, at Herren, gennem sin forsoning og ved Helligåndens kraft, ønsker at leve i os – ikke blot for at vejlede os, men også for at bestyrke os.
(David A. Bednar, »Forsoningen og livets rejse«, Liahona, apr. 2012, s. 42)