Lukas 22; Johannes 18
Overblik
Som en del af sin forsoning drog Jesus Kristus til Getsemane have og oplevede ufattelige lidelser, idet han påtog sig hele menneskehedens synder og trængsler. Han blev derefter forrådt, arresteret og bragt hen for Rådet (en jødiske domstol), hvor han blev udsat for falske anklager, hånet og pisket.
Forbered undervisningen
Følgende information giver lærere forslag til, hvad der muligvis må forberedes på forhånd til hver lektion.
Lukas 22:28-34, 54-61
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at indse deres behov for at stole på Jesus Kristus og til stadighed styrke deres tro på ham.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at komme forberedte på at fortælle om en oplevelse, der har øget deres tro på Jesus Kristus.
-
Video: »Troens grundlag« (4:14, se fra tidskode 0:00 til 1:33)
-
Billede: Forbered dig på at vise et billede af Peter, der fornægter Kristus.
-
Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at bede eleverne om at bruge chatfunktionen i løbet af lektionen til at besvare spørgsmål, der kan besvares med et enkelt ord eller en vending. De kan for eksempel nævne en færdighed eller evne, der kan gå tabt, hvis den ikke konstant bruges eller styrkes. Det er let at involvere mange elever ved at bruge chatfunktionen. Det begrænser også den tid, du bruger på at tale i klassen, hvilket giver mere tid til spørgsmål, der giver eleverne mulighed for at dele oplevelser og vidnesbyrd.
Matthæus 26:36-46; Lukas 22:39-46, del 1
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at forstå detaljer om, hvad Frelseren led i Getsemane have, og hvordan det var en kærlighedshandling.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at gøre noget, der hjælper dem til at tænke over Jesus Kristus og hans forsoning. Eksempler kan være at gennemgå en salme, reflektere over et billede af Jesus Kristus, læse et skriftsted eller noget andet.
-
Billede: Forbered dig på at vise et billede af Getsemane have.
-
Videoer: »Hvad har vor Frelser gjort for os?« (12:44, se fra tidskode 0:00 til 0:34); »Frelseren lider i Getsemane« (8:32, se fra tidskode 0:00 til 5:55); »Bliv i min kærlighed« (15:08, se fra tidskode 11:33 til 14:03)
-
Skema: Vis en kopi af skemaet i lektionen.
-
Forslag til undervisning via videokonference: Spil en salme om Jesu Kristi forsoning, f.eks. »O, se hvilken kærlighed« (Salmer og sange, nr. 114). Mens sangen afspilles, så bed eleverne om at bruge deres telefoner til at læse teksten til salmen, eller vis teksten på skærmen, så eleverne kan læse den.
Matthæus 26:36-46; Lukas 22:39-46, del 2
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at føle et større behov for den styrke og hjælp, som Jesus Kristus kan tilbyde dem gennem sin forsoning.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan Jesus Kristus kan velsigne dem på grund af sin forsoning.
-
Skema: Vis en kopi af skemaet i lektionen.
-
Videoer: »Forsoningen – ikke en engangshændelse« (3:00); »Aleks historie« (6:26)
Lukas 22:47-71; Johannes 18:1-27
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at følge Jesu Kristi eksempel ved at vælge at følge vor himmelske Faders vilje i deres liv.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de valgte at gøre det, vor himmelske Fader ønskede, i stedet for det, de selv ville foretrække. Bed eleverne om at tænke over, hvad der var svært, og hvorfor de traf valget.
-
Billeder: Forskellige billeder af Jesus, der bliver bundet, pisket, bærer sit kors og bliver korsfæstet
-
Videoer: »Frelseren lider i Getsemane« (8:30; se fra tidskode 5:55 til 8:30); »Jesus bliver prøvet af Kajfas, Peter fornægter at kende ham« (4:24; se fra tidskode 0:00 til 1:39); »Lad Gud råde« (18:51; se fra tidskode 12:17 til 13:01)
-
Forslag til undervisning via videokonference: Inden klassen kan nogle elever opfordres til at søge efter eksempler fra Frelserens liv, der viser hans ønske om at gøre vor himmelske Faders vilje. Disse elever kan blive bedt om at fortælle, hvad de har fundet frem til, efter de har identificeret den sandhed, der er fremhævet med fed skrift i lektionen.
Gennemgang af evangelisk mesterlære 10
Formål med lektionen: Denne lektion giver eleverne mulighed for at øve sig i at anvende nogle af de mesterlæreskriftsteder, de indtil nu har studeret i år.
Bemærk:I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller -koordinatoren for at sikre, at der bliver undervist i hvert af mesterlæreskriftstederne, i løbet af seminaråret.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at gennemgå de fire mesterlæreskriftsteder, der er vist i skemaet i lektionen. Bed dem om at være forberedte på at fortælle om nogle specifikke måder, hvorpå de kan anvende sandhederne i disse skriftsteder.
-
Skema: Vis et skema over mesterlæreskriftstederne og deres nøglesætninger.
-
Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at bede lokal- eller fuldtidsmissionærer fra dit lokalområde om at deltage i videokonferencen og fortælle om oplevelser fra det »virkelige liv«, som eleverne kan bruge til at øve sig i at anvende mesterlæreskriftstederne i stedet for at bruge scenarierne i lektionen.