Seminar
Matthæus 11:27; Johannes 5:19, 30; Johannes 8:18-28


Matthæus 11:27; Johannes 5:19, 30; Johannes 8:18-28

»Sønnen vil åbenbare [Faderen]«

Christ is sitting down on the ground in the temple teaching a group of people. Outtakes included some more of Jesus teaching, the other outtakes with this image are from a different title: “Jesus Christ. Light of the World” showing Christ after the event of the Woman taken in Adultery and the Jews questioning his authority.

Frelseren vidnede om, at vi bedre kan lære vor himmelske Fader at kende ved at studere hans Søns eksempel. I alt, hvad Jesus Kristus sagde og gjorde, fulgte han sin Faders eksempel, og hans formål var at bringe os til Faderen. Denne lektion kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvordan vor himmelske Fader er, og hvordan han ser på dig.

Hjælp eleverne med at lære. Eleverne bliver opbygget, når de selv søger i skrifterne for at forstå og opdage evangeliets sandheder. De bør få mulighed for at forklare evangeliet med deres egne ord og for at dele og bære vidnesbyrd om det, de ved og føler. Det vil hjælpe med til at føre evangeliet fra deres hoved til hjertet.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over deres forhold til vor himmelske Fader, og hvordan de kan styrke det.

Mulige læringsaktiviteter

Denne lektion omhandler indhold, der vil blive behandlet i Kom og følg mig, hvor enkeltpersoner og familier studerer Matthæus 14 ; Markus 6 ; Johannes 5-6 og Johannes 7-10 . Denne lektion er placeret her for at give plads til andre lektioner i de kommende uger. Den kan undervises i løbet af den aktuelle uge eller flyttes til en af de senere uger.

Kendskab til vor himmelske Fader

Overvej følgende scenarie:

I en tale ved et nadvermøde for nylig hørte Claudio et medlem af sin menighed erklære: »Jeg ved, at vor himmelske Fader kender og elsker mig. Han er opmærksom på mine behov og ønsker at hjælpe mig.« Claudio blev overrasket og undrede sig over, hvordan hun vidste alt dette om vor himmelske Fader. Da han reflekterede over, hvad han personligt vidste om vor himmelske Fader, følte han, at det ikke var særlig meget. Han forsøgte endda at kigge i skrifterne, men havde heller ikke den store succes der.

  • På hvilke måder kan vi nogle gange føle os som Claudio?

  • Hvordan kan det være udfordrende for os at føle, at vi ikke kender eller kender til vor himmelske Fader?

Giv eleverne mulighed for selv at vurdere, hvad de ved og forstår om vor himmelske Fader. Følgende aktivitet er en måde at gøre det på.

Et yderligere forslag findes i afsnittet »Supplerende læringsaktiviteter«.

Overvej, hvad du har lært om vor himmelske Fader, og hvordan denne viden har påvirket dig. Skriv ordene »vor himmelske Fader« midt på et stykke papir eller i din studiebog. Omkring disse ord skriver du, hvad du ved om vor himmelske Fader.

  • Hvordan kan det at lære vores himmelske Fader bedre at kende, påvirke nogens liv?

Mens du studerer denne lektion, så se efter sandheder om vor himmelske Fader og hans Søn, der kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvordan de er, og hvad de føler for dig. Overvej at føje det, du lærer, til papiret med »vor himmelske Fader«.Jesus Kristus talte regelmæssigt om sin Fader og gjorde det med et vigtigt formål. Læs følgende skriftsteder, og se efter, hvad Jesus ønskede, at hans følgere skulle vide om sig selv og vor himmelske Fader:

Skriv disse henvisninger på tavlen. Overvej at bede eleverne om at studere disse vers individuelt. De kan dernæst dele det, de finder, i små grupper eller med hele klassen.

Matthæus 11:27 (tillige med Joseph Smiths oversættelse om, at de, som Sønnen vil åbenbare sig for, også vil se Faderen.

  • Hvordan vil du sammenfatte, hvad Frelseren underviste om i det, du læste?

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan vi kan lære vor himmelske Fader at kende.

15:28
Official Portrait of Elder Jeffrey R. Holland. Photographed January 2018.

Af de mange storslåede formål, der blev opfyldt i Herren Jesu Kristi liv og tjenestegerning, bliver et af de store aspekter ved denne mission, ofte ikke værdsat. Hans tilhængere forstod det ikke helt på den tid, og mange i den moderne kristendom fatter det ikke nu, men Frelseren selv talte om det gentagne gange og eftertrykkeligt. Det er den storslåede sandhed, at i alt det, Jesus kom for at sige og gøre, deriblandt og især i sin forsonende lidelse og offer, viste han os, hvem og hvad Gud, vor evige Fader er, hvor fuldstændig hengiven han er over for sine børn i enhver tidsalder og ethvert land. I ord og gerning forsøgte Jesus at åbenbare sin Faders, vor himmelske Faders, sande natur, og gøre det personligt for os.

(Jeffrey R. Holland, »Guds storhed«, Liahona, nov. 2003, s. 70-73)

  • Hvad lærer du af ældste Hollands udtalelse?

Et princip, vi kan lære er, at Jesu Kristi ord og handlinger viser os vor himmelske Faders karakter.

Overvej at skrive denne sandhed på tavlen.

  • Hvordan ser du denne sandhed i Frelserens ord, som du lige har læst?

Ældste Holland forklarede mere om denne sandhed.

15:28
Official Portrait of Elder Jeffrey R. Holland. Photographed January 2018.

Ved således at give de sultne mad, helbrede de syge, fordømme hykleri, bede om tro – viste Kristus os Faderens vej, den Fader som er »barmhjertig og gavmild, er langsom til vrede, er langmodig og fuld af godhed.« I sit liv og især ved sin død erklærede Kristus: »Dette er Guds barmhjertighed, jeg viser jer, såvel som det er min egen.« I den fuldkomne Søns tilkendegivelse af den fuldkomne Faders kærlighed i deres fælles lidelse og sorg for de synder og sorger, resten af os var årsag til, ser vi den endelige betydning af erklæringen: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham« ( Joh 3:16-17).

(Jeffrey R. Holland, »Guds storhed«, Liahona, nov. 2003, s. 72-73)

Hjælp eleverne med at øve sig på at anvende dette princip (at se på Frelserens ord og handlinger) for at lære mere om vor himmelske Fader. Et eksempel på, hvordan man gør dette, er inkluderet nedenfor.

Vælg din yndlingsberetning om Jesus Kristus i skrifterne. Skriv skriftstedshenvisningen ned, og opsummer skriftstedet. Besvar derefter følgende spørgsmål:

  • Hvad lærer du om vor himmelske Fader, og hvad han føler i forhold til dig, ud fra hvad Jesus Kristus siger eller gør i denne beretning?

  • Hvordan påvirker det dit forhold til vor himmelske Fader at vide dette om ham?

  • Hvordan vil det hjælpe dig at få et bedre forhold til vor himmelske Fader?

Overvej at skrive ordene »Himmelske Fader« midt på tavlen. Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært. Afhængigt af klassens størrelse og hvor meget tid, der er til overs, kan hver elev læse eller opsummere deres beretning. De kan skrive det, de har lært om vor himmelske Fader, omkring hans navn på tavlen. Alternativt kan eleverne dele en Bibel- eller Mormons Bog-video om beretningen, hvis den er tilgængelig.

Søg inspiration fra Helligånden, mens du laver en kort plan for, hvordan du kan styrke dit forhold til vor himmelske Fader, og skriv den ned i din studiebog.

Kommentar og baggrundsinformation

Hvordan kan det påvirke mig at lære min himmelske Fader at kende?

Profeten Joseph Smith (1805-1844) sagde:

Half-length frontal portrait of the Prophet Joseph Smith, Jr. Joseph’s head is turned to the side in a three-quarter view, right hand on hip and his left hand holds sheets of papers. He is depicted wearing a dark brown suit and a white shirt and tie.

Hvis et menneske ikke lærer andet end at spise, drikke og sove og ikke forstår nogen af Guds hensigter, så ved han ikke mere end det vilde dyr. Det drikker, sover og kender ikke noget til Gud – alligevel ved det lige så meget som os, medmindre vi er i stand til at forstå gennem inspiration fra den almægtige Gud. Dersom menneskene ikke forstår Guds karakter, forstår de ikke sig selv.

0:59
0:54

Supplerende læringsaktiviteter

Alternativ aktivitet til begyndelsen af lektionen

Overvej at dele en personlig oplevelse om, hvordan det har påvirket dig at lære dine forældre, bedsteforældre eller en lignende person bedre at kende. Inviter også eleverne til at tænke på en sådan oplevelse og dele den. Bed eleverne om at overveje, hvad de ved og er ved at lære om deres himmelske Fader.

1:38

En mulig selvvurdering

Hjælp eleverne med at vurdere deres nuværende bestræbelser på at vide mere om vor himmelske Fader ved at bede dem om at udfylde følgende undersøgelse:

(A) Helt enig (B) Enig (C) Hverken enig eller uenig (D) Uenig (E) Helt uenig

1. Jeg er ved at lære mere om min himmelske Fader.2. Jeg føler, at jeg nærmer mig ham.3. Mit forhold til min himmelske Fader er så stærkt, som jeg ønsker det.4. Jeg ved, hvordan jeg styrker mit forhold til min himmelske Fader.