Seminar
Matthæus 2; Lukas 2


Matthæus 2; Lukas 2

Overblik

Josef og Maria drog til Betlehem, hvor Jesus blev født. En engel forkyndte Frelserens fødsel for hyrder nær Betlehem (se Luk 2: 9-12). Hyrderne »fandt Maria og Josef sammen med barnet, som lå i krybben« (Luk 2:16) og vendte tilbage og »priste og lovede Gud« (Luk 2:20). Simeon, Anna og vise mænd fra øst blev ledt hen for at se og glæde sig over deres Frelser. Ved åbenbaring blev Josef vejledt i, hvordan han kunne redde det lille barn Jesus fra Herodes’ dekret om at dræbe drengebørn i Betlehem.

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærerne forslag til, hvad der muligvis skal forberedes til hver lektion.

Lukas 2:1-14

Lektionens formål: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at forstå Jesu Kristi rolle som verdens Frelser.

  • Genstand: Et lille krybbespil eller et billede af Kristi fødsel

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at tilskynde eleverne til i chatten at dele et af de skriftsteder, de studerede, som krydshenvisning til Lukas 2:10-12.

Evangelisk mesterlære: Lukas 2:10-12

Lektionens formål: Denne lektion hjælper eleverne med at huske henvisningen til og nøgleudtrykket i Lukas 2:10-12 , forklare læren og øve sig i at anvende principper for opnåelse af åndelig kundskab.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at begynde med at huske henvisningen til og nøgleudtrykket i Lukas 2:10-12 : »I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.«

  • Indhold, der kan vises: Et billede af Frelserens fødsel

  • Materialer til eleverne: Et eksemplar af »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« og en salmebog

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at bruge møderum til at placere eleverne i grupper, mens de drøfter et eller flere af principperne for at opnå åndelig kundskab.

Lukas 2:1-39; Matthæus 2:1-12

Lektionens formål: Denne lektion er beregnet til at give eleverne et ønske om at søge og glæde sig over deres eget vidnesbyrd om Jesus Kristus.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje disse spørgsmål: Hvor stærkt føler du, at du kan vidne om Jesus Kristus? Hvordan kan du styrke dit vidnesbyrd om Frelseren?

Matthæus 2:11-23

Lektionens formål: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at identificere nogle af de måder, som Herren kan kommunikere med dem på.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at være opmærksomme på, hvordan Herren forsøger at kommunikere med dem, herunder gennem åbenbaring og inspiration fra Helligånden. Tilskynd eleverne til at notere disse måder at kommunikere på.

Lukas 2:40-52

Lektionens formål: Denne lektion vil styrke elevernes ønske om at blive som Jesus Kristus ved at udvikle sig intellektuelt, fysisk, åndeligt og socialt.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at gennemgå de mål, de har lavet som en del af programmet Børn og unge. Bed dem om at tænke over, hvordan disse mål hjælper dem med at blive mere som Jesus Kristus. Bed dem om at tage et eksemplar af Personlig udvikling: Vejledning for unge med til klassen, hvis det er muligt.

  • Forbered dig på at vise: Billeder af Frelseren i sin ungdom. Hjemmesider, der forklarer programmet Børn og unge.

  • Materialer til eleverne: Et eksemplar af Personlig udvikling: Vejledning for unge til elever, der ikke har et.

  • Undervisningsforslag til videokonference: For at hjælpe eleverne med at komme på idéer til deres mål i programmet for børn og unge, kan du overveje at dele din skærm for at vise indholdet af de hjemmesider, der er anført i lektionen.