Matthæus 9-10; Markus 5; Lukas 9
Overblik
Mens Jesus udførte sin gerning i Galilæa, blev en kvinde med blødninger helbredt ved at røre ved hans tøj. Herren oprejste Jairus’ datter fra de døde Jesus Kristus kaldte og vejledte de tolv apostle og sendte dem ud for at prædike, tjene og helbrede de syge.
Forbered undervisningen
Følgende oplysninger giver lærere forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion.
Markus 5:24-34;
Matthæus 9:20-22
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at forstå, hvordan de kan trække på Frelserens kraft i deres liv ved at udøve tro på ham.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at reflektere over et tidspunkt, hvor de henvendte sig til Jesus Kristus for at få hjælp. De kan også tænke på en anden persons oplevelse.
-
Indhold, der skal vises: Forbered at vise udtalelsen af præsident Russell M. Nelson.
-
Video: »Træk Jesu Kristi kraft ind i jeres liv« (fra tidskode 11:30 til 13:20)
-
Hvis den software, du bruger, tillader det, kan du overveje at invitere eleverne til at arbejde i private rum for at drøfte disse spørgsmål: Hvad kan du gøre for at vise, at det er dit største ønske at modtage Frelserens hjælp? Hvordan ville dit liv være anderledes, hvis du oftere trak på Jesu Kristi kraft?
Markus 5:21-24, 35-43
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at udøve tillid og tro på Kristus, når de oplever frygt og usikkerhed.
-
Elevforberedelse: Tilskynd eleverne til at lære sætningen »Frygt ikke, tro kun« udenad ( Mark 5:36). Bed dem om at overveje, hvordan denne sætning kan hjælpe dem i perioder med prøvelser.
-
Materialer til eleverne: Medbring om muligt kunstartikler, som eleverne kan bruge til at lave et billede med sætningen »Frygt ikke, tro kun.«
-
Undervisningsforslag til videokonference:Bed eleverne om i chatten at dele skriftsteder eller udsagn fra generalkonferencen, der handler om ikke at frygte. Specifikke elever kan derefter opfordres til at dele et skriftsted, de fandt, ved at dele deres skærm og vise skriftstedet fra Evangelisk Bibliotek online eller appen Evangelisk Bibliotek.
Matthæus 9:36-38; Matthæus 10
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne med at forstå apostlenes kald og formål som repræsentanter for og vidner om Jesus Kristus.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at reflektere over deres oplevelser med Herrens apostle ved at stille følgende spørgsmål: Hvordan har Frelserens apostle ført dig tættere på Jesus Kristus? Hvad ved dem gør indtryk på dig? Hvilke spørgsmål har du om en apostels rolle? Overvej det alternative forslag til elevforberedelse, der findes i afsnittet »Supplerende læringsaktiviteter«.
-
Indhold, der skal vises: Forbered dig på at vise udtalelsen af præsident Nelson og spørgsmålene til eleverne eller ved at udlevere dem som uddelingsark, for at de kan evaluere deres følelser og holdninger i forhold til Jesu Kristi apostle.
-
Ressourcer til eleverne: Overvej hvilke ressourcer fra og om de moderne apostle, du vil give dine elever.
Lukas 9:24-26, 57-62
Lektionens formål: Denne lektion hjælper eleverne med at identificere, hvad det vil sige at være en sand discipel af Jesus Kristus.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan de prøver at følge Jesus Kristus.
-
Forslag til undervisning via videokonference: For at hjælpe eleverne med at gennemgå det, de har studeret, kan du overveje at bruge tavlen eller en lignende funktion. Eleverne kan fuldføre sætningen: »For at være en sand Jesu Kristi discipel kan vi …«
Gennemgang af evangelisk mesterlære 3
Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til bedre forståelse af og at øve sig på at forklare læren, der undervises om i følgende mesterlæreskriftsteder: Matthæus 5:14-16 ; Lukas 2:10-12 ; Johannes 3:5 og Johannes 3:16 .
Bemærk: I stedet for denne gennemgangslektion kan det være nødvendigt at undervise i en lektion med mesterlæreskriftsteder. Tjek undervisningsplanen fra områdelederen eller -koordinatoren for at sikre, at der undervises i hvert af mesterlæreskriftstederne i løbet af seminaråret.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et af de mesterlæreskriftsteder fra Matthæus, Lukas eller Johannes, der er meningsfulde for dem. Bed dem om at tænke over, hvorfor dette skriftsted er meningsfuldt for dem, og at møde op, forberedt på at dele deres tanker med klassen.
-
Indhold, der skal vises: Overvej at vise listen over indlæringsmåder, som eleverne bruger til at evaluere, hvilke metoder der bedst hjælper dem med at lære.
-
Genstande: Gennemgå de aktiviteter, der fremhæver forskellige indlæringsmåder, og find ud af, hvilke genstande dine elever behøver for at kunne gennemføre den aktivitet, de vælger.
-
Forslag til undervisning via videokonference: Overvej at give eleverne forslag til genstande og værktøjer, de har i deres hjem, som de kan bruge, når de gennemfører aktiviteten med indlæringsmåder. Bed flere elever om at fortælle om deres genstande med klassen.