Johannes’ Åbenbaring 1
»Jesu Kristi åbenbaring«
På grund af dens brug af symbolik kan Johannes’ Åbenbaring sommetider virke mærkelig eller forvirrende. Det er sandt, at Johannes’ Åbenbaring er fuld af symbolik, der gør dele af den svær at forstå. Men mange budskaber i Johannes’ Åbenbaring er enkle sandheder om fx Jesu Kristi rolle, begivenheder omkring det andet komme og det godes endelige sejr over det onde. Bogen er skrevet af apostlen Johannes og blev stilet til syv menigheder i Kirken i Lilleasien (nutidens Tyrkiet). Ligesom mange gør i dag, led disse Jesu Kristi trofaste følgere også på grund af deres tro på Jesus Kristus og blev trøstet af Johannes’ budskaber og billedsprog. Denne lektion er beregnet til at hjælpe jer til at forstå noget af symbolikken i Johannes’ Åbenbaring, og hvad den kan lære jer om Jesus Kristus.
Mulige læringsaktiviteter
Johannes’ syn
Som »Jesu Kristi åbenbaring« ( Åb 1:1) bliver Johannes’ Åbenbaring nogle gange kaldt Apokalypsen, som på græsk betyder »åbenbaret eller afdækket« (se Guide til skrifterne, » Johannes’ Åbenbaring «).
Denne bog åbenbarer Herren Jesus Kristus og hans myndighed, magt og fremtrædende rolle i Faderens frelsesplan. Bogen åbenbarer også vigtig information om begivenhederne forud for det andet komme og tusindårsriget.
Apostlen Johannes, Jesu Kristi elskede discipel, er forfatter til denne bog. Johannes skrev bogen på øen Patmos på et tidspunkt, hvor de kristne stod overfor falske lærdomme, apati og alvorlig forfølgelse (se Åb 1:9 ; 2:4, 10, 14-15 ; 3:16 ; 6:9).
Mormons Bog bekræfter, at Johannes var forudordineret til at skrive det, der er skrevet i Johannes’ Åbenbaring (se 1 Ne 14:18-27 ; Eter 4:16).
Læs Johannes’ Åbenbaring 1:1-3 og læg mærke til, hvad Johannes sagde om den åbenbaring, han modtog. (Bemærk, at der i Joseph Smiths oversættelse står: »Velsignede er de, som læser, og de, som hører og forstår ordene i denne profeti«).
-
Hvad lagde I mærke til i disse vers?
-
Hvad siger Johannes, at en person må gøre for at blive velsignet af indholdet i Johannes’ Åbenbaring?
Læs Joseph Smiths oversættelse af Johannes’ Åbenbaring 1:4-8 og se efter, hvad Johannes ønskede, at de hellige skulle vide og føle i forhold til Jesus Kristus.
Se afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« for at få indsigt om »konger og præster« og »Alfa og Omega«.
-
Hvad fandt I i Johannes’ Åbenbaring 1:4-8 , som Johannes ønskede, at de hellige skulle vide og føle i forhold til Jesus Kristus?
-
Hvilke af disse sandheder om Jesus Kristus kan have været en hjælp for disse hellige, der led under forfølgelse?
-
Hvordan kan disse sandheder være en hjælp for jer, når I møder udfordringer i livet?
Johannes’ symbolske syn
I sit syn hørte Johannes Kristi røst (se Åb 1:10-11). Da han vendte sig mod Frelserens røst, så han et symbolsk billedsprog lig det billede, der blev vist i begyndelsen af lektionen.
I skrifterne brugte profeter symbolik til at øge forståelsen af Jesus Kristus og hans evangelium. Symbolik kan være et effektivt undervisningsredskab, fordi den kan forstås af personer fra forskellige sprog, kulturer og generationer. Symbolik kan også kommunikere adskillige forskellige budskaber. Desuden kan symbolik berige forståelsen gennem inspirerende idéer og følelser, der er svære at kommunikere med ord alene.
-
Hvor sikker er I på jeres evne til at forstå betydningen af symboler i skrifterne?
-
Tænk på nogle af de symboler, der bruges i Det Nye Testamente til at beskrive Jesus Kristus (fx lam, brød, vand, klippe og hyrde). Hvordan hjælper disse symboler jer til bedre at forstå ham?
Læs Johannes’ Åbenbaring 1:12-18 og se efter flere detaljer og symboler i Johannes’ syn om Jesus Kristus.
I det følgende skema kan I se nogle af symbolerne, der er nævnt i Johannes’ syn. Brug af andre skrifter kan være en værdifuld måde at forstå symboler i skrifterne på.
Symboler i Johannes’ syn
Symbol |
Mulige betydninger |
1. Syv guldlysestager ( Åb 1:12) | |
2. Frelserens højre hånd ( Åb 1:16-17) |
2. Se 2 Mosebog 15:16 ; Esajas 41:10 |
3. Syv stjerner ( Åb 1:16) |
3. Se Johannes’ Åbenbaring 1:20 , Joseph Smiths oversættelse, Åbenbaringen 1:20 |
4. Et skarpt tveægget sværd ( Åb 1:16) |
4. Se Hebræerne 4:12 ; Helaman 3:29-30 |
5. Nøglerne til døden og dødsriget ( Åb 1:18) |
5. Se 2 Nefi 9:10-13 |
Tænk over Jesu herlighed og mulige betydninger af symbolerne i Johannes’ syn, og se igen på det billede, der blev vist i begyndelsen af lektionen.
-
Hvordan vil I forklare, hvad dette billede repræsenterer?
-
Hvilke sandheder kan vi lære om forholdet mellem Jesus Kristus og hans trofaste følgere?
En sandhed, vi kan lære af disse symboler, er, at Jesus Kristus våger over og tager sig af sine trofaste følgere.
-
Hvordan kan denne sandhed og disse symboler have været en velsignelse for de hellige i de syv menigheder?
-
Under hvilke omstændigheder kan denne sandhed eller dette symbolske billede af Kristus være en kilde til trøst for en teenager i dag?
-
Hvordan har symbolikken i dette kapitel hjulpet jer til bedre at forstå, hvem Frelseren er, og hvordan han er?
-
Hvad lærte I om symbolik, der kan hjælpe jer, når I fortsætter med at studere Johannes’ Åbenbaring?