Introduktion til Paulus’ Brev til Efeserne
Hvorfor studere denne bog?
»Efeserne er et brev til hele verden, til jøder og ikke-jøder, til mænd og hustruer, til forældre og børn, til herrer og tjenere. Det var Guds sind og vilje på Paulus’ tid, det er inspirationens røst i vor tid, det er et brev, der henvender sig til alle og kan anvendes af alle …
Det indeholder nogle af Paulus’ bedste skrivelser, og det er et dokument, der behandler det grundlæggende i Guds evangelium i al dets frelsende herlighed« (Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, 2:489).
Ved at studere Brevet til Efeserne kan eleverne blive inspireret til at lægge verdens ting til side, og det kan hjælpe dem til at vokse åndeligt og lære mere fuldt ud at tage del i samhørigheden og fællesskabet i Kirken.
Hvem skrev denne bog?
Apostlen Paulus skrev Brevet til Efeserne (se Ef 1:1).
Hvornår og hvor blev det skrevet?
Paulus skrev, at han var fange på det tidspunkt, da han skrev Brevet til Efeserne (se Ef 3:1; 4:1; 6:20). Efeserne kan være skrevet under Paulus’ første fængsling i Rom omkring 60-62 e.Kr. (se Guide til Skrifterne, »Paulus’ breve«, scriptures.lds.org). På det tidspunkt var Paulus’ i husarrest, men han havde frihed til at modtage gæster og undervise i evangeliet (se ApG 28:16-31).
Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?
I Efeserne 1:1 står der, at Brevet til Efeserne er til »de hellige, som bor i Efesos«. Men i de tidligste manuskripter af Efeserne står der ikke, »som bor i Efesos«. Det antyder muligheden af, at Paulus måske ikke har skrevet brevet specielt til efeserne, men til flere forskellige menigheder af hellige, deriblandt dem i Efesos. Efesos var Paulus’ hovedkvarter under hans tredje missionsrejse (se ApG 19:9-10; 20:31), og han havde stor hengivenhed for disse folk (se ApG 20:17, 34-38).
I dette brev henvendte Paulus sig til de ikke-jødiske medlemmer af kirken (se Ef 2:11), der måske var nyomvendte (se Ef 1:15). Han skrev for at hjælpe dem til at udvikle åndeligheden og vidnesbyrdet hos dem, der allerede var medlemmer. Hans hovedformål var at hjælpe disse nyomvendte til at udvikle deres åndelige kundskab om Gud og kirken (se Ef 1:15-18; 3:14-19), at fremme enhed, især mellem jødiske og ikke-jødiske hellige (se Ef 2:11-22; 4:1-16; 5:19-6:9) og tilskynde de hellige til at modstå den ondes magt (se Ef 4:17-5:18; 6:10-18). Mange hellige i Efesos levede retskaffent nok til at blive beseglet til evigt liv (se Ef 1:13; Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 2:493-494).
Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?
Efeserne indeholder mange lærdomme og begreber, der er velkendte for sidste dages hellige, deriblandt forudordination, tidernes fyldes uddeling, forjættelsens hellige Ånd, vigtigheden af profeter og apostle, tanken om en sand og forenet kirke og de forskellige embeder, kaldelser og funktioner i Kirkens organisation. Dette brev indeholder også nogle af de mest uovertrufne lærdomme om familien, som findes noget sted i skrifterne.
Oversigt
Efeserne 1:1-4:16 Paulus skriver om de helliges forudordination til at modtage evangeliet, tidernes fyldes uddeling, besegling af forjættelsens hellige Ånd, frelse ved nåde, foreningen af de jødiske og ikke-jødiske hellige i kirken, én Herre, én tro, én dåb, formålet med kirken og kirkens organisation på en grundvold af profeter og apostle med Jesus Kristus som hovedhjørnestenen. Paulus underviser i, at Gud vil samle alle ting i Kristus i tidernes fyldes uddeling.
Efeserne 4:17-6:24 Paulus opfordrer de hellige til at anvende den sande lære i deres daglige liv. Han opfordrer dem til at aflægge det gamle menneske (deres tidligere synder) og iføre sig det nye menneske, de bliver gennem Kristus. Han kommer med råd til hustruer, ægtemænd, børn, forældre, tjenere, herrer og menigheder. Han opfordrer de hellige til at iføre sig »Guds fulde rustning« (Ef 6:11).