Bibliotek
Introduktion til Johannes’ Første Brev


Introduktion til Johannes’ Første Brev

Hvorfor studere denne bog?

I dette brev omtalte Johannes den farlige spredning af frafaldne påvirkninger i kirken. Han advarede de hellige om ikke at omgås mørket og at forblive i sikkerhed gennem evangeliets lys. Studium af Johannes’ Første Brev kan hjælpe eleverne til bedre at kunne genkende falsk lære om Jesus Kristus, og når de følger Johannes’ råd, kan det hjælpe dem med at have et tæt forhold til Herren, når de forbliver tro mod sandheden. Derudover kan studium af denne bog hjælpe dem med at komme til at forstå, hvor stor en kærlighed vor himmelske Fader har til alle sine børn, og det tilkendegav han ved at ofre sin Søn, Jesus Kristus, som et offer for hele menneskeheden.

Hvem skrev denne bog?

»Skønt forfatteren til disse tre breve ikke nævner sig selv ved navn, minder sproget så klart om apostlen Johannes, at man antager, at han har skrevet alle tre (Guide til Skrifterne, »Johannes, Zebedæus’ søn, Johannesbrevene«).

Forfatteren til Johannes’ breve var øjenvidne til den opstandne Frelser, og det var tilfældet med apostlen Johannes (se 1 Joh 1:1-4; 4:14).

Hvornår og hvor blev den skrevet?

Vi ved ikke helt, hvornår og hvor Johannes’ Første Brev blev skrevet. Det er sandsynligvis blevet skrevet i den sidste halvdel af det første århundrede e.Kr.

Selvom Johannes tilbragte meget af sin første tid i livet i Palæstina, var området fjendtligt indstillet mod kristne og jøder efter ødelæggelsen af Jerusalem og dets tempel i år 70 e.Kr. Man antager, at Johannes forlod Palæstina for at bo i Efesos i sine sidste år. Hvis dette var tilfældet, kan Johannes have skrevet brevet fra Efesos mellem år 70 og 100 e.Kr.

Hvem blev bogen skrevet til og hvorfor?

Det er ikke specifikt anført, hvem Johannes’ Første Brev er skrevet til, men ud fra hans skrivelser lader det til, at Johannes skrev til de troende (se 1 Joh 1:3-4; 2:12-14), måske dem i Lilleasien (nu Tyrkiet), hvor nogle historiske kilder siger, at Johannes kan have boet og tjent i den sidste del af det første århundrede e.Kr.

På det tidspunkt havde falske lærere skabt en uenighed eller splittelse mellem de hellige i regionen (se 1 Joh 2:18-19, 22, 26; 4:1), og frafaldet spredte sig i kirken. En filosofi, der især blev populær, var doketisme. Doketisme var en del af en større bevægelse, kendt som gnosticisme. Grundlæren i mange former af gnosticisme var, at ånden var udelukkende god, og at stof, herunder det fysiske legeme, var udelukkende ondt.

Tilhængere af gnosticisme troede på, at frelse ikke opnås ved at blive fri af synd, men snarere ved at frigøre ånden fra stof, hvilket betyder det fysiske legeme. De troede også på, at frelse snarere opnås gennem en særlig viden (gnosis) end gennem tro på Jesus Kristus.

Tilhængere af doketisme overvurderede Jesu åndelige natur til det punkt, at de afviste ideen om, at han kom til jorden i en virkelig fysisk form. De troede på, at Gud var usynlig, udødelig, alvidende og immateriel, og de anså den fysiske verden og det fysiske legeme som korrupt og ondt. Derfor troede de på, at eftersom Jesus var Guds guddommelige Søn, kunne han ikke opleve begrænsningerne ved at være menneske. Efter deres mening blev Jesus Kristus ikke født i kødet, og han besad hverken et konkret legeme, blødte, led, døde eller opstod med et fysisk opstandet legeme – det virkede kun som om, at han gjorde dette. Doketisme kommer fra det græske ord dokeō, som betyder »at synes« eller »at forekomme«.

Selvom Johannes’ Første Brev afviser disse falske lærdomme, holdt de ved og sneg sig ind blandt kirkens medlemmer. Disse og andre falske læresætninger er en del af det, der førte til det store frafald.

Hvilke karakteristiske træk indeholder denne bog?

Som en af Jesu Kristi oprindelige apostle var Johannes et særligt vidne om den opstandne Frelser. Johannes indledte sit brev med at erklære, at han personligt havde set, hørt og rørt ved Jesus Kristus. Som en udvidelse af dette personlige vidnesbyrd bad Johannes sine læsere om at »have fælleskab med … Faderen og med hans søn, Jesus Kristus« (1 Joh 1:3). Kærlighed er et centralt emne i Johannes’ Første Brev. Johannes fremhævede, at de, som siger, at de elsker Gud, men ikke vender sig i kærlighed mod dem omkring sig, er løgnere (se 1 Joh 4:20-21).

Oversigt

Johannes’ Første Brev 1-3 Johannes underviser om, at vi gennem lydighed kan lære Gud at kende, have fælleskab med ham og blive som ham. I de sidste dage skal der komme antikrister. Frelseren tilkendegiver sin kærlighed til os gennem sit sonoffer.

Johannes’ Første Brev 4-5 Johannes opfordrer de hellige til at afgøre, om en lærer er fra Gud. Gud er kærlighed, og på grund af sin store kærlighed til os sendte han sin Søn for at lide på vores vegne. De, der elsker Gud, holder hans befalinger. De, der tror på Jesus Kristus, og som er født af Gud, vil overvinde verden.

Udskriv