Efter påskemåltidet fortsatte Jesus med at undervise sine disciple. Han fortalte dem, at han snart ville gå til sin Fader, og at Helligånden, eller Talsmanden, ville komme og vejlede dem i hele sandheden. Jesus profeterede om sin egen død og opstandelse og proklamerede, at han havde overvundet verden.
Bed en elev om at komme op foran i klassen. Giv eleven bind for øjnene, så vedkommende ikke kan se. Når eleven har bind for øjnene, så bed de andre elever om at lægge deres skrifter et sted i lokalet. Spørg så eleven med bind for øjnene, hvor svært det vil være at finde et bestemt sæt skrifter i lokalet og slå op på en bestemt side. Spørg eleven, om det vil være en hjælp, hvis nogen var villig til at hjælpe ham eller hende med at finde bogen.
Bed eleven med bind for øjnene om at vælge en anden elev til at være guide. Bed den valgte elev om at lede eleven med bind for øjnene til at bestemt sæt skrifter og at hjælpe vedkommende med at finde en bestemt side. Når disse opgaver er gennemført, så forklar, at da Jesus var på jorden, vejledte og underviste han sine disciple. Han ledte dem personligt til en forståelse af de sandheder, han underviste i.
Sammenfat Johannes 16:1-4 ved at forklare, at efter Jesus havde spist påskemåltidet med sine disciple, fortalte han dem, at tiden ville komme, hvor folk ville hade dem, og at disse personer ville tro, at de gjorde Gud en tjeneste ved at slå dem ihjel.
Bed en elev om at læse Johannes 16:5-6 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus fortalte sine disciple, og hvad de følte ved det.
Hvad følte disciplene ved nyheden om, at Jesus ville gå bort, og at de ville blive forfulgt?
Bed den elev, der var guide for eleven med bind for øjnene, om at gå tilbage til sin plads. Spørg eleven med bind for øjnene:
Hvordan føles det at være alene igen uden en ven til at hjælpe dig?
Giv eleven med bind for øjnene en stol, og bed ham eller hende om at sætte sig (men beholde bindet for øjnene).
Bed en elev om at læse Johannes 16:7 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvem Jesus lovede at sende, når han forlod dem.
Hvem lovede Jesus ville komme, når han havde forladt dem? (Jesus ville sende Talsmanden, eller Helligånden).
Forklar, at »Helligånden ikke virkede i sin fylde blandt jøderne i årene, Jesus tilbragte på jorden (Joh 7:39; 16:7)« (Bible Dictionary i sdh-udgaven af den engelske bibel, »Holy Ghost«). Hjælp eleverne til at forstå, hvorfor Helligånden ikke virkede i sin fylde, ved at læse følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie fra De Tolv Apostles Kvorum højt:
Billede
Ældste Bruce R. McConkie
»Så længe Jesus personligt var hos disciplene, var der ikke det fuldstændige behov for, at de havde Åndens stadige ledsagelse, som der ville være, når Jesus havde forladt dem« (Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, 1965-1973, s. 753).
Sammenfat Johannes 16:8-12 ved at forklare, at en af Helligåndens roller er at irettesætte verden for synd.
Bed en elev om at læse Johannes 16:13 højt, og lad klassen se efter andre roller, som Talsmanden ville opfylde for disciplene, når Jesus var væk.
Hvilke roller vil Helligånden opfylde for Herrens disciple, når han var væk? Hvordan kunne disciplene nyde godt at den hjælp og vejledning, som Helligånden ville give?
Hvad kan Helligånden også gøre for os i vore dage ifølge vers 13? (Skriv følgende sandhed på tavlen, når eleverne har svaret: Helligånden kan vejlede os til hele sandheden og vise os kommende ting).
Nævn nogle måder, hvorpå Helligånden vejleder os til sandhed.
Hvordan kan Helligånden vise os kommende ting? (Forklar om nødvendigt, at Gud gennem Helligånden kan give os vished, håb, syn, advarsler og vejledning om vores fremtid).
Læg en genstand (en belønning) på en hylde, en stol eller et andet sted i lokalet. Bed eleven med bind for øjnene om at finde genstanden. Lad en anden elev hviske vejledning til eleven med bind for øjnene for at hjælpe ham eller hende til at finde vej til belønningen. Når eleven har fundet genstanden, så bed vedkommende om at fjerne bindet. Lad begge elever gå tilbage til deres plads igen. Spørg klassen:
Hvornår har I følt Helligånden vejlede jer til sandhed? Hvordan genkendte I, at det var Helligånden, som vejledte jer?
Du kan eventuelt fortælle om en oplevelse, hvor du selv er blevet vejledt af Helligånden. Hjælp eleverne til at anvende den sandhed, de har lært, ved at tilskynde dem til at leve således, at de indbyder til Helligåndens vejledning i deres tilværelse.
Påpeg, at Johannes 16:13 indikerer følgende: Helligånden, hvis rolle er at vidne om Faderen og Sønnen, »skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale«. Bed en elev om at læse Johannes 16:14-15 højt, og lad klassen se efter, hvilke budskaber Helligånden vil give os.
Hvilke budskaber vil Helligånden give os? (Skriv følgende sandhed på tavlen, efter eleverne har svaret: Helligånden åbenbarer sandheder og instruktion, der kommer fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus).
Hvorfor er det nyttigt at vide, at når Helligånden taler til os, taler han på vegne af vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Forklar eleverne, at Helligåndens »kommunikation til din ånd bringer langt større sikkerhed end nogen anden kommunikation, som du kan modtage gennem dine naturlige sanser« (Tro mod sandheden, 2005, s. 65). Det betyder, at Helligånden er vores mest værdifulde vejleder til at lære sandhed; hans påvirkning er mere værdifuld end fysiske beviser, andres meninger eller verdens argumenter. Ligesom os havde Frelserens disciple behov for at lære at stole på Helligånden som vejleder i Herrens fysiske fravær.
Frelseren fortæller, at han skal forlade livet på jorden, og forkynder, at han har overvundet verden.
Bed eleverne om at tænke på et tidspunkt, hvor de midlertidigt måtte sige farvel til en i familien eller en ven.
Hvad sagde I for at trøste hinanden, da I sagde farvel?
Bed en elev om at læse Johannes 16:16 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Jesus ellers fortalte disciplene, der kan have trøstet dem, da de tænkte over, at han skulle forlade dem. Bed klassen om at fortælle, hvad de har fundet frem til.
Forklar, at vi i Johannes 16:17-19 læser, at disciplene ikke forstod, hvad Jesus mente, da han sagde, at han ville forlade dem, men at de ville se ham igen.
Bed en elev om at læse Johannes 16:20-22 højt. Lad klassen følge med og se efter, hvad Herren sagde, hans disciple ville føle, når han var væk, og hvad de ville føle, når de så ham igen.
Hvordan ville disciplene have det, når Jesus var væk? Hvad lovede han ville ske efter det?
Forklar, at disciplene ville se Jesus igen, når han var opstået. Selv om deres sorg over hans død ville blive stor, ville den glæde, de ville føle ved hans opstandelse, være varig.
Sammenfat Johannes 16:23-32 ved at forklare, at Jesus lærte sine disciple at bede direkte til vor himmelske Fader i sit (Kristi) navn og forsikrede dem om Faderens kærlighed til dem og til sig.
Bed en elev om at læse Johannes 16:33 højt, og lad klassen se efter ord og vendinger, som Frelseren brugte til at trøste sine disciple.
Hvilke ord og vendinger brugte Herren til at trøste sine disciple?
Hvorfor kan vi ifølge vers 33 have lykke og fred, selv i en verden fyldt med prøvelser og død? (Skriv, når eleverne svarer, følgende princip på tavlen: Fordi Jesus Kristus har overvundet verden, kan vi være glade og have fred).
Hvad tror I, det vil sige, at Jesus har overvundet verden?
Forklar, at Jesus som Faderens Enbårne levede et syndfrit liv, og har overvundet alle jordiske fristelser. Han har også oplevet hver eneste smerte og lidelse og sonet for alles synder. På grund af sit liv, sine lidelser og sin død og sin opstandelse overvandt han alle forhindringer for, at vi kan blive rene, finde fred og igen bo hos vor Fader i himlen og hos dem, vi elsker.
Hvordan kan det hjælpe os til at være glade og have fred, at vi ved, at Jesus overvandt verden?
Giv eleverne en kopi af følgende udtalelse af præsident Thomas S. Monson. Bed en elev om at læse udtalelsen højt, og lad klassen se efter en forklaring på, hvorfor vi kan være glade på trods af denne verdens prøvelser og vanskeligheder.
Billede
Præsident Thomas S. Monson
»Lad os være frimodige og glade i vores hverdag. Selv om vi lever i stadig vanskeligere tider, så elsker Herren os og er opmærksom på os. Han er altid ved vores side, når vi gør det rette. Han vil hjælpe os i vanskelige tider … Vores liv kan også være fyldt med glæde, når vi følger lærdommene i Jesu Kristi evangelium.
Herren har formanet os: ›… vær frimodige, jeg har overvundet verden‹ (Joh 16:33). Denne viden bør bringe os stor lykke. Han levede for os, og han døde for os. Han betalte prisen for vore synder. Må vi følge hans eksempel. Må vi vise vores store taknemlighed til ham ved at acceptere hans offer og leve således, at vi kan være værdige til at vende tilbage og en dag bo hos ham« (»Gud vær’ med dig, til vi ses igen«, Liahona, nov. 2012, s. 111).
Hvordan har det hjulpet jer til at være glade og have fred, at I ved, at Jesus overvandt verden?
Bed eleverne om at være glade og efterleve Jesu Kristi evangelium. Bær vidnesbyrd om, at når de gør det, vil de føle den fred og det håb, der er mulig takket være Herrens sonoffer og opstandelse.
Ved aprilkonferencen i 2009 gengav præsident Thomas S. Monson en beretning fortalt af præsident Ezra Taft Benson og Frederick W. Babbel, som besøgte Europa efter anden verdenskrigs slutning. Beretningen handler om en enke med fire små børn, som befandt sig på fjendens område. Selv om hun rejste over 1.600 km for at komme i sikkerhed og mistede alle sine børn til kulde og sult, forblev hun trofast over for sit håb i Jesus Kristus om, at hendes familie kunne være sammen efter opstandelsen.
Efter beretningen sagde præsident Monson følgende:
»Jeg vidner for jer om, at de lovede velsignelser vil overgå alt. Selvom sorte skyer samler sig, selv om regnen vælter ned på os, så vil vores kundskab om evangeliet og vores kærlighed til vor himmelske Fader og til vor Frelser trøste og styrke og bringe os glæde i hjertet, når vi vandrer retskaffent og holder befalingerne. Der er intet i denne verden, der kan besejre os.
Mine elskede brødre og søstre, frygt ikke. Vær ved godt mod. Fremtiden er lige så strålende som jeres tro« (»Vær ved godt mod«, Liahona, maj 2009, s. 91-92).