»Sådan hjælper man nogen i krise«, Sådan hjælper man (2018).
»Sådan hjælper man nogen i krise«, Sådan hjælper man.
Sådan hjælper man nogen i krise
Tag altid advarselstegn på selvmord og enhver trussel om forsøg på selvmord alvorligt, selv når du tænker, at personen ikke alvorligt overvejer selvmord eller blot søger opmærksomhed. Følg disse tre trin til at tilbyde støtte – Spørg, udvis omsorg, sig det.
Trin 1: Spørg. Spørg personen direkte, om de tænker på selvmord. Du kan spørge: »Tænker du på at gøre en ende på dit liv?« Hvis de siger, at de tænker på selvmord, så spørg dem, om de har en plan. Du kan spørge: »Har du en plan om at gøre skade på dig selv?« Hvis de har en plan, så hjælp dem straks med at komme på hospitalet eller til en læge, eller ring til en nødhjælpstjeneste eller hjælpelinjer til krisehjælp, hvor du bor. (Se »Krisehjælpslinjer« for at finde links til hjælpelinjer rundt om i verden). Hvis de ikke har en plan, så gå videre til trin 2.
Trin 2: Udvis omsorg. Vis, at du er interesseret, ved at lytte til det, de siger. Giv dem tid til at forklare, hvad de føler. Respekter deres følelser ved at sige noget i denne retning: »Jeg er ked af, at du har så meget smerte« eller »Jeg vidste ikke, hvor svært det er for dig«. Du kan tilbyde at hjælpe dem med at lægge en forebyggelsesplan mod selvmord (se »Sådan laver man en forebyggelsesplan mod selvmord«, Doug Thomas, Liahona, sep. 2016, s. 33). En forebyggelsesplan kan få mennesker til at identificere deres stærke sider, positive forhold og sunde evner til at klare sig. Den kan også begrænse deres adgang til noget, de kan skade sig selv med som fx knive eller piller. Hvis de beder dig om ikke at fortælle nogen om deres følelser, så forklar, at du så vidt muligt vil respektere deres privatliv, men at de har brug for mere hjælp, end du kan give. Lov aldrig at holde deres tanker om selvmord hemmeligt.
Trin 3: Sig det. Tilskynd personen til at fortælle det til nogen, der kan yde mere støtte. Videregiv kontaktoplysninger til nyttige hjælpekilder i nærområdet. Ressourcer kan være lokale hospitaler, skadestuer eller gratis kriselinjer. Hvis de ikke vil søge hjælp, er du nødt til at fortælle nogen om det på deres vegne. Du kan eventuelt sige noget som: »Jeg holder af dig og ønsker, at du er i sikkerhed. Jeg vil fortælle en, der kan tilbyde dig den hjælp, du har brug for.« Respekter deres privatliv ved kun at fortælle det til nogen, du tror, kan hjælpe, såsom et nærtstående familiemedlem, personens biskop, en skolevejleder, en læge eller andet professionelt sundhedspersonale. Hvis du ikke er sikker på, hvem du skal sige det til, så tal med din biskop eller ring til en gratis kriselinje i lokalområdet. Husk, det forventes ikke af dig, at du helt alene støtter personen.
Bemærk: Hvis du leder en drøftelse, så overvej at bede deltagerne om at øve sig på disse trin. Forelæg dem en situation, hvor nogen kommer til dem og giver udtryk for selvmordstanker, og bed dem om at øve sig på, hvordan de ville reagere.
Yderligere ressourcer
-
Velfærdshjælpelinje (for stavspræsidenter, biskopper og grenspræsidenter).
-
»Tag dig tid til at tale og lytte«, Rosemary M. Wixom, Liahona, apr. 2012, s. 34-37.
-
»I’m Worried about Someone«, suicide.ChurchofJesusChrist.org.
-
»Selvmord«, Rådgivningsressourcer, JesuKristiKirke.org.