»Undervis ved Ånden«, Undervisning på Frelserens måde: For alle, der underviser i hjemmet og i Kirken, 2022
»Undervis ved Ånden«, Undervisning på Frelserens måde
Undervis ved Ånden
Da Frelseren befalede Joseph Smith og Sidney Rigdon at forkynde sit evangelium, lovede han dem: »Helligånden [skal] blive udgydt for at bevidne alt, hvad I end skal sige« (L&P 100:8, se også L&P 42:15-17; 50:17-22). Det samme løfte gælder alle dem, der underviser i evangeliet, deriblandt jer. Når I underviser i Jesu Kristi evangelium, kan I have Helligånden med jer til at vejlede jer og vidne om sandheden i sindet og hjertet hos dem, I underviser (se L&P 8:2). I er ikke alene, når I underviser, for »det er ikke jer, der taler, men Helligånden« (Mark 13:11).
Helligånden er den sande lærer. Ingen jordisk lærer kan, uanset hvor dygtig eller erfaren vedkommende er, erstatte hans rolle med at vidne om sandheden, vidne om Kristus og forandre hjertet. Men alle lærere kan være redskaber til at hjælpe Guds børn til at lære ved Ånden.
Frelseren forberedte sig åndeligt til at undervise
Som en forberedelse til sin tjenestegerning tilbragte Jesus 40 dage ude i ørkenen for »at være sammen med Gud« (JSO, Matt 4:1, i Guide til skrifterne). Men hans åndelige forberedelse var begyndt længe før. Da Satan fristede ham, var han i stand til at trække på de »livets ord«, som han havde troet til den »samme stund«, hvor han havde brug for dem (L&P 84:85). Tænk på jeres egne bestræbelser på at forberede jer åndeligt til at undervise. Hvad lærer I af Matthæus 4:1-11 om, hvordan I kan følge Frelserens eksempel i jeres åndelige forberedelse?
Ånden er den virkelige lærer og den sande kilde til omvendelse. Kraftfuld evangelisk undervisning kræver ikke blot at forberede en lektion, men at forberede jer åndeligt i god tid, før I begynder at undervise. Hvis I er åndeligt forberedt, vil I være bedre i stand til at høre og følge Åndens vejledning, når I underviser. Måden at indbyde Helligånden i jeres undervisning på er ved at invitere ham ind i jeres liv. Det omfatter flittigt at stræbe efter at følge Frelserens eksempel og efterleve hans evangelium af hele jeres hjerte. Og fordi ingen af os gør dette fuldkomment, betyder det også at omvende sig hver dag.
Spørgsmål til overvejelse: Hvad betyder det for jer at forberede jer åndeligt på at undervise? Hvad føler I jer inspireret til at gøre for at forbedre den måde, hvorpå I forbereder jer åndeligt? Hvordan tror du, at åndelig forberedelse kan gøre en forskel i jeres undervisning?
Fra skrifterne: Ezra 7:10; Lukas 6:12; Alma 17:2-3, 9; Lære og Pagter 11:21; 42:13-14
Frelseren var altid klar til at reagere på andres behov
Jairus, synagogeforstanderen, var faldet for Jesu fødder og tiggede ham om at hjælpe sin døende datter. Jesus og hans disciple pressede sig vej gennem de fyldte gader mod Jairus’ hus, da Jesus pludselig stoppede op. »Hvem var det, som rørte ved mig?« spurgte han. Det virkede som et mærkeligt spørgsmål – hvem rørte ham ikke i folkemængden? Men Frelseren fornemmede, at der i den mængde var nogen, der havde henvendt sig til ham med et specifikt behov og med tro til at modtage den helbredelse, han tilbød. Der ville stadig være tid til at besøge Jairus’ datter. Men først sagde han til kvinden, som havde rørt ved hans tøj: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!« (se Luk 8:41-48).
Som lærer kan I nogle gange komme til at skynde jer for at dække noget, I havde forberedt jer på at undervise i. Selvom det kan være vigtigt, så sørg for, at I i jeres hast ikke utilsigtet skynder jer forbi et presserende behov hos en, I underviser. Udover den åndelige vejledning, I søgte, da I forberedte jer på at undervise, så søg også Åndens vejledning, mens I underviser. Prøv at være opmærksom på elevernes behov, spørgsmål og interesser. Helligånden kan hjælpe jer til at se, hvordan en elev modtager eller forstår noget, I har undervist i. Han kan til tider tilskynde jer til at ændre jeres planer. I kan for eksempel blive tilskyndet til at bruge mere tid, end I havde til hensigt at bruge på et emne, eller at efterlade nogle samtaler til senere til fordel for noget, der er vigtigere for eleverne nu.
Spørgsmål til overvejelse: Hvornår har I følt, at en forælder eller en anden lærer var opmærksom på jeres behov som elev? Ved dem, I underviser, at I er mere interesseret i deres læring end i at færdiggøre en lektion? Hvordan kan I bedre kommunikere jeres interesse?
Fra skrifterne: 1 Peter 3:15; Alma 32:1-9; 40:1; 41:1; 42:1
Frelseren gav folk muligheder for at blive undervist af Helligånden
Det var svært for mange på Jesu tid at forstå, hvem han virkelig var, men der var masser af meninger. »Nogle siger Johannes Døber,« sagde disciplene, »andre Elias, og andre igen Jeremias eller en anden af profeterne.« Men så stillede Jesus et spørgsmål, der opfordrede sine disciple til at tilsidesætte andres meninger og se ind i deres eget hjerte: »Hvem siger I, at jeg er?« Han ønskede, at de ikke skulle finde deres svar fra »kød og blod«, men direkte fra »min fader, som er i himlene«. Det var den slags vidnesbyrd – personlig åbenbaring fra Helligånden – der gjorde Peter i stand til at erklære: »Du er Kristus, den levende Guds Søn« (se Matt 16:13-17).
For at overleve åndeligt i de sidste dage har de mennesker, I underviser, brug for et åndeligt vidnesbyrd om sandheden. I kan ikke give dem det, men I kan opfordre, opmuntre, inspirere og lære dem at søge den. I kan gennem jeres ord og handlinger gøre det klart, hvor afgørende Helligånden er for evangelisk læring. Overvej for eksempel det læringsmiljø, I skaber og opmuntrer til. Noget så enkelt som placering af stolene i et værelse eller måden, I hilser på og omgås eleverne på, sætter en åndelig tone for den oplevelse, eleverne vil få. I kan også opfordre eleverne til at forberede sig åndeligt til at lære, ligesom I forbereder jer åndeligt til at undervise. Bed dem om at tage ansvar for den ånd, de medbringer. Og I kan give dem mulighed for at føle Ånden vidne om Jesus Kristus og hans evangelium. Det vidnesbyrd bliver en »klippe« for dem, »og dødsrigets porte skal ikke få magt over [dem]« (Matt 16:18).
Spørgsmål til overvejelse: Hvad har I bemærket, der bidrager til et åndeligt miljø for at lære om evangeliet? Hvad bortleder fra det? Hvad hjælper dem, I underviser, til at lære af Ånden? Tænk på de omgivelser, hvor I oftest underviser. Hvordan har I det, når I er der? Hvordan kan I mere effektivt indbyde Ånden til at være til stede der?
Fra skrifterne: Lukas 24:31-32; Johannes 14:26; 16:13-15; Moroni 10:4-5; Lære og Pagter 42:16-17; 50:13-24
Frelseren hjalp andre til at søge, genkende og handle på personlig åbenbaring
Herren ønsker at kommunikere med os – og han ønsker, at vi skal vide, at han kommunikerer med os. I 1829 lærte en 22-årig skolelærer ved navn Oliver Cowdery om den dristige, spændende lære, at enhver kan modtage personlig åbenbaring. Men han havde spørgsmål lig det, mange af os har stillet: »Prøver Herren virkelig at tale til mig? Og hvordan kan jeg vide, hvad han siger?« For at besvare disse spørgsmål opfordrede Jesus Kristus Oliver til at tænke tilbage på et personligt øjebliks åndelig søgen. »Gød jeg ikke fred i dit sind?« spurgte han (se L&P 6:21-24). Senere underviste han Oliver om andre måder, hvorpå Ånden kunne tale til ham (se L&P 8:2-3; 9:7-9; se også L&P 11:12-14).
Vi har alle brug for hjælp til at genkende Åndens røst, når vi lever i en verden, der så ofte er uvidende om åndelige ting. Vi har måske følt Ånden uden at vide det. Og vi kan alle lære mere om, hvordan vi søger Ånden, genkender hans indflydelse og handler på de tilskyndelser, han giver os. Når I underviser, hjælper I eleverne til at opdage, hvordan Ånden kan kommunikere – og hvordan han har kommunikeret med dem. En af de største gaver, I kan give som lærer, er at hjælpe dem, I underviser, til at udvikle sig i denne livslange stræben efter personlig åbenbaring.
Spørgsmål til overvejelse: Hvorfor er det vigtigt at lære at modtage personlig åbenbaring? Har nogen nogensinde hjulpet jer med at forstå, hvordan man søger og genkender åbenbaring? Hvordan kan I opmuntre dem, I underviser, til at søge, genkende og handle på åbenbaring fra Helligånden?
Fra skrifterne: Galaterne 5:22-23; Alma 5:45-47; Lære og Pagter 42:61; 121:33; Joseph Smith – Historie 1:8-20
Frelseren bar vidnesbyrd for dem, han underviste
I et særligt ømt øjeblik med undervisning og omsorg forsøgte Jesus at trøste sin ven Martha, hvis bror var død. Han bar et enkelt vidnesbyrd om en evig sandhed for hende: »Din bror skal opstå« (Joh 11:23). Hans vidnesbyrd tilskyndede Martha til at bære sit eget vidnesbyrd: »Jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag« (Joh 11:24). Bemærk, hvordan dette mønster gentages i Johannes 11:25-27. Hvad gør indtryk på jer ved Frelserens eksempel? Hvorfor er det så vigtig en del af undervisningen at bære vidnesbyrd om evangeliske sandheder?
Jeres vidnesbyrd kan have en stærk indflydelse på dem, I underviser. Det behøver ikke at være velformuleret eller langt. Og det behøver ikke at begynde med: »Jeg vil gerne bære mit vidnesbyrd.« Fortæl blot om det, I ved med Helligåndens kraft. Et vidnesbyrd om sandhed er mest virkningsfuldt, når det er direkte og dybfølt. Bær ofte vidnesbyrd om Frelseren, hans evangelium og hans kraft i jeres liv og tilskynd dem, I underviser, til at gøre det samme. Og husk, at nogle gange bliver det stærkeste vidnesbyrd ikke båret af læreren, men af en anden elev.
Spørgsmål til overvejelse: Se efter eksempler i skrifterne, der illustrerer den stærke indflydelse, som en person, der bærer vidnesbyrd, har. Hvad lærer I af disse eksempler? Hvornår er I blevet velsignet af nogens vidnesbyrd? Hvordan har det påvirket dem, I underviser, når I har båret jeres vidnesbyrd? Hvordan har det påvirket jer?
Fra skrifterne: Apostlenes Gerninger 2:32-38; Mosija 5:1-3; Alma 5:45-48; 18:24-42; 22:12-18; Lære og Pagter 46:13-14; 62:3