Kapitel 10

Styrk jer selv mod det ondes indflydelse

Jesu Kristi evangelium skænker os kraft og beskyttelse mod vore dages onder.

Fra Spencer W. Kimballs liv

Præsident Spencer W. Kimball lærte, at kampen mod Satan og hans styrker »ikke er en lille skærmydsel med en halvhjertet modstander, men et kongeligt slag med en fjende så magtfuld, befæstet og organiseret, at vi sandsynligvis vil blive besejret, hvis ikke vi er stærke, veltrænede og påpasselige.« ¹

Som ung missionær, da han tjente i Central States-missionen, nedskrev han en oplevelse i sin dagbog, som viste hans beslutsomhed for at modstå fristelse. Han sad i et tog på vej til Chicago i Illinois, da en mand nærmede sig ham. »[Han] prøvede at få mig til at læse en vulgær bog med sjofle billeder. Jeg fortalte ham, at den ikke tiltalte mig. Han begyndte så at friste mig med at tage med ham til Chicago, og jeg vidste, han ville føre mig ned til helvede. Jeg fik ham til at tie stille, men efter han var gået, kunne jeg mærke, at jeg rødmede i en hel time. Jeg tænkte – ›Åh, sikke dog Satan gennem sine djævleunger prøver at vildlede unge mennesker.‹ Jeg takkede Herren for, at jeg havde styrke til at overvinde det.« ²

Præsident Kimballs lærdomme

Satan er virkelig og vil bruge et hvilket som helst middel for at prøve at ødelægge os

I disse tider med forfalskninger og vildfarelser afpersonificerer mennesker ikke alene Gud, men også djævelen. Ud fra denne betragtning er Satan en myte, udmærket til at holde folk nede i uoplyste tider, men forældet for vores oplyste tidsalder. Intet er fjernere fra virkeligheden. Satan er i højeste grad et personligt, individuelt åndeligt væsen, blot uden et jordisk legeme. Hans ønske om at besegle enhver af os til sig er ikke mindre brændende i ondskab, end vor Faders ønske er i retfærdighed for at drage os til sit evige rige.³

At vide, hvor faren er og at være i stand til at genkende den i alle dens tilskikkelser, giver beskyttelse. Den onde er på vagt. Han er altid parat til at bedrage og forlange som sine ofre hver eneste, der ikke er agtpågivende, enhver, der er letsindig, enhver, der er oprørsk.⁴

Uanset hvem der har den ondes særlige bevågenhed på et givet tidspunkt, søger han at gøre alle mennesker »elendige, ligesom han selv er« (2 Ne 2:27). I virkeligheden søger han »at gøre hele menneskeslægten elendig« (2 Ne 2:18). Han fraviger ikke sine hensigter, og han arbejder klogt og ubarmhjertigt for at nå dem.⁵

Peter gav os dette råd: »Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge« (1 Pet 5:8). 5:8).

Frelseren har sagt, at om det var muligt, så ville Lucifer føre de udvalgte vild (se JS-M 1:22). [Lucifer] vil benytte sin logiske sans for at forvirre og sine rationaliseringer for at ødelægge. Han vil farve folks indstilling, åbne døren en centimeter ad gangen og fra det hvideste hvide føre mennesket gennem alle afskygninger af gråt til det sorteste sorte.⁶

Ærkebedrageren har undersøgt enhver mulighed for at opnå sine mål, bruger ethvert redskab, ethvert muligt bedrag. Han overtager, forvrænger, ændrer og camouflerer alt, hvad der er skabt til menneskets gavn … så han kan overtage deres sind og fordærve deres legeme og gøre krav på dem.

Han sover aldrig – han er flittig og udholdende. Han analyserer omhyggeligt sit problem og arbejder sig så flittigt og metodisk frem for at opnå sit mål. Han bruger alle fem sanser og menneskets naturlige sult og tørst for at lede det væk. Han forudser modstand og befæster sig imod det. Han bruger tid, rum og ledighed. Han er bestandig, overtalende og dygtig. Han bruger nyttige ting som radio, fjernsyn, det skrevne budskab, fly og biler til at forvanske og skade. Han bruger menneskets selskabelighed, dets ensomhed, ethvert behov det har, for at føre det vild. Han gør sit arbejde på det mest gunstige tidspunkt på de mest bemærkelsesværdige steder med de mest indflydelsesrige mennesker. Han overser intet, som kan bedrage, forvrænge og fordærve. Han bruger penge, magt og styrke. Han lokker mennesket og angriber dets svageste punkt. Han tager det gode og skaber hæslighed … Han bruger hver en undervisningskunst til at nedbryde mennesket.⁷

Modstanderen er underfundig. Han er listig. Han ved, at han ikke på et øjeblik kan formå gode mænd og kvinder til at gøre meget ondt, så han er beregnende, han hvisker halve sandheder til dem, han har i sinde at indfange, så de kan følge ham.⁸

Med Herrens hjælp kan vi modstå det ondes indflydelse

Hvis vi skal undslippe disse trusler fra den onde og skåne vore hjem og familier og styrke dem grundigt mod al ødelæggende indflydelse, der gør anslag mod os, må vi have hjælp fra … Skaberen selv. Der er kun én sikker måde, og det er gennem Herren Jesu Kristi evangelium og at være lydig mod dets dybsindige og inspirerede lærdomme.⁹

I ethvert menneskes tilværelse kommer der konflikt mellem godt og ondt, mellem Satan og Herren. Enhver person, som er nået til ansvarlighedsalderen, otte år eller derover, og som med et fuldstændigt angrende sind bliver døbt på rette måde, vil bestemt modtage Helligånden. Hvis man lytter til den, vil dette medlem af Guddommen vejlede, inspirere og advare og vil neutralisere den ondes tilskyndelser.¹⁰

Han, som er stærkere end Lucifer, han som er vores fæstning og vores styrke, kan støtte os, når vi er ude for svære fristelser. Selv om Herren aldrig med magt vil drage nogen ud af synd eller ud af fristernes arme, så vil han gennem sin Ånd tilskynde synderen til at gøre det med guddommelig hjælp. Og den mand, som følger Åndens milde indflydelse og opfordring og gør alt, hvad der står i hans magt for at forblive omvendt, er garanteret beskyttelse, magt, frihed og glæde.¹¹

Satan … kæmpede for at få Moses’ underdanighed …

»Moses, menneskesøn, tilbed mig«, fristede djævelen, med løfter om verdens luksus og magt …

… Profeten forlangte: »Vig bort, Satan …« (Moses 1:16). Løgneren, fristeren, djævelen, som ikke var villig til at opgive sit mulige offer, råbte nu i vildt raseri »med høj røst og rasede på jorden og befalede, idet han sagde: Jeg er den Enbårne, tilbed mig« (Moses 1:19).

Moses genkendte bedraget og så mørkets magt og »helvedes bitterhed«. Her var en kraft, som man ikke så nemt gør op med, og som heller ikke så nemt lader sig afvise. Skræmt kaldte han på Gud, og befalede så med ny kraft:

»Jeg vil ikke høre op med at påkalde Gud … for hans herlighed har været over mig, hvorfor jeg kan skelne mellem ham og dig … I den Enbårnes navn, vig bort, Satan« (Moses 1:18, 21).

Selv ikke Lucifer … menneskehedens ærkefjende, kan modstå Guds præstedømmes magt. Rystende, skælvende, forbandende, grædende, jamrende og tænderskærende veg han bort fra den sejrrige Moses.¹²

Vi må være forberedt på dristigt at tage kampen op mod Satan … og mod fyrstendømmer og magter og mørkets herskere. Vi har brug for Guds fulde rustning, så vi kan stå imod (se Ef 6:12-13).¹³

»Ifør jer Guds fulde rustning«, som Paulus formanede (Ef 6:11). Med denne guddommelige indflydelse og beskyttelse kan vi være i stand til at skelne mellem modstanderens bedrag uanset hvor tiltalende eller fornuftige ordene er, og vi kan også »stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå« (se Ef 6:13).¹⁴

Vi må ikke give efter for selv de mindste fristelser

Alvorlig synd finder vej ind i vores tilværelse, når vi først har givet efter for små fristelser. Kun sjældent kommer vi ind i alvorlig overtrædelse uden først at have givet efter for den mindre, der åbner døren for den større. Med et eksempel på en bestemt slags synd har en eller anden sagt: »En ærlig mand bliver ikke pludselig uærlig, ikke mere end en ukrudtsfri mark pludselig bliver fuld af ukrudt.«

Det er umådelig vanskeligt, hvis ikke umuligt, for Djævelen at komme ind ad en lukket dør. Han synes ikke at have nøgler til låsede døre. Men hvis en dør står en smule på klem, får han foden sat imellem og snart efter hele benet og kroppen og hovedet, og til sidst er han helt inde.

Denne situation minder om fabelen om kamelen og dens herre, som rejste over ørkenens sandklitter, da en storm rejste sig. Den rejsende fik hurtigt sit telt slået op og krøb derind, idet han lukkede teltdøren tæt efter sig for at beskytte sig mod det skærende, filende og slibende sand, som vinden blæste med sig. Kamelen blev naturligvis efterladt udenfor, og efterhånden som den voldsomme vind hvirvlede sandet mod dens krop og ind i dens øjne og næsebor, kunne den ikke længere holde det ud og tiggede om at få lov til at komme ind i teltet.

»Der er kun plads til mig selv«, sagde manden.

»Men kan jeg ikke bare få lov til at holde næsen indenfor, så jeg kan trække vejret med luft, der ikke er fuldt af sand?«, spurgte kamelen.

»Nåh ja, da – måske det kunne lade sig gøre«, svarede den rejsende, og han åbnede teltdøren en lille smule, så kamelens lange næse kunne komme ind. Ih, hvor havde kamelen det godt nu! Men snart efter blev kamelen træt af det hårde sand i dets øjne og ører og den bad så igen:

»Sandet føles som en grovfil på mit hoved. Kan jeg ikke få lov til at få hele hovedet indenfor?«

Og igen ræsonnerede den rejsende, at det ikke kunne gøre ham nogen skade at imødekomme dette ønske, for kamelens hoved kunne jo være i det øverste af teltet, en plads som han ikke selv brugte. Og så stak kamelen sit hoved indenfor, og dyret var glad og tilfreds – men kun i et kort stykke tid.

»Bare forkroppen,« tiggede den, og igen gav manden efter, og straks efter var kamelens bryst og forben inde i teltet. Og til sidst, efter den samme omgang tiggeri og given efter, var kamelens krop med bagdel og det hele inde i teltet. Men nu var der så snæver plads derinde for de to, så kamelen sparkede manden ud i stormvejret!

Ligesom kamelen bliver Lucifer nemt herre, når man overgiver sig for hans indledende lokken. Hurtigt vil samvittigheden blive døvet, den onde magt kan virke frit, og døren til frelse er tillukket, indtil en gennemgribende omvendelse igen åbner den.

Vigtigheden af ikke at imødekomme fristelserne på nogen måde understreges af Frelserens eksempel. Erkendte han ikke faren, da han var på bjerget sammen med sin faldne broder, Lucifer, hvor han blev alvorligt fristet af denne fristelsens mester? Han kunne have åbnet døren og koketteret med faren ved at sige: »Det er i orden Satan, jeg vil lytte til dit forslag. Det er ikke nødvendigt, at jeg overgiver mig, det er ikke sikkert, at jeg vil give efter, jeg behøver ikke at acceptere – men jeg vil lytte.«

Kristus ræsonnerede ikke som så. Han sluttede resolut og straks diskussionen og befalede: »Vig bag mig, Satan,« der betød noget lignende som: »Forsvind – jeg vil ikke høre på dig – jeg vil ikke have noget at gøre med dig.« Da, læser vi, »forlod Djævelen ham« (Matt 4:10-11).

Det er et passende forbillede for os, hvis vi vil forebygge synd hellere end at skulle stå over for den langt vanskeligere opgave at skulle helbrede synderen. Som jeg studerer historien om Forløseren og de fristelser, han mødte, er jeg sikker på, at han brugte stor energi på at sikre sig mod fristelse, snarere end at kæmpe mod den for at overvinde den.¹⁵

De rette beslutninger nu kan hjælpe os med at modstå fristelser senere hen

Én af de vigtigste opgaver for ethvert menneske er at tage beslutninger. Et dusin gange om dagen kommer vi til et sted, hvor vejen deler sig, og vi må så beslutte, hvilken vej vi vil gå. Nogle veje er lange og vanskelige, men de bringer os i den rigtige retning mod det endelige mål, mens andre er korte, brede og behagelige, men drejer i den forkerte retning. Det er vigtigt at have et klart begreb om vore endelige mål, så vi ikke ved hver eneste vejforgrening distraheres af de irrelevante spørgsmål: Hvilken vej er den letteste eller behageligste? Eller: Hvilken vej går andre?

Rigtige beslutninger er lettest at tage, når vi tager dem god tid i forvejen, idet vi holder os de endelige mål for øje. Dette sparer os for en masse kvaler, når vi står, hvor vejen deler sig, og vi er trætte og stærkt fristede.

Da jeg var ung, traf jeg den uigenkaldelige beslutning aldrig at smage te, kaffe, tobak eller spiritus. Jeg opdagede, at denne faste beslutning kom til at redde mig mange gange gennem mine forskellige oplevelser. Der har været mange lejligheder, hvor jeg kunne have nippet eller prøvet eller lige taget en slurk, men den uigenkaldelige beslutning, som én gang var taget, gav mig en god grund og god styrke til at stå imod …

… Tiden til at beslutte, at vi ikke vil slå os til tåls med nogen anden mulighed end at bo sammen med vores Fader, er nu, så at ethvert valg, vi træffer, vil blive påvirket af vores beslutning om ikke at lade noget komme i vejen for at nå det endelige mål.¹⁶

Sørg for at udvikle selvdisciplin, så at I i ikke hele tiden skal beslutte jer for, hvad I vil gøre, hver gang I konfronteres med den samme fristelse. Der er visse ting, som I kun behøver at beslutte én gang.

Hvor er det dog en stor velsignelse at være fri for igen og igen at kæmpe med beslutningen vedrørende en fristelse. Det er tidskrævende og meget risikabelt.¹⁷

Der er ting, vi kan skubbe bort fra os på én gang og så være færdige med dem! Vi kan træffe en enkelt beslutning om visse ting, som vi vil indarbejde i vores tilværelse og så gøre dem til vore – uden at være nødt til et hundrede gange at overveje og beslutte på ny, hvad det er, vi vil gøre, og hvad vi ikke vil gøre.

Ubeslutsomhed og skuffelse er klimaer, i hvilke modstanderen lever og virker, for han kan indflette mange uheld og ulykker blandt mennesker i sådanne omstændigheder … Hvis I ikke allerede har gjort det, så beslut jer nu for at beslutte jer!¹⁸

Hvor ville det være vidunderligt, hvis vi kunne få hver eneste sidste dages hellig dreng og pige til i sin barndom at beslutte sig for at sige: »Jeg vil aldrig give efter for Satan eller nogen, som gerne ville have mig til at ødelægge mig selv.« ¹⁹

Tidspunktet at frasige sig de onde veje er før, de begynder. Det gode livs hemmelighed ligger i beskyttelse og forebyggelse. De, som giver efter for det onde, er som regel dem, der har anbragt sig på udsatte steder.²⁰

Vi kan modsætte os modstanderen, når vi anerkender vore svagheder og stræber efter at overvinde dem

Som opvokset på landet ved jeg, at når svinene var kommet ud af indhegningen, så jeg altid først efter de huller i hegnet, hvor de tidligere var kommet igennem. Når koen var kommet løs og søgte bedre græsgange, vidste jeg, hvor jeg skulle søge først for at finde ud af, hvordan den var kommet ud. Det var mest sandsynligt, at det var det sted, hvor den tidligere var sprunget over gærdet eller var brudt gennem hegnet. På samme måde ved Djævelen, hvor han skal friste, hvor han skal sætte ind med sine angreb. Han finder det sårbare sted. Hvor et menneske tidligere var svag, vil det nemmest blive fristet igen.²¹

Det synes, som om vi altid er omgivet af det onde … Derfor må vi altid være på vagt. Vi kan lave en liste over vore svagheder og sætte os for at overvinde dem.²²

De fleste af os har sårbare steder, hvorigennem katastrofer kan komme over os, medmindre vi er tilstrækkeligt sikrede og gjort immune …

Historien giver mange … eksempler på styrke og stolthed, både hos enkeltpersoner og nationer, som faldt, da de blev angrebet på sårbare steder. Mens disse steder ofte, i hvert fald på overfladen, var fysiske, kender Lucifer og hans følgesvende de vaner, svagheder og sårbare steder, som alle har, og drager fordel af dem til at lede os til åndelig ødelæggelse. Hos den ene kan det være tørsten efter spiritus. Hos den anden kan det være umættelig hunger. En tredje har ladet sin seksuelle lyst dominere. En fjerde elsker penge og den luksus og komfort, de kan købe. En femte søger magt, osv.²³

Lad den, der har onde tendenser være ærlig og anerkende sine svagheder. Jeg kan sige jer, at Herren ikke anbringer synd i vores liv. Han har ikke skabt noget menneske til at være ondt … Synd blev tilladt i verden, og Satan har tilladelse til at friste os, men vi har vores handlefrihed. Vi kan synde eller leve retskaffent, men vi kan ikke flygte fra ansvaret. At skyde skylden for vore synder på Herren ved at sige det er arveligt eller ikke kan kontrolleres, er letkøbt og kujonagtigt. At skyde skylden for vore synder på vore forældre og vores opdragelse er at flygte fra den. Ens forældre har måske ikke levet op til deres rolle; vores egen baggrund har måske været frustrerende, men som sønner og døtre af en levende Gud har vi i os selv kraften til at hæve os over vore omstændigheder, til at ændre vores liv.²⁴

Vi bønfalder mennesker overalt: »I skal altså underordne jer under Gud. og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer« (Jak 4:7) …

Der er måske nogle, som er nervøse over tilstandene i denne verden og ondskabens skygger, der bliver stadig længere, men Herren har sagt: »… hvis I er beredte, skal I ikke frygte« (L&P 38:30), og ligeledes, »Fred efterlader jeg jer … Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).²⁵

Som sidste dages hellige må vi hele tiden være årvågne. Den måde, hvorpå hver enkelt person og hver enkelt familie må beskytte sig mod modstanderens pile og kasteskyts samt forberede sig på Herrens store dag, er at holde fast ved jernstangen, at udøve større tro, at omvende sig fra sine synder og mangler, samt ved ivrigt at engagere sig i hans riges værk på jorden, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Heri ligger den eneste sande lykke for alle vor Faders børn.²⁶

Forslag til studium og samtale

Tænk over disse forslag mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på side v-ix.

Hvilke af præsident Kimballs lærdomme om Satan og hans metoder synes du er nyttige, og hvorfor? (Se s. 105-108).
Læs igen afsnittet, som begynder på side 108. På hvilke måder kan Herren hjælpe os med at modstå det onde? (Se fx beretningen på s. 105). Hvornår har du fået den slags hjælp?
Læs fabelen på side 110. Hvorfor tror du, den rejsende tillod kamelen at komme ind i sit telt? Overvej hvordan Frelseren modstod fristelse (se s. 111). På hvilke måder kan forældre hjælpe deres børn med at genkende og modstå selv de mindste fristelser?
Læs igen hele fjerde afsnit på side 111. Sammenlign processen at forhindre synd med at helbrede synderen.
Præsident Kimball sagde: »Rigtige beslutninger er lettest at tage, når vi tager dem god tid i forvejen« (s. 112). Hvordan kan vores liv blive påvirket af en tidlig beslutning om at holde sådanne bud som visdomsordet? (Se eksemplet på s. 112). Hvilke uigenkaldelige beslutninger har du taget i forbindelse med at efterleve evangeliet?
Overvej præsident Kimballs iagttagelse af hans grise og køer (s. 113). Hvad opnår vi ved at anerkende vore svagheder og påtage os ansvaret for dem?

Skriftstedshenvisninger: 1 Kor 10:13; 1 Ne 15:23-25; Hel 5:12; Eter 12:27; L&P 10:5.