Institut
Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale: Hav håb om at opbygge en evig familie


»Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale: Hav håb om at opbygge en evig familie«, Den evige familie – Lærerens materiale (2022)

»Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale«, Den evige familie – Lærerens materiale

en familie spadserer foran et tempel

Lektion 28, Klassens forberedelsesmateriale

Hav håb om at opbygge en evig familie

Tænk over, hvad du har lært og erfaret i løbet af dit studie af den evige familie i dette kursus. Hvordan har disse lærdomme påvirket dit vidnesbyrd, dine ønsker og dine handlinger? Mens du studerer denne sidste lektion, så overvej, hvad Herren ønsker, at du skal gøre, så du kan leve med større håb, idet du stræber efter at skabe og styrke din egen evige familie.

Afsnit 1

Hvorfor kan jeg have håb om at skabe en evig familie?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt, at vi kan have håb om at opbygge en kærlig evig familie:

Præsident Henry B. Eyring

Vi håber alle på at leve lykkeligt i en kærlig familie. For nogle af os er det en følelse, vi aldrig har oplevet – en følelse, som vi ved er mulig, men som vi endnu ikke har realiseret. Vi ser den måske hos andre. For andre af os har familiekærligheden virket mere virkelig og dyrebar, når døden har skilt os fra et barn, en mor, en far, en bror, en søster eller en kærlig og elsket bedsteforælder.

Hvis vi bliver velsignede med at finde det gengivne evangelium, kan vi vælge at indgå og holde pagter med Gud, som gør os i stand til at opnå evigt liv. Når vi holder ud i trofasthed, vil Helligånden bekræfte vores håb og tillid til, at vi er på den vej, der leder til evigt liv, hvor vi for altid kan leve sammen som familie i det celestiale rige. (»Håbet om evig familiekærlighed«, Liahona, aug. 2016, s. 4)

Vores tro på vor himmelske Faders plan og hans Søn, Jesus Kristus, kan give os håb om, at vi kan opbygge en evig familie. Herren ønsker at hjælpe os, og gennem sin kraft kan vi overvinde udfordringer. I Det Nye Testamente læser vi om, hvordan Elisabeth blev gravid langt over den fødedygtige alder, og hvordan Maria, som var jomfru, blev mor til Guds Søn. Hver af disse kvinder stod i forskellige situationer, men de forstod begge, at »intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37).

ikon, nedskriv

Nedskriv dine tanker

Find et eksempel fra skrifterne eller fra din egen familieerfaring på, hvordan Herren hjælper dem, der stoler på ham og søger hans hjælp. Brug et par minutter på at notere dine svar på følgende spørgsmål i en notesbog eller i en note-app:

  • Hvilke sandheder om Herren ønsker personen (eller personerne) i denne beretning at du skal huske?

  • Hvad vil personen (eller personerne) råde dig til at gøre i dine bestræbelser på at skabe en evig familie?

Afsnit 2

Hvordan kan jeg have håb om at opbygge en evig familie, hvis jeg ikke kommer fra en familie, der er trofaste i at følge Frelseren?

Nogle unge voksne har ikke oplevet eller set retfærdige familiemønstre i deres familier. Nogle har set deres forældres ægteskaber ende i skilsmisse. De, der har oplevet disse eller andre vanskelige omstændigheder, kan spørge sig selv, om de virkelig kan opbygge en evig familie.

Kvinde ser ud ad et vindue

Ældste Yoon Hwan Choi fra De Halvfjerds talte om den forskel, som vores valg kan betyde for vores evige familie:

Ældste Yoon Hwan Choi

Vi befinder os alle midt i en evig familie. Vi kan være det vendepunkt, som skaber væsentlige ændringer både positivt eller negativt.

Der er generationer før os og efter os, der er afhængige af, at vi følger Kristus, så vi kan blive en evig Guds familie. (»Se dig ikke omkring, se op!« Liahona, maj 2017, s. 91, 92).

Profeten Abraham er et godt eksempel på, hvordan vi kan vælge at være et positivt »vendepunkt« for vores egen familie. Nogle af Abrahams familiemedlemmer, herunder hans egen far, havde vendt sig bort fra Herrens befalinger. De valgte i stedet at tilbede afguder. (se Abr 1:5-6).

ikon, studie

Læsning som forberedelse til undervisningen

Læs Abraham 1:2, og se hvad det var, Abraham ønskede og valgte på trods af sine omstændigheder.

Da de onde præster forsøgte at ofre Abraham til deres falske guder, reddede Herren Abraham på mirakuløs vis. Senere førte han Abraham og nogle af hans udvidede familie til et andet land. Mens de befandt sig der, lovede Herren Abraham vigtige velsignelser, herunder velsignelsen at få en evig familie. (Se Abr 1:7-18; 2:3-4, 8-11).

Ligesom Abraham kan vi søge efter velsignelserne ved en evig familie og modtage Herrens hjælp til at opbygge en sådan, uanset hvordan vores familieforhold tidligere har været.

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har bevidnet:

Ældste D. Todd Christofferson

Til børn, som kommer fra en vanskelig familiesituation, siger vi, I er ikke mindre værd på grund af det. Udfordringer er til tider et udtryk for Herrens tillid til jer. Han kan hjælpe jer, både direkte og igennem andre, med at håndtere de situationer, I kommer i. I kan blive den generation, måske den første i jeres familie, hvor det guddommelige mønster, som Gud har anvist for familier, kan blive ført ud i livet til velsignelse for de efterfølgende generationer. (»Fædre«, Liahona, maj 2016, s. 96).

en familie beder sammen

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum fortalte om sin egen oplevelse med at vælge at opbygge en evig familie. Læs udtalelsen nedenfor eller lyt til den, begyndende ved tidskode 25:47 og slut ved tidskode 28:15.

Ældste David A. Bednar

Med Herrens hjælp kan I skabe en evig familie, selvom I ikke kommer fra den slags sidste dages hellige-familie, der nogen gange er at se på forsiden af Liahona. Husk altid på: Det begynder med jer!

Det faktum, at jeg ikke har oplevet et retskaffent familiemønster i mit barndomshjem, skabte et stærkt ønske i mig om at arbejde flittigt sammen med Susan for at sikre mig, at sådanne mønstre altid var en del af det hjem, vi skabte sammen. Når vi drøftede tingene med hinanden og inderligt bad om hjælp i vores bønner, blev vi inspireret og velsignet til at hjælpe vores børn til at lære principperne i Frelserens gengivne evangelium. Vi var helt sikkert ikke fuldkomne forældre, men vi modtog de åndelige gaver, vi havde brug for og fandt hjælp ud over vores egen. [»Frelser, jeg vil følge dig«, Salmer og sange, nr. 152].

I og jeg er ikke fanget i vores tidligere oplevelser. Vi er ikke fuldstændigt og helt ofre for vores tidligere omstændigheder eller fanget i vores omgivelser. Helligånden vil lære os alt, hvad vi skal gøre, deriblandt de mønstre på retskaffenhed i familien, som vi ikke tidligere har taget del i. Det begynder med jer! Og med Herrens hjælp kan I klare det.

Nogle af jer har fået knust jeres hjerte af slægtninge eller respekterede ledere, der ikke har æret hellige ægteskabspagter. I kan måske spørge jer selv: »Hvis mine forældre eller andre par, jeg har kendt, var beseglet i templet, og deres ægteskab ikke lykkedes, hvilket håb har jeg så om, at mit ægteskab vil vare evigt?«

Til jer, der har oplevet sorgen ved en skilsmisse i jeres familie eller har følt smerten ved brudt tillid, husk på, at det begynder igen med jer! Et led i jeres generationers kæde er måske gået i stykker, men de andre retskafne led, og det, der er tilbage af jeres kæde, er ikke desto mindre vigtigt for evigt. I kan styrke jeres kæde og måske endda hjælpe med at genoprette de brudte led. Det værk vil blive udført en efter en. (»Et sammenføjende led«, (verdensomspændende foredrag for unge voksne, 10. sep. 2017), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

ikon, eftertanke

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Tænk på dine fremtidige (eller nuværende) børn. Hvilke retfærdige familiemønstre ønsker de måske, at du skal påbegynde eller fortsætte? Er der uretfærdige adfærdsmønstre, som de ønsker, at du skal ophøre med? Hvordan kan Herren hjælpe dig med at gennemføre dette?

Afsnit 3

Hvad har du lært og erfaret under dit studium af den evige familie?

Nu, hvor du nærmer dig slutningen af dette kursus, kan du overveje, hvad du har lært om familiens betydning i vor himmelske Faders frelsesplan og i dit eget liv.

Om familiens betydning udtalte præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum:

Præsident M. Russell Ballard

Brødre og søstre, den vigtigste årsag nu om dage er vores familier. Hvis vi koncentrerer os om denne årsag, vil vi forbedre ethvert andet aspekt af vores liv, og vi vil som et folk og en kirke blive et eksempel og et banner for alle folk på jorden. (»Så den fortabte må blive fundet«, Liahona, maj 2012, s. 98)

forældre med deres barn
ikon, eftertanke

Overvejelser som forberedelse til undervisningen

Se tilbage på titlerne over lektionerne i dette kursus. I den forbindelse kan du overveje følgende spørgsmål:

  • Hvordan har dette kursus påvirket din forståelse og dit vidnesbyrd om Herrens lærdomme om ægteskab og familie?

  • Hvad har været en af dine mest betydningsfulde erfaringer fra dette kursus?

  • Hvad har du lært om vor himmelske Fader og Jesus Kristus i løbet af dette kursus? Hvordan er dit forhold til dem blevet styrket?