Institut
Lektion 28 Lærerens materiale: Hav håb om at opbygge en evig familie


»Lektion 28 Lærerens materiale: Hav håb om at opbygge en evig familie«, Den evige familie – Lærerens materiale (2022)

»Lektion 28 Lærerens materiale«, Den evige familie – Lærerens materiale

Lektion 28 Lærerens materiale

Hav håb om at opbygge en evig familie

Vi kan alle have håb om, at vi kan skabe en evig familie, uanset hvordan vores familieforhold har været. Denne lektion vil hjælpe de studerende til bedre at forstå, at Herren kan hjælpe dem med at få succes med at opbygge en evig familie. De studerende vil også få mulighed for at fortælle og afgøre, hvordan de fremover kan anvende det, de har lært og erfaret under kurset om den evige familie.

Forslag til undervisningen

Herren ønsker at hjælpe os med at opnå succes med at skabe evige familier.

Bemærk: Vælg omhyggeligt den undervisningsform for den første del af lektionen, der vil være til størst velsignelse for dine studerende. Sørg for at afsætte ca. 20 minutter til den sidste del af lektionen.

Indled lektionen med at bede de studerende om at overveje og nedskrive deres tanker om følgende spørgsmål:

  • Kan du håbe på at opbygge en evig familie?

Efter at der er gået tilstrækkelig tid, kan du bede et par studerende om at fremføre deres tanker, hvis de føler sig trygge ved det.

Fremvis følgende udsagn fra ældste David A. Bednar udtalelse i afsnit 2 i forberedelsesmaterialet: »Med Herrens hjælp kan I skabe en evig familie«Et sammenføjende led«, verdensomspændende foredrag for unge voksne, 10. sep. 2017, broadcasts.ChurchofJesusChrist.org).

Vælg en af følgende aktiviteter for at hjælpe de studerende med at uddybe deres forståelse af denne sandhed samt for at give dem mulighed for at udtrykke det, de har lært under forberedelsen til undervisningen:

Mulighed 1

Mind de studerende om, at de i aktiviteten »Nedskriv dine tanker« i afsnit 1 af forberedelsesmaterialet blev opfordret til at finde et eksempel fra skrifterne eller deres egne familieoplevelser på, hvordan Herren hjælper dem, der stoler på ham og søger hans hjælp. Giv de studerende et par minutter til at gennemgå deres eksempler og besvarelser af spørgsmålene.

Del de studerende op i par eller mindre grupper. Giv de studerende tilstrækkelig tid til at fremlægge deres eksempler og besvarelser.

Når de studerende er færdige, skriver du følgende ufuldstændige sætning på tavlen: Husk altid: . Giv hver elev et lille stykke papir og et stykke tape. Bed de studerende om at skrive hvordan de ville færdiggøre sætningen på tavlen for at formulere en sandhed baseret på det, de har lært under gruppediskussionen, som hjælper dem til at føle håb med hensyn til at opbygge en evig familie. Bed derefter de studerende om at hænge deres papirer op rundt omkring i lokalet. (Hvis din klasse er lille, kan du tilpasse denne aktivitet ved at bede de studerende om at skrive deres svar på tavlen).

Giv de studerende et par minutter til at gå rundt i lokalet og læse hinandens udtalelser. Når de studerende er færdige, så tilskynd dem til at nedskrive yderligere sandheder, de gerne vil huske, eller indtryk, de har modtaget.

Mulighed 2

Forklar, at nogle af os kan have svært ved at føle håb om at opbygge en evig familie, fordi vi ikke har oplevet retfærdige familiemønstre i vores egne familier.

  • Hvad kan vi lære af profeten Abrahams oplevelse, der kan give os håb? (Tilskynd de studerende til at genkalde sig, hvad de lærte om Abraham i afsnit 2 i forberedelsesmaterialet). Eventuelt kan I sammen læse Abraham 1:2. Hjælp derefter de studerende med at finde frem til en kendsgerning som f.eks. følgende: Vi kan være et vendepunkt for vores familie og vælge retfærdighed, uanset hvordan vores familieforhold har været).

  • Hvem, hvis nogen, har været medvirkende til at begynde (eller fortsætte) retfærdige familiemønstre i jeres familie? Hvilken forskel har denne persons beslutninger haft i dit liv?

Bed en elev om at oplæse det tredje og femte afsnit i ældste David A. Bednar udtalelse i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet.

  • Hvordan kan Herren hjælpe dig med at »styrke din kæde og måske endda hjælpe med at genoprette de brudte led«? (»Et sammenføjende led«). (Du kan opfordre de studerende til at notere deres svar på dette spørgsmål i stedet for at diskutere dem i klassen).

Bed de studerende om at overveje de spørgsmål, de blev opfordret til at tænke over med hensyn til familiemønstre, der bør påbegyndes, fortsættes eller afbrydes (se afsnit 2 i forberedelsesmaterialet). Tilskynd de studerende til at nedskrive alle de tanker og inspirationer, de har.

Vi bliver velsignet ved at reflektere over det, vi har lært, og ved at planlægge, hvordan vi kan anvende det.

Forbedring af vores undervisning og læring

Giv de studerende tid til overvejelse. De studerende kan finde et dybere formål og mening med deres læring, når de tager sig tid til at overveje, hvordan evangeliets sandheder har påvirket deres sind, hjerte og liv. At opfordre eleverne til at overveje, hvordan de vil anvende det, de har lært og følt, kan være med til at styrke deres omvendelse.

Fremvis eventuelt en kopi af »Familien: En proklamation til verden« (JesuKristiKirke.org). Mind eleverne om den mulighed, de har haft i løbet af dette kursus for at studere lærdomme om familien ud fra et evigt perspektiv.

Vis dette kursus lektionstitler, eller bed de studerende om at se dem på deres egne telefoner eller tablets. Giv de studerende tid til at gennemgå lektionernes titler for at hjælpe dem med at genkalde sig, hvad de har lært, følt og erfaret i løbet af dette kursus. Bed derefter de studerende om at fremlægge deres tanker. Du kan stille spørgsmål som f.eks. følgende for at fremme samtalen:

  • Hvordan har dette kursus påvirket din forståelse af og dit vidnesbyrd om Herrens lærdomme vedrørende ægteskabet og familien?

  • Hvad har været en af dine mest betydningsfulde erfaringer fra dette kursus?

  • Hvad har I lært om vor himmelske Fader og Jesus Kristus i løbet af dette kursus? Hvordan er jeres forhold til dem blevet styrket?

Som afslutning på denne lektion kan du bede en elev om at oplæse udtalelsen af præsident M. Russell Ballard i afsnit 3 af forberedelsesmaterialet. Det kan være nyttigt at fremvise følgende spørgsmål og give de studerende et par minutter til at nedskrive deres tanker eller indtryk om dem:

  • Hvordan vil dit liv være anderledes som følge af det, du har lært og erfaret under dette kursus? Hvordan kan du blive mere lig Jesus Kristus?

Overvej at invitere de studerende, som gerne vil bære deres vidnesbyrd om familiens betydning i vor himmelske Faders plan for lykke, til at gøre det, hvis tiden tillader det. Du kan eventuelt også overveje at bære dit vidnesbyrd. Tilskynd eleverne til at fortsætte med at deltage i institut.