1 Og det skete, at englen sagde til mig: Se, og betragt dine efterkommere og også dine brødres efterkommere. Og jeg så og betragtede det forjættede land; og jeg betragtede mængder af folk, ja, de så ud til at være ligeså talrige som havets sand.

2 Og det skete, at jeg så mængder samlet for at kæmpe, den ene mod den anden; og jeg så krige og rygter om krige og store nedslagtninger ved sværdet blandt mit folk.

3 Og det skete, at jeg så mange slægtled gå bort under krige og stridigheder i landet; og jeg så mange byer, ja, så mange, at jeg ikke talte dem.

4 Og det skete, at jeg så en tåge af mørke ligge over det forjættede lands overflade, og jeg så lyn, og jeg hørte torden og jordskælv og al slags voldsom støj; og jeg så jorden og klipperne, at de revnede; og jeg så bjerge styrte i stykker; og jeg så jordens sletter, at de blev brudt op; og jeg så mange byer, at de sank; og jeg så mange, at de blev brændt op af ild; og jeg så mange, som styrtede til jorden på grund af dens rystelser.

5 Og det skete, efter at jeg havde set dette, at jeg så disen af mørke, at den forsvandt fra jordens overflade; og se, jeg så mængder, der ikke var faldet som følge af Herrens store og skrækkelige domme.

6 Og jeg så himlene åbne og Guds lam stige ned fra himlen; og han kom ned og viste sig for dem.

7 Og jeg så også og aflægger vidnesbyrd om, at Helligånden faldt på tolv andre; og de blev ordineret af Gud og udvalgt.

8 Og englen talte til mig og sagde: Betragt Lammets tolv disciple, som er udvalgt til at betjene dine efterkommere.

9 Og han sagde til mig: Husker du Lammets tolv apostle? Se, det er dem, der skal dømme Israels tolv stammer; derfor skal de tolv tjenere, der er af dine efterkommere, dømmes af dem; for I er af Israels hus.

10 Og disse tolv tjenere, som du ser, skal dømme dine efterkommere. Og se, de er retfærdige for evigt, for som følge af deres tro på Guds lam er deres klæder blevet gjort hvide i hans blod.

11 Og englen sagde til mig: Se! Og jeg så og skuede tre slægtled gå bort i retfærdighed; og deres klæder var hvide ligesom Guds lam. Og englen sagde til mig: Disse er blevet gjort hvide i Lammets blod på grund af deres tro på ham.

12 Og jeg, Nefi, så også mange af det fjerde slægtled, der gik bort i retfærdighed.

13 Og det skete, at jeg så jordens mængder samlet.

14 Og englen sagde til mig: Betragt dine efterkommere og også dine brødres efterkommere.

15 Og det skete, at jeg så og skuede folket, der var mine efterkommere, samlet i mængder imod mine brødres efterkommere; og de var samlet for at kæmpe.

16 Og englen talte til mig og sagde: Betragt kilden med tilsølet vand, som din far så, ja, den flod, som han talte om; og dens dyb er helvedes dyb.

17 Og tågerne af mørke er Djævelens fristelser, som forblinder menneskenes børns øjne og forhærder deres hjerte og forleder dem ind på brede veje, så de fortabes og går tabt.

18 Og den store og rummelige bygning, som din far så, er menneskenes børns tomme indbildninger og stolthed. Og en stor og skrækkelig kløft adskiller dem, ja, retfærdighedens ord fra den evige Gud og den Messias, som er Guds lam, om hvem Helligånden aflægger vidnesbyrd fra verdens begyndelse indtil denne tid og fra denne tid og for evigt.

19 Og mens englen talte disse ord, skuede jeg og så, at mine brødres efterkommere stred mod mine efterkommere i overensstemmelse med englens ord; og på grund af mine efterkommeres stolthed og Djævelens fristelser så jeg, at mine brødres efterkommere besejrede mine efterkommere.

20 Og det skete, at jeg skuede og så det folk, der var mine brødres efterkommere, at de havde overvundet mine efterkommere; og de drog frem i mængder på landets overflade.

21 Og jeg så dem samlet i mængder; og jeg så krige og rygter om krige blandt dem, og jeg så mange slægtled gå bort under krige og rygter om krige.

22 Og englen sagde til mig: Se, disse vil synke ned i vantro.

23 Og det skete, at jeg så, at efter at de var sunket ned i vantro, blev de et mørkt og frastødende og tilsølet folk, fulde af dovenskab og alle former for vederstyggeligheder.