1 Og se, Jakob talte meget mere til mit folk på det tidspunkt, alligevel er det kun dette, jeg har ladet nedskrive; for det, som jeg har skrevet, er tilstrækkeligt for mig.

2 Og nu skriver jeg, Nefi, flere af Esajas’ ord, for min sjæl fryder sig ved hans ord. For jeg vil anvende hans ord på mit folk, og jeg vil sende dem ud til alle mine børn, for han så sandelig min forløser, ligesom jeg har set ham.

3 Og min bror Jakob har også set ham, ligesom jeg har set ham; derfor vil jeg sende deres ord ud til mine børn for at bevise for dem, at mine ord er sande. For se, ved tre vidners ord vil jeg stadfæste mit ord, har Gud sagt. Alligevel sender Gud flere vidner, og han beviser alle sine ord.

4 Se, min sjæl fryder sig ved at bevise sandheden om Kristi komme for mit folk; for med dette sigte er Moseloven blevet givet, og alt det, som Gud har givet mennesket fra verdens begyndelse, er sindbilleder på ham.

5 Og min sjæl fryder sig også ved Herrens pagter, som han har sluttet med vore fædre, ja, min sjæl fryder sig ved hans nåde og ved hans retfærdighed og magt og barmhjertighed ved den store og evige plan til udfrielse fra døden.

6 Og min sjæl fryder sig ved at bevise for mit folk, at medmindre Kristus kommer, må alle mennesker fortabes.

7 For hvis der ikke er nogen Kristus, er der ingen Gud, og hvis der ikke er nogen Gud, er vi ikke til; for der kunne ikke have været nogen skabelse. Men der er en Gud, og han er Kristus, og han kommer i sin egen tids fylde.

8 Og se, jeg skriver nogle af Esajas’ ord, for at de blandt mit folk, der ser disse ord, må blive opløftet i hjertet og fryde sig på alle menneskers vegne. Se, dette er ordene, og I kan anvende dem på jer selv og på alle mennesker.