1 Det ord, som Esajas, Amos’ søn, så angående Juda og Jerusalem:

2 Og det skal ske i de sidste dage, når det bjerg, hvorpå Herrens hus ligger, skal være grundfæstet på bjergenes top, og skal være ophøjet over højene, og alle folkeslag skal strømme dertil.

3 Og mange folk skal drage af sted og sige: Kom I, og lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; og han vil lære os om sine veje, og vi vil vandre på hans stier; for fra Zion skal loven udgå, og Herrens ord fra Jerusalem.

4 Og han skal dømme mellem folkeslagene og skal irettesætte mange folk, og de skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd om til podeknive – folkeslag skal ikke løfte sværd mod folkeslag, ej heller skal de mere blive oplært til krig.

5 O Jakobs hus, kom I, og lad os vandre i Herrens lys; ja, kom, for I er alle faret vild, hver og en på sine ugudelige veje.

6 Derfor, o Herre, har du svigtet dit folk, Jakobs hus, fordi de er fyldt af østens væsen og lytter til sandsigere ligesom filistrene, og de finder behag i de fremmedes børn.

7 Deres land er også fuldt af sølv og guld, ej heller er der nogen ende på deres skatte; deres land er også fuldt af heste, ej heller er der nogen ende på deres stridsvogne.

8 Deres land er også fuldt af afguder; de tilbeder deres egne hænders værk, det, som deres egne fingre har lavet.

9 Og den jævne mand bøjer sig ikke, og den mægtige herre ydmyger sig ikke; tilgiv ham derfor ikke.

10 O, I ugudelige, søg ind mellem klipperne, og skjul jer i støvet, for frygt for Herren og hans vældes herlighed skal ramme jer.

11 Og det skal ske, at menneskets hovne blikke skal blive ydmyget, og menneskers hovmod skal blive bøjet ned, og Herren alene skal være ophøjet på den dag.

12 For Hærskarers Herres dag kommer snart over alle folkeslag, ja, over hver og en; ja, over de stolte og hovne og over enhver, der er indbildsk, og han skal blive fornedret.

13 Ja, og Herrens dag skal komme over alle Libanons cedre, for de er høje og indbildske, og over alle Bashans ege.

14 Og over alle de høje bjerge og over alle højene og over alle de folkeslag, som er indbildske, og over ethvert folk.

15 Og over ethvert højt tårn og over enhver befæstet mur.

16 Og over alle skibene på havet og over alle Tarshishs skibe og over alle behagelige udsyn.

17 Og menneskets hovenhed skal bøjes, og menneskers hovmod skal blive fornedret, og Herren alene skal være ophøjet på den dag.

18 Og afguderne skal han aldeles afskaffe.

19 Og de skal søge ind i hullerne i klipperne og ned i hulerne i jorden, for frygt for Herren skal komme over dem, og hans vældes herlighed skal ramme dem, når han rejser sig for at ryste jorden skrækkeligt.

20 På den dag skal et menneske kaste sine afguder af sølv og sine afguder af guld, som han selv har lavet for at tilbede dem, hen til muldvarpene og til flagermusene;

21 for at søge ind i klippespalterne og op på toppen af de forrevne klipper; for frygt for Herren skal komme over dem, og hans herligheds vælde skal ramme dem, når han rejser sig for at ryste jorden skrækkeligt.

22 Forlad jer ikke længere på mennesket, hvis ånde er i hans næsebor, for hvad er han at regne for?