Kapitel 14
Zion og hendes døtre skal blive forløst og renset i tusindårsriget – Sammenlign med Esajas’ Bog, kapitel 4. Omkring 559-545 f.Kr.
1 Og på den dag skal syv kvinder gribe fat i én mand og sige: Vi vil spise vort eget brød og gå med vort eget tøj, blot vi må kaldes ved dit navn for at fjerne vor vanære.
2 På den dag skal Herrens gren være skøn og herlig, jordens frugt fortrinlig og smuk for dem af Israel, der er undsluppet.
3 Og det skal ske, at de, der er tilbage i Zion og forbliver i Jerusalem, skal kaldes hellige, enhver, som er indskrevet blandt de levende i Jerusalem,
4 når Herren har vasket Zions døtres tilsølethed bort og har skyllet Jerusalems blod ud fra dets midte ved dommens ånd og ved lutringens ånd.
5 Og over hver eneste bolig på Zions bjerg og over hendes forsamlinger vil Herren skabe en sky og røg om dagen og skæret af en flammende ild om natten; for der skal være et værn over hele Zions herlighed.
6 Og der skal være en hytte som skygge mod heden om dagen og som et tilflugtssted og et ly mod storm og mod regn.