1 Profetudsagnet om Babylon, som Esajas, Amos’ søn, så.

2 Rejs et banner på det høje bjerg, opløft røsten til dem, vink med hånden, så de kan gå ind ad de fornemmes porte.

3 Jeg har givet befaling til mine indviede; jeg har også kaldet mine mægtige, for min vrede er ikke over dem, der fryder sig ved min højhed.

4 Larmen fra mængden på bjergene er som af et stort folk, en tumultagtig larm af folkeslagenes riger, der samles sammen; Hærskarers Herre mønstrer slagets hærskarer.

5 De kommer fra et fjerntliggende land, fra himlens ende, ja, Herren og hans harmes våben, for at ødelægge hele landet.

6 Hyl I, for Herrens dag er for hånden, den skal komme som en ødelæggelse fra den Almægtige.

7 Derfor skal alle hænder blive svage, og enhvers hjerte skal smelte.

8 Og de skal være bange, veer og sorger skal gribe dem; de skal se forbløffet på hinanden, deres ansigter skal blusse som luer.

9 Se, Herrens dag kommer, grusom med både forbitrelse og rasende vrede for at lægge landet øde; og han skal slå de syndere ihjel, der er i det.

10 For himlens stjerner og dens stjernebilleder skal ikke lade deres lys skinne, solen skal blive formørket i sin kurs, og månen skal ikke lade sit lys skinne.

11 Og jeg vil straffe jorden for dens ondskab, og de ugudelige for deres ugudelighed; og jeg vil gøre en ende på de stoltes indbildskhed og vil stoppe de skrækindjagendes hovmod.

12 Jeg vil gøre en mand mere dyrebar end fint guld, ja, et menneske mere end Ofirs guldbarre.

13 Derfor vil jeg ryste himlene, og jorden skal vige fra sit sted ved Hærskarers Herres forbitrelse og på hans rasende vredes dag.

14 Og det skal være som med den jagede rå og som med et får, som ingen tager sig af; og de skal hver eneste én vende sig til sit eget folk og flygte hver og én til sit eget land.

15 Enhver, som er stolt, skal blive gennemboret, ja, og enhver, som slutter sig til de ugudelige, skal falde for sværdet.

16 Deres børn skal også blive knust for deres øjne, deres huse skal blive plyndret og deres hustruer skændet.

17 Se, jeg vil ophidse mederne imod dem, de vil ikke regne sølv og guld for noget, ej heller vil de fryde sig ved det.

18 Deres buer skal også flå de unge mænd i stykker, og de skal ikke have nogen medlidenhed med moderlivs frugt; deres øjne skal ikke skåne børnene.

19 Og Babylon, det herligste af kongerigerne, kaldæernes stolteste pryd, skal blive, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.

20 Det skal aldrig blive beboet, ej heller skal nogen leve der fra slægtled til slægtled, ej heller skal araberen slå telt op der, ej heller skal hyrderne bygge deres fold der.

21 Men ørkenens vilde dyr skal ligge der, og deres huse skal være fulde af klagende skabninger, og ugler skal bo der, og bukketrolde skal danse der.

22 Og øernes vilde dyr skal hyle i deres øde huse og drager i deres prægtige paladser; og hendes tid er nært forestående, og hendes dage skal ikke blive forlænget. For jeg vil tilintetgøre hende hastigt; ja, for jeg vil være barmhjertig mod mit folk, men de ugudelige skal fortabes.