Skrifterne
Titelblad for Mormons Bog


Mormons Bog

En beretning skrevet ved
Mormons hånd
på plader
taget fra Nefis plader

Således er den en forkortelse af optegnelsen om Nefis folk og også om lamanitterne – Skrevet til lamanitterne, der er en rest af Israels hus, og også til jøde og ikke-jøde – Skrevet på befaling, og også ved profetiens og åbenbarelsens ånd – Skrevet og forseglet og skjult i Herren, for at de ikke skulle blive ødelagt – Skal komme frem ved Guds gave og kraft for at blive oversat – Forseglet ved Moronis hånd og skjult i Herren for til sin tid at komme frem ved ikke-jøderne – Oversættelsen deraf ved Guds gave.

Også en forkortelse af Eters Bog, der er en optegnelse om Jereds folk, som blev spredt på den tid, da Herren forvirrede folkets sprog, mens de var ved at bygge et tårn for at nå himlen – Hvilken skal vise resten af Israels hus, hvilke store ting Herren har gjort for deres fædre, og at de måtte kende Herrens pagter, at de ikke er forstødt for evigt – Og også for at overbevise jøde og ikke-jøde om, at Jesus er Kristus, den evige Gud, som giver sig til kende for alle folkeslag – Og se, hvis der er fejl, da er de menneskers fejl; fordøm derfor ikke det, der hører Gud til, så I må blive fundet uplettede for Kristi dommersæde.

Oprindelig oversættelse fra pladerne til engelsk
ved Joseph Smith jun.