1 Og det skete, at der fandt et opbrud sted blandt folket, således at de skiltes hid og did og gik hver deres vej og lod Nefi være alene, mens han stod midt blandt dem.

2 Og det skete, at Nefi gik hjemad mod sit eget hus, mens han grundede over det, som Herren havde vist ham.

3 Og det skete, mens han således grundede – for han var meget nedslået på grund af det nefitiske folks ugudelighed, deres hemmelige mørkets gerninger, deres myrden og deres plyndren og al slags syndighed – og det skete, mens han således grundede i sit hjerte, se, da lød der en røst til ham, som sagde:

4 Velsignet er du Nefi for det, som du har gjort, for jeg har set, hvorledes du med utrættelighed har kundgjort ordet, som jeg har givet dig, for dette folk. Og du har ikke frygtet dem og har ikke søgt at redde dit eget liv, men har søgt min vilje og at holde mine befalinger.

5 Og se, fordi du har gjort dette med en sådan utrættelighed, se, så vil jeg velsigne dig for evigt; og jeg vil gøre dig mægtig i ord og i handling, i tro og i gerninger; ja, så alt skal blive gjort for dig i overensstemmelse med dit ord, for du vil ikke bede om det, der strider imod min vilje.

6 Se, du er Nefi, og jeg er Gud. Se, jeg kundgør det for dig i overværelse af mine engle, at du skal have magt over dette folk og skal slå jorden med hunger og med pest og ødelæggelse i forhold til dette folks ugudelighed.

7 Se, jeg giver dig magt til, at hvad som helst du besegler på jorden, skal være beseglet i himlen; og hvad som helst du løser på jorden, skal være løst i himlen; og således skal du have magt blandt dette folk.

8 Og hvis du således siger til dette tempel, at det skal blive brudt i to stykker, da skal det blive gjort.

9 Og hvis du siger til dette bjerg: Du skal kastes ned og blive jævn, da skal det blive gjort.

10 Og se, hvis du siger, at Gud skal slå dette folk, da skal det ske.

11 Og se nu, jeg befaler dig, at du skal gå ud og kundgøre for dette folk, at så siger Gud Herren, som er den Almægtige: Medmindre I omvender jer, skal I blive slået, lige indtil I bliver udryddet.

12 Og se, nu skete det, at da Herren havde talt disse ord til Nefi, standsede han og gik ikke til sit eget hus, men vendte tilbage til mængderne, som var spredt omkring på landets overflade og begyndte at kundgøre for dem Herrens ord, som var blevet talt til ham angående deres undergang, hvis de ikke omvendte sig.

13 Se nu, til trods for det store mirakel, som Nefi havde gjort ved at fortælle dem om overdommerens død, forhærdede de hjertet og lyttede ikke til Herrens ord.

14 Derfor kundgjorde Nefi Herrens ord for dem og sagde: Medmindre I omvender jer, så siger Herren, skal I blive slået, lige indtil I bliver udryddet.

15 Og det skete, at da Nefi havde kundgjort ordet for dem, se, da forhærdede de stadig hjertet og ville ikke lytte til hans ord; derfor hånede de ham og forsøgte at lægge hånd på ham, så de kunne kaste ham i fængsel.

16 Men se, Guds kraft var med ham, og de kunne ikke gribe ham for at kaste ham i fængsel, for han blev taget af Ånden og ført bort ud af deres midte.

17 Og det skete, at således gik han frem i Ånden fra mængde til mængde og kundgjorde Guds ord, lige indtil han havde kundgjort det for dem alle eller udbredt det blandt hele folket.

18 Og det skete, at de ikke ville lytte til hans ord; og der opstod stridigheder, således at de blev splittet indbyrdes og begyndte at slå hinanden ihjel med sværdet.

19 Og således endte det enoghalvfjerdsindstyvende år af den periode, hvor dommerne regerede over Nefis folk.