1 Og se, det skete i det seksogfirsindstyvende år, at nefitterne stadig forblev i ugudelighed, ja, i stor ugudelighed, mens lamanitterne nidkært bestræbte sig på at holde Guds befalinger i henhold til Moseloven.

2 Og det skete, at der i dette år var en vis Samuel, en lamanit, som kom til Zarahemlas land og begyndte at prædike for folket. Og det skete, at han prædikede omvendelse for folket i mange dage, og de stødte ham ud, og han var ved at vende tilbage til sit eget land.

3 Men se, Herrens røst kom til ham, at han skulle vende tilbage igen og profetere for folket, hvad der blev ham indgivet i hjertet.

4 Og det skete, at de ikke ville tillade, at han kom ind i byen, derfor steg han op på dens mur og strakte hånden ud og råbte med høj røst og profeterede det for folket, som Herren lagde ham i hjertet.

5 Og han sagde til dem: Se, jeg, Samuel, en lamanit, taler Herrens ord, som han lægger mig i hjertet, og se, han har lagt mig i hjertet at sige til dette folk, at retfærdighedens sværd hænger over dette folk, og der går ikke fire hundrede år, før retfærdighedens sværd falder på dette folk.

6 Ja, en stor ødelæggelse venter dette folk, og den kommer visselig over dette folk, og intet kan frelse dette folk bortset fra omvendelse og tro på Herren Jesus Kristus, som visselig skal komme til verden og skal lide meget og skal blive slået ihjel for sit folk.

7 Og se, en engel fra Herren har kundgjort det for mig, og han bragte min sjæl glædelige tidender. Og se, jeg blev sendt til jer for også at kundgøre det for jer, så I kan få glædelige tidender, men se, I ville ikke modtage mig.

8 Derfor, så siger Herren: På grund af det nefitiske folks hårdhjertethed tager jeg, medmindre de omvender sig, mit ord bort fra dem, og jeg trækker min Ånd tilbage fra dem, og jeg bærer ikke længere over med dem, og jeg vender deres brødres hjerte mod dem.

9 Og der skal ikke gå fire hundrede år, før jeg foranlediger, at de bliver slået; ja, jeg hjemsøger dem med sværdet og med hungersnød og med pest.

10 Ja, jeg hjemsøger dem i min rasende vrede, og der skal være nogle af det fjerde slægtled blandt jeres fjender, som skal leve længe nok til at se jeres fuldstændige undergang; og dette skal visselig ske, medmindre I omvender jer, siger Herren; og disse af det fjerde slægtled, skal bringe jeres undergang over jer.

11 Men hvis I omvender jer og igen vender jer til Herren jeres Gud, bortvender jeg min vrede, siger Herren; ja, så siger Herren, velsignede er de, der omvender sig og vender sig til mig, men ve den, der ikke omvender sig.

12 Ja, ve denne store by Zarahemla, for se, det er på grund af dem, der er retfærdige, at den bliver skånet; ja, ve denne store by, for jeg ser, siger Herren, at der er mange, ja, endog størstedelen af denne store by, der forhærder hjertet mod mig, siger Herren.

13 Men velsignede er de, der omvender sig, for dem skåner jeg. Men se, hvis det ikke var for de retfærdige, som er i denne store by, se, da ville jeg foranledige, at der kom ild ned fra himlen og ødelagde den.

14 Men se, det er for de retfærdiges skyld, at den bliver skånet. Men se, den tid kommer, siger Herren, at når I støder de retfærdige ud fra jer, da skal I være modne til udryddelse; ja, ve denne store by på grund af den ugudelighed og de vederstyggeligheder, som findes i hende.

15 Ja, og ve byen Gideon for den ugudelighed og de vederstyggeligheder, som findes i hende.

16 Ja, og ve alle de byer, som findes i landet rundt omkring, og som er i nefitternes besiddelse, på grund af den ugudelighed og de vederstyggeligheder, som findes i dem.

17 Og se, en forbandelse skal komme over landet, siger Hærskarers Herre, på grund af det folk, som er i landet, ja, på grund af deres ugudelighed og deres vederstyggeligheder.

18 Og det skal ske, siger Hærskarers Herre, ja, vor mægtige og sande Gud, at den, som skjuler skatte i jorden, aldrig mere skal finde dem igen på grund af landets mægtige forbandelse, medmindre han er en retfærdig mand og skjuler dem i Herren.

19 For jeg vil, siger Herren, at de skal skjule deres skatte til mig, og forbandet være de, der ikke skjuler deres skatte til mig, for ingen skjuler deres skatte til mig, bortset fra de retfærdige; og den, der ikke skjuler sine skatte til mig, forbandet er han og også skatten, og ingen skal få den tilbage på grund af landets forbandelse.

20 Og den dag skal komme, da de skal skjule deres skatte, fordi de har ladet hjertet blive optaget af rigdomme; og fordi de har ladet hjertet blive optaget af deres rigdomme og vil skjule deres skatte, når de flygter for deres fjender, forbandet være de og også deres skatte, fordi de ikke vil skjule dem til mig; og på den dag skal de blive slået, siger Herren.

21 Se, I indbyggere i denne store by, og lyt til mine ord; ja, lyt til de ord, som Herren siger, for se, han siger, at I er forbandet på grund af jeres rigdomme, og jeres rigdomme er også forbandet, fordi I har ladet hjertet blive optaget af dem og ikke har lyttet til ordene fra ham, som gav dem til jer.

22 I husker ikke Herren jeres Gud i det, som han har velsignet jer med, men I husker altid jeres rigdomme, skønt I ikke takker Herren jeres Gud for dem; ja, jeres hjerte er ikke vendt til Herren, men det svulmer af stor stolthed til pral og til stor hovmod, misundelse, stridigheder, ondsindethed, forfølgelse og mord og al slags syndighed.

23 Af denne årsag har Gud Herren foranlediget, at en forbandelse skal komme over landet og også over jeres rigdomme, og dette på grund af jeres syndighed.

24 Ja, ve dette folk på grund af denne tid, som er kommet, da I støder profeterne ud og spotter dem og kaster sten mod dem og slår dem ihjel og begår al slags ugudelighed mod dem, ligesom de gjorde fordum.

25 Og se, når I taler, siger I: Hvis vore dage havde været i vor fordums fædres dage, havde vi ikke slået profeterne ihjel, havde vi ikke stenet dem og stødt dem ud.

26 Se, I er værre end de, for så sandt som Herren lever, bliver I, hvis der kommer en profet blandt jer og kundgør jer Herrens ord, der vidner om jeres synder og syndighed, vrede på ham og støder ham ud og forsøger på alle måder at slå ham ihjel; ja, I vil sige, at han er en falsk profet, og at han er en synder og af Djævelen, fordi han vidner om, at jeres handlinger er onde.

27 Men se, hvis der kommer en mand blandt jer og siger: Gør dette, og det er der ingen synd i; gør hint, og I skal ikke lide! ja, han siger: Vandr efter jeres eget hjertes stolthed, ja, vandr efter jeres øjnes stolthed, og gør, hvad end jeres hjerte ønsker! – og hvis der kommer en mand blandt jer og siger dette, modtager I ham og siger, at han er profet.

28 Ja, I løfter ham op, og I giver ham af jeres gods, I giver ham af jeres guld og af jeres sølv, og I klæder ham i kostbare klæder; og fordi han taler smigrende ord til jer, og han siger, at alt er vel, så finder I ingen fejl hos ham.

29 O, du ugudelige og du afsporede slægt, I forhærdede og stivnakkede mennesker, hvor længe tror I, at Herren vil tåle jer? Ja, hvor længe vil I tillade jer at blive ledt af tåbelige og blinde vejledere? Ja, hvor længe vil I vælge mørke frem for lys?

30 Ja, se, Herrens vrede er allerede tændt imod jer, se, han har forbandet landet på grund af jeres ugudelighed.

31 Og se, den tid kommer, da han vil forbande jeres rigdomme, så de vil blive glatte, så I ikke kan holde på dem; og i jeres fattigdoms dage kan I ikke beholde dem.

32 Og i jeres fattigdoms dage skal I anråbe Herren, og I skal råbe forgæves, for jeres ødelæggelse er allerede kommet over jer, og jeres undergang er gjort sikker, og på den dag skal I græde og hyle, siger Hærskarers Herre. Og da skal I klage og sige:

33 O, gid jeg havde omvendt mig og ikke havde dræbt profeterne og stenet dem og stødt dem ud! Ja, på den dag skal I sige: O, gid vi havde husket Herren vor Gud den dag, da han gav os vore rigdomme, så var de ikke blevet glatte, så vi mistede dem, for se, vore rigdomme er forsvundet for os.

34 Se, vi lægger et stykke værktøj her, og i morgen er det borte; og se, vore sværd bliver taget fra os den dag, vi søger efter dem til kamp.

35 Ja, vi har skjult vore skatte, og de er gledet fra os på grund af landets forbandelse.

36 O, gid vi havde omvendt os den dag, da Herrens ord kom til os; for se, landet er forbandet, og alle ting er blevet glatte, og vi kan ikke holde på dem.

37 Se, vi er omgivet af dæmoner, ja, vi er omringet af hans engle, han som har forsøgt at fordærve vor sjæl. Se, vor syndighed er stor. O Herre, kan du ikke bortvende din vrede fra os? Og sådan skal jeres sprog være i de dage.

38 Men se, jeres prøves dage er forbi, I har udsat jeres frelses dag, indtil det er evigtvarende for sent, og jeres undergang er gjort sikker; ja, for alle jeres livs dage har I stræbt efter det, som I ikke kunne få, og I har stræbt efter lykke ved at gøre misgerninger, hvilket er i modstrid med beskaffenheden af den retfærdighed, som er hos vort mægtige og evige overhoved.

39 O, I folk i dette land, gid I ville høre mine ord! Og jeg beder om, at Herrens vrede må blive bortvendt fra jer, og at I vil omvende jer og blive frelst.