1 Og se, det skete, at Zeniff overdrog riget til Noa, en af sine sønner; derfor begyndte Noa at regere i hans sted; og han vandrede ikke på sin fars veje.

2 For se, han holdt ikke Guds befalinger, men han vandrede efter sit eget hjertes ønsker. Og han havde mange hustruer og medhustruer. Og han fik sit folk til at begå synd og gøre det, der var vederstyggeligt i Herrens øjne. Ja, og de begik utugtigheder og al slags ugudelighed.

3 Og han pålagde dem en skat på en femtedel af alt det, de ejede, en femtedel af deres guld og af deres sølv og en femtedel af deres ziff og af deres kobber og af deres bronze og deres jern og en femtedel af deres fedekvæg og også en femtedel af al deres korn.

4 Og alt dette tog han for at forsørge sig selv og sine hustruer og sine medhustruer og også sine præster og deres hustruer og deres medhustruer; således havde han forandret rigets anliggender.

5 For han afsatte alle de præster, der var blevet indviet af hans far, og indviede nye i deres sted, sådanne som var indbildske i hjertets stolthed.

6 Ja, og således blev de understøttet i deres dovenskab og i deres afgudsdyrkelse og i deres utugtigheder af de skatter, som kong Noa havde pålagt sit folk; således arbejdede folket overordentlig meget for at understøtte ugudelighed.

7 Ja, og også de blev afgudsdyrkende, fordi de blev bedraget af kongens og præsternes tomme og smigrende ord; for de talte smigrende ord til dem.

8 Og det skete, at kong Noa byggede mange elegante og rummelige bygninger; og han prydede dem med fint træarbejde og med alle slags kostbarheder af guld og af sølv og af jern og af bronze og af ziff og af kobber;

9 og han byggede sig også et rummeligt palads og en trone midt i det, alt sammen var af fint træ og var prydet med guld og sølv og med kostbarheder.

10 Og han foranledigede også, at hans håndværkere skulle udføre al slags fint arbejde af fint træ og af kobber og af bronze indenfor templets mure.

11 Og de siddepladser, der var beregnet til højpræsterne, og som var anbragt over alle de andre siddepladser, prydede han med rent guld; og han lod et brystværn bygge foran dem, som de kunne hvile deres legeme og deres arme på, mens de talte løgnagtige og tomme ord til hans folk.

12 Og det skete, at han byggede et tårn nær ved templet, ja, et meget højt tårn, endog så højt, at han kunne stå på toppen af det og se ud over Shiloms land og ligeså Shemlons land, som lamanitterne havde taget i besiddelse; og han kunne endog se ud over hele landet deromkring.

13 Og det skete, at han lod mange bygninger bygge i landet Shilom; og han lod et stort tårn bygge på den høj nord for landet Shilom, som havde været et tilflugtssted for Nefis børn på det tidspunkt, de flygtede ud af landet; og således gjorde han med de rigdomme, som han fik ved beskatningen af sit folk.

14 Og det skete, at han kastede sit hjerte på sine rigdomme, og han tilbragte sin tid i løssluppent levned med sine hustruer og sine medhustruer; og på samme måde tilbragte hans præster også deres tid med skøger.

15 Og det skete, at han plantede vingårde overalt i landet; og han byggede vinperser og lavede vin i overflod; og derfor blev han vindranker og ligeledes hans folk.

16 Og det skete, at lamanitterne begyndte at falde over hans folk, i små grupper, og at slå dem ihjel på deres marker, og mens de vogtede deres flokke.

17 Og kong Noa sendte vagter ud omkring i landet for at holde dem borte; men han sendte ikke et tilstrækkeligt antal, og lamanitterne faldt over dem og dræbte dem og drev mange af deres flokke ud af landet; således begyndte lamanitterne at slå dem ihjel og at udøve deres had mod dem.

18 Og det skete, at kong Noa sendte sine hære mod dem, og de blev drevet tilbage, eller de drev dem tilbage for en tid; derfor vendte de tilbage og frydede sig ved deres rov.

19 Og se, på grund af denne store sejr blev de indbildske i hjertets stolthed; de pralede af deres egen styrke, idet de sagde, at halvtreds af dem kunne stå sig imod tusinder af lamanitter; og således pralede de og frydede sig ved blod og ved at udgyde deres brødres blod, og det på grund af deres konges og præsters ugudelighed.

20 Og det skete, at der var en mand blandt dem, hvis navn var Abinadi; og han gik ud blandt dem og begyndte at profetere, idet han sagde: Se, så siger Herren, og således har han befalet mig, idet han sagde: Gå ud og sig til dette folk, at så siger Herren: Ve dette folk, for jeg har set deres vederstyggeligheder og deres ugudelighed og deres utugtigheder, og medmindre de omvender sig, vil jeg hjemsøge dem i min vrede.

21 Og medmindre de omvender sig og vender sig til Herren deres Gud, se, da vil jeg overgive dem i deres fjenders hænder, ja, og de skal blive bragt i trældom, og de skal blive plaget ved deres fjenders hånd.

22 Og det skal ske, at de skal vide, at jeg er Herren deres Gud og er en nidkær Gud, der hjemsøger mit folks syndighed.

23 Og det skal ske, at medmindre dette folk omvender sig og vender sig til Herren deres Gud, skal de blive bragt i trældom; og ingen, undtagen Herren, Gud den Almægtige, skal udfri dem.

24 Ja, og det skal ske, at når de anråber mig, vil jeg være sen til at høre deres råb, ja, og jeg vil tillade dem at blive slået af deres fjender.

25 Og medmindre de omvender sig i sæk og aske og indtrængende anråber Herren deres Gud, vil jeg ikke høre deres bønner, ej heller vil jeg udfri dem af deres trængsler; og så siger Herren, og således har han befalet mig.

26 Se, det skete, at da Abinadi havde talt disse ord til dem, blev de vrede på ham og forsøgte at berøve ham livet; men Herren udfriede ham af deres hænder.

27 Se, da kong Noa havde hørt om de ord, som Abinadi havde talt til folket, blev også han vred, og han sagde: Hvem er Abinadi, at jeg og mit folk skal dømmes af ham; eller hvem er den Herre, der skal bringe så stor trængsel over mit folk?

28 Jeg befaler jer at bringe Abinadi herhen, så jeg kan slå ham ihjel, for han har sagt dette for at ophidse mit folk til vrede, den ene mod den anden, og for at skabe stridigheder blandt mit folk; derfor vil jeg slå ham ihjel.

29 Se, folkets øjne var forblindede; derfor forhærdede de hjertet mod Abinadis ord, og de forsøgte fra den tid af at gribe ham. Og kong Noa forhærdede sit hjerte mod Herrens ord, og han omvendte sig ikke fra sine onde gerninger.