1 Ja, siger Esajas ikke: Hvem troede på vor beretning, og for hvem bliver Herrens arm åbenbaret?

2 For han skal skyde op for ham som en spæd plante og som et rodskud af tør jord; han har ingen fremtræden eller pragt; og når vi ser ham, er der ingen skønhed, at vi skulle drages mod ham.

3 Han er foragtet og forkastet af mennesker, en sorgernes mand og kendt med lidelse, og vi skjulte vort ansigt for ham; han var foragtet, og vi regnede ham ikke for noget.

4 Han har visselig båret vor lidelse og båret vore sorger; dog regnede vi ham for ramt, slået af Gud og plaget.

5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser, han blev knust for vor syndighed; de straffe, der gav os fred, dem led han; og ved hans sår bliver vi helbredt.

6 Vi er alle faret vild som får; vi har vendt os hver sin vej; og Herren har lagt al vor syndighed på ham.

7 Han blev undertrykt, og han blev plaget, dog åbnede han ikke sin mund; han føres som et lam til slagtning, og som et får, der hos sine fåreklippere er stumt, således åbnede han ikke sin mund.

8 Han blev taget fra fængsel og fra dom; og hvem skal tale om hans slægt? For han blev revet bort fra de levendes land; for mit folks overtrædelser blev han ramt.

9 Og han fandt sin grav blandt ugudelige og hos den rige i døden, skønt han intet ondt havde gjort, ej heller fandtes der nogen svig i hans mund.

10 Dog behagede det Herren at knuse ham; han har voldt ham bedrøvelse; når du bringer hans sjæl som et offer for skyld, skal han se sine efterkommere, han skal forlænge sine dage, og Herrens vilje skal lykkes ved hans hånd.

11 Han skal se sin sjæls møje og skal være tilfreds; ved sin kundskab skal min retfærdige tjener retfærdiggøre mange; for han skal bære deres syndighed.

12 Derfor vil jeg give ham en del med de store, og han skal dele byttet med de mægtige; fordi han har udøst sin sjæl til døden; og han blev regnet blandt overtræderne; og han bar manges synder og gik i forbøn for overtræderne.