1 Og se, det skete, at da kong Benjamin således havde talt til sit folk, sendte han tjenere ud blandt dem, idet han ønskede at få at vide af sit folk, om de troede de ord, som han havde talt til dem.

2 Og de råbte alle med én røst og sagde: Ja, vi tror alle de ord, som du har talt til os; og vi ved også, at de er ubetvivlelige og sande som følge af Herren den Almægtiges Ånd, som har bevirket en mægtig forandring i os, eller i vort hjerte, så vi ikke mere har tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt.

3 Og vi har også selv ved Guds grænseløse godhed og hans Ånds tilkendegivelser set storslåede syner om det, der skal komme; og hvis det var nødvendigt, kunne vi profetere om alt.

4 Og det er den tro, som vi har haft på det, som vor konge har talt til os, der har bragt os til denne store kundskab, hvorved vi fryder os med så overordentlig stor glæde.

5 Og vi er villige til at indgå en pagt med vor Gud om at gøre hans vilje og at være lydige mod hans befalinger i alt, hvad han vil befale os alle resten af vore dage, så vi ikke bringer en aldrig ophørende pinsel over os selv, sådan som der er blevet talt ved englen, så vi ikke skal drikke af Guds vredes bæger.

6 Og se, disse er de ord, som kong Benjamin ønskede af dem; og derfor sagde han til dem: I har talt de ord, som jeg ønskede, og den pagt, som I har sluttet, er en retfærdig pagt.

7 Og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og hans døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt; for I siger, at jeres hjerte er forandret ved tro på hans navn; derfor er I født af ham og er blevet hans sønner og døtre.

8 Og under denne betegnelse er I blevet frie, og der er ikke nogen anden betegnelse, hvorved I kan blive gjort frie. Der er ikke givet noget andet navn, hvorved frelse bliver tilvejebragt; derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn, alle I, der har indgået pagten med Gud om, at I vil være lydige til jeres livs ende.

9 Og det skal ske, at hver den, som gør dette, skal blive fundet ved Guds højre hånd, for han skal kende det navn, som han kaldes ved; for han skal kaldes ved Kristi navn.

10 Og se, det skal ske, at hver den, som ikke påtager sig Kristi navn, skal kaldes ved et andet navn; derfor finder han sig selv ved Guds venstre hånd.

11 Og jeg ønsker, at I også skal huske, at dette er det navn, som jeg sagde, jeg ville give jer, og som aldrig skulle slettes, undtagen ved overtrædelse; pas derfor på, at I ikke overtræder, så navnet ikke bliver slettet fra jeres hjerte.

12 Jeg siger jer, jeg ønsker, at I skal huske altid at bevare navnet skrevet i hjertet, så I ikke bliver fundet ved Guds venstre hånd, men at I hører og kender den røst, hvorved I skal kaldes, og også det navn, som han skal kalde jer ved.

13 For hvorledes kender en mand den herre, som han ikke har tjent, og som er fremmed for ham og er langt borte fra hans hjertes tanker og hensigter?

14 Og videre, tager en mand et æsel, der tilhører hans næste, og beholder det? Jeg siger jer: Nej, han vil end ikke tillade, at det græsser blandt hans flokke, men vil drive det bort og støde det ud. Jeg siger jer, at således skal det være med jer, hvis I ikke kender det navn, hvorved I kaldes.

15 Derfor ønsker jeg, at I skal være standhaftige og urokkelige, altid rige på gode gerninger, så Kristus, Herren, Gud den Almægtige, kan besegle jer som sine, så I vil blive bragt til himlen, så I kan få evigtvarende frelse og evigt liv ved visdommen og kraften og retfærdigheden og barmhjertigheden i ham, der har skabt alt i himlen og på jorden, og som er Gud over alting. Amen.