1 Og se, kong Benjamin mente, at det var passende, at han efter at være blevet færdig med at tale til folket skulle nedskrive navnene på alle dem, der havde indgået en pagt med Gud om at holde hans befalinger.

2 Og det skete, at der ikke var én sjæl, bortset fra små børn, som ikke havde indgået pagten og havde påtaget sig Kristi navn.

3 Og videre, det skete, at da kong Benjamin var færdig med alt dette og havde indviet sin søn Mosija til at være hersker og konge over sit folk og havde givet ham hele ansvaret for rigets anliggender og også havde udpeget præster til at undervise folket, så de derved kunne høre og kende Guds befalinger, og til at vække dem til erindring om den ed, som de havde aflagt, lod han mængden gå, og de vendte hver især efter slægtskab tilbage til deres eget hus.

4 Og Mosija begyndte at regere i sin fars sted. Og han begyndte at regere i sin alders tredivte år, hvilket i det hele udgjorde omkring fire hundrede og seksoghalvfjerds år fra det tidspunkt, da Lehi forlod Jerusalem.

5 Og kong Benjamin levede tre år, og han døde.

6 Og det skete, at kong Mosija vandrede på Herrens veje og iagttog hans retsregler og hans lovbud og holdt hans befalinger i alt, hvad han befalede ham.

7 Og kong Mosija foranledigede sit folk til at dyrke jorden. Og han dyrkede også selv jorden, så han derved ikke kom til at ligge sit folk til byrde, så han kunne gøre i overensstemmelse med det, som hans far havde gjort i alt. Og der var ingen strid blandt hele hans folk i et tidsrum af tre år.