Forløse

At befri, udfri eller løskøbe, som f.eks. når man får frigivet nogen fra fangenskab ved at betale løsesum for dem. Forløsning henviser til Jesu Kristi forsoning og til udfrielse fra synd. Jesu forsoning forløser alle mennesker fra fysisk død. Ved hans forsoning bliver de, der tror på ham og omvender sig, også forløst fra åndelig død.

Herren har forløst min sjæl fra helvede, 2 Ne 1:15.
Forløsningen udvirkes i og ved den hellige Messias, 2 Ne 2:6-7, 26 (Mosi 15:26-27; 26:26).
De sang om den forløsende kærlighed, Alma 5:9 (Alma 5:26; 26:13).
Derfor forbliver de ugudelige, som om der ingen forløsning var blevet foretaget, Alma 11:40-41 (Alma 34:16; 42:13; Hel 14:16-18).
Jesus Kristus har udvirket verdens forløsning, Morm 7:5-7.
Forløsningens kraft kommer alle dem til gode, som ikke har nogen lov, Moro 8:22 (L&P 45:54).