Dåb og bekræftelse er afgørende
I den fjerde trosartikel står der, at de første ordinancer i Jesu Kristi evangelium er »dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse« og »håndspålæggelse for Helligåndsgaven«. Jesus underviste om, at dåb og bekræftelse er nødvendig for alle, der ønsker at følge ham og vende tilbage til vor himmelske Fader efter dette liv. Dåb er således porten til pagtsstien, der fører til at modtage alle de velsignelser, som vor himmelske Fader ønsker at give os. Det er også porten til at blive »fuldkomne i Kristus« (Moro 10:32, 33), når vi fuldstændigt tager hans evangelium til os.
I begyndelsen af sin tjenestegerning rejste Jesus fra Galilæa til Jordanfloden i Judæa. Johannes Døber var der og underviste folk om, at de skulle omvende sig og blive døbt. Jesus bad om at blive døbt, men Johannes var tilbageholdende, fordi han vidste, at Jesus var syndfri. Frelseren forklarede, at han måtte blive døbt for at »opfylde al retfærdighed« (Matt 3:15) og være lydig mod vor himmelske Faders bud. Så Jesus Kristus var et eksempel for os alle, da han gik ned i vandet, og Johannes døbte ham (se 2 Ne 31:5). Johannes modtog også et personligt vidnesbyrd om denne hellige oplevelse:
»Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig;
og der lød en røst fra himlene: ›Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!‹« (Matt 3:16-17).
Senere kom en jødisk politisk leder ved navn Nikodemus til Jesus om natten. Han erkendte, at Jesus var »en lærer, der er kommet fra Gud« (Joh 3:2), og han ønskede at lære mere. Jesus lærte ham, at både dåb og modtagelse af Helligånden gennem bekræftelse var nødvendig for frelse:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige« (Joh 3:5).
At blive født af vand henviser til dåb. At blive født af ånd henviser til at modtage Helligåndsgaven gennem bekræftelse. Disse ordinancer er hellige, og vi indgår højtidelige pagter, når vi modtager dem. Vi lover, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn, altid erindre ham og holde Guds bud. Når vi holder disse løfter, viser vi vores tro på Jesus Kristus og vores villighed til at følge ham.
Efter sin opstandelse underviste Frelseren igen om vigtigheden af dåb. Han sendte apostlene ud for at forkynde sit evangelium for alle folk og sagde: »Den, der tror og bliver døbt, skal frelses« (Mark 16:16).
Da Frelseren genoprettede sin kirke gennem profeten Joseph Smith, underviste han igen om, at dåb stadig er nødvendig (L&P 22:4). Han åbenbarede også den rette fremgangsmåde for dåb. Han gjorde det klart, at dåb skal udføres ved nedsænkning og med den rette præstedømmemyndighed (L&P 20:73-74).
Gud elsker alle sine børn
Hver eneste person er Guds barn. Alle er dyrebare for ham. Han kender dem, og han elsker dem. Han erklærede: »For se, dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Han har sørget for en vej, så alle hans børn kan vende tilbage til ham efter dette liv. Vejen er Jesu Kristi evangelium.
Mange mennesker får mulighed for at tage evangeliet til sig og blive døbt i løbet af dette liv. Men hvad med dem, som dør uden at være blevet døbt eller måske slet ikke kender noget til Jesus? Hvordan kan de også blive frelst? Gud har ikke glemt dem!
Døden er ikke slutningen på livet, men snarere et skridt på vores rejse tilbage til Gud. Når vi dør, forlader vores ånd for en tid vores krop. Vi træder ind i åndeverdenen og slutter os til familiemedlemmer og andre, der også er gået bort. Der forbereder vi os på den vidunderlige dag, hvor vi vil opstå, og vores ånd vil blive genforenet med et fuldkomment legeme. Så vil vi være fri for sygdom og alle de mangler og svagheder, vi nu udholder. I åndeverdenen undervises de, der døde uden mulighed for at lære om evangeliet i dette liv, om Frelseren og frelsesplanen (1 Pet 3:18-20; L&P 138:16-19). De kan så vælge at acceptere evangeliet og omvende sig. Men de kan ikke blive døbt der, fordi de ikke har deres fysiske legeme. En kærlig himmelsk Fader har sørget for en anden måde, hvorpå de kan blive døbt.
I templet kan vi blive døbt og bekræftet for dem, der er døde uden den mulighed. Vi kan med andre ord repræsentere dem og handle på deres vegne. Ordinancer udført for andre kaldes stedfortrædende ordinancer. Apostlen Paulus belærte korintherne om, at dåb for de døde blev praktiseret, fordi alle mennesker vil opstå gennem Jesu Kristi forsoning (1 Kor 15:29, 55-57).
Læren om stedfortrædende ordinancer har altid været en del af Jesu Kristi evangelium. Faktisk er hans forsoning den største stedfortrædende handling i verdens historie. Gennem hans offer gjorde han det for os, som vi ikke selv kunne gøre. På grund af ham vil alle mennesker opstå. Alle vil høre om evangeliet, og alle vil få mulighed for at vende tilbage til vores himmelske Forældre.
Dåb og bekræftelser for afdøde i templet er gaver, der tilbydes i kærlighed. Og fordi vi tror, at livet fortsætter efter døden, tror vi også, at de, der er døde, er opmærksomme på ordinancerne. De kan så vælge, om de vil acceptere dem eller ej.
Man kan tjene andre i templet
Hvert tempel har et dåbsværelse med et stort dåbsbassin. Dåbsbassinet hviler på ryggen af tolv statuer af okser, der repræsenterer Israels tolv stammer. Dette følger en tradition, der går tilbage til Salomos tempel i Det Gamle Testamente (se 2 Krøn 4:2-4). Okserne repræsenterer også Jesu Kristi evangeliums styrke og kraft.
Trofaste medlemmer af Kirken kan få en tempelanbefaling til at udføre dåb og bekræftelser fra januar i det år, de fylder 12. Planlæg et »tempelanbefalingsinterview« med din biskop eller grenspræsident for at modtage en tempelanbefaling. Du kan derefter tage til templet for at blive døbt og bekræftet for dem, der er gået bort.
Ligesom ved din egen dåb, er der et privat omklædningsområde, hvor du skifter til hvidt tøj til at udføre dåb for dem, der er døde. Efter dåben vender du tilbage til omklædningsrummet og skifter til tørt tøj. Du vil derefter gå ind i et separat bekræftelsesværelse, der ligger ved dåbslokalet. Præstedømmebærere lægger deres hænder på dit hoved og overdrager Helligåndsgaven til dem, der er døde. Når disse ordinancer er udført, kan de så afgøre, om de ønsker at acceptere dem. Stedfortrædende dåb og bekræftelser udføres udelukkende i templerne.
I templet kan du også få den særlige mulighed for at blive døbt for dine familiemedlemmer, der er døde. Når du forsker i din slægtshistorie, finder du dine forfædre. Det kan være en vidunderlig og personlig oplevelse at tage til templet og blive døbt og bekræftet for dem.
Du kan yde denne tjeneste for forældre, bedsteforældre, søskende, tanter, onkler, fætre, kusiner og andre. Familier kan blive styrket gennem denne kærlige handling. Du kan føle en dybere forbindelse til din familie og føle dig tættere på Gud. Denne følelse af tilknytning kan give dig styrke, vejledning og selvtillid og vil velsigne dig på utallige måder. Du kan selv finde fred og indsigt, når du finder og tjener dine forfædre. Du vil forstå og kende Frelseren bedre, når du også gør det for andre, som de ikke selv kan gøre.
Et særligt løfte til dig
Ældste David A. Bednar har sagt: »Jeg opfordrer jer til at studere, til at søge jeres forfædre og til at forberede jer til at udføre stedfortrædende dåb i Herrens hus for jeres afdøde slægtninge … Når I tager imod denne opfordring i tro, vil jeres hjerte vende sig til jeres fædres. Løfterne til Abraham, Isak og Jakob bliver indpodet i jeres hjerte … Jeres kærlighed og taknemlighed for jeres forfædre vil blive styrket. Jeres vidnesbyrd om og omvendelse til Frelseren vil blive dybere og varig. Og jeg lover jer, at I vil blive beskyttet mod modstanderens skærpede indflydelse. Når I tager del i og elsker dette hellige værk, vil I blive beskyttet … gennem resten af livet« (»Børnenes hjerte skal vende sig«, Liahona, nov. 2011, s. 26-27).
