Vejledning på rejsen
En aften med en generalautoritet
Onsdag den 5. februar 2020
Vi er taknemmelige for at være sammen med jer i aften. Jill og jeg har brugt fire år på en opgave hos de vidunderlige mennesker i Europa, og vi blev meget overrasket og glade, da præsident Nelson bad os om at vende tilbage til CES. Det føles som at komme hjem at have tæt kontakt til jer, der lægger en så stor indsats og følelse i at hjælpe unge til at lære og efterleve Jesu Kristi evangelium.
Jeg har, når jeg har observeret drejninger og vendinger i vores egen og andre rejse gennem livet, tænkt over den rejse, vi er på mod evigt liv. For de af os, der tager imod Jesus Kristus og hans forsoning, er mønstret for vores liv ens. Vi udøver tro på Frelseren og følger ham på trods af udfordringer. Vi omvender os fra vores synder, modtager de nødvendige ordinancer og holder ud til enden. Men detaljerne i hvert af vores liv er meget forskellige, og de udfordringer, vi har, varierer fra person til person.
Tænk på Lehis families rejse til det forjættede land. Deres unikke rejse kan afkaste nogle indblik i vores egen rejse. De vidste, at de var på vej mod det forjættede land, men de vidste ikke alt om deres destination eller den præcise vej, der ville føre dem derhen. De havde alvorlige udfordringer på vejen. Selv Nefi, der ikke beklagede sig, forklarede, at de »havde lidt mange trængsler og haft mange vanskeligheder, ja, endog så mange, at [de ikke kunne] nedskrive dem alle«.1
De havde vejledning på vejen. Faktisk fik Lehi at vide om aftenen, at »han den næste dag skulle rejse ud i ørkenen.«2 Næste morgen fandt han liahonaen ved sin teltåbning, der gav guddommelig vejledning på deres rejse. Men liahonaen ændrede ikke på geografien mellem dem og det forjættede land. Den fik ikke den arabiske halvø til at skrumpe eller det hav, de skulle krydse. De måtte stadig gå fremad på trods af udfordringer, der var forbundet med deres episke rejse. Men liahonaen ledte dem til »de mere frugtbare dele af ørkenen«,3 og hvis de ikke var lade, hjælp den dem med at tage den direkte vej.4
Laman og Lemuel knurrede på grund af de besværligheder, de mødte på rejsen. Nogle af disse vanskeligheder var deres egen skyld. Og selv når de fulgte vejledning og rejste rigtigt, oplevede de stadig at få måltider bestående af råt kød og dage med brændende ørkensol. Ligesom Lamans og Lemuels oplevelse, tror nogle personer, at de ikke vil få udfordringer, at hvis de gør alt det rigtige, vil alt være let. Det er bare ikke tilfældet. Det betyder, at vi kan blive styrket og vejledt, men ikke, at vi ikke vil få udfordringer.
Selvom de rejste som gruppe, var de også hver især på en individuel rejse. På trods af at deres rejste bragte dem til samme fysiske sted, varierede deres evige kurs voldsomt og blev afgjort af deres personlige beslutninger og handlinger på vejen.
Vi har alle en personlig og personliggjort rejse gennem dette liv, men vi deler også dele af den rejse med hinanden. Vi er for eksempel på en rejse sammen i vores indsats i seminar og institut i Kirkens uddannelse. Vi har et mål – vi ved generelt, hvor vi er på vej hen, men vi kender ikke alle forhindringer, eller alle detaljer af ruten dertil.
Vi vælger hver især, hvordan vi vil rejse med gruppen. Vi kan knurre. Vi kan glæde os. Vi kan være taknemmelige, selv midt i udfordringer. For nogle kan ændringer i Kirkens retningslinjer eller procedure være udfordrende. Jeg er meget tilfreds med at se, hvordan S&I reagerer på den inspirerede ændring, der lægger vægt på hjemmebaseret og kirkestøttet evangelisk læring.
Vi vil få, og har udfordringer. Ved at følge Herrens vejledning kan vi overvinde og lære af disse udfordringer. Profeten Joseph Smith sagde: »Det var tydeligt, at Herren gav os kraft i forhold til det arbejde, der skulle udføres, styrke i overensstemmelse med det kapløb, der lå foran os, og nåde og hjælp i overensstemmelse med vore behov.«5
Vi modtager vejledning som hjælp til at tage den mest direkte vej og rejse gennem de mere frugtbare dele af ørkenen på vores rejse. Vi har vejledning fra profeter. Jeg ved, at vi bliver ledt af profeter, seere og åbenbarere. Sikke en velsignelse! Vi bliver ledt af Kirkens uddannelseskomité, og vi har også bror Webb, hans team og andre inspirerede ledere. Derudover er vi hver især berettiget til personlig vejledning, når vi har specifikke problemer i vores opgave.
Både Kirkens uddannelseskomité og bestyrelsen for komitéen mødes hver måned. I disse møder modtager vi vejledning og råd. Vi har også velsignelsen af et årligt »En aften med en generalautoritet« og gennem årene, har vi fået meget nyttig og fokuseret vejledning som hjælp til vores rejse – som organisation og enkeltvis.
Jeg beder om, at vi må være åbne for Herrens vejledning og ledelse. Jeg ved, at han lever og vil hjælpe og lede os.
I Jesu Kristi navn. Amen.