Julens sande glæde
Præsident Thomas S. Monson
Mine elskede brødre og søstre, det er mig en glæde at være sammen med jer i aften, hvor vi i tale og sang fejrer vor Frelsers og Forløsers fødsel – ja, Jesus Kristus, Herren.
Julen er en herlig tid på året. For de fleste er det også en travl tid. Det er mit håb og min bøn, at vi ikke bliver fanget så meget af julens travlhed, at vi lægger vægt på det forkerte og går glip af de enkle glæder ved at fejre fødslen af den hellige fra Betlehem.
At finde den sande glæde ved julen kommer ikke ved at haste og jage for at få mere gjort. Vi finder julens sande glæde, når vi gør Frelseren til det centrale i julen.
Svøbt og lagt i en krybbe kom han ned fra himlen for at leve på jorden som et jordisk menneske og for at grundlægge Guds rige. Hans herlige evangelium ændrede verdens tankegang. Han levede for os, og han døde for os. Hvad kan vi give ham til gengæld?
Den engelske digter Christina Rossetti skrev disse ord:
Hvad kan jeg give,
jeg fattige, til ham?
Hvis jeg var hyrde,
ville jeg give et lam.
Hvis jeg var en vís mand:
min videns kerte.
Men hvad kan jeg give ham?
Mit hjerte fuldt og helt.1
Vores fejring af julen bør afspejle den kærlighed og uselviskhed, som Frelseren belærte om. Det er det at give, ikke at få, der får juleånden til at blomstre. Vi er venligere over for hinanden. Vi rækker i kærlighed ud for at hjælpe dem, der er mindre heldigt stillede. Vores hjerte bliver mere åbent. Fjender tilgives, venner huskes og Gud adlydes. Julens ånd oplyser sjælens panoramavindue, og vi skuer ud på den travle verden med større interesse for mennesker end for ting. For at fange den virkelige betydning af julens ånd behøver vi kun at tænke på, hvem det er, vi fejrer hver jul, nemlig Jesus Kristus.
Præsident David O. McKay har sagt: »Man opnår kun sand lykke ved at gøre andre glade – den praktiske anvendelse af Frelserens lære om, at man vinder sit liv ved at miste det. Julens ånd er med andre ord den kristne ånd, som får vores hjerte til at gløde af broderkærlighed og venskab og tilskynder os til at hjælpe andre.
Det er Jesu Kristi evangeliums ånd, som vil bringe ›fred på jord‹, hvis vi efterlever den, fordi den betyder, at vi opnår Guds velbehag.«2
Lad os give, som Frelseren gav. At give af sig selv er en hellig gave. Vi kan give som en erindring om alt det, som Frelseren har givet. Må vi også give gaver, der har evig værdi, sammen med de gaver, der med tiden går i stykker eller bliver glemt. Verden ville være et meget bedre sted, hvis vi alle gav gaver af forståelse og barmhjertighed, tjeneste og venskab, venlighed og mildhed.
Nu hvor vi er omgivet af julen og al dens fest, må vi da som de vise mænd søge en lysende, klar stjerne til at lede os i vores fejring af Frelserens fødsel. Må vi alle i ånden tage på rejsen til Betlehem og medbringe et kærligt og omsorgsfuldt hjerte som vores gave til Frelseren.
Mine brødre og søstre, må vi alle have en rigtig glædelig jul. Det er min bøn og min velsignelse i vor Frelsers, Jesu Kristi, hellige navn. Amen.