Jesu Kristi evangelium er forbløffende
Årlig oplæringstransmission for S&I 2022 med præsident Ballard
Fredag den 21. januar 2022
Indledning
Lad mig begynde ved at udtrykke min taknemmelighed for alt, I gør for at opløfte unge og unge voksne i hele Kirken. I har Kirkens bogstavelige fremtid i jeres klasser, og jeg er inspireret af den måde, hvorpå I tjener og drager omsorg for jeres elever. Brødre og søstre, Jesu Kristi evangelium er forbløffende.
I dag vil jeg gerne tale om, hvordan vi bedre kan undervise om tro, vidnesbyrd og Jesu Kristi evangeliums forbløffende natur.
For at præsentere mit emne vil jeg beskrive et kunstværk, som jeg længe har beundret, men sommetider har taget for givet. For mange år siden modtog jeg råd fra en ven, der var docent på Bostons Museum of Fine Arts. Hun foreslog, at når man skildrer kunst i sit hjem, er det vigtigt at rotere det periodisk for faktisk at undgå at blive »blind« for dets tilstedeværelse. Min hustru og jeg har længe beundret maleriet af Caravaggio med titlen Kaldelsen af Matthæus. Eftersom dette maleri hang på det samme sted i vores hjem i adskillige år, stoppede jeg sjældent op for at beundre dets majestæt. I efteråret flyttede jeg maleriet til mit kontor ved Kirkens hovedsæde. På en eller anden måde har det at se det et nyt sted fået mig til igen at holde pause og reflektere over dets forbløffende design og åndelige betydning. I Lukas læser vi om Matthæus, hvor der står: »Da Jesus siden gik derfra, så han en tolder ved navn Levi sidde ved toldboden, og han sagde til ham: ›Følg mig!‹ Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.« 1 Det er interessant, at Caravaggio portrætterer det øjeblik, hvor Kristus kalder, men før Matthæus har kigget op og mødt Frelserens blik. I kan se Kristi udstrakte hånd og lyset, der strækker sig gennem lokalet, stige ned mod Matthæus for enden af bordet med sine hænder på sine penge. Caravaggio har fanget Matthæus i selve det øjeblik, hvor han beslutter sig for at forlade alt og følge Jesus Kristus. Hver gang jeg stopper op for at se dette maleri, er jeg forbløffet over dets budskab.
Brødre og søstre, Jesu Kristi evangelium er forbløffende! Frelserens, Jesu Kristi fødsel, liv, tjenestegerning, forsoning og opstandelse er den mest bemærkelsesværdige historie, der nogensinde er blevet fortalt. Og alligevel kan vi i disse hårde tider 2 gå lige forbi dette forbløffende budskab, selv når vi stræber efter at hjælpe andre, der kæmper. Som præsident Nelson har sagt for nylig: »Mine kære brødre og søstre, dette er de sidste dage. Hvis I og jeg skal modstå de kommende farer og pres, er det bydende nødvendigt, at vi hver især har et sikkert åndeligt fundament, der er bygget på vor Forløsers klippe, Jesus Kristus. 3
Tal om elevernes spørgsmål om tro
I dag står mange af vores elever over for trosudfordringer, som får dem til at sætte spørgsmålstegn ved det gengivne evangelium, sandfærdigheden af Mormons Bog og tilmed Guds nærvær i deres liv. Digitale fortællinger, der er fjendtlige over for evangeliet, findes i overflod. Disse kilder er ikke årsagen til alle troskampe, men de kan uddybe eksisterende spørgsmål og introducere nye. Lad mig fortælle historierne om tre personer, som I måske ser gentaget i jeres egne elevers liv:
Stephanie: Stephanie voksede op i Kirken, men følte sig altid ekskluderet fra menigheden og fællesskabet blandt venner på grund af sine forældres problemer i ægteskabet. Med tiden førte det til bitterhed, som hun på en eller anden måde havde knyttet til selve Kirken. Stephanie begyndte aktivt at se efter kilder, der var antagonistiske mod Kirken, fokuserede på kritik af Joseph Smith, men ignorerede ethvert bevis på hans profetiske rolle. Stephanie anvender nu primært de sociale medier til at angribe det, hun ser som sine venners vildledte og anakronistiske tro. Det har kun øget hendes vrede, og hun er nu mere tilbøjelig til at omfavne enhver sag eller gruppe, der føler sig antagonistisk mod Kirken.
David: Davids spørgsmål er tilsvarende orienterede mod Kirkens historie, men hans situation er helt anderledes. Han begyndte meget trofast, men efter sin mission begyndte han at stille spørgsmål om emner, som han ikke var helt klar over før sin mission. Disse spørgsmål førte ham til kilder, der var antagonistiske mod Kirken, og han blev forvirret over sit eget vidnesbyrd og det, han faktisk troede på. Trods adskillige tidligere oplevelser, hvor han havde modtaget et vidnesbyrd om sandheden af evangeliet, holdt Dave op med at studere de levende profeters ord og holdt op med at læse Mormons Bog. Andre røster begyndte at overtage Davids åndelige søgen. Han var ikke fjendtlig over for Kirken, men han var forvirret og endda lammet, hvilket førte til mindre deltagelse i institut og mindre deltagelse i søndagsmøder.
Connie: Connie havde hverken Stephanies fjendtlighed eller Daves lammelse. Hun kæmpede ganske enkelt med en række livsudfordringer i forbindelse med sine forældres nylige separation og et mønster for verbal og følelsesmæssig mishandling i sit hjem. Dette traume efterlod hende arret og i en søgen efter lindring. Men i stedet for at søge helbredelse gennem Jesu Kristi evangelium vendte Connie sig mod verdslig tilknytning for at få den empati og forståelse, som hun så desperat havde brug for. Hun var på samme side som andre, der kæmpede med mentale udfordringer, LGBTQ-problemer og alle, der kæmper med skuffelser og tvivl i deres tilværelse. Connie fandt trøst i disse forhold, men hun fandt også nye spørgsmål. Hun og hendes venner gav ofte Kirken skylden for deres egne problemer og håbede, at hvis de blot ignorerede Guds love, ville deres smerte på en eller anden måde forsvinde. 4 Hun holdt ikke alene op med at deltage i Kirken og institut, men hun begyndte også at følge en adfærd, som hun håbede ville lamme hendes smerte og fik hende til at undgå den svære vej, det var at ændre sig og tilgive andre.
Hver af disse studerende står over for en troskrise, men krisen er grundlæggende forskellig for hver enkelt af dem. Den ene er bitter og i åbent oprør, den anden er ganske enkelt forvirret og bliver overtaget af udefrakommende stemmer, og den tredje er fanget i smerte og forsøger at skjule sig for det, hun ser som en vanskelig sti i Kirken. De afspejler også en kategori af elever i generation Z (eller Gen Z) i deres mistillid til formelle institutioner, formindsket kirkedeltagelse og frem for alt en følelse af moralsk relativisme, der argumenterer for, at der ikke er nogen formel standard for rigtig og forkert. En nylig undersøgelse fra Barna Group beskrev: »Moralsk relativisme har ikke blot sneget sig ind i generation Z’s verdenssyn; det er nu flertallets mening.« 5.
Som lærere i evangeliet må vi finde måder at nå ud til elever som Stephanie, David og Connie på. Deres spørgsmål og bekymringer er virkelige og bør ikke ignoreres. Vi bør gribe deres bekymringer an med empati og næstekærlighed og give dem mulighed for at stille spørgsmål i trygge og nærende omgivelser. Vi er også nødt til at udvikle vores evne til at forstå og reagere på deres bekymringer. I ressourcen til seminar og institut (S&I), »Opnå åndelig kundskab«, står der: »Sommetider opdager vi nye oplysninger eller har spørgsmål om Kirkens læresætninger, skikke eller historie, som synes svære at forstå. At stille spørgsmål og lede efter svar er en vigtig del af vores bestræbelse på at lære sandheden.« 6 Denne S&I-ressource giver forslag til, hvordan vi adresserer vores elevers trosspørgsmål ved at lære dem at 1) handle i tro, 2) undersøge begreber ud fra et evigt perspektiv og 3) trække på troværdige ressourcer. Tilsvarende har BYU Studies for nylig udgivet endnu en ressource med titlen »En lærers inderlige bøn«, hvor forfatteren opfordrer religionslærere til at undervise i vores kilders nuance og vigtighed, undgå at forenkle vores historier og være villige til at bekræfte bekymringer, der er dybtfølte af så mange. 7 På samme måde opfordrer Eric og Sarah d’Evegnées’ nylige forskning om »genomvendelse« os til at hjælpe folk til at navigere i religiøse bekymringer på måder, der ikke fjerner dem fra deres forhold til Gud. 8 Og selvfølgelig har Kirken selv skabt et sæt evangeliske emner, der kan bruges som en ressource til bedre at forstå og løse historiske og doktrinære spørgsmål, der dukker op hos mange af vores elever. Anerkend, besvar, men jag ikke efter disse sekundære spørgsmål
Anerkend, besvar, men jag ikke efter sekundære spørgsmål
Jeg ønsker, at det skal stå klart for alle vores religionslærere, at der er meget at rose i disse og andre ressourcer, der er blevet skabt for at hjælpe vores elever med at overvinde troskriser og besvare deres spørgsmål om evangeliet. Jeg er faktisk ikke sikker på, at vi kan være effektive undervisere i evangeliet i nutidens omgivelser, medmindre vi er opmærksomme på de udfordringer, som mange elever har. Vi bliver nødt til i højere grad at trække på disse ressourcer for at hjælpe eleverne til at navigere i deres spørgsmål.
Men når vi hjælper eleverne til at løse deres bekymringer, må vi også være forsigtige med ikke at være så fokuserede på deres specifikke spørgsmål om tro, at vi går glip af muligheden for at lære dem, hvor forbløffende Jesu Kristi evangelium virkelig er. Som bror Chad H Webb forklarede mig: »Det er ligesom at prøve at hjælpe folk til at komme ud af tågerne af mørke ved at fokusere på mørket.« Vi bør hverken ignorere mørkets tilstedeværelse eller gøre det til vores eneste fokus. Ældste Lawrence E. Corbridge omtalte dette som at lade sekundære spørgsmål fortrænge primære spørgsmål. Til et BYU-foredrag udtalte ældste Corbridge:
»Der er ingen ende på de sekundære spørgsmål. De omfatter spørgsmål om Kirkens historie, flerkoneri, mennesker af afrikansk afstamning og præstedømmet, kvinder og præstedømmet, hvordan Mormons Bog blev oversat, Den Kostelige Perle, DNA og Mormons Bog, homoseksuelt ægteskab, forskellige beretninger om det første syn og så videre.
Hvis I besvarer de primære spørgsmål, vil de sekundære også blive besvaret, eller falme i betydning og I kan håndtere det, I forstår, og det, I ikke forstår, og det, I er enige i, og det, I ikke er, uden fuldstændigt at hoppe overbord.« 9
Så ja, lyt til jeres elevers bekymringer, skab et trygt miljø, hvor de kan stille spørgsmål og trække på pålidelige ressourcer. Men gå i den proces ikke glip af Jesu Kristi evangeliums forbløffende natur. Som med min historie om Caravaggios mesterværk, så gå ikke glip af det forbløffende ved det, der ligger lige foran jer. En anden måde at tænke på dette på er ved at overveje en synsforstyrrelse, der kaldes øjenforkalkning, som effektivt blokerer for alle andre syn end det perifere syn. Personer, der har denne sygdom, ender med at »udfylde« det, de ikke kan se lige foran dem med fortolkninger af det, de ser perifert. Lad ikke elevernes perifere syn forvrænge deres syn på evangeliets forbløffende natur, som kan og bør være lige foran dem. Som præsident Oaks har sagt: »Medmindre vi forankrer os i disse sandheder som vores [centrale] præmisser og antagelser, kan vi ikke sikre os, at vores konklusioner er sande.« 10 Selv vores inspirerede indsats for at »innovere institut« vil for eksempel mislykkes, hvis vi går glip af dette centrale fokus. Vi har opfordret jer til at øge relevansen, adgangen til og tilhørsforholdet i jeres undervisning. Men disse ædle bestræbelser risikerer at blive sekundære spørgsmål, hvis de ikke medtager ankerprincippet om omvendelse til Jesus Kristus. Et åndeligt fundament, der er bygget på Frelseren, er den eneste måde, hvorpå vores studerende i sidste ende vil overvinde farerne og presset i disse sidste dage. 11
Jesu Kristi evangelium er forbløffende
Jeg har flere gange i dag erklæret, at Jesu Kristi evangelium er forbløffende. Jeg hørte første gang denne tanke omtalt af ældste Jeffrey R. Holland, da han talte til en gruppe religionslærere om deres hellige ansvar for at undervise i Jesu Kristi evangelium. Evangeliets forbløffende natur blev givet som henvisning til Frelseren selv, da han underviste dem, der ikke troede, i synagogen: »Og da det blev sabbat, begyndte han at undervise i synagogen; og de mange tilhørere blev slået af forundring og spurgte: ›Hvor har han alt det fra?‹« 12 Ved slutningen af bjergprædikenen lærer vi, at »da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære.« 13 Lamoni i Mormons Bog var »overordentlig forbavset« over Ammons trofasthed. 14 I disse og mange andre eksempler bruges ord for at være forbløffet til at henvise til mennesker, der kæmper med tro, men i sidste ende indser evangeliets kraft og mirakel. Vi ser dette i Helamans Bog, hvor folket »blev overordentllig forbavsede i en sådan grad, at de faldt til jorden, fordi de ikke havde troet på de ord, som Nefi havde talt.« 15 Det ser ud til, at denne forbavselse kommer, når vantroen konfronteres med den mirakuløse natur og undervisning i Jesu Kristi evangelium. Det gælder for alle dem, der kæmper med tvivl, og det vil være sandt for Stephanie, David og Connie, som jeg nævnte tidligere. De vil kun overvinde bitterheden, forvirringen og smerten, som de føler, når de bliver bragt til Kristi forbløffende natur.
Brødre og søstre, lyt og elsk og hav empati med dem, der kæmper med spørgsmål om tro. Gør det på en kærlig måde, der skaber et trygt miljø for alle elever, fører dem til pålidelige ressourcer og hjælper med at få svar på deres bekymringer. Men lad os ikke tabe de forbløffende svar af syne på de primære spørgsmål i Jesu Kristi evangelium.
Må vi »rotere malerierne« i vores liv på måder, der hjælper vores elever til at stoppe op og reflektere over Frelserens virkelig forbløffende natur, der findes lige foran dem. Der er selvfølgelig udfordringer – det er en del af vores jordiske rejse. Men lad os hjælpe vores unge til at vågne op til de utallige måder, hvorpå Jesus Kristus i bund og grund ændrer kursen i Guds børns liv.
Jeg er for eksempel forbløffet over, hvordan mine unge fra det indre Boston greb fat i Jesu Kristi evangelium, og hvordan det tog dem på mission, førte dem på college, til tempelægteskaber og nu til roller som forældre og ledere i Kirken. Det er næsten umuligt at forstå, hvad der er sket i deres liv, når man tager deres udgangspunkt i betragtning. Jeg sidder forbløffet, når jeg tænker på en ung far i San Antonio, som søster Gilbert og jeg mødte for nylig. Han frygtede, at han aldrig kunne leve op til evangeliets forventninger. Og til sidst at indse, at ingen af os er fuldkomne, og at det kun er i og gennem Jesus Kristus, at vi kan blive mere som individer. Dette er bror Luis Vargas med sin hustru, Andrea, og deres datter, Sofia, den aften, hvor han forpligtede sig til at blive døbt efter at have mødtes med missionærerne i fem år. Jeg var forbløffet over at se hans forandring og hans tro på Kristus. Tilsvarende blev jeg forbløffet, da jeg mødte min ven John Raass, der blev uden for Kirken i 30 år på trods af sin hustrus og sine børns trofaste eksempel. I et øjebliks ydmyghed, der var knyttet til en familiekrise, bad bror Raass om en velsignelse og forpligtede sig til at mødes med søstermissionærerne. Den beslutning førte til hans dåb sammen med en af hans sønners og en af hans døtres, hvilket placerede dem på pagtsstien. I mit eget liv sidder jeg i forbløffelse over, når jeg hører Herren tale til mig og bekræfte mit vidnesbyrd, besvare mine bønner for dem, jeg tjener i mine opgaver, og dem, jeg udviser omsorg for, herunder mine egne børns behov.
Brødre og søstre, Jesu Kristi evangelium er forbløffende! Frelseren ændrer Guds børns liv på varige og stærke måder. Han opfordrer os til at ændre os og blive bedre, tjene andre og blive noget mere, end vi kunne være på egen hånd. Lad os undervise på måder, der viser vores elever, hvor forbløffende Jesu Kristi evangelium virkelig er! Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.