Stå op for sandhed

Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne

Præsident Dallin H. Oaks og søster Kristen M. Oaks

Det Første Præsidentskab

Søndag, den 21. maj 2023

Ældste Præsident Dallin H. Oaks: Tak for den smukke musik. Og tak kommissær Gilbert for den dejlige introduktion.

Kære unge voksne, deriblandt kommende studenter, søster Oaks og jeg er begejstrede for at udtrykke vores kærlighed til jer og tale til jer ved dette vigtige foredrag. Det er en stressende tid for os alle, men Jesu Kristi evangelium giver os rigelig grund til at være ved godt mod. Gennem sin profet har Gud givet os den udfordring at holde fast i modgang, og Jesu Kristi lærdomme viser vejen til at sejre og nå evigt liv som vores guddommelige skæbne.

I.

Præsident Russell M. Nelson talte til et publikum som jer og gav denne vigtige recept: »Efterhånden som verden bliver mere og mere verdslig og mindre åndelig, bør jeres udvikling blive mere og mere åndelig og mindre verdslig. Stræb efter at stå for principper i stedet for popularitet.«

Så kom han med denne udfordring, som vi bruger som titlen på vores foredrag: »Kend sandhed og stå op for den, selv om den sandhed ikke er politisk populær.«¹

Vores mål i vores jordiske liv og den vej, vi bør følge for at sejre, er fremsat i frelsesplanen og for nylig i »Familien: En proklamation til verden«. Overvej perspektivet i denne værdifulde sammenfatning af præsident Nelson:

»Livet er ikke et skuespil i én akt. Der er virkelig en førjordisk periode. Og der er virkelig liv efter døden. Den førjordiske og jordiske del er blot præludier for vores liv efter døden. Kundskab om de tre herlighedsgrader, som den åbenbares for profeter, giver os et glimt af vores potentiale efter døden. Evigt liv er herligt og umagen værd.«²

Som sidste dages hellige bliver vi velsignet med nutidig åbenbaring, der giver os en større forståelse af formålet med dette jordiske liv. Som præsident Nelson har sagt, ser vi ikke livet på jorden som et skuespil i én akt. For os er der mindst tre akter på vores evige rejse. 1. akt er vores førjordiske tilværelse. Vores nuværende jordiske tilværelse kommer herefter, som 2. akt. Vores liv efter døden er 3. akt. Denne sidste akt omfatter en bogstavelig opstandelse af alle, der nogensinde har levet, og en endelig dom, der anviser os et herlighedsrige, alt efter hvad vores gerninger, beslutninger og ønsker har kvalificeret os til.

Jesu Kristi gengivne evangelium giver unik adgang til sandheden om vor kærlige himmelske Faders frelsesplan for sine børn.

Formålet med vores liv på jorden, 2. akt, er at udvikle os mod vores evige livs skæbne. Det gør vi ved at overvinde det, som Mormons Bog beskriver som modsætning i alt, deriblandt mange fristelser til at bryde Guds bud. Når vi står over for og overvinder fristelse og kommer Gud nærmere gennem de rette valg og omvendelse fra de forkerte, hjælper det os til at opnå den evige udvikling, der er formålet med Guds børns jordiske liv.

Vi, der har Helligåndsgaven og lyset fra nutidig åbenbaring, er velsignet med megen indsigt. Mormons Bog lover for eksempel, at de, der flittigt søger, »skal finde; og Guds hemmeligheder skal blive udfoldet for dem ved Helligåndens kraft.«³ Jeg beder til, at alt, hvad jeg elsker – og det omfatter alle Guds børn, der kan høre min røst – vil handle på den opfordring til at finde og kende sandheden.

II.

Den første sandhed drejer sig om ægteskab. Ægteskabet er centralt for formålet med livet på jorden, og det der følger. Vi er børn af en kærlig himmelsk Fader, som skabte os med evnen til at følge hans befaling om at mangfoldiggøre os og opfylde jorden. Denne skaberkraft er en af de mest dyrebare gaver, vi har i jordelivet. Men afgørende for den gave er kyskhedsloven, befalingen om, at vores skaberkraft kun skal komme til udtryk i ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Den befaling er central i Jesu Kristi evangelium. Den realitet forklarer, hvorfor vi har anderledes værdier og afholder os fra visse former for adfærd, der synes almindelig blandt mange omkring os.

Vores holdning til definitionen på ægteskab og til selve ægteskabet er eksempler på det. Ledere i Jesu Kristi Kirke er særligt bekymrede for nylige ændringer i ægteskabets form og omfang i USA. Det gælder den tiltagende tendens hos amerikanske borgere, herunder nogle værdige unge sidste dages hellige mænd og kvinder, til at udskyde ægteskab. Lad os se på to diagrammer over ægteskab for at vise den tendens. Selv om disse tal er for USA, repræsenterer de et verdensomspændende problem.

Det første diagram viser den markante reduktion i antallet af borgere i USA, der nogensinde er blevet gift. I de sidste 30 år falder denne procentdel med otte til ni procentpoint for både mænd og kvinder. Ægteskab er helt klart aftagende i USA.

Det andet diagram her viser en tilsvarende stigning i personers alder, når de bliver gift blandt unge sidste dages hellige. Dette viser gennemsnitsalderen for, hvornår sidste dages hellige mænd og kvinder bliver gift første gang. Det viser en stigning på omkring fem år for både mænd og kvinder.⁴

Overvej, hvad unge voksne sidste dages hellige går glip af, når deres ægteskab overlagt bliver udskudt i en betydningsfuld periode: Muligheder, der går tabt, og velsignelser der udskydes. Det betyder forsinkelser i den vigtige personlige udvikling, der sker i forholdet mellem en mand og hustru, vækst i egenskaber som offervilje og ydmyghed. Det betyder mindre muligheder for at arbejde sammen om at opbygge Guds rige. Vigtigst af alt betyder det, at der fødes færre børn, der kan vokse op med evangeliets velsignelser. I ved alt dette, og I skal også vide, at jeres ledere ved, at mange af vores enlige ikke gifter sig tidligere af årsager, som de ikke har kontrol over. Det vil jeg uddybe senere.

Kristen, tilføj venligst dine tanker om dette.

Søster Kristen M. Oaks: Okay. Sandheden er, at ægteskab er en gave. Ægteskabet giver os ikke alene mulighed for at få børn, det giver os mulighed for og et incitament til at begynde en rejse, hvor vi vokser sammen. Vi lærer at ofre og tjene, som vi kan, på få andre måder.

Da jeg var single, ledte jeg altid efter muligheder for at tjene. Nu sidder mit tjenesteprojekt lige over for mig hver aften til middag. Jeg lærer, hvordan jeg bedre kan elske og hjælpe min mand; jeg har en ven at grine med og græde med. Jeg har en advokat, lærer og cheerleader, der også hjælper mig. Ægteskabet er en indbygget mulighed for at lære om kommunikation og perspektiv. I skal vide, at livet bliver bedre, når vores ægteskab bliver forbundet til noget, der er større end os selv og tættere på vor Frelser. Og jeg ønsker i sandhed den velsignelse for alle jer.

I stykket Les Misérables er der en replik, der lyder: »At elske et andet menneske er at se Guds ansigt.«⁵ Intet sted sker det bedre end i ægteskabet.

Præsident Oaks: I verdslige termer er udskydelsen af at få børn – og den betydelige devaluering af det – tydelig i den tendens, der lige er blevet rapporteret i en respekteret national undersøgelse, der viser, at vigtigheden blandt voksne af at få børn er faldet fra 66 % til 33 % i de sidste 25 år.^6.

Kristen og jeg tænkte på betydningen for den genoprettede kirke i denne nationale værdiforringelse af vigtigheden af at få børn, da Kristens søster kom med en kommentar fra sit lille barnebarn. Da de læste Lille Liahona sammen og så på et billede af Jesus, undrede hun sig over Frelseren, der kaldte børnene til sig. Anders, på fire år, svarede med denne inspirerede forklaring: »Forstår du det ikke? Jesus elsker børn.«

Husk bare, at en kærlig himmelsk Fader har en plan for sine unge voksne, og en del af den plan er ægteskab og børn.

Bare for sjovs skyld vil vi gerne fortælle, hvad vi engang sagde om at date og være sammen. Her er en video af det, jeg sagde i 2005, hvor de ældste unge voksne hos os i dag kun var omkring 12 år, og resten af jer var blot børn eller end ikke født.

I mange år har Kirken rådet vores unge til ikke at date, før de er 16 år. Måske har nogle unge voksne, især mænd, overdrevet det vise råd og besluttet sig for ikke at date, før de er 26 eller måske endda 36. Nu indbyder jeg jer til at se denne video fra året 2005 sammen med mig.

Præsident Oaks [video]: »Mænd, hvis I er vendt hjem fra jeres mission, og I stadig følger de mønstre mellem drenge og piger, I blev rådet til at følge, da I var 15 år, er tiden inde til, at I bliver voksne. Mobilisér lidt mod og se jer omkring efter en, I kan danne par med. Begynd med en række forskellige aftaler med nogle forskellige unge kvinder, og når den fase så frembringer en god kandidat, så gå videre til at komme sammen. Det er tid til ægteskab. Det er det, som Herren ønsker for sine unge voksne sønner og døtre. Mænd har initiativet, og I mænd bør se at komme i gang. Hvis I ikke ved, hvad en date er, så kan denne definition måske hjælpe. Jeg hørte den fra mit 18-årige barnebarn. En date skal opfylde tre betingelser: (1) være planlagt, (2) være betalt og (3) man er sammen to og to …

Mine unge, enlige venner, vi råder jer til at kanalisere jeres samvær med det modsatte køn til et mønster med dating, som har mulighed for at udvikle sig til et ægteskab, ikke blot at hænge ud, der kun har udsigt til at udvikle sig til holdsport som fodbold. Ægteskab er ikke en gruppeaktivitet – i det mindste ikke før børnene kommer i et godt antal.«⁷

[Video slut]

Søstre, I synes at have moret jer over denne vejledning for enlige mænd. Nu har Kristen et par ord til enlige kvinder.

Søster Oaks: Præsident Oaks, den video om dating er virkelig forældet, men princippet er det samme – dating går stadig forud for ægteskabet.

Fordi jeg blev gift i en alder af 53, ved jeg, hvordan det føles at vente på en værdig partner, og kender den længsel og hjertesorg og de tårer på min pude, der ofte fulgte med. Men jeg kan vidne om Herrens kærlighed for de tapre søstre, der venter, fordi jeg har følt den. Og mit hjerte går også til de trofaste brødre, som også ønsker dette. Det er en hård kamp. Det kan både være stressende at date og ikke at date.

Da det så ud til, at min tro og min fremtid blev prøvet – da jeg spekulerede på, hvorfor livet var så svært, da jeg gjorde mit bedste for at efterleve evangeliet – følte jeg sommetider, at jeg måtte have gjort noget forkert. Jeg gjorde ikke noget forkert.

Som søster Michelle D. Craig har sagt: »Prøvelser betyder ikke, at planen fejler.« Planen omfatter udvikling og er beregnet til at hjælpe os til at søge Gud. Søster Craig tilføjede: »Vor himmelske Fader er mere interesseret i [jeres] udvikling som Jesu Kristi discipel, end han er i [jeres] bekvemmelighed.«^8.

Hvis I oplever, at I blot venter på at blive gift, så hold op med at vente og begynd at forberede jer. Forbered jer på livet – gennem uddannelse, erfaring og planlægning. Vent ikke på, at lykken kommer af sig selv. Find muligheder for tjeneste og læring. Og vigtigst af alt, stol på Herren, »idet I dagligt påkalder Herrens navn og står standhaftigt i troen på det, der skal komme.«⁹ Jeg lover jer, at når I gør det, vil lykken komme til jer.

Præsident Oaks: Kristen har givet jer søstre nogle værdifulde råd. Hendes råd er ikke forældet. Faktisk er mit råd til enlige mænd heller ikke forældet. Ledere i Jesu Kristi Kirke bekymrer sig lige så meget for ægteskab, som vi gjorde for 20 år siden. Vores bekymring omfatter årsager, såsom mangel på hjem, som unge gifte har råd til at købe, og de større studielån.

Som I unge voksne også ved, er I ikke årsagen til disse omstændigheder, men ofre for dem. Hvad skal man gøre? Gå fremad i tro, og gør jeres bedste i forhold til boligmarkedet, der er mindre gunstigt, end det jeg og jeres bedsteforældre mødte i vores første år. Og arbejd især på at minimere jeres studiegæld.

I Guds plan kan vi få det hele, men ikke i den rækkefølge, verden synes at diktere. Vi ønsker at hjælpe ved at minde jer om Guds plan og vores forgængeres værdige eksempler. Vores tidlige pionerer forlod deres hjem og ejendele for at bringe deres familie i åndelig sikkerhed i bjergene mod vest. I dag opfordrer vi jer til ikke at forlade åndelig sikkerhed og familie for at få materielle ejendele.

III.

Nu vil jeg tale om nogle emner, der også bekymrer de højt elskede high school-elever i vores publikum.

I hele landet er jeres jævnaldrende plaget af angst, sårbare over for stoffer, afhængige af de sociale medier og søger rådgivning i rekordhøjt antal. I påvirkes af dette, men for jer vejer de gode nyheder tungere end alt dette.

I ved, at I er Guds børn med en enestående guddommelig arv. Gud elsker jer. Han er en stærk mentor, og han har lovet at hjælpe jer, hvis I blot søger ham på den måde, han har undervist i. Fastslå i jeres sind og jeres personlige prioriteter den stærke sandhed, at I er Guds elskede barn. Hans kærlighed begaver jer med selvrespekt, styrke og motivation til at komme gennem de problemer, I møder i livet. Og glem aldrig, at hans tjenere elsker jer. Vi elsker jer.

Jeg har lige modtaget et værdifuldt brev fra en 16-årig pige, der bor i en stat, hvor vi har få medlemmer. Jeg vil kalde hende Amy. Hendes brev er vigtigt, fordi hun udtrykker følelser, der er almindelige for unge i hele Kirken. Amys lange brev indeholder disse afsnit. Jeg har bedt en af jeres kammerater om at læse hendes ord.

Amy: »Jeg føler, at jeg sommetider får inkonsekvente og forvirrende budskaber fra Kirken. I mit daglige liv ser jeg medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på de sociale medier opføre sig, som om de ikke er en del af dette evangelium … Jeg føler, at jeg er den eneste unge kvinde i min menighed, der ser det, jeg ser som forkert i verden … Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor så mange unge i vores kirke ikke ser noget problem med mennesker, der ændrer deres køn hver anden dag, der dater personer af samme køn som sig selv eller ikke identificerer sig med noget køn …

Til ungdomsaktiviteter i menigheden eller staven bliver jeg spurgt om mine pronominer, og i skolen bliver jeg bedt om at danse med en pige, der mener, at hun er en dreng. Jeg ved, at det er meningen, at vi skal elske alle og vise dem respekt, og det gør jeg altid. Jeg føler bare, at der er en grænse, der overskrides … Jeg ville ønske, at vi hørte Kirkens ledere tale mere om dette problem.«¹⁰

Præsident Oaks: Dette er et brev fra en ung kvinde, der er nogenlunde jævnaldrende med de high school-elever, der er samlet her. Hvorfor rører hendes brev mig så dybt? Hun ønsker at gøre det rette, men hun føler sig omgivet af værdier og adfærd, som hun føler er forkert, og hun ved simpelthen ikke, hvad hun skal gøre ved det. Hun ønsker at stå op for sandheden, men hun ved ikke, hvordan man gør det med kærlighed. Ved et foredrag for unge voksne på Ensign College beskrev ældste Clark G. Gilbert og jeg udfordringen med at stå fast med kærlighed, mens man proklamerer sandhed. Vi kan stadig elske andre og finde et fælles grundlag uden at gå på kompromis med de sandheder, vi kender.¹¹

I Amys brev skriver hun om kirkevenner, der er forvirrede over deres køn, en tilstand, der kaldes kønsdysfori. Denne forvirring kan antage forskellige former på forskellige tidspunkter i en persons liv. Personer og familiemedlemmer, der er påvirket af dette, bør derfor tænke langsigtet og forsøge at stole på og handle på evige principper. Jeg har tænkt over dette emne i nogen tid. I den kærlighed, jeg føler for dem, der beskæftiger sig med sådanne emner, har jeg følt mig tilskyndet af Ånden til at bruge denne mulighed for at fremhæve dyrebare sandheder, som Jesu Kristi evangelium åbenbarer for at hjælpe os med sådanne forvirringer.

Unge mænd og kvinder, jeres kirke- og seminar- og institutledere og lærere og jeres forældre har ansvaret for og inspirationen til at undervise jer i sandhederne i Jesu Kristi gengivne evangelium. I har det værdifulde hæfte Til styrke for de unge, der bygger på principperne i vor himmelske Faders frelsesplan, Jesu Kristi forsoning og de pagter, vi indgik, da vi blev døbt, og som vi fornyr hver sabbat ved at tage nadveren. De første sider indeholder dette løfte: »Med disse sandheder som jeres kompas kan I træffe inspirerede valg, der vil velsigne jer i hele evigheden.«¹²

Da Jesus blev spurgt, hvad der var det største bud, nævnte han to. Først at elske Gud, som vi viser kærlighed ved at holde hans bud. For det andet at elske vores næste.¹³ Vi må gøre begge dele, og det er ikke let. Mange af os har en tendens til at være mindre opmærksomme på at elske vores næste og lægge for meget vægt på at holde loven (bud). Jeg har helt sikkert den tendens på grund af min juridiske uddannelse. Når alt kommer til alt, er det at elske Gud og vise vores kærlighed til ham ved at holde hans bud det første store bud. Og selvfølgelig er det lettere for os at dømme os selv og andre ud fra, om vi adlyder loven. Men det er også afgørende for os alle at holde det andet bud, som »står lige med det«,¹⁴ at elske vores næste, som Jesus elsker os.¹⁵

Mit favorit er det guddommelige eksempel på at kombinere og holde begge disse to store bud, som Frelseren gjorde, da han blev konfronteret med dette problem. Kapitel otte i Johannesevangeliet fortæller, hvordan en gruppe skriftkloge og farisæere førte en kvinde frem for at blive dømt af Jesus. Deres motiv var at lokke Frelseren til enten at modsige moseloven eller romerloven, som ikke tillod dødsstraf efter moseloven i en sådan situation. Men værdien af eksemplet for os i dag er, hvordan Jesus undgik fælden og lærte os en vigtig lektie om, hvordan man anvender begge de to store bud.

For det første afvæbnede Frelseren effektivt dem, der søgte umiddelbar anvendelse af loven. Det gjorde han ved at tvinge dem til at ransage sig selv. »Den af jer, der er uden synd,« sagde han, »skal kaste den første sten på hende.«¹⁶ Da den skamfulde skare gik bort, anvendte Frelseren kærlighedens kraft. Han afslog barmhjertigt at fordømme kvinden, og den kærlige handling løftede hende til et nyt liv. Anvendelsen af loven ville komme senere, når hun skulle dømmes baseret på hele sit liv (herunder omvendelse). Men ved denne lejlighed forud for dette udviste Frelseren kærlighed og barmhjertighed ved at afholde sig fra at fordømme og bekræftede derpå loven ved at sige: »Gå, og synd fra nu af ikke mere.«¹⁷

Behovet for at kombinere og anvende både lov og kærlighed med inspireret timing er altid aktuel. Ældste Christofferson har mindet os om, at »når det første bud sættes først, mindsker eller begrænser det ikke vores evne til at holde det andet bud. Tværtimod forstørrer og styrker det den … Vores kærlighed til Gud øger vores evne til at elske andre mere fuldt ud og fuldkomment, fordi vi i bund og grund er partnere med Gud i omsorgen for hans børn.«¹⁸

Overvej disse to udtryk, den ene af en nylig taler på BYU og den anden i en tidligere tale af en generalautoritet.

»Hele arbejdet med frelsesplanen, der kulminerer med Herren Jesu Kristi store sonoffer, er at gøre os i stand til at blive kærlige væsener i den dybeste form for forbindelse til andre …

Det lærer os, at befalinger og [al profetisk vejledning] – deriblandt de dyrebare sandheder i familieproklamationen – skal vejlede os i Guds veje, så vi kan blive kærlige væsener.«¹⁹

Nu til den anden tale:

»Når man forsøger at tilfredsstille andre på bekostning af Gud, er det at vende op og ned på det første og andet store bud. Det er at glemme, hvilken vej man vender. Og alligevel har vi alle begået den fejl af frygt for mennesker …

Frelseren, vores største eksempel, vendte sig altid til sin Fader. Han elskede og betjente sine medmennesker, men sagde: ›Min ære vil jeg ikke have fra mennesker‹ (Joh 5:41). Han ønskede, at de, som han underviste, ville følge ham, men han bejlede ikke til dem.«²⁰

Disse beskrivelser af kærlighed og lov er begge sande vejledninger om, hvad Gud har befalet os at gøre. Jeg har tidligere henvist til vores »vedvarende [forsøg] på at balancere de to bud om nåde og lov,«²¹ men nu tror jeg, at det mål udtrykkes bedre som et forsøg på at efterleve begge disse bud på en mere fuldstændig måde. Enhver, der ikke behandler personer, der har udfordringer med deres kønsidentitet med kærlighed og værdighed, er ikke afstemt med lærdommene i det første og andet store bud. Med hensyn til emnet Guds lov må vi derfor huske, at Gud igen og igen har åbenbaret, at han skabte mand og kvinde.²² Og hvad angår vores pligt til at elske vores næste, må vi huske, at Gud har befalet os tilmed at elske dem, der ikke holder alle bud.

Hvis I, et familiemedlem eller en ven kæmper med disse problemer med identitetsforvirring, opfordrer jeg jer til at anvende både evangeliets lov og vor Frelsers og Forløsers kærlighed og barmhjertighed, som vil hjælpe og vejlede jer, hvis I tålmodigt vandrer på hans stier. Jesus Kristus, der sagde, at han var »verdens lys«,²³ viser os den vej, vi må følge for at realisere vor himmelske Faders mest udsøgte velsignelser. Han underviser os gennem skrifterne, sine profeter og personlig åbenbaring. Han elsker os og vil vejlede os, når vi stræber efter at følge, hvor han leder os.

IV.

Et beslægtet og mere velkendt problem er følelsen af at være romantisk tiltrukket af personer af samme køn. Hvis man ikke handler på sådanne tiltrækninger, er de selvfølgelig ikke synder. Men hvordan håndterer vi sådanne følelser hos os selv og andre?

Mit første råd er at huske, at uanset hvad vores egen varians i forskelligheden i vor himmelske Faders skaberværk er, så elsker han os alle, og hans fuldkomne plan for lykke har plads til alle. Vi viser ham vores kærlighed ved at holde hans bud, herunder at elske hans børn.

Når personer og familiemedlemmer oplever sådanne følelser, bør de være forsigtige med mærkater. Præsident Russell M. Nelson talte om dette ved det verdensomspændende foredrag sidste år. Han belærte om, at mærkater er universelt begrænsende, fordi de opdeler og begrænser den måde, som folk tænker om sig selv og hinanden på. Derfor sagde han: »Ingen identifikation bør erstatte eller prioriteres højere end disse tre varige betegnelser: ›Guds barn‹, ›barn af pagten‹ og ›Jesu Kristi discipel‹«. Så advarede han:

»Enhver identifikation, der ikke er forenelig med disse tre grundlæggende betegnelser, vil i sidste ende svigte jer. Andre betegnelser vil skuffe jer med tiden, fordi de ikke har kraft til at lede jer mod evigt liv i Guds celestiale rige.«²⁴

Det, der har kraften til at lede os til evigt liv og det celestiale rige, er de pagter, vi indgår. Igen lærte præsident Nelson os sidste år:

»Når I og jeg har indgået en pagt med Gud, bliver vores forhold til ham meget tættere end før vores pagt. Nu er vi knyttet sammen. På grund af vores pagt med Gud vil han aldrig blive træt i sine bestræbelser på at hjælpe os, og vi vil aldrig udmatte hans barmhjertige tålmodighed med os. Vi har hver især en særlig plads i Guds hjerte.«²⁵

Og for blot nogle få måneder siden mindede præsident Nelson os igen om, at »det faktisk gør livet lettere at indgå og holde pagter! Enhver person, der indgår pagter … har øget adgang til Jesu Kristi kraft.«²⁶

At øge den personlige kraft, der følger med at holde pagter, er vor Frelsers vidunderlige lære om, at midt i jordelivets udfordringer bør vi være »frimodige«.²⁷

I en verdensomspændende tale for nogle få måneder siden mindede ældste Jeffrey R. Holland os om, at Jesus underviste på aftenen før sin korsfæstelse. Hvordan kunne han tale om munterhed midt i al den pinsel, han oplevede? Ældste Holland forklarede:

»Selv i den skæbnesvangre stemning, der må have hersket ved det sidste måltid, mindede Kristus stadig sine disciple om årsagen og deres pligt til at være ›frimodige‹ (Joh 16:33) …

Denne manifestation af hans tro, af hans håb og kærlighed kommer, fordi han kender enden på historien. Han ved, at retfærdigheden sejrer, når det endelige regnskab gøres op. Han ved, at lyset altid overvinder mørket for evigt og altid.«²⁸

Kristen, vil du gerne sige nogle afsluttende ord til denne elskede gruppe?

Søster Oaks: Alt, hvad vi har sagt her, kan bringe velsignelser i vores liv. Vi kender alle historien om Israels børn, der blev angrebet af giftige slanger i ørkenen. Men i aften er det også jeres historie. Som Gud beordrede, lavede Moses en stav, der symboliserede vor Frelser, Jesus Kristus. Så opfordrede Moses alle til at se op, så de ville blive helbredt for deres sår.

I aften er vi ligesom israelitterne, vi angribes på forskellige overbevisninger, som vi regner for hellige. Jeg beder jer også om at se til Gud og leve. Se på de ord, der er blevet talt i aften, vores profets ord, skrifterne, frelsesplanen og jeres patriarkalske velsignelser. Bed, så vil Herren være med jer. Det betyder ikke, at nogen af os går ram forbi, men det betyder, at vi ikke vil være alene, og vi vil gå fremad vejledt og beskyttet mod det onde omkring os. Det betyder, at vi vil kende sandheden og fryde os i Ånden. Jeg opfordrer jer til at se hen til Gud og leve.

V.

Præsident Oaks: Vi har talt om frelsesplanen – alle de tre akter, der er blevet åbenbaret, især formålet med dette jordiske liv.

Vi har talt om ægteskabets og børns rolle og timing.

Vi har undervist om, at vi flittigt bør stræbe efter at kende Jesus Kristus, føle hans kærlighed og have tro på ham og hans kærlige vejledning på pagtens sti mod vores evige skæbne.

Vi har talt om de to store bud – at elske Gud og elske vores næste – og at begge skal overholdes.

Når vi arbejder os igennem alle vores udfordringer, opfordrer vi til, at vi er ved godt mod, fordi han har overvundet verden. Det kan vi også. Husk, at vor himmelske Faders plan er en plan for lykke.

Jeg vidner om vor Frelser Jesus Kristus, der er vejen, sandheden og livet. I hans hellige navn. Amen.