Ukrudt og grimme ord

Julie Cornelius-Huang

(Baseret på en virkelig hændelse)

»Hvorfor giver vi ikke et familieløfte?« spurgte mor.

»Kan vi tale sammen?« spurgte Jonas sin mor. Han satte sig ned i græsset ved siden af, hvor hun lugede i blomsterbedet.

»Selvfølgelig. Hvad er der sket?« spurgte mor. Hun tog sine beskidte havehandsker af.

»I dag sagde nogle børn i skolen et ord, jeg ikke kendte. De grinede, da de sagde det,« fortalte Jonas. »Jeg tror, det var et grimt ord.«

»Hvordan havde du det, da du hørte ordet?« spurgte mor.

»Det fik mig ikke til at føle mig godt tilpas.«

Jonas hviskede ordet til mor. Hun fortalte ham, hvad det betød. Jonas havde ret. Det var ikke et pænt ord.

»Men hvorfor er det et grimt ord?« spurgte han.

»Det er grimt, fordi det er uvenligt og ikke respektfuldt. Når vi bruger ord som disse, er det svært for Helligånden at være hos os. Helligånden fortalte dig, at det var grimt. Det var derfor, du ikke havde det godt indeni.«

Jonas rynkede panden. »Men det så ud som om, de andre børn havde det sjovt. Hvorfor var jeg den eneste, der følte sig utilpas?«

»Hvordan ved du, at de andre børn ikke havde det på samme måde?« spurgte mor.

»Fordi de alle lo og smilede, når nogen sagde ordet.« Jonas var forvirret.

»Sommetider griner eller smiler folk, når de føler sig utilpas,« sagde mor. »Og nogle gange, når de hører eller siger en masse grimme ord, så vender de sig til det. Men det er stadig forkert at sige de ord. Det er lidt ligesom ukrudt. Jeg trækker det op for at holde haven pæn, så de gode planter kan gro.«

»Jeg er glad for, at jeg ikke sagde ordet,« sagde Jonas.

»Det er jeg også,« sagde mor. »Jeg er stolt af dig. Og jeg har en idé. Hvorfor giver vi ikke et familieløfte?«

»Hvilken slags?« spurgte Jonas.

»Lad os love at bruge gode ord og ikke grimme ord. Det kan være en familiepagt.«

Den var Jonas med på. Han og mor gav hinanden hånden. Jonas havde det godt med det løfte, han gav mor.

»Hvad med at du lover at hjælpe mig med at blive færdig med at luge ud i ukrudtet?« spurgte mor. »Så lover jeg dig, at vi tager på legepladsen.«

Jonas smilede og tog en spade. »Det er en aftale.«

Mens Jonas hjalp mor, fik han det meget bedre. Han vidste, at det var et godt valg for deres familie at love ikke at bruge grimme ord.